Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. maj 2001

9. Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

BTU 246/2001 J.nr. 620.0023/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

By- og Boligministeriet har tildelt Københavns Kommune en ordinær ramme på 888 mio. kr. for 2001. Beslutningerne for Hotel-karréen, Reventlowsgade-karréerne, Ballumgade-Nord 1. etape og Ålandsgade-karréen foreslås tilsagnsdækket i 2001. Herudover afsættes indenfor lovens rammer midler til mertilsagn/tillæg samt midler til Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager (forbedring af enkelt ejendomme) og gårdrydning. For hvert af årene 2002 og 2003 forudsættes uændret i forhold til år 2000 en rammetildeling på 670 mio. kr. I 2002 foreslås på denne baggrund beslutningerne for Ballumgade-Nord 2. etape, Tøndergade-karréen og Sundevedsgade-karréen tilsagnsdækket, og i år 2003 foreslås beslutningerne for Nørre Sideallé-karréen og Amerikavej-karréen tilsagnsdækket. For begge årene afsættes der ligeledes midler til mert ilsagn/tillæg, Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager og gårdrydning.

I mødet den 27. februar 1992 (B.F. 1992, side 500-507, jfr. B.F. 1991, side 2231-33) tiltrådte Borgerrepræsentationen magistratens indstilling af 2. december 1991 om de kommende års byfornyelse.

De foreslåede karréer var bl.a. udvalgt på grund af bygningernes vedligeholdelsestilstand, installationsmangler og mangel på egnede friarealer.

I kommuneplan 1997 er der mere generelt redegjort for byfornyelsesbehovet, og de udvalgte karréer er i overensstemmelse hermed.

Af indstillingen fremgik, at magistraten hvert år ville forelægge Borgerrepræsentationen en redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder.

Bygge- og Teknikforvaltningen har senest med indstilling af 10. maj 2000, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 14. juni 2000 (BR nr. 296/2000, dagsordnens punkt 29), redegjort herfor.

Borgerrepræsentationen har efter mødet den 6. april 2000 behandlet de i vedlagte bilag A nævnte byfornyelsessager forelagt af Plandirektoratet.

Den forudsatte tidsplan for byfornyelsen på Indre Vesterbro er dermed – på trods af områdets løbende høje byfornyelsesmæssige prioritering i planlægningsmæssig henseende – forsinket med 1-1½ år som følge af de seneste års reducerede byfornyelsesmidler, og gennemførelsen af Hotel-karréen og Reventlowsgade-karréerne 1. etape har måttet udskydes til rammetræk i 2001.

Den ordinære statslige ramme udgjorde på landsbasis 1.352 mio. kr. i 2000. Af denne bevilling fik Københavns Kommune i første omgang 670,3 mio. kr., som forvaltningen budgetterede med i Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling af 10. maj 2000. Rammen blev senere forhøjet med 5,4 mio. kr. til 675,7 mio. kr. Rammen er udnyttet fuldt ud.

Foruden den ordinære ramme på 675,7 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt en ekstraordinær ramme på 128,9 mio. kr. bl.a. til gennemførelse af kvarterløftindsatsen i Nordvestkvarteret, Kongens Enghave og Holmbladsgadekvarteret, der som forsøg m.v. er godkendt særskilt af ministeriet.

Københavns Kommunes andel af den samlede statslige ramme på 2.250 mio. kr. for 2000 udgjorde dermed i alt 35,8 pct. eller 804,6 mio. kr., der er anvendt således, idet tallene i parentes er de i forvaltningens indstilling af 10. maj 2000 anslåede:

Reventlowsgade-karréerne 1. etape 0 (118)

Hotel-karréen 0 (21)

Eskildsgade-karréen 2. etape 176 (120)

Centeret 5 (5)

I alt 181 264

Westend gårdanlæg 11 (0)

Mertilsagn/tillæg 316 (200)

I alt 327 (200)

Gårdrydning 40 (40)

Boligkommissionen 71 (75)

Genhusning m.v. i § 11, stk. 5 sager 27 (50)

Nye § 11 stk. 5 sager 30 (41)

I alt 168 (206)

Ordinær ramme 676 (670)

Kvarterløft, forsøg m.v. 129 0

Alt i alt 805 (670)

En i efteråret 2000 vedtagen lovændring begrænsede mulighederne for at hjemtage mertilsagn til 20 % af den årlige ramme i 2001 faldende til 10 % i 2003 og frem. På den baggrund valgte forvaltningen at revidere budgettet for Eskildsgade-karréen, 2. etape og at prioritere mertilsagn fremfor Reventlowsgade-karréerne og Hotel-karréerne, der blev udskudt til rammetræk i 2001.

De givne tilsagn og mertilsagn fremgår mere detaljeret af vedlagte bilag B.

Alle saneringssager er afregnet med undtagelse af 7, hvor der af Boligministeriet er givet udsættelse med regnskabsaflæggelsen.

I Kvarterløft Holmbladsgade kvarteret er der – efter indstilling fra det lokale kvarterløftsekretariat – meddelt bindende tilsagn på i alt 96,3 mio. kr. til gennemførelse af 25 projekter, fordelt på 28 ejendomme. Heraf tilsagnsdækkes 5,8 mio. kr. i år 2001. Herudover vil den ønskede byfornyelse blive finansieret af en egenfinansiering på 25,6 mio. kr. og knap 36 mio. kr. fra puljen til aftalt boligforbedring.

Tilsagnene er overvejende givet til installationsmangler, herunder bade og toiletter, men der er tillige tale om vedligeholdelse af tag, facader og vinduer samt arbejder vedrørende fællesfriarealer, etablering af solvægge og en affaldssorteringspavillon.

I Kvarterløft Kongens Enghave kvarteret er der – efter indstilling fra styregruppen for kvarterløftprojekter i Kongens Enghave Bydel – meddelt bindende tilsagn på i alt 37,7 mio. kr. til 14 ejendomme. Herudover vil den ønskede byfornyelse blive finansieret af en egenfinansiering på ca. 2,1 mio. kr.

Bevillingerne er givet til renovering af tage og indgangspartier.

I Kvarterløft Nordvest kvarteret, Femkanten er der godkendt 2 projekter vedrørende henholdsvis omlægning af Utterslev Torv på 10 mio. kr. og Degnestavnen legeplads på 6 mio. kr. indenfor en samlet bevillingsramme på 21,25 mio. kr. til 5 konkrete projekter.

I 2000 blev rammerne til aftalt boligforbedring fordelt mellem kommunerne på samme måde som de ordinære rammer. Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 27. januar 2000 (BR nr. 9/2000) kriterier for fordeling af Københavns Kommunes andel. Af landsrammen på 400 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt 231 mio. kr., som blev fordelt med ca. 56 mio. kr. til 11 private andelsboligforeninger med i alt ca. 627 lejligheder og ca. 124 mio. kr. til 46 private udlejningsejendomme med i alt ca. 1.381 lejligheder.

Hele rammen til private udlejningsejendomme på 175 mio. kr. blev således ikke udnyttet, idet forvaltningen ikke havde ansøgninger nok.

I år 2001 har Borgerrepræsentationen besluttet at udvide kriterierne i forhold til år 2000. Bygge- og Teknikforvaltningen forudsætter at Københavns Kommune får en andel på 57 % af landsrammen på 400 mio. kr. eller 230 mio. kr. fordelt med 172 mio. kr. til udlejningsejendommen og 58 mio. kr. til private andelsboligforeninger. Indstilling om fordeling af disse midler påregnes forelagt Bygge- og Teknikudvalget i juni d.å.

Det primære formål med lovændringen er ifølge lovbemærkningerne at tilskynde bl.a. kommunerne til at holde udgifterne nede, sikre effektivitet, inddrage flest mulige private midler samt forbedre kommunens valg mellem ombygning eller nedrivning.

De væsentligste elementer i lovændringen er dels, at der ydes støtte til de tabsgivende udgifter som kontant erstatning, idet ombygningsudgifterne fortsat deles i værdiforøgende og tabsgivende udgifter på baggrund af en driftsbetragtning, dels at det gældende loft over boligafgiften, som følge af sammenligningslejen ophæves for andelsboligerne, hvilket betyder, at adgangen til at overføre værdiforøgende udgifter, som overstiger loftet for boligafgiften, til tabsgivende udgifter falder væk for disse boliger. Samtidig medfører lovændringen, at egenbetalingen til de værdiforøgende udgifter hæves fra 5 til 6 %.

Herudover indebærer lovændringen at kommunens mulighed for at hjemtage mertilsagn til beslutninger begrænses til maksimalt 20 % af kommunens vejledende tilsagnsramme for 2001, 15 % for år 2002 og herefter maksimalt til 10 % af de enkelte års vejledende tilsagnsrammer. Der er ingen ændring i reglerne om maksimumleje for beboelseslejemål, men kommunen får ikke refusion af forbedringsudgifter, der på grund af lejemaksimum overføres til tabet. Dette forventes efter ministeriets opfattelse at begrænse de meget dyre ombygninger.

Som anført i forvaltningens indstilling af 10. maj 2000 forventedes et idéoplæg om byfornyelsesstrategien udsendt i høring. Denne høring er gennemført i perioden 30. juni – 1. oktober 2000.

På baggrund af høringssvarene behandlede Bygge- og Teknikudvalget på mødet den 21. marts 2001 (sag 115/2001)den fremtidige byfornyelsesstrategi, der blev anbefalet overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Borgerrepræsentationen tiltrådte instillingen i mødet den 26. april 2001 (BR 162/01).

Det er i denne forbindelse vedtaget:

Dette får betydning for gennemførelsen af byfornyelsen i de kommende år. Ballumgade Nord er dermed den eneste karré, der gennemføres som hidtil som følge af at den er så langt fremme planlægningsmæssigt. Sundevesgade-karréen, Nørre Sideallé, Amerikavej og Tøndergade gennemføres som en let byfornyelse efter § 11, stk. 1, hvorefter arbejderne på de fleste ejendomme behandles efter § 11, stk. 5.

Det foreslås derfor, at planlægningen i Tøndergade-karréen, Sundevedsgade-karréen og Nørre Sideallé-karréerne iværksættes nu.

By- og Boligministeriet har i skrivelse af 22. februar 2001 udmeldt de statslige bevillingsrammer for 2001. Det hedder i skrivelsen:

"På finansloven for 2001 er by- og boligministeren inden for en samlet tilsagnsramme på 2.000 mill. kr. blevet bemyndiget til at meddele tilsagn om statsstøtte til beslutninger om bygningsfornyelse i henhold til lov om byfornyelse (LB 897, 2000), beslutninger om byfornyelse og boligforbedring i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring (LB 820, 1994) og til gennemførelse af saneringsplaner m.v. i henhold til saneringsloven (LB 385, 1983).

Der er på forhånd reserveret i alt 843,5 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse, den særlige kvarterløftindsats med dertil hørende bygningsfornyelse, eksisterende kvarterløftprojekter, forsøg m.v. Heraf finansieres 532,9 mill. kr. af midler overført fra 2000. Resten trækkes på årets tilsagnsramme på 2.000 mill. kr.

Der er således en samlet nettoramme på 1.689,4 mill. kr. til rådighed til fordeling mellem kommunerne, hvortil kommer 7,3 mill. kr. overført fra 2000. Den samlede kommunefordelte ramme for 2001 udgør således 1.696,7 mill. kr.

By- og Boligministeriet tildeler hermed kommunen en vejledende investeringsramme for 2001 på 887,8 mill. kr.

Det kan til orientering oplyses, at kommunens vejledende investeringsramme er beregnet som summen af følgende 4 delelementer.

Grundfordeling 706,9 mill. kr.

Opsparingstillæg 0,0 mill. kr.

Generel overudmelding 177,8 mill. kr.

Andel i overført beløb fra 2000 3,1 mill. kr.

På grund af afrunding svarer den tildelte ramme ikke nødvendigvis præcist til summen af delelementerne.

Den vejledende investeringsramme er udtryk for størrelsen af den investeringsramme, indenfor hvilken kommunen normalt kan påregne at kunne hjemtage bindende tilsagn i indeværende finansår.

Da en del kommuner erfaringsmæssigt ikke udnytter de tildelte vejledende rammer, er der i lighed med tidligere år foretaget en vis overudmelding i forhold til den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. Den samlede udmelding inklusive opsparingstillæg og generel overudmelding udgør 2.889,4 mill. kr., eksklusive de ovenfor nævnte reserverede beløb.

Der kan ikke hjemtages bindende tilsagn udover den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. På grund af overudmeldingen kan det ske, at investeringsrammen opbruges inden årets udgang. Hvis dette sker, vil der blive lukket for hjemtagelse af bindende tilsagn i den resterende del af året.

Det skal understreges, at overudmeldingen er fastsat således, at alle kommuner, der ønsker det, efter By- og Boligministeriets skøn vil kunne få bindende tilsagn indenfor den vejledende investeringsramme. Dette skøn er dog behæftet med nogen usikkerhed."

Som det fremgår af styrelsens skrivelse, er øremærkede formål såsom helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft samt forsøg i øvrigt igen blevet tilgodset på bekostning af den tunge byfornyelse.

For 2001 vil Københavns Kommune således få ca. 52,3 pct. af den til kommunerne udmeldte, ikke øremærkede ramme, hvilket svarer til, hvad der relativt er tildelt kommunen i 2000.

I lighed med de tidligere år forventer forvaltningen, at Københavns Kommune også i 2001 opnår en betydelig andel af de øremærkede rammer til forsøg såsom kvarterløft m.v., men sådanne rammeudvidelser medvirker ikke til at gennemføre de af kommunen planlagte aktiviteter vedrørende den tunge byfornyelse.

Som det ligeledes fremgår af skrivelsen, har Københavns Kommune igen fået en andel af overudmeldingen på linie med de øvrige kommuner. Kommunens relative andel af byfornyelsesmidlerne skal ses i lyset heraf.

Overudmeldingen øger imidlertid sandsynligheden for, at rammerne opbruges længe inden årets slutning, hvilket ville medføre, at Københavns Kommune ikke kan gøre brug af den fulde tildelte ramme på 887,8 mio. kr.

Forvaltningen agter derfor at udnytte hele rammen hurtigst muligt, selvom dette vil kunne indebære en række problemer i årets sidste måneder, hvis der opstår behov for mertilsagn, som der ikke er taget højde for. I så fald vil tilsagnsdækningen skulle udsættes til 2002.

Til bevillingsrammen for 2001 foreslås følgende prioritering:

Hotel-karreen 21 mio. kr.

Reventlowsgade-karréerne 188 mio. kr.

Centeret 5 mio. kr.

I alt 214 mio. kr.

Ballumgade-Nord 1. etape 248 mio. kr.

Ålandsgade-karréen 20 mio. kr.

Mertilsagn/tillæg 177 mio. kr.

I alt 445 mio. kr.

Gårdrydning 40 mio. kr.

Boligkommissionen 63 mio. kr.

Genhusning m.v. i § 11, stk. 5 sager 25 mio. kr.

Nye § 11, stk. 5 sager 101 mio. kr.

I alt 229 mio. kr.

Alt i alt 888 mio. kr.

Reventlowsgade-karréerne gennemføres nu uden etapeopdeling, hvorimod det fortsat skønnes nødvendigt at etapeopdele Ballumgade Nord.

Boligkommissionen anvendte i 2000 71 mio. kr., hvilket var 4 mio. kr. mindre end forudsat. I 2001 forventer Boligkommissionen at kunne anvende ca. 58 mio. kr. + 5 mio. kr. i mertilsagn, i alt 63 mio. kr. Dette skyldes, at ansøgerne har været noget tilbageholdende efter indførelsen af den nye lov. I 2002 forventer Boligkommissionen at kunne anvende væsentligt mere. Der foreslås derfor i år 2001 afsat 63 mio. kr. og i år 2002 101 mio. kr. til Boligkommissionens sager, hvorved det årlige gennemsnit på ca. 80 mio. kr. fastholdes.

Med hensyn til fordelingen af § 11, stk. 5 midlerne til byfornyelse af individuelle ejendomme på 101 mio. kr. henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling.

Der må dog tages forbehold for de enkelte poster i det opstillede prioriteringsforslag, idet der kan ske ændringer indbyrdes på grund af tidsmæssig forskydning af nødvendige tilsagn. Eventuelt overskydende rammer vil blive anvendt til at tilsagnsdække 2. etape af Ballumgade Nord.

Som det fremgår af forvaltningens indstilling af 28. februar 2001 om den nye strategi forbeholdt forvaltningen sig at fremkomme med en indstilling vedrørende ejendommen Valdemarsgade 52 og 56. Hertil budgetteres med 5 mio. kr. i 2002.

For år 2002 budgetteres med en bevillingsramme på 670 mio. kr., svarende til rammen for år 2000.

Budgettet for 2002 kan herefter opstilles således:

Centeret 5 mio. kr.

I alt 5 mio. kr.

Valdemarsgade 52 og 56 5 mio. kr.

Ballumgade-Nord 2. etape 72 mio. kr.

Tøndergade-karréen 85 mio. kr.

Sundevedsgade-karréen 67 mio. kr.

Mertilsagn/tillæg 100 mio. kr.

I alt 329 mio. kr.

Gårdrydning 40 mio. kr.

Boligkommissionen 101 mio. kr.

Genhusning m.v. i § 11, stk. 5 sager 30 mio. kr.

Nye § 11, stk. 5 sager 165 mio. kr.

I alt 336 mio. kr.

Alt i alt 670 mio. kr.

For år 2003 budgetteres ligeledes foreløbig med en bevillingsramme på 670 mio. kr., svarende til rammen for 2000.

Budgettet for 2003 kan herefter opstilles således:

Centeret 5 mio. kr.

I alt 5 mio. kr.

Nørre Sideallé-karréen 124 mio. kr.

Amerikavej-karréen 36 mio. kr.

Mertilsagn/tillæg 67 mio. kr.

I alt 227 mio. kr.

Gårdrydning 40 mio. kr.

Boligkommissionen 80 mio. kr.

Genhusning m.v. i § 11, stk. 5 sager 25 mio. kr.

Nye § 11, stk. 5 sager 293 mio. kr.

I alt 438 mio. kr.

Alt i alt 670 mio. kr.

Som det fremgår, er der realistisk mulighed for at få tilsagnsdækket alle de hidtil planlagte beslutninger senest i år 2003. Fra år 2002 forventes det igen i større omfang muligt at imødekomme ansøgninger om støtte efter § 11, stk. 5, derunder fra ejendomme i de 4 karréer på det mellemste Vesterbro, der nu forudsættes behandlet alene efter denne bestemmelse.

Med ovenstående tidsplan vil der være gjort op med de karréer, der siden 1994 har været udpeget som kommende byfornyelsesområder.

Som vedtaget i forbindelse med indstillingen om ny strategi finder forvaltningen med henblik på en afklaring af det mest påtrængende opgaver i årene efter 2003 at det er hensigtsmæssigt, at der iværksættes en nærmere kortlægning af kommunens boligstandard med hensyn til lejlighedsstruktur, installations- og friarealforhold samt vedligeholdelsestilstand, for herigennem at fremskaffe et bedre prioriteringsgrundlag for den efterfølgende indsats.

Kortlægningen agtes gennemført som et særligt projekt af Plan & Arkitektur i tæt samarbejde med Boligkommissionen, Gårdrydningskontoret og Byggeri & Bolig i øvrigt samt med økonomiforvaltningen og med byfornyelsesselskaberne som eksterne konsulenter.

1. Fortegnelse over byfornyelsessager efter Borgerrepræsentationens møde den 6. april 2000.
2. Fortegnelse over meddelelse tilsagn/mertilsagn.

Jens Ole Nielsen