Renholdelse af Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn
Renholdelse af Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 16. maj 2001
Sager til beslutning
21. Renholdelse af Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn
BTU 237/2001 J.nr. 21180.0024/00
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at der med baggrund i det gennemførte udbud af renholdelsen af Latinerkvarteret fra den 1. juni 2001 gennemføres et forbedret renholdelsesniveau i Middelalderbyen som angivet i vedlagte bilag 1
at 1 mio. kr. – der var afsat til forbedret vinterrenhold på cykelstier i vinteren 2000/2001, men som på grund af den milde vinter ikke blev anvendt – i stedet anvendes til at styrke papirkurvstømningen i den øvrige del af byen
RESUME
På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 21. marts 2001 blev det besluttet, at der som et led i gennemførelsen af ny strategi for renhold gives mulighed for en udbudsprocent på 25, således at der kan opnås kendskab til markedsprisen på den renholdstunge Middelalderby.
Der er efterfølgende gennemført et udbud af renholdelsen af Latinerkvarteret.
Renholdelsen af Latinerkvarteret er udbudt efter funktionskrav. Det betyder, at arbejdet udføres med faste rutiner, således at der skal være rent umiddelbart efter arbejdet er udført.
Gader og pladser i Latinerkvarteret er opdelt i to kategorier henholdsvis A og B med hver deres tilhørende funktionskrav. Se bilag 1 hvor vejene for A og B i Middelalderbyen er oplistet og de tilhørende funktionskrav er beskrevet.
Entreprenørerne blev bedt om at afgive tilbud på to tilbudslister som henholdsvis omfatter:
- TBL I som indeholder ydelser der svarer til den renholdelsesstandard, som kræves i dag.
- TBL II som indeholder ydelser, der svarer til en skærpet standard.
Den vigtigste forskel mellem de nuværende krav i Middelalderbyen og de skærpede krav for gader i kategori A er:
- Alle gader maskinrengøres minimum 2 gange om dagen henholdsvis morgen og eftermiddag mod de nuværende 1 gang om dagen.
- Den i 1999 og 2000 aftalte ekstra rengøring i sommersæsonen på gågader og pladser er nu indeholdt som faste rutiner. Dette betyder bl.a. at der samles affald op hver anden time frem til kl. 22 samt at affaldskurve tømmes hver 2. time i sommerperioden og efterårsferien og 1 uge i julemåneden. Den resterende del af året tømmes affaldskurvene hver 4. time.
For gader i Middelalderbyen i kategori B er den vigtigste forskel mellem de nuværende krav og de skærpede krav:
- Busstoppesteder fejes yderligere 1 gang om eftermiddagen og senest kl. 15 inden eftermiddagsmyldretiden starter.
- Affaldskurvene tømmes en gang ekstra i forbindelse med rengøringen af busstoppestederne om eftermiddagen.
- Der indføres ekstra rengøring i sommerperioden på Christianhavns Torv og den mest besøgte del af Torvegade, Overgaden Neden Vandet og Overgaden Oven Vandet.
Den 2. maj 2001 blev der afholdt licitation på Latinerkvarteret. Der var 3 bydende, nemlig NCC, ISS og KTK (KTK afgav et kontrolbud).
Ved vurderingen af tilbudene blev følgende kriterier lagt til grund:
- Økonomi
- Kvalitet og serviceniveau
- Miljø
- Arbejdsmiljø og sikkerhed
KTK har afgivet det mest fordelagtige tilbud, således at Middelalderbyen i 2001 og 2002 samlet vil kunne renholdes til det ovenfor omtalte forbedrede renholdsniveau for 23,3 mio. kr.. Det betyder, at der efter licitationen vil blive foretaget en forbedret rengøring for de samme midler som hidtil.
SAGSBESKRIVELSE
På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 16. august 2000 blev det besluttet at gennemføre en omfattende kvalitetsundersøgelse af renholdelsesaktiviteterne.
Hovedformålet med projektet var dels at bidrage til udviklingen og forbedringen af renholdelsesstandarden, dels i højere grad at opfylde borgernes krav og forventninger til denne.
Resultatet af undersøgelsen har omfattet en systematisk registrering af renholdelsesstandarden på alle byens gader over en periode på ca. 4 måneder. Endvidere er gennemført undersøgelser af borgernes, forretningsdrivendes og entreprenørers synspunkter.
Resultaterne af disse undersøgelser er dokumenteret i rapporten "Renholdelsesprojektet" december 2000, udarbejdet af Vej & Park i samarbejde med konsulentfirmaet PriceWaterHouseCoopers. Rapporten er fremsendt til udvalgets efterretning på mødet den 17. januar 2001.
Undersøgelsen munder ud i et konkret forslag til en betydelig ændring i renholdelsesstrukturen.
Den nuværende renholdelse af byen sker i langt de fleste områder på baggrund af tilstandskrav. Det betyder, at det er op til den enkelte entreprenør at vurdere, hvor ofte det er nødvendigt at gøre rent for at opretholde den ønskede tilstand.
Det foreslås nu i stedet, at størstedelen af byen renholdes på baggrund af klare og entydige beskrivelser af, hvor ofte der skal gøres rent, tømmes papirkurve m.v. Fordelen herved er, at denne renholdelsesform er let at forstå for både borgere, beslutningstagere og entreprenører. Desuden er den let at kommunikere og let at kontrollere.
Som et led i gennemførelsen af den ny strategi for renhold har udvalget derfor besluttet, at der kan udbydes 25% af renholdningsarbejderne, således at der kan opnås kendskab til markedsprisen på den renholdstunge Indre By. Et udbud af flere delområder i Latinerkvarteret er derfor blevet igangsat, for at kunne bedømme de samlede budgetmæssige konsekvenser af renholdelsesstrategien.
Forvaltningen har i perioden januar - marts måned i år udarbejdet udbudsmateriale for flere dele af Latinerkvarteret, hvori kravene til renholdelsen nærmere er beskrevet. Med udgangspunkt i licitation den 2. maj 2001 er det forvaltningens opfattelse, at det er mulighed for at forhandle en aftale på plads med den vindende entreprenør (KTK), der omfatter den udvidede renholdelse af Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn, og som ligger inden for den nuværende økonomiske ramme for dette område.
For at Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn skal fremstå som ren, skal forvaltningen gøre opmærksom på, at den har beskrevne skærpede renholdelse ikke alene vil gøre dette område rent. Det gennemførte "Renholdelsesprojekt" som er dokumenteret i en rapport dateret december 2000, og som er forelagt for udvalget på mødet den 21. marts 2001, fremhæver, at en ren by hænger tæt sammen med renholdelsen af fortovene, og at en bedre rengøring af fortovene er nødvendig. Samtidig skal der også arbejdes videre med en ny strategi for opsætning af affaldskurve.
Udvalget besluttede derfor på mødet den 21. marts, at forvaltningen i dialog med grundejerne m.v. arbejder videre med forslag til overtagelse af renholdelsesansvaret fra grundejerne på mest befærdede fortove mod betaling. Forvaltningen vil forelægge en særskilt indstilling til Bygge- og Teknikudvalget herom i efteråret 2001 med henblik på en overtagelse af renholdelsesansvaret i foråret 2002.
På udvalgets møde den 21. marts var der i indstillingen angivet det ønskede fremtidige renholdelsesniveau på de mest befærdede strøggader, gågader, pladser, større busstoppesteder og stationer. I nedenstående beskrivelse er det tilføjet hvilke tiltag der vil være iværksat fra den 1. juni 2001.
- Kommunen overtager renholdelsen fra grundejerne. Dette punkt afventer, at forvaltningen i dialog med grundejerne m.v. udarbejdet et forslag til overtagelse af renholdelsesansvaret fra grundejerne på de mest befærdede fortove mod betaling. Forslag fremsættes efter sommerferien.
- Alternativt vedtages præcise retningslinier for tilsyn med grundejernes opfyldelse af deres renholdsforpligtelser samt præcise beskrivelser af forvaltningens sanktionsmuligheder (skal gøres under alle omstændigheder af hensyn til de fortove, hvor vi i givet fald ikke overtager renholdsforpligtelsen). Afventer forvaltningens udarbejdelse af forslag til overtagelse af renholdelsesansvaret jf. ovenstående punkt. Forslag under udarbejdelse
I indstillingen af 21.3.2001 blev der redegjort for, den ønskede fremtidige renholdelsesstandard i København. Nedenfor gives en oversigt over, hvor stor en del af disse ønsker der indgår i 2001.
A. Meget befærdede strøggader, gågader, pladser, større busstoppesteder og stationer
Fra første 1. juni udføres renholdelsen i Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn jævnfør beskrivelsen nedenfor, dog mangler der stadigvæk at opsætte affaldskurve for cirka hver 25 meter, og den udvidede renholdelse i julemåneden til kl. 22 vil kun have en varighed på 1 uge
Renholdelsen gennemføres efter funktionskrav (faste renholdsrutiner) med følgende indsats:
Fra den 1. april (afhængig af vejr og påskens placering) til den 1. oktober samt i efterårsferien og i julemåneden:
- Kl. 4 - 7 hovedrengøring "facade til facade"
- Manuel fejning med hver 2. time på hele arealet i tidsrummet kl. 10 - 22. På pladserne dog i perioden kl. 8 - 22
- Større busstoppesteder håndfejes ved hovedrengøringen og igen inden kl. 15
- Affaldskurve tømmes hver 2. time eller efter behov
Resten af året:
- Kl. 4 - 7 foretages hovedrengøring "facade til facade"
- Maskinfejning 2 gange kl. 10 - 20 med sidste fejning efter kl. 18
- Større busstoppesteder håndfejes ved hovedrengøring og inden kl. 15
- Affaldskurve tømmes hver 4. time - oftere hvor der konstateres særligt behov
- Desuden placeres affaldskurve for cirka hver 25. meter
B. Resten af Middelalderbyen, Indre By i øvrigt, brogaderne og andre forretninger i byen
Kendetegnende for disse gader er stor tilsmudsningsgrad i forretningstiden.
Følgende indsats er nødvendig hele året:
- Kommunen overtager renholdelsen fra grundejerne. Afventer at forvaltningen udarbejder et forslag til overtagelse af renholdelsesansvaret fra grundejerne på de mest befærdede fortove mod betaling
- Alternativt vedtages præcise retningslinier for tilsyn med grundejernes opfyldelse af deres renholdsforpligtelser samt præcise beskrivelser af forvaltningens sanktionsmuligheder (skal gøres under alle omstændigheder af hensyn til de fortove, hvor vi i givet fald ikke overtager renholdsforpligtelsen). Afventer at forvaltningen udarbejder et forslag til overtagelse af renholdelsesansvaret jf. ovenstående punkt.
Fra første 1. juni udføres renholdelsen i Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn jævnfør beskrivelsen nedenfor, dog mangler der stadigvæk at opsætte affaldskurve for cirka hver 50-100 meter.
- Kl. 4 - 7 foretages hovedrengøring "facade til facade" alle ugens 7 dage
- Befæstede arealer fejes 2 gange dagligt - undtaget søndag og andre helligdage
- Større busstoppesteder fejes ved hovedrengøringen samt igen inden kl. 15
- Affaldskurve tømmes 1 gang dagligt - oftere, hvor der konstateres særligt behov
- Der opsættes papirkurve for hver 50 - 100 meter
C. Sidegader i brokvarterene, øvrige hovedfærdselsårer og øvrige pladser
Kendetegnende for disse gader er, at de overvejende er domineret af boliger, men også indeholder erhverv, herunder forretninger, cafeer m.v. Tilsmudsningsgraden er derfor noget varierende og dermed også den nødvendige renholdelsesindsats. For at udnytte renholdsressourcerne optimalt er det i dette område mest hensigtsmæssigt at lade entreprenøren tilpasse indsatsen efter det lokale behov.
Derfor rengøres efter tilstandskrav. De i dag anvendte krav anvendes med stramninger forskellige steder for at sikre den nødvendige borgertilfredshed. Dette sker allerede i dag. Der er aftalt stramninger på brogaderne således, at der i højsæsonen fejes og tømmes affaldskurve i weekends.
D. Mindre veje i byens yderområder
Nedenfor nævnte indsats er iværksat.
Eksempler på disse veje er villavejene i Ryvangskvarteret, Smedestræde, Bavnehøj Allé, Ernst Kapers Vej, Steenbergsvej, Vanløse Byvej og lignende.
Følgende indsats foreslås hele året:
- Befæstet areal inkl. busstop fejes 1 gang ugentligt
- Affaldskurve tømmes 1 gang ugentligt - oftere efter behov
Økonomi
Ved opstarten af BUM-modellen blev langt de fleste renholdelsesydelser gennemført af KTK som Kategori 1 ydelser.
Målet har været at få udarbejdet en fyldestgørende beskrivelse af samtlige renholdelsesydelser. Beskrivelserne har så dannet grundlag for enten udbud i konkurrence (Kategori 3 opgaver) eller en kontrakt med KTK, hvor priserne på ydelserne blev fastsat med udgangspunkt i markedspriserne (Kategori 2 opgaver).
Pr. 1. juni 2001 vil der ikke længere være Kategori 1 arbejder på renholdelsesområdet. Det betyder, at alle renholdelsesydelser nu er beskrevet og, at der område for område er indgået en kontrakt for omfanget af ydelserne, enten med KTK eller fremmed entreprenør. Det betyder også, at de priser på ydelserne, der indgår i kontrakterne alle er fastlagt med udgangspunkt i opnåede markedspriser.
Denne situation betyder også, at det rationaliseringspotentiale, der har ligget i at få beskrevet ydelserne, og indhente priser på disse i markedet, nu stort set er opbrugt. Det betyder, at det ikke længere kan påregnes at opnå væsentlige besparelser, som jo tidligere har finansieret renholdelseskampagner og diverse kvalitetsforbedringer af renholdelsesydelserne.
Det netop afholdte udbud om renholdelse af den indre by har betydet, at vi nu har fået kendskab til markedspriserne på det sidste store renholdelsesområde i
Københavns Kommune.
Det er derfor muligt at opstille det samlede budget for renholdelsesområdet, hvor der nu kun mangler få områder, der vil være endeligt kontraktsat den 1. juni 2001.
Budget 2001
Område |
Entreprenør |
Entreprise-aftaler |
Skønnede beløb |
Bemærkninger |
||||
Svanemøllen kvarteret |
NCC |
0,769 |
||||||
Frederiksstaden |
KTK |
1,523 |
||||||
Ved søerne/Glyptoteket |
NCC |
2,544 |
||||||
Amagerbydelene |
KTK |
7,351 |
||||||
Vesterbro |
NCC |
3,367 |
||||||
Ydre Østerbro |
KTK |
1,552 |
||||||
Ydre Nørrebro/Bispebj. |
KTK |
5,845 |
||||||
Brønshøj/Husum |
KTK |
2,295 |
||||||
Indre By |
KTK |
23,300 |
||||||
Vanløse |
KTK |
1,818 |
||||||
BR-veje |
KTK |
4,816 |
Der er usikkerhed om denne post da der endnu ikke er indhentet priser på de enkelte områder |
|||||
Toiletter med opsyn |
KTK |
11,024 |
||||||
Toiletter uden opsyn |
KTK |
1,178 |
||||||
Toiletter el- og vandafgift |
KE |
1,200 |
||||||
Udgift til Frederiksberg Kom. |
FK |
0,110 |
||||||
SUM |
52,608 |
16,084 |
68,692 |
|||||
INDTÆGTER 2001 |
||||||||
Arbejder for fremmede regning |
Fortove |
4,211 |
||||||
Toiletter |
Budget 2001 |
12,127 |
||||||
Renhold af off. Areal |
Budget 2001 |
52,656 |
||||||
SUM |
2001 |
68,994 |
||||||
Noter: Udfordringen for renhold er, at kontrakterne på renhold er reguleret ca. 6% |
Som det fremgår af budgettet, er der kun ca. 300.000,- kr. i "reserve", til at klare alle de uforudsete udgifter som kontrakter og aftaler for ca. 68 mio. kr. nødvendigvis må medføre.
Det er forvaltningens vurdering, at det vil være nødvendigt at have en "buffer" på ca. 3% af omsætningen, svarende til ca. 2 mill. Forvaltningen skal derfor foreslå, at renholdelsesbudgettet for år 2001 tilføres 2 mill. kr. af de såkaldte "frie midler" fra år 1999.
"De frie midler" udgør i alt 3,5 mio. kr., som oprindeligt blev besluttet fordelt med
- 0,5 mio. kr. til parkerne (er næsten afsluttet).
- 1,0 mio. kr. til forbedringer på cyklistområdet (her er netop ved at blive ansat en cykelstitilsynsperson) og herunder vil midlerne blive brugt til afhjælpning af konstaterede dårlige forhold på vores cykelstier.
- 1,0 mio. kr. til renhold.
Disse foreslås overført til renholdelsesbudgettet fra 2001. - 1,0 mio. kr. til vinterrenhold på cykelstierne. Bl.a. på grund af den milde vinter er disse penge ikke anvendt og foreslås overført til renholdelsesbudgettet for 2001 til brug for en øget tømning af affaldskurve på Brogaderne og større pladser uden for Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn.
Det er forvaltningens opfattelse, at det ved overførsel af de nævnte 2 mio. kr. fra "de frie midler" til renholdelsesbudgettet vil være muligt at få gennemført renholdelsen af København på et niveau, der ligger meget tæt op af det niveau, der blev anbefalet i den store renholdelsesrapport.
Budgettet for renholdelsen i 2002 vil ud fra de beslutninger, der hidtil er truffet blive fremskrevet med ca. 3%, men samtidig blive beskåret med 2%. Slutresultatet vil altså blive en fremskrivning på ca. 1% af budgettet.
Vores kontrakter/aftaler på renholdelsen er alle på helt normal vis omfattet af en indeksregulering. En forespørgsel til Entreprenørforeningen om, hvad der kan forventes af procentvis stigning på det gældende indeks, giver et svar der siger ca. 4%.
I nedenstående eksempel på forventet budget for år 2002 og forventede udgifter til renhold, får vi følgende resultat:
Budget 2002
Samlet kontraktsum (Inklusive indeksregulering på 4%) Øget affaldskurve tømning på Brogader og større pladser udenfor Latinerkvarteret, Middelalderbyen og Christianshavn |
71,440 mio. kr.
1.0 mio. kr. |
Indtægter fortove I alt budget 2002
|
65,431 mio. kr. 4,337 mio. kr. 69,768 mio. kr.
|
Underskud |
|
Ovennævnte vurdering peger på, at vi i 2002 har 2 muligheder vedrørende renholdelsesområdet.
Vi må henover sommeren 2001 optage forhandlinger med vores entreprenører, med det formål at få ændret på kvalitetskravene i et omfang, der matcher en nødvendig samlet besparelse på ca. 4,7 mio. kr. Kun med en sådan besparelse vil vi kunne opnå en "buffer" på de nødvendige ca. 2 mio. kr. til ekstraarbejde m.v.
Alternativet til en sådan nedskæring af kvalitetsniveauet er, at der tilføres renholdelsesområdet 4,7 mio. kr. i 2002. Dette vil sikre, at vi vil kunne gennemføre intentionerne fra renholdelsesrapporten.
BILAG VEDLAGT
Notat til indstilling om renholdelse 040501.
Kort der viser hvilke gader der er i hvilken renholdelseskategori.
Ole Bach