Mødedato: 17.01.2001, kl. 14:00

Takster for råden over vej- og parkareal 2001

Takster for råden over vej- og parkareal 2001

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 17. januar 2001

 

 

Sager til beslutning

 

9. Takster for råden over vej- og parkareal 2001

 

BTU 10/2001 J.nr. 2150.0004/95

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at takster for råden over vej- og parkareal vedtages

 

RESUME

Nugældende takster for råden over vej- og parkareal har hjemmel i Borgerrepræsentationens beslutning af 4. marts 1999 med senere ændringer, BR 79/99. I vedtaget budget 2001 er ikke angivet de konkrete takster for råden over vej- og parkareal. Taksternes konkrete angivelse er sædvanligvis er en del af budgetvedtagelsen. Derfor vedlægges takstblad med konkrete takster til vedtagelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Nugældende takster for råden over vej- og parkareal har hjemmel i Borgerrepræsentationens beslutning af 4. marts 1999 med senere ændringer, BR 79/99. I vedtaget budget 2001 er ikke angivet de konkrete takster for råden over vej- og parkareal, idet der alene er angivet en samlet sum for indtægter. I foregående år har de konkrete takster for de enkelte typer råden over vej- og parkareal fremgået af det vedtagne budget, hvilket har oplysende værdi over for offentligheden, og sikrer en fortsat politisk indsigt i konkrete priser. Derfor vedlægges takstblad til vedtagelse.

 

Økonomi

I budget 2001 er indtægter fra råden over vej- og parkareal angivet til 22,8 mio. kr.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Takstblad

 

 

Ole Bach

 

 

Til top