Busfremkommelighed - Amager Boulevard og Langebro

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 19. maj 2004

Sager til beslutning

11. Busfremkommelighed - Amager Boulevard og Langebro

BTU 256/2004 J.nr. 2139.0011/04

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gennemføres et projekt til forbedring af bustrafikkens fremkommelighed på Amager Boulevard og Langebro mellem Rysensteensgade og Amagerfælledvej, som beskrevet i denne indstilling.

at der gives en anlægsbevilling under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) på 1,9 mio. kr. i form af en udgiftsbevilling på 4,8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,9 mio. kr. svarende til HURs medfinansiering.

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget anbefalede på mødet den 26. november 2003 (BTU 542/2003) og Borgerrepræsentationen besluttede den 5. februar 2004 (BR35/04) dels at "BUSSTRATEGI 2003" lægges til grund for de kommende års aktiviteter til forbedring af bustrafikkens fremkommelighed i København, dels at der af "Pulje til trafik og nye boligområder" overføres de resterende 7,1 mio. kr. reserveret til busfremkommelighed, således at der i 2004 kan iværksættes et antal højt prioriterede projekter til forbedring af bustrafikkens forhold. Det aktuelle projekt på Amager Boulevard og Langebro er ét af disse projekter.

Projektets hovedformål er at forbedre fremkommeligheden for HURs busser ved kørsel fra Amager Boulevard mod Hovedbanegården, hvor kødannelser på Langebro hyppigt optræder i myldretiden.

Langebros kørebane er i dag afmærket med tre gennemgående vognbaner i hver retning. Ved projektet omdisponeres kørebanerne i retning mod centrum.

Busserne fra Amager mod Sjælland foreslås prioriteret ved at etablere en busbane hen over Langebro. Vognbanefordelingen på Amager Boulevard foreslås ændret helt fra Ved Stadsgraven til krydset ved Rysensteensgade på følgende måde:

· Fra Ved Stadsgraven til Ved Langebro reserveres en vognbane for højresvingende trafik mod Ved Langebro samt mod Rysensteensgade. På strækningen bliver der desuden to vognbaner for ligeudkørende og en busbane.

· Fra Ved Langebro til Rysensteensgade bliver der to vognbaner for ligeudkørende og en kombineret bus- og højresvingsbane. Den kombinerede bane deler sig før Rysensteensgade op i en ren højresvingsbane og en ren busbane, hvorfra busserne på særligt bussignal kan foretage stort venstresving mod Rysensteensgade (Hovedbanegården).

På hele strækningen fra Ved Stadsgraven til før Rysensteensgade bliver der således kun to vognbaner for ligeudkørende mod Rådhuspladsen.

Antallet af gennemgående vognbaner mod Rådhuspladsen øges før Rysensteensgade fra to til tre, så der som i dag vil være tre ligeudbaner gennem de kapacitetsbestemmende signalregulerede kryds på den efterfølgende strækning.

I retning mod Amager opretholdes uændret tre gennemgående vognbaner frem til Artillerivej. Herefter fører venstre bane til de to eksisterende venstresvingsspor mod Ved Stadsgraven, midterste bane fortsætter til Amagerbrogade og højre bane ender i højresvingsbane mod Amagerfælledvej, idet Bardenflethsgade (den gamle vejviste rute mod Lufthavnen) lukkes mod Amager Boulevard og signalreguleringen dette sted nedlægges. Højresvinget ved Amagerfælledvej vil kunne afvikle den ekstra belastning. Ved lukning af Bardenflethsgade har vejen ingen trafikal betydning og da ingen ejendomme har vejadgang fra gaden vil gaden principielt kunne nedlægges og eventuelt sælges til det tilstødende ubebyggede grundareal.

Busbanen i retning mod Amagerbrogade, der i dag ender i stoppestedet efter Artillerivej, forlænges frem til Amagerfælledvej, hvor den afsluttes i et stoppested med busperron efter krydset. Cykelstien, der i dag er afkortet før Amagerfælledvej, fremføres hertil.

Beregninger viser, at især busbanen mod byen vil reducere rejsetiden for busserne og forbedre regulariteten i perioder, hvor trafikken er tæt på kapacitetsgrænsen. I eftermiddagsmyldretiden forventes en gennemsnitlig køretidsbesparelse på to minutter (svarende til ca. 25 % af køretiden for strækningen) for linie 5A mod byen. En endnu større fordel opnår busserne ved hændelser (fx uheld), som ekstraordinært nedsætter biltrafikkens fremkommelighed fra Langebro frem mod Rådhuspladsen. Biltrafikken får stort set uændret rejsetid.

Hverdagsdøgntrafikken på Langebro er 71.000 køretøjer og 33.000 cykler i begge retninger tilsammen.

I de mest belastede timer såvel morgen som aften afvikles ca. 2.800 køretøjer i hver retning, hvilket svarer til én bil pr. 4 sekunder i hver af de tre vognbaner over Langebro. Da der kan afvikles 1 bil pr. ca. 2 sekunder pr. vognbane, vil den eksisterende biltrafik kunne afvikles i 2 vognbaner. Hermed er Langebro ikke i sig selv en trafikal flaskehals. Den egentlige flaskehals er det signalregulerede kryds H. C. Andersens Boulevard / Tietgensgade / Stormgade, hvor forholdene ikke ændres ved projektet.

Projektet er vurderet til at koste 4,8 mio. kr. i modsætning til det oprindeligt anslåede 2 mio. kr. Forvaltningen finder at projektet er så væsentligt for busfremkommelighed, at der i samarbejde med HUR foreslås en omprioritering og udskydelse af andre busfremkommelighedsprojekter.

I forbindelse med udviklingen af projektet for Ingerslevsgade, nærværende projekt samt projektet Lergravsvej Busvendeplads har det vist sig at disse projekter er mere omkostningstunge end forudset i beslutningen af 5. februar 2004 (BR35/04). Da projekterne har meget høj prioritet i forhold til at øge busfremkommeligheden finder forvaltningen og HUR det væsentligt at projekterne gennemføres. Forvaltningen foreslår i samarbejdet med HUR derfor, at den samlede ramme for busfremkommelighed udvides med 2 mio. kr. og et enkelt projekt udskydes til 2005 (Dag Hammerskiolds Allé).

Københavns Kommunes andel finansieres af de midler der jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 5. februar 2004 (BR 35/04) er overført fra "Pulje til trafik og nye boligområder" til Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg), til gennemførelse af busfremkommelighedsprojekter.

Etablering af en kort højresvingsbane ved Rysensteensgade medfører en reduktion på 5 P-pladser svarende til en tabt årsindtjening på 50.500 kr. ifølge Parkering København.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Busfremkommelighedsprojektet på Amager Boulevard og Langebro er ét af flere elementer i udmøntning af strategien for de kommende års arbejde med forbedring af bustrafikkens forhold i København ("Busstrategi 2003").

Projektet bygger på et forarbejde gennemført af Vej & amp; Park i samarbejde med HUR. Amager Boulevard og Langebro trafikeres med buslinie 5A og 250S med op til 20 busser i timen i hver retning, og er dermed en relativ vigtig forbindelse i det overordnede kollektive trafiknet. Bustrafikkens fremkommelighed kan, med en relativ begrænset indsats, forbedres betydeligt og dermed opnå en gevinst i forhold til anlægsinvesteringen.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Beskrivelse af vognbaneforløb mod Sjælland

Busserne fra Amager mod Sjælland foreslås prioriteret ved at etablere en busbane hen over Langebro (i dag er der 3 kørebaner). Vognbanefordelingen på Amager Boulevard foreslås ændret helt fra Ved Stadsgraven til krydset ved Rysensteensgade på følgende måde:

· Fra Ved Langebro til Rysensteensgade bliver der to vognbaner for ligeudkørende og en kombineret bus- og højresvingsbane.

På hele strækningen fra Ved Stadsgraven til før Rysensteensgade bliver der således kun to vognbaner for ligeudkørende mod Rådhuspladsen mod 3 idag.

Krydset ved Rysensteensgade ombygges, så der bliver et signalreguleret fodgængerfelt over H. C. Andersens Boulevard og en kort højresvingsbane fra byen mod Rysensteensgade. Fra Rysensteensgades Vester Voldgade – side åbnes som noget nyt for ligeudkørsel på tværs af boulevarden samt for venstresving mod Langebro. Dette muliggøres af fodgængerfeltets etablering. Når fodgængerfeltet etableres, beslaglægger disse trafikstrømme ikke ekstra kapacitet på bekostning af boulevarden. Tvært imod vil venstresvingende mod Langebro give en tiltrængt aflastning af de tilsvarende venstresving fra Stormgade og Ny Kongensgade. Ligeudkørsel ad Rysensteensgade forventes kun at være attraktiv for lokaltrafikken. Lokalkørebanen fra Rysensteensgade mod Langebro ensrettes væk fra krydset, så frakørsel må ske via Langebro.

Beskrivelse af vognbaneforløb mod Amager

Busserne mod Amagerbrogade foreslås prioriteret ved at etablere busbane på Amager Boulevard fra Artillerivej til Amagerfælledvej. På Amager Boulevard fordeler den øvrige trafik sig på en venstre vognbane mod Ved Stadsgraven, en vognbane ligeud mod Amagerbrogade og en højre vognbane mod Amagerfælledvej. Højresvingende mod Amagerfælledvej skal på strækningen mellem Ved Stadsgraven og Amagerfælledvej flette over på højre side af busbanen.

Venstresving fra Amager Boulevard mod Amagerfælledvej er i dag tilladt men ringe benyttet. Skulle det vise sig, at give afviklingsproblemer må dette venstresving forbydes.

Gadearbejder

I krydset ved Rysensteensgade ændres udformningen af midterhellerne. Her etableres desuden en kort højresvingsbane i H. C. Andersens Boulevards hovedkørebane for kørende i retning fra Rådhuspladsen. Dette koster fem parkeringspladser i trærækken. Træerne berøres ikke, men skråparkering ændres til længdeparkering. Reduktion af P-pladser svarer til en tabt årsindtjening på 50.500 kr. ifølge Parkering København.

På Amager Boulevard nedlægges signalreguleringen ved Bardenflethsgade, som lukkes, undtagen for cykler. Boulevardens fortov og cykelsti føres igennem her.

Cykelstien, som i dag er afkortet før Amagerfælledvej, fremføres hertil, og der reguleres med cyklistsignal.

Stoppestedet efter Amagerfælledvej udbygges med en tre meter bred perron mellem cykelsti og busbane.

Ændringer i signalanlæg

I krydset ved Rysensteensgade sker en gennemgribende ændring i signalfunktionen. I dag er grøntiderne for de to kørselretninger på H. C. Andersens Boulevard kraftigt forskudt i forhold til hinanden, hvilket er en fordel for samordningen på boulevarden. Ved ombygningen, der indeholder et stærkt ønsket fodgængerfelt over boulevarden, bliver signalfunktionen mere traditionel. For at kunne opretholde en god trafikafvikling for biler mod Langebro, samt for at undgå unødig beskæring af cyklisters grøntid i lokalkørebanen, er det nødvendigt at etablere en højresvingsbane som ovenfor nævnt.

Uanset lukningen af Bardenflethsgade ved Amager Boulevard og nedlæggelse af signalanlægget her findes det nødvendigt at opretholde signalanlægget Amagerfælledvej / Peter Vedels Gade af hensyn til krydsende fodgængere, men signalfunktionen bliver forenklet, d.v.s. uden svingpile.

I krydset Amager Boulevard / Amagerfælledvej etableres cyklistsignal med fremskudt start for cyklister mod Amagerbrogade.

I samtlige kryds på strækningen Tietgensgade – Amagerfælledvej justeres signaltider og -samordning, blandt andet med henblik på fjernelse af nedennævnte kunstige flaskehalse.

Vurdering af trafikafviklingen

Hverdagsdøgntrafikken på Langebro er 71.000 køretøjer og 33.000 cykler i begge retninger tilsammen.

Hidtil er bussernes fremkommelighed over Langebro i retning mod Sjælland søgt tilgodeset på følgende måde: I signalanlægget på Amagersiden nærmest Langebro er etableret en kunstig flaskehals. Hensigten er at dosere trafikken fra Amager Boulevard til netop det, der kan afvikles på Sjællandssiden. Hermed placeres en eventuel bilkø på Amager Boulevard, hvor busserne har busbane og kommer forbi køen, mens selve Langebro friholdes for større kødannelser.

Problemet er, at vilkårene for denne dosering er blevet stadigt vanskeligere. Efter anlæg af Klaksvigsgade ultimo 2002 kan man nu komme til Langebro ad tre veje fra Amagersiden, mens ny trafikstyring i signalanlæggene på Sjællandssiden ved Glyptoteket giver variabel kapacitet for trafik fra Langebro.

Det er selvsagt vigtigt at have det bedst mulige beslutningsgrundlag for en omdisponering af kørebanearealet på en af byens hovedfærdselsårer. Det er på forhånd vurderet, at ren busbane og to baner til biltrafik over Langebro vil give for lille kapacitet til afvikling af den eksisterende biltrafik, fordi udfletning fra 2 til 3 spor er kapacitetshæmmende. Nærværende forslag indeholder derfor en kombineret bus- og højresvingsbane. Med det nuværende trafikmønster i myldretiden svarer dette til, at der skal afvikles én bil/bus hvert 10. sekund i den kombinerede bane, mens de to ligeudspor hver skal afvikle en bil hvert 3. sekund.

For at kunne vurdere effekten af de foreslåede busbaner bedst muligt er der med bistand fra konsulentfirmaet COWI opstillet en model, hvor bilers og bussers kørsel simuleres i et pc-program, både under de nuværende og de foreslåede trafikale forhold. I modellen fokuseres på bil- og bustrafikkens afvikling, men cyklister og fodgængerstrømme er dog medtaget på de steder, hvor de har væsentlig betydning for den samlede trafikafvikling. Det trafikale input til modellen er trafikmængder registreret i foråret 2003.

Hovedresultaterne af simuleringen er, at busser på strækningen fra Amagerbrogade til Rysensteensgade i gennemsnit vil spare ½ minut i morgenmyldretiden og 2 minutter om eftermiddagen i rejsetid. Bilers samlede rejsetid fra Amagerbrogade til Rådhuspladsen øges med 7 % (17 sekunder) om morgenen og formindskes med 3 % (15 sekunder) om eftermiddagen.

For kørselsretning mod Amagerbrogade medfører foranstaltningerne på Amager Boulevard kun minimale rejsetidsændringer for biler og busser. Dog vil ombygningen af signalanlægget ved Rysensteensgade give flere biler end i dag et stop dette sted. Dette kan modvirkes ved at udelade fodgængerfeltet over H. C. Andersens Boulevard dette sted (hvilket ikke er valgt) eller ved at etablere den foreslåede højresvingsbane og etablere trafikstyring.

Projektet medfører ikke ændringer i uheldsbilledet og strækningen er ikke specielt uheldsbelastet.

Økonomi

Der gives en anlægsbevilling under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) på 1,9 mio. kr. i form af en udgiftsbevilling på 4,8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 2,9 mio. kr. svarende til HURs medfinansiering.

Københavns Kommunes andel finansieres af de 7,1 mio. kr., der jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 5. februar 2004 (BR 35/04) er overført fra "Pulje til trafik og nye boligområder" til Vej & Parks anlægsramme, til gennemførelse af busfremkommelighedsprojekter.

Ændret busstrategi 2003

I forbindelse med udviklingen af projektet for Ingerslevsgade, nærværende projekt, Lergravsvej Busvendeplads har det vist sig at disse projekter er mere omkostningstunge end forudset i beslutningen af 5. februar 2004 (BR35/04). Da projekterne har meget høj prioritet i forhold til at øge busfremkommeligheden finder forvaltningen og HUR det væsentligt at projekterne gennemføres.

Beslutningen havde følgende prioritering:

- Dag Hammerskjolds Alle 2,0 mio. kr.
- Lergravsvej busvendeplads 0,9 mio. kr.
- Tagensvej 2,0 mio. kr.
- Langebro 2,0 mio. kr.
- Ingerslevsgade 4,5 mio. kr.
- Amagerbrogade 0,9 mio. kr.
- Nørrebrogade forprojekt 0,5 mio. kr.
- Bus projekt udvikling 1,4 mio.kr.

Projekterne der er godkendt eller står foran godkendelse har følgende økonomi:
- Lergravsvej vendeplads 1,5 mio. kr.
- Tagensvej 1,8 mio. kr.
- Ingerslevsgade 5,5 mio. kr.
- Langebro 4,8 mio. kr.

Der er således et overforbrug på 4,2 mio. kr.

Forvaltningen foreslår på den baggrund og efter aftale med HUR, at Bygge- og teknikudvalget på Vej & Parks Investeringsplan afsætter 1 mio. kr. til Ingerslevsgade projektet. HUR vil til gengæld afsætte yderligere 1 mio. kr. til Langebro projektet. Herved skaffes 2 mio. kr. De resterende 2,2 mio. kr. forslår parterne tilvejebragt ved at udskyde projektet for Dag Hammerskjolds Allé til 2005, mens midlerne til Amagerbrogade foreslås reduceret med de resterende 0,2 mio. kr.

Miljøvurdering

Forbedring af bustrafikkens fremkommelighed er et af de centrale elementer i Københavns Kommunes Trafik og Miljøplan og medfører mindre tomgangskørsel samt et mere jævnt og effektivt køremønster for busserne, med deraf mindre emission af miljøskadelige stoffer og støj. Samtidig vil hurtigere transport med busser gøre det mere attraktivt at anvende kollektiv trafik.

Høring

Projektlokaliteten er udvalgt i samarbejde med HUR. HUR og Politi har været hørt i sagen og har principgodkendt projektet. Endelig godkendelse hos HUR og Politi vil ske i forbindelse med udarbejdelse af detailprojekt.

Andre konsekvenser

Etablering af en kort højresvingsbane ved Rysensteensgade medfører en reduktion af P-pladser svarende til en tabt årsindtjening på 50.500 kr. ifølge Parkering København.

Ved lukning af Bardenflethsgade har vejen ingen trafikal betydning og da ingen ejendomme har vejadgang fra gaden vil gaden principielt kunne nedlægges og eventuelt sælges til det tilstødende ubebyggede grundareal.

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Oversigtsplan i målestok 1:6000

Bilag 2-4: Udsnitsplaner i målestok 1:2000

Bilag 5a: Eksisterende forhold af krydset ved Rysensteensgade i målestok 1:1000

Bilag 5b: Udsnitsplan af krydset ved Rysensteensgade i målestok 1:1000

Bilag 6a: Eksisterende forhold af krydset ved Amagerfælledvej og Bardenflethsgade i målestok 1:1000

Bilag 6b: Udsnitsplan af krydset ved Amagerfælledvej og Bardenflethsgade i målestok 1:1000

Ole Bach

Til top