Kulturdiagonalen - supplerende midler fra Vej og Parks træplantningspulje
Kulturdiagonalen - supplerende midler fra Vej og Parks træplantningspulje
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 15. august 2001
Sager til beslutning
14. Kulturdiagonalen - supplerende midler fra Vej & Parks træplantningspulje
BTU 337/2001 J.nr. 621.0006/98
INDSTILLING
Bygge- og Teknikudvalget indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at der reserveres 150.000 kr. af Vej & Parks driftspulje for træplantning til beplantning af vejarealer på Kulturdiagonalen
RESUME
Den 21. marts 2001 tiltrådte Bygge- og Teknikudvalget indstilling om "Kulturdiagonalen", forskønnelse af et vejforløb i Holmbladsgadekvarteret, jf. BTU 141/2001 J.nr. 621.0006/98.
Efter detailprojektering og nøje projektgennemgang har projektet imidlertid vist sig, at være dyrere end forventet. En del af projektet etableres på offentlig vej og omfatter etablering af væsentlige træplantninger. Derfor foreslår Bygge- og Teknikforvaltningen, at Københavns Kommune bidrager til projektets gennemførelse, ved at dække udgifterne til træplantningerne fra Vej & Parks træplantningspulje.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Projektets hovedide er med få midler at skabe et gennemgående og ensartet, arkitektonisk bearbejdet forløb til glæde for områdets beboere. Hensigten er endvidere at styrke trafiksikkerheden i området.
En del af projektet vedrører den offentlige vej Frankrigsgade, der foran Frankrigsgade Svømmehal omlægges til en pladsdannelse, til stor fordel for offentligheden og for svømmehallens brugere. De øvrige delstrækninger i projektet omfatter primært private fællesveje.
Projektet indeholder endvidere en række gennemgående træplantninger, som Vej & Park finder væsentlige at fastholde.
Økonomi
Budgetoverskridelsen, der andrager 150.000 kr., foreslås dækket af midler fra Vej & Parks træplantningspulje.
Det samlede anlægsbudget er tidligere beregnet til 2,582 mio. kr., hvoraf lokale beboere og grundejere af private fællesveje bidrager med 0,332 mio. kr. De resterende 2,25 mio. kr. er finansieret af kvarterløftmidler.
BILAG VEDLAGT
Bilag 0: Kulturdiagonalen -oversigtskort
Bilag 1: Kulturdiagonalen - Frankrigsgade
Bilag 2: Kulturdiagonalen – Serbiensgade - vest
Bilag 3: Kulturdiagonalen – Eliasgade - øst
Bilag 4: "Kulturdiagonalen", Forskønnelse af et vejforløb i Holmbladsgadekvarteret. Udskrift af beslutningsprotokol BTU 141/2001
Jens Jacobsen