Ørestadsselskabets brug af offentlig vejareal

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. august 2000

24. Ørestadsselskabets brug af offentlig vejareal

BTU 337/2000 J.nr. 2150.0001/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller nedenstående redegørelse vedrørende Ørestadsselskabets brug af offentligt vejareal til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

I 1996 blev Ørestadsselskabet, herefter ØSS, afkrævet afgift for råden over offentligt vejareal. Afgiften er ikke betalt, fordi kravet blev anfægtet dels af ØSS og dels af Økonomiforvaltningen. Vej & Park har imidlertid aldrig modtaget en skriftlig reaktion på afgiftskravet. Den 27. marts 2000 opgør Vej & Park tilgodehavendet ved råden over vejareal, byggeplads for byggeplads og år for år og beder om Ørestadsselskabets kommentarer hertil. Ørestadsselskabet argumenterer i brev af 14. april 2000 for afgiftsfritagelse.

Vej & Park beder administrerende direktør Jens Jacobsen drøfte den videre proces i sagen med Økonomiforvaltningen. Dette gøres, idet Økonomiforvaltningen er projektejere i relation til det samlede Ørestadsprojekt, herunder ansvarlig for projektets økonomi i relation til kommunen. Derfor er det Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at det er Økonomiforvaltningen, der må afgøre sagens håndtering. Kurt Bligaard beslutter på møde afholdt hos Jens Jacobsen den 17. maj 2000, at kravet ikke skal fastholdes. Denne beslutning meddeles Ørestadsselskabet i brev af 26. maj 2000.

Den 15. januar 1996 sendte den daværende Vejafdeling en skrivelse til Ørestadsselskabet om, at der for brugen af gadeareal til bygning af metrostation på Kongens Nytorv skulle betales en afgift for særråden over offentligt vejareal overensstemmende med regler for råden over offentligt vejareal vedtaget af Borgerrepræsentationen. Brevet vedlægges som bilag 1. Baggrundsnotat om problematikken af 12. januar 1996 vedlægges som bilag 2.

Den 18. januar 1996 fik borgmester Bente Frost kopi af notatet og brev afsendt til ØSS til orientering, bilag 3.

Den 6. marts 1996 sendte Københavns Kommunes finansdirektør Ebbe Nielsen et brev til stadsingeniør Jens Rørbech, hvor han udtrykte forundring over afgiftsopkrævningen, der har været nævnt under bestyrelsesmøde i ØSS. Brevet vedlægges som bilag 4.

Den 13. marts 1996 svarede stadsingeniør Jens Rørbech og fastholdt afgiftsbetaling for ØSS's brug af vejareal, bilag 5. Borgmester Bente Frost var indforstået hermed.

Herefter ophørte den skriftlige korrespondance i sagen, og afgiftsopkrævningen blev stillet i bero.

Den 27. marts 2000 sendte Vej & Park en foreløbig opgørelse af afgiftskravet til ØSS dækkende perioden fra 1996 til marts 2000, bilag 6. Formålet med fremsendelsen var dels at få afgjort sagen, inden den blev forældet, og dels at få Ørestadsselskabets skriftlige argumentation for ikke at betale afgiften, før sagen blev bragt til internt afgørelse i kommunen.

Den 13. april 2000 har Vej & Park præciseret hjemmelsgrundlaget for afgiftsopkrævning over for ØSS, bilag 7.

Den 13. april 2000 har ØSS svaret, at Metroen udgør en stor fordel for byen København, at der er indgået en aftale om, "at der skal indgås en samlet aftale om arealerne, når indretning og retablering af arealer er aftalt", og endelig finder ØSS ikke, at der skal betales en afgift for råden over vejareal. ØSS's skrivelse vedlægges som bilag 8.

Spørgsmålet om betaling for råden over vejareal er herefter forelagt Økonomiforvaltningen som overordnet ansvarlig for relationen til ØSS. Økonomiforvaltningen har meddelt, at beløbet ikke skal opkræves.

Den 26. maj 2000 har Bygge- og Teknikforvaltningen derfor meddelt ØSS afgiftsfritagelse for selve metropladserne, bilag 9.

Gældende afgiftspolitik er, at der opkræves afgift i alle tilfælde af særråden over offentlig vejareal med følgende 2 undtagelser:

1. Vejmyndigheden inkl. kommunens egne ledningsselskabers arbejder på veje
2. Arbejder der tjener vejformål

Afgiftsfritaget er således private firmaer, der som gave til kommunen betaler for pladsomlægninger, da det er vejformål.

Forvaltningen konstaterede med hensyn til den konkrete sag med ØSS,

• at ØSS fungerer som en selvstændig juridisk person i retsforhold - også i forhold til Københavns Kommune, der ejer 55%, og staten, der ejer 45%
• at spørgsmål om afgiftspligt skulle afgøres nu for at undgå forældelse, med mindre der træffes aftale om suspension af frister
• at den faktiske brug af vejareal nu er synlig, hvorfor bevismæssige forhold taler for stillingtagen nu

Forvaltningen har ikke dokumenter, der udviser aftale om, at afgiftsspørgsmålet skulle være udskudt til færdiggørelsen af metropladserne, som det er anført i ØSS's skrivelse, bilag 8.

Metroforpladserne vil efter endt ombygning fremstå med helt ny belægning efter aftale med kommunen og vil fortsat være offentlig vejareal. Her er således tale om, at et i juridisk forstand privat firma – hvor kommunen ejer 55% af aktierne – forærer Københavns Kommune en helt ny belægning. Forvaltningen har derfor forståelse for, at det kan opfattes som urimeligt, hvis Ørestadsselskabet skulle betale for at råde over vejarealet, mens det omlægges til glæde for byens borgere. I andre sager, hvor private medfinansierer omlægningen af offentlig vejareal, opkræves heller ikke afgift for råden over vejareal (f.eks. Skydebanegade, Mikkel Bryggersgade, Bernstorffsgade m.v. ). Efter en samlet afvejning af sagens omstændigheder findes brugen af arealerne således hovedsagelig at tjene vejformål, og forvaltningen er derfor enig i Økonomiforvaltningens afgørelse.

Forvaltningens overvejelser omkring sagens behandling i kommunen har været følgende:

Økonomiforvaltningen er i relation til Ørestadsprojektet projektejere. I konsekvens heraf er det også Økonomiforvaltningen, der skal træffe beslutninger i sager, der har direkte indflydelse på Ørestadsselsskabets og kommunens økonomi. Det er Økonomiforvaltningen, der har det samlede overblik over økonomien i projektet, og det er dem, der kender de betingelser, som projektet hviler på. Økonomiforvaltningens indvendinger imod afgiften er et udslag heraf, idet der skal henvises til tidligere finansdirektør Ebbe Nielsens skrivelse til stadsingeniør Jens Rørbech om afgiftsspørgsmålet.

Det er derimod Bygge- og Teknikudvalget, der beslutter, hvordan de offentlige områder fysisk skal udformes, og derfor får udvalget også diverse vej- og pladsprojekter til godkendelse. Men der er aldrig beslutningspunkter vedrørende økonomi i disse sager, idet dette ikke er udvalgets ansvar i relation til Ørestadsprojektet. I spørgsmålet om råden over vejareal er der imidlertid ikke fysik indblandet i beslutningen. Det er en ren økonomisk beslutning.

Hvorvidt Økonomiforvaltningen træffer administrative beslutninger i sager eller forelægger den for Økonomiudvalget, er Økonomiforvaltningens ansvar.

Frafaldet af kravet om betaling for råden over vejareal har ikke nogle direkte budgetmæssige konsekvenser for kommunen, idet den forventede indtægt ikke har været bogført på grund af den store usikkerhed omkring, hvorvidt beløbet skulle opkræves.

Forvaltningen har identificeret følgende parter, som af historiske grunde ikke betaler afgift i dag, men som man - i lighed med ØSS sagen - burde tage op til drøftelse:

• HT er oprettet på et selvstændigt lovgrundlag og har i sin bestyrelse medlemmer fra Roskilde - , Frederiksborg - og Københavns amter og fra Frederiksberg og Københavns kommuner. Formålet er at varetage den almindelige rutekørsel med bus inden for hovedstadsområdet. Oprindelig har Københavns Kommune haft et eget rent kommunalt trafikselskab, og fra den tid er fortsat en praksis, hvorefter der ikke betales afgift for særlig brug af det offentlige vejareal. HT bruger det offentlige vejareal til mandskabsbygninger, vendepladser, billetsalg etc.

• DSB betaler afgift for brug af offentligt vejareal i forbindelse med ombygning af jernbanestationer og ved arbejder på selve jernbanen, i det omfang der bruges offentligt vejareal. Dette gør Ørestadsselskabet også i tilfælde, hvor der ikke er tale om en direkte omlægning af et vej- eller pladsareal. Derimod betaler DSB ikke for den kommercielle brug af vejareal til særligt kiosker og butikslignende forretninger, som f.eks. ved Nørreport station. Forvaltningen finder, at DSB bør betale for den kommercielle brug af offentligt vejareal, uanset om brugen er til billetsalg, kioskbygninger eller råden over vejareal ved ombygning af stationsbygninger.
• Teleselskaber har ikke hidtil betalt afgift for brug af vejareal. Det skyldes, at Teledanmark tidligere har drevet virksomhed på grundlag af en koncession og således har varetaget en samfundsopgave. Teledanmark har stadig en forsyningspligt. For ikke at forskelsbehandle teleselskaberne, og fordi der historisk set ikke har været afgifter på området, opkræves der i dag ikke afgift.

Forvaltningen vil fremkomme med en indstilling til udvalget vedr. HT's, DSB's og teleselskabers betaling for råden over vejareal.

Bilag 1: Vejafdelingens skrivelse af 15. januar 1996

Bilag 2: Vejafdelingens notat af 12. januar 1996

Bilag 3: Orientering af borgmester Bente Frost

Bilag 4: Finansdirektørens skrivelse af 6. marts 1996

Bilag 5: Stadsingeniørens skrivelse af 13. marts 1996

Bilag 6: Vej & Parks skrivelse af 27. marts 2000 med opgørelse i udkast

Bilag 7: Vej & Parks skrivelse af 13. april 2000

Bilag 8: ØSS's skrivelse af 13. april 2000

Bilag 9: Vej & Parks skrivelse af 26. maj 2000

/Ole Bach