Mødedato: 16.05.2001, kl. 14:00

Beretning for Københavns Kommunes Byøkologiske Fond 2000

Beretning for Københavns Kommunes Byøkologiske Fond 2000

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 16. maj 2001

 

 

Sager til beslutning

 

11. Beretning for Københavns Kommunes Byøkologiske Fond 2000

 

BTU 240/2001 J.nr. 2700.0005/01

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at henholdsvis Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget godkender vedlagte beretning for Københavns Kommunes Byøkologiske Fond 2000.

 

RESUME

I henhold til Borgerrepræsentationens beslutning af 14. januar 1999 er der nedsat et § 17, stk. 4-udvalg til at træffe beslutning om anvendelsen af midlerne i Københavns Kommunes Byøkologiske Fond. Udvalget afgiver én gang om året beretning til Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommunes Byøkologiske Fond finansieres af Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen i fællesskab. Fondens formål er at fremme byøkologiske projekter i Københavns Kommune. Fonden har eksisteret siden 1994, og der har i de senere år været afsat 1,5 million kr. til formålet. Også i 2001 er der afsat 1,5 million kr.

Borgerrepræsentationen besluttede den 14. januar 1999 at nedsætte et § 17, stk. 4-udvalg, der skal træffe beslutning om anvendelsen af midlerne i Københavns Kommunes Byøkologiske Fond.

Udvalget består af Bygge- og Teknikborgmester Søren Pind, Miljø- og Forsyningsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, medlem af Bygge- og Teknikudvalget Mikkel Warming og medlem af Miljø- og Forsyningsudvalget Winnie Berndtson.

Det fremgår af Borgerrepræsentationens ovennævnte beslutning, at udvalget hvert år skal afgive en beretning til Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget.

Udvalget har valgt at gøre dette i form af vedlagte "Københavns Kommunes Byøkologiske Fond - Årsberetning 2000". Beretningen henvender sig også til en bredere kreds som information om Fonden. Beretningen vil derfor blive trykt i 1.000 eksemplarer og uddelt til tidligere og potentielle nye ansøgere samt fremlagt på biblioteker, Københavner Information mv.

Da Københavns Kommunes Byøkologiske Fond har eksisteret siden 1994, vedlægges endvidere en oversigt over projekter støttet af Fonden i perioden 1994-1999.

 

Økonomi

Forslaget medfører ikke ekstra udgifter, idet trykning af årsberetningen dækkes af Fondens midler.

 

BILAG VEDLAGT

"Københavns Kommunes Byøkologiske Fond - Årsberetning 2000". Sort/hvid fotokopi

Oversigt over projekter støttet af Københavns Kommunes Byøkologiske Fond 1994-1999, dateret april 2000

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36/1. SAL VÆRELSE 61

"Københavns Kommunes Byøkologiske Fond - Årsberetning 2000". Farvekopi i færdigt format.

 

 

Jens Jacobsen Niels Juul Jensen

 

 

Til top