Adaptiv signalstyring på Centrumforbindelsen

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. maj 2002

4. Adaptiv signalstyring på Centrumforbindelsen

BTU 264/2002 J.nr. 0616.0011/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

I forbindelse med budgettet for år 2000 blev der afsat 80 mill.kr. til gennemførelse af en trafikafviklingsplan for København 2000 – 2003. Den samlede plan indeholdt delplaner for henholdsvis kapacitetstilpasning på indfaldsvejene, busprioritering, terminalforbedringer og cykelforbedringer. Under delplanen "kapacitetstilpasning på indfaldsveje" indgår projektet Adaptiv Signalstyring på Centrumforbindelsen (kaldet "CenTAP-projektet"). Dette projekt går i maj 2002 ind i udbudsfasen. Sideløbende hermed påregnes indgået en rammeaftale som grundlag også for fremtidige projekter i overensstemmelse med det projektindhold, som Borgerrepræsentationen den 13. juni 2001 vedtog for Trafikafviklingsplanens delprojekter for "Kapacitetstilpasning på indfaldsvejene". Der vil senere blive forelagt en særskilt indstilling for de resterende projekter inden for den økonomiske ramme afsat til kapacitetstilpasning .

I forbindelse med budgettet for år 2000 blev der afsat 80 mill.kr. til gennemførelse af en trafikafviklingsplan for København 2000 – 2003. Umiddelbart efter budgetforliget blev der mellem Økonomiforvaltningen og Staten indgået aftale om udgiftsfordelingen ved anlæg af Ringbanen. Kommunens andel blev af Økonomiforvaltningen finansieret af budgetforligsrammen, som til gengæld skulle forøges med 40 mio. kr., ligelig fordelt på årene 2004 og 2005. Den samlede plan indeholdt delplaner for henholdsvis kapacitetstilpasning på indfaldsvejene, busprioritering, terminalforbedringer og cykelforbedringer. Planen blev behandlet og godkendt i Bygge- og Teknikudvalget den 7. december 2000 med en række konkrete anbefalinger og enkelte konkrete bevillingsansøgninger, herunder blev der bevilget 1 mill. kr. til evaluering og projektudvikling af adaptive systemer og flaskehalsproblematikken i forbindelse med kapacitetstilpasnin g på indfaldsvejene. Planen indeholdt derudover 3,5 mill.kr. til forsøg med adaptivt signalstyresystem på Hillerødlinien samt yderligere 5 mill.kr. til de øvrige 3 flaskehalse (Centrumforbindelsen, Helsingørlinien og Holbæklinien). På mødet den 12. september 2001 godkendte Bygge- og Teknikudvalget , at forsøget blev gennemført på Centrumforbindelsen i stedet for på Hillerødlinien, fordi afviklingsproblemerne var større her.

Efter forudgående prækvalifikation er det hensigten at udbyde projektet nu med henblik på implementering omkring 4. kvartal 2002 og endelig afprøvning 1. kvartal 2003.

Samtidig påregnes indgået en rammeaftale, der sikrer aftalegrundlaget for eventuelle fremtidige projekter med adaptive signalsystemer.

Biltrafikken gennem den sydlige del af kommunegrænsen er det seneste år vokset 3,4%. Desuden har erhvervsudbygningen i Sydhavnsområdet medført en trafikvækst, som giver fremkommelighedsproblemer morgen og eftermiddag til og fra Teglholmsområdet.

Centrumforbindelsen, som forbinder Amagermotorvejen med Københavns centrum, har med dagens signalfunktion stadigt sværere ved at klare sin tredobbelte rolle som regional indfaldsvej, fordelingsgade mellem Amager og Sjælland samt fordelingsgade for Teglholmsområdet. Udbygningen på Teglholmen og i Ørestaden forventes tilmed at medføre en yderligere – og ændret – trafikbelastning i området.

Der blev i juni 2001 etableret trafikstyret programvalg på Centrumforbindelsen. Det vil sige, at antallet af biler i Vasbygade bestemmer, hvilket af de til rådighed værende fire faste signalprogrammer, der aktuelt sættes i drift. Denne forholdsvis enkle styreform tilgodeser ikke variationer i trafikken til og fra erhvervsområdet på samme måde, som det mere avancerede adaptive system kan gøre det.

Adaptiv signalstyring er et system, hvor omløbstid og samordninger mellem krydsene vælges ud fra aktuelle trafikmålinger. Der er detektorer i alle væsentlige tilfarter så signalomløbstider, grøntidsfordeling og samordning kan optimeres. Endvidere vil særlige signalfaser kunne indkobles efter behov.

Forsøgsprojektet omfatter i alt 11 signalregulerede kryds på strækningen, som er vist i bilag 1.

Med CenTAP-projektet tilstræbes det at etablere en mere fleksibel og trafiktilpasset signalstyring langs Centrumsforbindelsen for at opnå den samlet set bedste trafikafvikling under hensyn til, at de forskellige trafikstrømme i myldretiderne ikke nødvendigvis topper på samme tidspunkt.

Det er projektets strategi at tildele midlertidig ikke-udnyttet kapacitet fra bl.a. Vejlands Allé og Holbækmotorvejens indføring til Amagermotorvejens indføring mod centrum. Herved forventes det, at projektet kan opnå sin målsætning om samlet set at skabe større kapacitet på Centrumsforbindelsen og derved mindske kødannelserne på strækningen og på Amagermotorvejen.

Da kapaciteten på Holbækmotorvejens indføring ikke øges, forventes det samtidig, at Centrumsforbindelsen vil kunne tiltrække noget af den trafik, som i dag vælger Holbækmotorvejen og P.Knudsensgade/Ellebjergvej som indfaldsvej.

Projektet forventes også løbende at kunne tilpasse sig til den voksende og ændrede trafik til og fra Teglholmsområdet, som udbygges kraftigt i disse år. Flere kryds er stærkt belastet også i eftermiddagsmyldretiden, hvor f.eks. trafikken ud fra Teglholmsgade oplever ventetider op til 10 minutter i de mest belastede tidsrum.

Det er vanskeligt på forhånd at kvantificere de forventede forbedringer af projektet. Der lægges i projektet både op til en grundig før-efter evaluering samt en løbende intensiv trafikovervågning via dataindsamling i projektets centrale styringsenhed.

Som målsætning for projektet er bl.a. opstillet følgende mål:

• At trafik mellem København Centrum / Teglholmsområdet og Køgebugt-motorvejen tilskyndes til at bruge Amagermotorvejen frem for Holbækmotorvejen, hvilket vil kunne måles ved løbende trafiktællinger i disse to retninger.
• At tilgængeligheden til Teglholmsområdet skal prioriteres højt, således at:

• svingbanerne mod området ikke overfyldes om morgenen
• forsinkelsen ved udkørsel om eftermiddagen ikke overstiger 5 minutter

• At trafikafviklingen, vurderet på antal afviklede køretøjer og deres køkørsel, forbedres
• At bløde trafikanter som minimum have uændret fremkommelighed.
• Sikkerhedsmæssigt skal trafikstyringen som minimum være neutral.

Systemet vil være forberedt for udbygning således, at signalstyringen langs Holbækmotorvejens indføring (Strækningen Sønderkær – Sydhavns Plads) kan indarbejdes i systemet.

Der er i Handlingsplan for Trafikafvikling afsat i alt 13 mio. kr. til indsatsområdet "Kapacitetstilpasning", samt 1 mio. kr. til evaluering af disse aktiviteter. Af disse midler er på nuværende tidspunkt anvendt 4 mio. kr. til en række signalfornyelser (handlingsplanens projekt A.1). Yderligere 1 mio. kr. er besluttet overført til driftsbudgettet (renhold og toiletter), jfr. drøftelse af Vej & Parks driftsbudget på BTU-mødet 24. april 2002, hvor aktiviteterne omkring stramning af flaskehalsene blev henvist til HUR-regi.

Af de resterende midler indenfor indsatsområdet "Kapacitetstilpasning" indstilles 4,5 mio. kr. anvendt til forsøget med adaptiv signalstyring på Centrumforbindelsen.

Borgerrepræsentationen har frigivet midlerne i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Vej & Park vil på et senere tidspunkt fremlægge en indstilling for anvendelsen af de resterende 4 mio. kr. afsat indenfor indsatsområdet "Kapacitetstilpasning", samt de resterende 0,5 mio. kr. reserveret til evalueringer.

Formålet med adaptiv signalstyring er at forfine signalgivningen, så kødannelser og ventetider minimeres. Adaptiv signalstyring er et værktøj, som kan bruges uanset hvilken grad af kapacitetstilpasning ved indfaldsvejene man ønsker. Miljøeffekten vil i alle tilfælde blive positiv i form af mindre luftforurening.

Vejkryds med signalregulering der indgår i den adaptive signalstyring på centralforbindelsen.

Ole Bach