Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 18. maj 2005

 

 

Sager til drøftelse

 

18.      Redegørelse til drøftelse om forvaltningens deltagelser i konkurrencer m.v.

 

BTU 291/2005  J.nr. 69.0003/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen fremsender nærværende redegørelse til Bygge- og Teknikudvalget til drøftelse med henblik på at fastlægge en fremtidig praksis for orientering af Bygge- og Teknikudvalget om arkitektkonkurrencer og lignende, der gennemføres med forvaltningens deltagelse.

 

 

RESUME

Arkitektkonkurrencer, parallelopdrag, workshops og lignende er efter forvaltningens opfattelse blandt de mest effektive værktøjer, der kan tages i brug for at kvalificeres planlægning og byggeri og dermed styrke København som en international by med en stærk bybygningsmæssig og arkitektonisk identitet. Forvaltningen har arbejdet målrettet for at tilskynde bygherrer og udviklere mv. til at anvende konkurrencer mv. som redskab for på denne måde at forbedre resultaterne, hvilket i vidt omfang er lykkes, på trods af de økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer dette kræver, også i forvaltningen.

Når bortses fra de tilfælde, hvor Borgerrepræsentationen eller udvalg udpeger dommere på kommunens vegne, deltager stadsarkitekten og/eller øvrige embedsmænd fra forvaltningen ofte i konkurrencer, parallelopdrag mv. som:

-         deltager i den rådgivende komité eller dommerkomité. Her optræder embedsmændene på lige fod med de øvrige medlemmer af komitéen, med arkitekt- og planfaglige vurderinger af de indkomne forslag i relation til forvaltningens kompetenceområder.

-         observatør. Her deltager embedsmanden ikke aktivt i komitéen eller som rådgiver med en egentlig faglig vurdering, men bidrager med at afklare forhold og besvare spørgsmål, der vedrører de arkitektoniske og planmæssige forhold samtidig med at der opnås tæt kendskab til de overvejelser der knytter sig til opgavens løsning.

 

For at holde udvalget løbende orienteret om konkurrencerne i kommunen foreslås følgende procedure:

-         Forvaltningen orienterer udvalget skriftligt eller mundtligt i forbindelse med igangsætning af konkurrencer mv. som indebærer forvaltningens deltagelse med en præcisering af administrationens rolle og deltagelse, evt. bilagt program

-         Der skal af dommerbetænkning eller anden afrapportering fremgå et kommunalt forbehold for resultatet af den videre planproces, såfremt det foretrukne projektforslag afviger fra det gældende kommune- eller lokalplanmæssige grundlag m.v.

-         Forvaltningen giver udvalget en kort orientering om konkurrenceresultatet snarest muligt efter konkurrenceforløbet er gennemført.

 

SAGSBESKRIVELSE

Arkitektkonkurrencer som værktøj

Af forslag til Kommuneplan 2005 fremgår det, at for at højne byens arkitektoniske og bymæssige kvalitet og dialogen herom arbejdes der bevidst på, at udvikle konkurrencer, parallelopdrag og lignende i forbindelse med byggeri af væsentlig betydning for byen. Omfanget af arkitektkonkurrencer og andre bredere belysninger af bebyggelsesmuligheder mv. har allerede været stærkt stigende gennem de senere år.

 

Gennem arkitektkonkurrencer, parallelopdrag, workshops og lignende kvalificeres planlægning og byggeri. Disse metoder er efter forvaltningens opfattelse blandt de mest effektive værktøjer, der kan tages i brug for at kvalificere bybygningsmæssige løsninger og højne den arkitektoniske kvalitet i byggeriet og dermed styrke København som en international by med en stærk bybygningsmæssig og arkitektonisk identitet. Der er derfor fra forvaltningens side gennem de senere år arbejdet målrettet  på at tilskynde bygherrer og udviklere mv. til at anvende de beskrevne konkurrencetyper som redskab for at få en bred og inspirerende belysning af mulighederne på et aktuelt sted. På trods af de økonomiske og arbejdsmæssige ressourcer dette kræver, også i forvaltningen, er det i vidt omfang lykkes at opnå sådanne forløb for på denne måde at forbedre resultaterne.

 

København oplever i disse år en høj byggeaktivitet, og det er forvaltningens opfattelse, således som det også er kommet til udtryk gennem bygningspræmieringen, at der i forlængelse af det stigende omfang af arkitektkonkurrencer og lignende er sket en kvalificering og højnelse af kvaliteten i vigtige planer og projekter i byen. Dette har bl.a. medført et større antal af udenlandske arkitekter som aktører i byens udvikling og skabt en betydelig international opmærksomhed om byens kvaliteter og muligheder.

 

 

Typer af konkurrencer

I forhold til den traditionelle og anonyme konkurrenceform, der enten er åben for alle eller lukket med indbudte deltagere, er der de senere år udviklet en række supplerende konkurrenceformer, der bl.a. inddrager dommer-/rådgiverpanel, bygherrer, grundejere mv. samt konkurrencedeltagerne i en tættere og direkte indbyrdes dialog.

 

Af de konkurrenceformer som hyppigst bruges af bygherrer, der agerer inden for Københavns Kommune, er:

- Åbne eller indbudte anonyme konkurrencer

- Parallelopdrag

- Workshop

 

I den åbne eller indbudte anonyme konkurrence køber bygherren normalt et eller flere af de indkomne projekter med henblik på gennemførelse af et af projekterne evt. i en videreudviklet form. Som særlige konkurrenceformer skal nævnes kommunens udbud af grundkapital til alment byggeri, der blandt andet har til formål, at fremkalde mere idébetonede projekter, samt udbud af kommunale grunde for at opnå et samlet forslag om pris og projekt.

 

Parallelopdrag gennemføres i ikke-anonym form, og det samme gælder workshops. Deltagerne er indbudt og selve formen vil begrænse antallet af deltagere. I forbindelse med gennemførelse af et parallelopdrag eller en workshopprocedure fremlægger arkitekterne selv projektet, hvilket er en ressourcekrævende proces. I workshopformen arrangeres der normalt flere gennemgange, evt. med alle de konkurrerende til stede samtidig til fælles gennemgange og debat om mulige løsningsforslag. Denne ikke-anonyme form tilgodeser bygherrens behov for via den direkte og evt. løbende dialog, at have mulighed for at præge projektet undervejs. I forløbet kan der desuden belyses uklarheder i programmet, og ske en tilretning af projekt og evt. program i løbet af processen.

 

Initiativtagere til konkurrencerne er enten:

- Københavns Kommune alene

- Kommunen i samarbejde med en anden eller flere aktører som kan være staten, et selskab, en forening eller lign., private grundejere mv.

- Private grundejere, staten, et selskab, en forening mv. uden kommunens deltagelse.

 

Når bortses fra de tilfælde, hvor Borgerrepræsentationen eller udvalg udpeger dommere på kommunens vegne, deltager forvaltningen ofte i de nævnte konkurrenceformer som:

- Medlemmer af den rådgivende komité eller dommerkomité

- Rådgivere for en dommerkomité

- Observatører

 

Som deltagere i den rådgivende komité eller dommerkomité optræder administrationen på lige fod med de øvrige medlemmer af komitéen, med arkitekt- og planfaglige vurderinger af de indkomne forslag i relation til forvaltninge ns kompetenceområder. Som observatører deltager administrationen ikke aktivt i komitéen eller som rådgiver med en egentlig faglig vurdering, men bidrager med at afklare forhold og besvare spørgsmål, der vedrører de arkitektoniske og planmæssige forhold samtidig med at der opnås tæt kendskab til de overvejelser, der knytter sig til opgavens løsning.

 

De ovenfor nævnte konkurrenceformer er de hyppigst anvendte, men der sker løbende en videreudvikling af konkurrenceformer, som bl.a. knytter sig til udviklingen af IT-værktøjer og kommunikation. Eksempelvis er konkurrencetyper med interaktiv arbejdsform, hvor flere kan arbejde på samme projekt, under udvikling. Koncept- eller idékonkurrencer er en form, hvor der gives et bud på en overordnet byplanmæssig og arkitektonisk idé eller et skitsemæssigt hovedgreb, og der kan nævnes konkurrencer, hvor programdetaljeringen er en del af selve opgaven.

 

Det skal bemærkes, at generelt skal det klart fremgå af konkurrenceprogrammet, hvad de konkurrenceansvarlige forpligter sig til i forhold til deltagerne og de indkomne forslag mht. køb af projekt, herunder forpligtigelser og forholdsregler ved videre brug, mulige forbehold og ret til bearbejdning mv.

 

Aktuelle konkurrencer

Til illustration af de seneste års aktivitet indeholder nedennævnte oplistning et stort udsnit af de seneste afviklede eller umiddelbart forestående konkurrencer, parallelopdrag og workshops, uden at listen skal betragtes som en fyldestgørende eller kronologisk gennemgang heraf.

 

Åbne/Indbudte konkurrencer

- F.L. Smidth, helhedsplan for et tidligere industriområde i Valby, udskrevet af én privat grundejer på vegne af flere mindre ejere

- Byens Hus, nyt hovedbibliotek på Vandværksgrunden, Københavns Kommune

- Valby Idrætspark, helhedsplan for Valby Idrætspark, Københavns Kommune

- Bellahøjbadet, nyt overdækket badeanlæg, Københavns Kommune

- Udeserveringspavilloner, Københavns Kommune

- Plejeboligbebyggelse i Gyldenrisparken, Lejerbo/Københavns Kommune

- Aktivitetshus i Hørgården, 3B Fællesadministrationen/Københavns Kommune

- Rigsarkivet, helhedsplan for tidligere godsbanearealer, Staten (Kulturministeriet/DSB)

- Skole og aquasciencecenter på Teglholmen, Københavns Kommune

 

Parallelle opdrag

- Artillerivej Syd, helhedsplan for et industri- og erhvervsområde på Islands Brygge, flere private grundejere

- Havneholmen, helhedsplan for nyt bolig- og erhvervsområde, privat grundejer

- Ørestad Syd, helhedsplan, Ørestadsselskabet/Københavns Kommune m.fl.

- Beauvais-grunden, Københavns Kommune

- Boligtårn på molespidsen i Sluseholmen, Københavns Havn/investor

- Renovering og tilbygning til Industriens Hus, privat grundejer

 

Workshop

- Sluseholmen, helhedsplan, Københavns Havn/private grundejere, Københavns Kommune

- Boligø i Teglholmen, private grundejere, Københavns Kommune

- Margretheholm, helhedsplan for blandet bolig og erhverv, Staten

 

Fremtidig konkurrence/parallelopdrag

- Århusgade, helhedsplan for et område i havnen mellem Nordbassinet og Kronløbsbassinet.

 

 

Herudover skal nævnes, at der er gennemført en række konkurrencer om bygherreudbud for almene boligbebyggelser, som blandt er resulteret i forslag med placering i flere af kommunens store udviklingsområder, såsom Ørestad, Porcelænsgrunden og F.L. Schmidt i Valby, Sluseholmen mv.

 

På nær den nævnte konkurrence om udeserveringspavilloner samt aktivitetshuset i Hørgården forudsætter virkeliggørelse af alle de ovennævnte konkurrenceforslag, at der enten foreligger eller efterfølgende udarbejdes lokalplan, der muliggør projekterne. 

 

 

Forslag til fremtidig procedure

I forlængelse af kommunens målsætning om at kvalificere byggeri og planlægning finder forvaltningen, at det er essentielt, at forvaltningen er til stede, så vidt muligt også aktivt, i vurderingen af konkurrenceprojekter, og der derved bliver draget nytte af forvaltningens arkitekt- og byplanfaglige samt trafiktekniske og byrumsmæssige indsigt, kompetence og erfaring.

Hovedformålet med at afholde de beskrevne konkurrencer er, at opnå en bred belysning af muligheder og potentialer. Ofte vil resultatet vise nye og ikke forudsete løsninger.  Forslagene kan udfordre de opstillede rammer, men ud fra en arkitektonisk og byplanfaglig m.v. vurdering besidde så store kvaliteter, at de alligevel bør afprøves såvel gennem en videre bearbejdning som politisk. I den forbindelse skal administrationen sikre, at der tages et forbehold for den videre proces.

Som nævnt foreligger der oftest ikke et plangrundlag, der umiddelbart muliggør gennemførelsen af projektet, inden konkurrencen udskrives. Der er således i almindelighed tale om at forholde sig til et projekt, der efterfølgende skal muliggøres ved udarbejdelse af en lokalplan samt eventuelt et tillæg til kommuneplanen. Der må derfor forudsættes en efterfølgende planmæssig procedure, der indebærer såvel politisk behandling som en offentlighedsfase, med den mangfoldighed af synspunkter og divergerende holdninger, der herefter vil påvirke den endelige stillingtagen.

For at give udvalget et forhåndskendskab til og overblik over, hvad der igangsættes af konkurrencer og parallelopdrag mv. i kommunal, statslig og/eller privat regi, foreslås det, at forvaltningen orienterer udvalget skriftligt eller mundtligt i forbindelse med igangsætning af en konkurrence som indebærer forvaltningens deltagelse, bilagt et evt. program samt en præcisering af administrationens rolle og deltagelse.

Såfremt der er tale om et projekt, der overskrider de i konkurrenceprogrammet beskrevne rammer i hen hold til eksisterende planer, herunder kommuneplanen, foreslås det, at der af dommerbetænkning eller anden afrapportering skal fremgå et kommunalt forbehold for resultatet af den videre planproces.

Efter konkurrenceforløbet er gennemført, og når der foreligger en afgørelse, foreslås det, at forvaltningen snarest muligt giver en kort orientering om resultatet til udvalget.

 

Efterfølgende vil der i almindelighed forestå en lokalplanprocedure, hvor projektet vil danne grundlag for et lokalplanforslag og det politiske niveau vil i den forbindelse igen stifte bekendtskab med projektet i flere omgange: redegørelse for igangsætning af lokalplanarbejdet, vedtagelse af lokalplanforslaget og endelig vedtagelse af lokalplanen.

 

 

Miljøvurdering

Indstillingen vurderes ikke at have selvstændig  miljømæssige konsekvenser, idet konkurrenceresultatet efterfølgende vil blive miljømæssigt vurderet i forbindelse med den videre planlægning og realisering.

 

 

Jens Ole Nielsen