Billboards

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. august 2000

12. Billboards

BTU 319/2000 J.nr. 401.0008/99

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender revision af gældende interne, vejledende retningslinier for opsætning af billboards således,

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

På baggrund af en drøftelse af Byggedirektoratets redegørelse af 5. maj 1999 om de lovmæssige muligheder for at forhindre opsætning af billboards og lignende reklametavler (vedlagt som bilag), besluttede Bygge- og Teknikudvalget i sit møde den 26. maj 1999, at Bygge- og Teknikforvaltningen skulle fremkomme med en indstilling om en stramning af de restriktioner, der for nuværende gælder i Københavns Kommune for opsætning af billboards og lignende.

Den hidtidige administrative praksis følger, i det omfang der er hjemmel hertil, et sæt interne, vejledende retningslinier udarbejdet af daværende Stadsarkitektens Direktorat og godkendt af Borgmesteren for Magistratens 4. afdeling i 1993. Retningslinierne blev udarbejdet for at sikre en ensartet sagsbehandling.

Ifølge retningslinierne kan plakattavler (billboards) som hovedregel ikke accepteres opsat:

• i Indre By
• i rene boligområder
• på boligejendomme ved offentlig vej
• i brokvartererne
• i bevaringsværdige bymiljøer
• i haveboligområder
• ved parker og pladser

Plandirektoratet kan efter konkret ansøgning tillade plakattavler opsat:

• i industri- og erhvervsområder
• ved parkeringspladser og benzinstationer
• i kommunale gangtunneller og viadukter
• på hegn og plankeværk, dog skal plakattavlerne underlægge sig hegnets højde
• i forbindelse med DSB's arealer f.eks. ved S-togstationer og tunneller

Udgangspunktet er for at acceptere opsætning af tavler er således, om opsætningen overholder de generelle retningslinier, samt om tavlerne udfra en konkret æstetisk vurdering kan tilpasses bygningens arkitektur og det omkringliggende gademiljø.

Forslaget til revision af retningslinier for opsætning af billboards er stort set identisk med de nuværende retningslinier.

Der er dog den væsentlige ændring, at billboards i dag godkendes opsat i bydelene Indre Østerbro, Indre Nørrebro og Vesterbro, hvor der ikke umiddelbart er hjemmel i en lokalplan til at afvise en ansøgning, og hvor byggelovens § 6D, stk. 2, hvorefter skiltning, lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne, vurderes ikke at kunne anvendes. En mere restriktiv praksis i disse bydele vil efter forvaltningens opfattelse forudsætte lokalplanregulering.

Forslaget om at høre de øvrige udvalg om det synspunkt, at billboards under ingen omstændigheder må opsættes på kommunale ejendomme, er inspireret af en artikel i Berlinske Tidende den 9. marts 2000. Af artiklen fremgår, at et reklamefirma har rettet henvendelse til Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med ønske om at hænge skilte med skiftende reklamer (billboards) på børnehaver, vuggestuer og fritidshjem i Københavns Kommune. Sagen har været behandlet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på lukket dagsorden.

De første billboards dukkede op i København i begyndelse af halvfemserne. Siden da er godkendt opsætning af billboards på 173 adresser (der kan være 2 til 3 tavler på den enkelte adresse), heraf 19 såkaldte mega-billboards, langt de fleste ved hovedfærdselsårene uden for de centrale bydele.

I årene fra 1993 til og med 1997 blev der, efter forhandling, godkendt opsætning af tavler på 45 adresser. I årene 1998 og 1999 blev der behandlet 269 ansøgninger, hvoraf 118 blev imødekommet og 151 afvist. I første halvdel af indeværende år er der behandlet 17 ansøgninger, hvoraf 12 er imødekommet. På denne baggrund vurderer Bygge- og Teknikforvaltningen, at markedet er ved at være mættet.

For tiden opererer følgende firmaer i Københavns Kommune:

AFA JCDecaux, som har fået godkendt opsætning på 68 adresser.

Moore Group Danmark, som har fået godkendt opsætning på 74 adresser.

PR Plakat Reklamen, som har fået godkendt opsætning på 5 adresser.

BB Invest A/S (mega-billboards), som har fået godkendt opsætning af 19 billboards.

Andre, som har fået godkendt opsætning på 7 adresser.

Firmaet BB Invest A/S har i sommeren 1999 indbragt følgende 6 påbud om at nedtage billboards opsat uden godkendelse for Naturklagenævnet:

Holmbladsgade 73, Amagerbrogade 201, Blegdamsvej 32, Blegdamsvej 36,

Frederikssundsvej 13 og Mågevej 58.

Og samtidigt har firmaet indbragt følgende 6 påbud for By- og Boligministeriet:

Østrigsgade 18, Jyllingevej 74, Ålekistevej 244, Haraldsgade 110, Torben Oxes Allé 2 og Amager Strandvej 15.

Klagers advokat har overfor begge klageinstanser gjort følgende gældende:

Klager har krav på en konkret bedømmelse af hver enkelt sag om billboards, og kommunen er derfor uberettiget til at afgøre spørgsmål om opsætning af billboards på grundlag af kommunens interne retningslinier, idet dette er strid med forvaltningsretlige grundsætninger om ikke at sætte skøn under regel, samt at klager udsættes for usaglig forskelsbehandling i forhold til sine konkurrenter, idet konkurrenterne undertiden får tilladelser i strid med kommunens retningslinier, ligesom forvaltningen forholder sig passivt i forhold til konkurrenternes ulovligt opsatte tavler.

Hertil har forvaltningen i sine udtalelser til de to klageinstanser anført, at en stigende sagsmængde vedrørende billboards har nødvendiggjort tilvejebringelsen af de interne regler for at sikre en ensartet behandling af sagerne, og at dette ikke strider imod de forvaltningsretlige grundsætninger, så længe skønnet ikke begrænses eller afskæres ved de interne regler. I sagsbehandlingen anvendes de gældende interne retningslinier kun som vejledende regler for, hvor billboards erfaringsmæssigt kan placeres, således at hensynet til omgivelserne varetages bedst muligt, idet forvaltningen i forbindelse med hver enkelt sag besigtiger stedet og nabolaget og foretager en konkret æstetisk vurdering af tavlen i forhold til stedet, hvor den skal placeres.

Med hensyn til påstanden om usaglig forskelsbehandling har forvaltningen blandt andet gjort gældende, at netop fordi de interne retningslinier kun anvendes vejledende, kan reglerne fraviges ved behandlingen af de enkelte sager, hvis dette er konkret velbegrundet. Med hensyn til påstanden om passivitet, har forvaltningen anført, at man ikke har ressourcer til en egentlig afpatruljering af byen, men opdager man billboards ophængt uden forudgående ansøgning i områder med lokalplan, bliver det pågældende selskab pålagt at lovliggøre forholdet. I områder uden lokalplan kan billboards opsættes uden forudgående ansøgning. Bliver forvaltningen opmærksom på et sådant billboard, vurderer man, om det bør påbydes nedtaget.

Naturklagenævnet og By- og Boligministeriet har endnu ikke truffet afgørelse i de påklagede sager. Når afgørelserne foreligger, vil forvaltningen orientere udvalget herom og om eventuelle konsekvenser heraf for administrationen af billboardsagerne.

Det kan i øvrigt oplyses, at et andet selskab i 1997 påklagede 4 afgørelser truffet i henhold til byggelovens § 6 D til By- og Boligministeriet. Ministeriet gav kommunen medhold i, dels at billboards er omfattet af byggelovens § 6 D, stk. 2, om, at skiltning, lysinstallationer og lignende ikke må være til ulempe eller virke skæmmende i forhold til omgivelserne, og dels i at kommunen havde foretaget den konkrete vurdering af de enkelte sager, som byggelovens § 6 D, stk. 2, forudsætter. Ministeriet gav endvidere kommunen ret i, at det ikke var i strid med lighedsgrundsætningen at påbyde billboards fjernet på et sted, hvor et andet selskab havde placeret reklamebærende byinventar, blandt andet under henvisning til, at retten til opstilling af byinventar har været udbudt i licitation. Endelig gav ministeriet kommunen medhold i at have givet en tilstrækkelig klagevejledning.

Byggedirektoratets redegørelse af 5. maj 1999 om de lovmæssige muligheder for at forhindre opsætning af billboards og lignende reklametavler.

/Jens Ole Nielsen