Undersøgelse af parkeringsforholdene i Indre By og på Østerbro, 2003

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

14. Undersøgelse af parkeringsforholdene i Indre By og på Østerbro, 2003

BTU 23/2003 J.nr. 21201.0001/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 13. november 2002 blev forvaltningen bedt om at udarbejde et oplæg til undersøgelse af de faktiske parkeringsforhold i Indre By og brokvartererne.

Bagrunden herfor er, at forvaltningens eksisterende viden om de faktiske parkeringsforhold er for utilstrækkelig til, at den kan danne grundlag for udarbejdelse af en langsigtet parkeringsstrategi for Indre By og resten af Tætbyen.

Forvaltningen anbefaler, at undersøgelsen i første omgang belyser forholdene hhv. i Indre By og på Østerbro, mens undersøgelsen af forholdene i resten af brokvartererne udskydes til en senere fase. Denne afgrænsning er økonomisk begrundet, idet forvaltningen skønner, at omkostningerne alene til det foreslåede vil udgøre ca. 1½ mio. kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen råder ikke selv over ressourcer til gennemførelse af undersøgelsen og anbefaler derfor, at der indgås aftale med et konsulentfirma om gennemførelsen af denne. Når undersøgelsen foreligger vil Bygge- og Teknikforvaltningen selv udarbejde alternative forslag til strategier for forbedring af parkeringsforholdene i Indre By og resten af Tætbyen.

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 13. november 2002 blev forvaltningen bedt om at udarbejde et oplæg til undersøgelse af de faktiske parkeringsforhold i Indre By og brokvartererne. Formålet med dette oplæg er – efter yderligere drøftelser i udvalget – at tilvejebringe et grundlag for indhentning af et antal konsulenttilbud på gennemførelse af undersøgelsen.

Forvaltningen anbefaler, at undersøgelsen i første omgang belyser forholdene hhv. i Indre By og på Østerbro, mens undersøgelsen af forholdene i resten af brokvartererne udskydes til en senere fase. Denne afgrænsning er økonomisk begrundet, idet forvaltningen skønner, at omkostningerne til det foreslåede vil udgøre ca. 1½ mio. kr.

Parkeringsforholdene i Indre By er generelt bedre belyst end forholdene i brokvartererne. Der findes således i forvejen tællinger over antallet af P-pladser på private og offentlige gader og der findes opgørelser over antallet af parkomatpladser i de forskellige P-zoner: rød, grøn og blå.

Imidlertid er kendskabet til antallet af P-pladser på privat areal, dvs. i gårde og i P-anlæg meget begrænset.

Parkeringsformålene og varigheden i de forskellige dele af Indre By kan delvist analyseres ved at undersøge brugen af de P-anlæg, der er tilknyttet henvisningssystemet. Men det anbefales derudover, der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt de bilrejsende til og fra Indre By om deres parkeringsadfærd for at opnå et mere dækkende billede.

Undersøgelsen skal belyse følgende forhold:

• Udnyttelsen af de eksisterende parkeringspladser i Indre By
• Hvor og hvor længes parkeres i Indre By i løbet af et døgn.? Herunder om der parkeres i private anlæg, private men offentligt tilgængelige anlæg (P-husene) eller på offentlig vejareal.?
• Hvor længe søges efter parkeringsplads? Dette spørgsmål giver oplysning om parkeringspladsudbuddet i forhold til behovet.
• Hvor parkerer beboerne i rød zone i dagtimerne, når de ikke må parkere i rød zone ?
• Hvorledes har de seneste års ændrede indkøbsvaner og tidspunkter påvirket vilkårene for beboerparkeringen i Indre By.
• I forhold til opstilling af forskellige modeller for forbedring af parkeringsforholdene undersøges betalingsvilligheden for parkering for de forskellige parkeringsformål og i relation til gangafstande fra parkeringsplads til det egentlige rejsemål.
• Det undersøges i hvilket omfang de parkerende har mulighed for at få deres parkeringsudgifter betalt af andre (f.eks. arbejdsgivere) eller kan fratrække dem i den skattepligtige indkomst.
• Det undersøges om de parkerende foretrækker forholdsvis få men store P-huse eller flere men mindre P-huse. I det første tilfælde vil overskueligheden over P-mulighederne være størst, men ulempen kan være, at der er nogle som vil opleve, at gangafstandene bliver for store. I det andet tilfælde vil det oftere være muligt at parkere tæt på målet, men til gengæld kan det være vanskeligt at bevare overblikket over P-mulighederne – risikoen for at det P-anlæg man opsøger er optaget, vil være større. Denne problematik er både relevant ud fra en generel planlægningsmæssig synsvinkel og i forhold til mulighederne for en forretningsmæssig drift af P-anlæg.

Der er flere måder at indhente disse oplysninger, men forvaltninger vurderer, at den billigste måde er, at uddele spørgeskemaer til bilister, der kører ind i Indre By og bede dem om at besvare spørgsmål, der giver svar på ovenstående forhold.

Endvidere gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt beboere med bil i Indre By.

Prisen for undersøgelsen kendes først, når der er indhentet tilbud på opgavens løsning. Forvaltningen foreslår, at der afsættes ½ mio. kr. til undersøgelsen og det endelig ambitionsniveau tilpasses dette beløb.

Det foreslås at undersøgelsen for Østerbro søger at svare på følgende spørgsmål:

• Hvor mange P-pladser er der i alt i området?
• Hvor mange parkeringer med hvilke formål og med hvilken varighed foretages der på et typisk hverdagsdøgn?
• Hvor hører de parkerede biler hjemme?
• Hvor mange biler ejes eller bruges fast af beboerne?
• Hvor mange af beboerne har registreret rådighed over bil uden at eje den?
• Hvor stor en andel af beboerne betaler beboerlicens?
• Hvor meget er beboerne villige til at betale for at parkere ved deres bolig?
• Hvor mange biler ejes af erhvervene i området?
• Hvilke parkeringsbehov har erhvervene udover parkering til de ansatte og til vare- og lastbiler?
• Hvor meget er erhvervene villige til at betale for at få løst deres parkeringsbehov?

En besvarelse af ovennævnte spørgsmål vil kræve, at der foretages tællinger på gader, i gårde og i anlæg samt at der foretages særlige gennemgange af registre der rummer oplysninger om bilparken. Derudover vil det sandsynligvis være nødvendigt at supplere med telefoninterviews af et repræsentativt udsnit om udvalgte emner.

I det følgende gives der en række kommentarer til de problemstillinger, der er ved at svare på de enkelte spørgsmål.

Der findes ikke på nuværende tidspunkt en samlet oversigt over antallet af P-pladser på Østerbro. I brokvartererne findes der opgørelser over antal pladser på veje i udvalgte områder, men ikke systematiske opgørelser for hele området. Der er endvidere foretaget et skøn over gadeparkeringen i år 2001 på grundlag af opmåling af vejlængder kombineret med viden om parkeringspladstyper og parkeringsbegrænsningerne for de enkelte gadestrækninger.

Forvaltningen foreslår, at der foretages en systematisk registrering antallet af P-pladser på gader, i gårde og i P-kældre på Østerbro. Det foreslås at registreringen sker på karréniveau for at vi kan få en tilstrækkelig præcis registrering af behovenes geografiske fordeling. Ideelt ville det naturligvis være bedre med en registrering på gadestrækninger, men forvaltningen skønner at det betyder at databasen bliver unødigt uoverskuelig.

Gadeparkeringen kan eventuelt registreres/beregnes efter type og P-begrænsninger på gadestrækninger efter samme metode som den der er præsenteret i forbindelse med udvalgets temadrøftelse den 13. november 2002. Parkeringspladserne opdeles her i parallelparkering, skråparkering, vinkelret parkering, parkering i båsefri parkering. Der kan endvidere skønnes over mulighederne for at udvide parkeringen ved at ændre parkeringstype (f.eks. fra parallelparkering til skråparkering).

Endvidere vurderes tilkørselsforholdene til gårdarealer for at få et overblik over, hvor P-anlæg eventuelt kan etableres i gårde på en måde så til- og frakørsel kan ske med færrest mulige miljøgener.

Hvor mange parkeringer med hvilke formål og med hvilken varighed foretages der på et typisk hverdagsdøgn?

Parkeringspladserne på Østerbro anvendes til mange forskellige formål som f.eks. boligparkering, parkering ved arbejdspladsen (herunder pendlerparkering), besøgsparkering, parkering i forbindelse med indkøb, erhvervsparkering etc.

Forvaltningen har ikke noget samlet oversigt over hvilke formål der parkeres med i de forskellige bydele på de forskellige dele af døgnet.

Forvaltningen anbefaler, at der f.eks. gennem en spørgeskemaanalyse eller gennem telefoninterviews foretages en kortlægning af formålet med parkeringen er på forskellige dele af døgnet. I det omfang det er muligt bør dette ligeledes ske på karréniveau.

Det må forventes, at der vil være en betydelig variation hen over døgnet i hjemstedsadressen for de parkerede biler. Det er herunder forvaltningens formodning, at en betydelig del af natparkeringen i beboelsesområderne dels er biler, der ikke er hjemmehørende i området og dels er erhvervsbiler, som lånes med hjem af beboere i området (uanset at det sidste kan være ulovligt).

Forvaltningen anbefaler der på et statistisk signifikant niveau foretages en måling af, hvor stor en del af natparkeringen der kan henføres til biler, der tilhører beboerne i området — og hvor stor en del der er fremmed parkering. Der bør endvidere foretages en vurdering af om resultatet kan generaliseres eller om der gør sig særlige forhold gældende for enkeltkarréer.

Beboernes ejerskab og brugsret fremgår af CRM, idet det her er registreret hvem der står som hhv. ejer og bruger af en bil. Data herfra søges oplyst på karréniveau, hvis det er muligt.

Beboere kan, selv om de ikke står anført som ejere eller brugere af en bil, godt have rådighed over en bil, f.eks. gennem lån af bil over kortere eller længere varighed. Det anbefales derfor at der f.eks. gennemføres en supplerende telefoninterviewundersøgelse over mange biler beboerne råder over på et givet tidspunkt og om de står som enten ejer eller bruger hos CMR.

På baggrund af Parkering Københavns statistikker kan det analyseres, hvor stor en del af de, der er registreret som ejere/brugere af en bil, der løser beboerlicens til denne. Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at en del ikke køber beboerlicens, fordi de sædvanligvis ikke parkerer i tidsrummet mellem kl. 10-16 på hverdage og hvis de skulle få brug for det, finder de en plads, der ikke er omfattet af P-ordningen.

Ved en vurdering af mulighederne for at løse parkeringsproblemerne ved anvendelse af forretningsdrevne P-anlæg er det nødvendigt at kende beboernes villighed til at betale for at parkere. Betalingsvilligheden må både ses i forhold til parkeringspladsens afstand fra boligen og i forhold til forskellige grader af rådighed over parkeringspladsen.

Det bør endvidere undersøges i hvilket omfang beboerne er villige til betale for at kunne benytte erhvervspladser, eksempelvis om natten.

Forvaltningen har på nuværende tidspunkt en meget beskeden viden om disse forhold.

Undersøgelsen af beboernes betalingsvillighed bør være repræsentativ såvel geografisk som i forhold til almindelige socio-økonomiske faktorer, som f.eks. indkomst, alder, antal personer i husstanden, antal børn etc.

Som en del af denne undersøgelse kan endvidere indgå om beboerne via deres arbejdsgiver eller via skatteregler har mulighed for at få hel eller delvis kompensation for parkeringsudgifter.

Antallet af biler der ejes af erhvervene kan ligeledes belyses via registeroplysninger.

For en vurdering af områdernes parkeringsdækning, ved det nuværende antal P-pladser, er det en væsentlig usikkerhedsfaktor, at mange erhvervsbiler er formelt registreret på en anden adresse end de steder de rent faktisk bruges og/eller parkeres. Det gælder eksempelvis biler, der er registret på et firmahovedsæde, men i praksis kan blive brugt i en hel anden landsdel.

Gennem kontakt til et repræsentativt antal virksomheder og gennem granskning af tilgængelige registre undersøges disse forhold nærmere.

Erhvervenes parkeringsbehov kan være temmelig komplekse at kortlægge. Forvaltningen anbefaler, at der etableres en oversigt over de forskellige typer parkeringsbehov og at der foretages en vurdering af, hvordan parkeringspladser kan dobbeltudnyttes til flere forskellige formål.

For erhvervene vil parkeringsudgifter normalt være en fradragsberettiget driftsudgift. Forvaltningen mangler dog viden om i hvilket omfang virksomheder er villige til at dække deres ansattes parkeringsudgifter i forbindelse med alm. pendlerparkering.

Forvaltningen anbefaler, at der gennemføres en repræsentativ undersøgelse af erhvervenes betalingsvillighed på linie med undersøgelsen af beboernes betalingsvillighed.

På baggrund af resultaterne fra Østerbro kan der udformes et mere præcist undersøgelsesdesign for de øvrige brokvarterer.

Det er et tilbagevendende problem ved udnyttelse af tidligere gennemførte undersøgelser, at resultaterne ofte er svært tilgængelige. Det anbefales derfor, at der stilles et generelt krav om ved ovennævnte undersøgelser, at datamaterialet afleveres i udbredt databaseversion (f.eks. Access) og at det er muligt at omsætte databasens indhold til geografiske kort ved hjælp af et almindeligt udbredt program (f.eks. geomedia).

Gennemførelse af ovennævnte undersøgelser er ikke mulig med de ressourcer forvaltningen råder over. Gennemførelse af undersøgelserne kræver derfor inddragelse af eksterne konsulenter.

Forvaltningen anbefaler, at der indhentes tilbud fra to anerkendte konsulentfirmaer og at tilbudene udformes som "tilvalgspakker", så forvaltningen kan sammensætte konsulentydelserne med henblik på optimal nytte af de bevilgede ressourcer.

Undersøgelsesresultaterne skal anvendes til at opstille alternative konkrete forslag til, hvorledes alternative fremtidige parkeringsstrategier kan udformes og realiseres etapevis. Forvaltningen udarbejder selv forslag til parkeringsstrategier og etapeplaner og forelægger dem for Bygge- og Teknikudvalget på et temamøde inden sommerferien 2003.

Kapitalbevillingen afholdes inden for Vej & Parks samlede anlægsramme (funktion 2.22.3). Såfremt bevillingen fører til at andre projekter ikke som planlagt kan gennemføres i 2003, forelægges et forslag til omprioritering for udvalget.

-

-

Bedre beslutningsgrund for opstilling af strategier til forbedring af parkeringsforholdene i Københavns Kommune.

Ole Bach