Busfremkommelighed i Vesterbrogade

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 15. januar 2003

13. Busfremkommelighed i Vesterbrogade

BTU 22/2003 J.nr. 2139.0001/03

1. resultaterne fra den offentlige høring om projektet tages til efterretning med de bemærkninger, som er nævnt i denne indstillings sagsbeskrivelse.

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. Vesterbrogade omlægges som beskrevet i denne indstillings sagsbeskrivelse, primært med henblik på at skabe større fremkommelighed for busser
2. trafikken i Vesterbrogade ensrettes i etaper under anlægsarbejderne
3. der gives en nettokapitalbevilling på 9 mio. kr. til etablering af projektet finansieret af Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, vejanlæg). Bevillingen udformes som en udgiftsbevilling på 17,6 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 8,6 mio. kr. svarende til Frederiksberg Kommune og HURs økonomiske bidrag

Denne indstilling gør rede for resultatet af høringen om projektet for busfremkommelighed i Vesterbrogade og beskriver forvaltningens endelige projektforslag.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på sit møde 20. marts 2002 (BTU 117/02) forvaltningens forslag til et projekt, som primært styrker bussernes fremkommelighed på Vesterbrogade. Udvalget udtrykte ønske om, at forslaget blev sendt i høring forud for en endelig beslutning om projektets gennemførelse. Udvalget besluttede grundlaget for høringen den 19. juni 2002 (BTU 341/02).

Høringen om projektet blev afsluttet den 16. september 2002. Ved høringens udløb var der indkommet 19 høringssvar, herunder 2 der omfatter underskriftsindsamlinger. Høringssvarene kan deles i tre hovedgrupper:

• 10 svar er positive over for projektet. 3 af disse positive svar peger endvidere på trafikale og miljømæssige problemer i Kingosgade. Et af de tre Kingosgade-svar er vedlagt 38 underskrifter med adresse i Kingosgade "imod konsekvenserne for området ved ombygning af krydset Værnedamsvej, Frederiksberg Allé samt Vesterbrogade". Et andet af de positive svar påpeger samtidig vigtigheden af at fastholde tidsbegrænset parkering og mulighed for af- og pålæsning af varer til gadens forretninger. Yderligere et af de positive svar fremsætter ønske om en afsætningsplads til turistbusser foran Bymuseet og nævner problemer med ulovlig kørsel i Absalonsgade.

• 8 svar er negative, fordi muligheder for parkering, for af- og pålæsning af varer samt for afsætning og –hentning af personer reduceres. Blandt disse svar er et, der er vedlagt 80 underskrevne protestbreve fra forretningsdrivende mod nedlæggelse af parkeringspladser på Vesterbrogade.

• 1 svar forholder sig ikke til projektet som helhed men fremsætter ønske om flytning af et bestemt busstop.

Forvaltningen har vurderet de indkomne høringssvar, som er nærmere beskrevet i sagsbeskrivelsen. De negative svar kritiserer reduktionen af parkeringspladser, pladser til vare af- og pålæsning samt personafhentning og –aflevering. Forvaltningen har stor forståelse for disse synspunkter og har undersøgt, om projektet kunne forbedres på disse punkter. Den begrænsede gadebredde giver imidlertid ikke mulighed for yderligere at øge mulighederne for parkering, vare af- og påsætning mv., med mindre bussernes fremkommelighed samtidig reduceres.

Det foreliggende projektforslag vil medføre forbedringer for den kollektiv trafik i form af 10-15% kortere rejsehastighed i gennemsnit for busserne og – hvad der er meget væsentligt – større regularitet for busdriften, hvilket bl.a. vil betyde bedre regularitet (dvs. mindre sammenklumpning af busser). Disse resultater er i overensstemmelse med projektets hovedformål, nemlig at forbedre bussernes fremkommelighed. Forvaltningen kan ikke anbefale, at forslaget ændres således, at parkering og/eller af- og pålæsning forøges. En sådan ændring vil medføre, at der ikke opnås resultater, der står i rimeligt forhold til anlægsinvesteringen.

Forvaltningen vurderer, at det foreliggende forslag vil gøre det muligt for hoteller og virksomheder at få varelevering i det tidsrum, hvor af- og pålæsning kan ske i busbanerne (kl. 10-14). Det er således kun mellem Stenosgade og Bagerstræde at af- og pålæsning ikke er muligt, og her vil forvaltningen til gengæld sikre af- og pålæsningsmuligheder i sidegade udmundingerne i Vesterbrogade.

En del høringssvar beskriver risikoen for øget trafik i Kingosgade som konsekvens af ombygningen af krydset Værnedamsvej / Frederiksberg Allé / Vesterbrogade. Projektet vil imidlertid ikke medføre nævneværdig øget trafik i Kingosgade. Dette begrundes med, at den nuværende trafik i Værnedamsvej ikke forventes at flytte til Kingosgade, idet Kingosgade allerede i dag er kapacitetsbegrænsende på strækningen og bilisterne søger alternative veje hertil. Forvaltningen er dog enig i, at der på sigt bør ske en trafiksanering af strækningen Enghavevej / Kingosgade, men det ligger udenfor dette projekt og bør ske i forlængelse af den samlede Trafikplan for Vesterbro.

Der er modtaget høringssvar, der spørger til, hvorfor de mindre tiltag i forslaget ikke er gennemført allerede. Det drejer sig som signalsamordning og samordning af p-restriktioner. Allerede i dag sker der signalsamordning i Vesterbrogade, men de i projektet foreslåede ændringer gør det muligt yderligere at optimere signalsamordningen. For at undgå åbenbare urimeligheder ved p-restriktioner har forvaltningen hidtil anvendt p-restriktioner tilpasset meget lokale forhold. Projektet for Vesterbrogade markerer et forsøg med en ny politik for p-restriktioner, hvor et større område får samme restriktion uanset de lokale forhold.

Det er således forvaltningens samlede vurdering af høringen, at den ikke giver anledning til ændringer i projektet.

• Bussernes rejsehastighed forbedres med 10-15% og busdriften bliver mere stabil (regulariteten forbedres).
• Bilernes rejsehastighed på langs af Vesterbrogade forbedres med op til 10%.
• Forholdene for krydsende fodgængere forbedres væsentligt ved etableringen af midterhellerne. Det gælder især mellem Trommesalen og Frederiksberg Allé, hvor krydsningsbehovet på grund af den store koncentration af butikker på begge sider af Vesterbrogade er størst. Dette forbedrer trafiksikkerheden og understøtter gadens lokale funktion som handelsgade. Det smalle gaderum betyder, at der ikke kan anlægges midterheller med en bredde, der er stor nok til, at de kan bruges som støttepunkter for fodgænger med cykel, barnevogne eller lignende. Disse trafikanter vil fortsat være henvist til fodgængerovergangene i forbindelse med signalanlæggene.
• Forholdene for cyklisterne forringes ikke, og forbedres på enkelte punkter
• Det noget slidte byrum får et æstetisk løft, og træplantningen vil gøre gaden grønnere og mere harmonisk.

• Forbedringerne opnås på bekostning af trafik fra lokalgaderne. Forsinkelser ved udsving fra lokalgaderne må forventes forøget med omkring 20%.
• Antallet af parkeringspladser på Vesterbrogade reduceres med ca. 21 parkeringspladser samt en ændret geografisk fordeling af de resterende parkeringspladser. Forslaget medfører, at der fremover ikke vil være parkeringsmuligheder på strækningen Stk. Jørgens Allé - Stenosgade og strækningen Bagerstræde – Værnedamsvej. Nye parkeringsmuligheder oprettes tilgengæld på strækningen Vester Farimagsgade – Skt. Jørgens Allé og Værnedamsvej – Kingosgade.
• Vare af- og pålæsning pålægges skærpede restriktioner for at øge fremkommeligheden i Vesterbrogade. Af- og pålæsning vil alene være tilladt i tidsrummet kl. 10 - 14. Desuden foreslås, at arealet til af- og pålæsning indskrænkes på Vesterbrogade. Som kompensation herfor foreslås anlagt læssezoner i sidegaderne. De mere ensartede regler for vare af- og pålæsning forventes at medvirke til, at det er lettere at sikre disse overholdt.

Projektet er beregnet til at koste ca. 17,6 mio. kr., og finansieres i et samarbejde mellem HUR, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Anlægsudgiften på de 17,6 mio. kr. forudsætter, at anlægsarbejderne kan gennemføres med delvis ensretning af trafikken på Vesterbrogade. Kan dette ikke lade sig gøre, må der påregnes en merudgift på omkring 6 mio. kr. til trafikregulerende foranstaltninger og ekstra udgifter til entreprenøren på grund af de mere vanskelige forhold.

Der er behov for, at trafikken ensrettes i perioder mens midterhellerne etableres. Dette planlægges gennemført i trafiksvage perioder.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på sit møde den 20. marts 2002 (BTU 117/02) forvaltningens forslag til et busfremkommelighedsprojekt for Vesterbrogade. Udvalget udtrykte ønske om, at forslaget blev sendt i høring før udvalget traf beslutning om projektets gennemførelse. Forvaltningen udarbejdede på den baggrund et høringsmateriale og en høringsliste som udvalget godkendte på sit møde den 19. juni 2002 (BTU 341/02). Den 13. august 2002 blev høringsmaterialet udsendt og høringen sluttede den 16. september 2002. Ved høringens udløb var der indkommet 19 høringssvar.

Høringssvarene kan deles i tre hovedgrupper:

• 10 svar er positive over for projektet. 3 af disse positive svar henleder opmærksomheden på trafikale og miljømæssige problemer i Kingosgade. Et af de tre Kingosgade-svar er vedlagt 38 underskrifter med adresse i Kingosgade "imod konsekvenserne for området ved ombygning af krydset Værnedamsvej, Frederiksberg Allé samt Vesterbrogade". Et andet af de positive svar påpeger samtidig vigtigheden af at fastholde tidsbegrænset parkering og mulighed for af- og pålæsning af varer til gadens forretninger. Yderligere et af de positive svar fremsætter ønske om en afsætningsplads til turistbusser foran Bymuseet og nævner problemer med ulovlig kørsel i Absalonsgade.

• 8 svar er negative, fordi muligheder for parkering, for af- og pålæsning af varer samt for afsætning og –hentning af personer reduceres. Blandt disse svar er én, der er vedlagt 80 underskrevne protestbreve fra forretningsdrivende mod nedlæggelse af parkeringspladser på Vesterbrogade.

• 1 svar forholder sig ikke til projektet som helhed men fremsætter ønske om flytning af et bestemt busstop.

Forvaltningen har vurderet de indkomne høringssvar, som er nærmere beskrevet i afsnittet "Høring" og fremlagt til gennemsyn på borgmesterens forkontor. De negative svar kritiserer reduktionen af parkeringspladser, pladser til vare af- og pålæsning samt personafhentning og –aflevering. Forvaltningen har stor forståelse for disse synspunkter, og har undersøgt, om projektet kunne forbedres på disse punkter. Den begrænsede gadebredde giver imidlertid ikke mulighed for yderligere at øge mulighederne for parkering, vare af- og påsætning mv. med mindre bussernes fremkommelighed samtidig reduceres væsentligt.

Handlingsplan for trafikafviklingen i København (normalt omtalt som Trafikafviklingsplanen og forkortet TAP) blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i december 2000. En revideret tidsplan er vedtaget af BTU i maj 2001 (BTU 201/2001). I TAP er Vesterbrogade udpeget som en mulig forsøgsstrækning med henblik på at afprøve alternative tiltag, der sikrer bl.a. bussernes fremkommelighed og regularitet. Vesterbrogade indgår desuden i HURs planer for et A-busnet i København. En af målsætningerne for A-busnettet er en rejsehastighed på 25 - 30 km/t i city. Den aktuelle gennemsnitlige rejsehastighed for busser på Vesterbrogade i dag er omkring 15 - 20 km/t, ved kritiske steder endda lavere. Rejsehastigheden beregnes ved at medtage opholdstiden ved samtlige stop på strækningen undtagen stop ved busstoppesteder.

Der er gennemført en række analyser af de trafikale forhold for såvel den individuelle som kollektive trafik. På baggrund af analyserne og besigtigelsen er en række problemer blevet identificeret, og der er udarbejdet et løsningsforslag til afhjælpning af problemerne.

Bussernes fremkommelighedsproblemer knytter sig primært til strækningens generelle fremkommelighedsproblemer, der er et resultat af:

• ulovlig parkering, herunder især i forbindelse med af- og pålæsning af varer
• kapacitetsproblemer i krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé
• kapacitetsproblemer på strækningen fra Frederiksberg Allé til Gasværkvej pga. manglende samordning af signalerne
• kapacitets- og sikkerhedsproblemer ved krydset Vesterbrogade/Gasværksvej
• problemer med udkørsel fra stoppesteder
• at samordning af signalanlæggene på hele strækningen er ikke optimal

Udover problemerne med busfremkommeligheden præges Vesterbrogade af:

• problematiske krydsningsforhold for lette trafikanter
• et nedslidt byrum med ringe visuelt miljø
• forholdsvist mange stræknings- og parkeringsuheld
• fremkommelighedsproblemer for biler
• problemer med vare af- og pålæsning der hindrer en fri trafikafvikling på Vesterbrogade

Vesterbrogades smalle tværprofil vanskeliggør traditionelle busfremkommelighedsløsninger med f.eks. anlæg af gennemgående busbaner på begge sider af strækningen fra Trommesalen til Platanvej. Af denne grund søges bussernes fremkommelighed forbedret ved implementering af nye signalanlæg. Der foreslås anvendt avancerede og dynamiske signalteknik med primært fokus på aktiv busprioritering. De steder, hvor tværprofilet tillader dette, suppleres med busbaner.

Den ulovlige parkering samt problemerne der skyldes af- og pålæsning søges imødegået med en klarere opdeling af gaden samt ved etablering af læssezoner i sidegaderne. Overskydende vejareal bruges dels til at anlægge busbaner dels til at forbedre lette trafikanters krydsningsmuligheder eller anlæg af parkeringspladser.

I det følgende beskrives de overordnede principper for projektets løsninger, opdelt i henholdsvis fysiske og signaltekniske løsninger. Efterfølgende (se afsnittet "Uddybning af indstillingen og evt. alternativer hertil") gennemgås de konkrete løsningsforslag strækning for strækning med henvisninger til kortbilagene.

• anlæg af skråparkering på strækningen mellem Vesterbrogade og Trommesalen
• ombygning af krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé idet Værnedamsvej tilsluttes Frederiksberg Allé
• ombygning af krydset Vesterbrogade/Gasværksvej samt Vesterbrogade/Bagerstræde
• anlæg af midterheller fra Trommesalen til Enghavevej
• etablering af læssezoner på sidevejene
• indsnævring af tværprofilet og dermed besværliggørelse af ulovlig parkering
• anlæg af parkeringslommer mellem Enghavevej og Platanvej
• plantning af træer

• aktiv busprioritering ved Trommesalen, Stenosgade og Vesterbros Torv
• samordning af signalanlæggene på strækningen Platanvej - Halls Allé
• optimering af samordningen af signalanlæg på strækningen Frederiksberg Allé - Trommesalen
• trafikstyret forlængelse af grøntiden i signalanlæggene på strækningen Frederiksberg Allé - Trommesalen

De foreslåede fysiske og signaltekniske løsninger forventes at medføre:

• en forbedring af bussernes rejsehastighed med 10-15% og en forøgelse af busdriftens stabilitet (regulariteten forbedres).
• en forøgelse af bilernes rejsehastighed med op til 10%
• en reduktion af den tværgående trafik fremkommelighed med omkring 20%, dog vil fremkommeligheden for Enghavevej/Kingosgade være uændret.
• lette trafikanters krydsningsmuligheder af Vesterbrogade forbedres og vil derfor være med til at reducere antallet af strækningsuheld
• færre ulovligt parkerede biler vil forbedre bussernes og bilernes fremkommelighed markant
• antallet af parkeringspladser i Vesterbrogade reduceres med omkring 21
• mulighed for vare af- og pålæsning på Vesterbrogade indskrænkes/flyttes til sidegaderne hvilket vil gavne trafikafvikling på Vesterbrogade udenfor myldretiderne
• krydsombygningerne vil reducere antallet af krydsuheld

Det vurderes, at de foreslåede fysiske og signaltekniske løsninger som minimum vil være neutrale overfor cykeltrafikken.

Der lægges vægt på, at løsningerne tilfører det noget slidte byrum et æstetisk løft, så Vesterbrogade fremover fremstår som en æstetisk afbalanceret gade, der står mål med dennes funktion. Den planlagte træplantning vil bibringe gaden et grønt og mere harmonisk præg.

Bussernes fremkommelighed er vurderet ud fra HURs PTS-målinger (PTS=PassagerTælleSystem) - for perioden 1. januar 2000 - 27. maj og 1. januar 2001 - 17. maj 2001. PTS-målingerne omfattede oplysninger om gennemsnitlige rejsehastighed og tidsforbrug i forbindelse med stop. PTS er installeret i et begrænset antal af HURs busser. Systemet registrerer antallet af passager der stiger på og af bussen, bussens hastighed samt den tid bussen står stille. Vha. af en algoritme er det muligt at skelne mellem busstoppesteder og stop for f.eks. rødt lys.

Det fremgår af PTS-målingerne at den gennemsnitlige rejsehastighed for busser fra 2000 til 2001 er faldet med omkring 10%, og at hastighedsreduktionen har været størst for den udadgående trafik. De største ændringer er observeret i eftermiddags myldretiden.

Analyserne af PTS-målingerne viser desuden, at de laveste middelhastigheder for busser ind mod centrum generelt registreres på strækningerne mellem Hovedbanegården og Vesterbros Torv. Mellem myldretiderne er der observeret et dyk i den gennemsnitlige rejsehastighed på strækningen mellem Vesterbro Torv og Frederiksberg Allé som skyldes ulovlig parkering og af- og pålæsning.

Bilernes fremkommelighed er baseret på maskinelle snittællinger gennemført i perioden 14. maj 2001 - 18. maj 2001 på strækningen mellem Helgolandsgade og Platanvej. Bilernes middelhastighed ligger i intervallet 25 - 40 km/t. De laveste hastigheder opnås udenfor myldretiden og på strækningerne Gasværksvej - Frederiksberg Allé og Frederiksberg Allé - Enghavevej. Her er middelhastigheden målt til omkring 25 km/t. Manglende førmålinger gør, at det ikke er muligt at beskrive udviklingen af middelhastigheden,

Der er ikke skelnet mellem person- og lastbilers/bussers hastighed idet målingerne ikke viste signifikante forskelle.

Vurderingen af strækningens samlede sikkerhed er baseret på en sammenlignende vurdering mellem registrerede uheld og et teoretisk beregnet niveau.

Vurderingen viser, at der er registreret omkring 75% flere uheld end der teoretisk bør ske. Mens krydsuheldene svarer til den teoretiske forventning er især strækningsuheldene overrepræsenteret.

Strækningsuheldene præges af uheld:

• med parkerede køretøjer: I alt 43 uheld
• uheld med ligeud kørende på samme vej: i alt 38 uheld
• uheld med fodgængere: i alt 19 uheld.

Uheldstyperne indikerer, at det er nødvendigt at stramme geometrien op og at skabe mere ordnede parkeringsforhold, samt at skabe krydsningshjælp for lette trafikanter.

På store dele af Vesterbrogade er der i dag stopforbud mellem kl 7 - 9 og 15 - 17. Øvrig tid er der tilladt af- og pålæsning.

Forholdene i dag præges af mange forskelligartede restriktioner. Kompleksiteten medfører, at det for trafikanterne kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt det er tilladt at parkere eller standse. Dette vurderes at være en af de primære grunde til den ulovlige parkering.

I erkendelse af de observerede problemer med ulovlig parkering og de deraf resulterende fremkommelighedsproblemer i, og især udenfor myldretiderne, for både bus- og biltrafikken er der i projektet sket en forenkling af restriktionerne. Ændringerne sigter dels mod større respekt og dermed mindre ulovlig parkering dels en reorganisering af lokaliseringen af parkeringspladserne.

Af nedenstående skema fremgå parkeringsmulighederne i dag og ved projektets gennemførsel.

I forbindelse med detailprojekteringen vil forvaltning tilstræbe, at der nedlægges så få parkeringspladser som muligt.

På strækningen Vester Farimagsgade - Platanvej er der i dag i alt 92 parkeringspladser. Implementeringen af projektet medfører en samlet reduktion på 21 parkeringspladser - i alt 57 pladser nedlægges mens der skabes 36 nye pladser ved en reorganisering af parkeringspladsernes lokalitet. Dette betyder, at parkeringspladserne koncentreres på strækningen Vester Farimagsgade – Skt. Jørgens Allé og Enghavevej - Platanvej mens der ikke vil være parkering på strækningen mellem Skt. Jørgens Allé og Frederiksberg Allé.

Vare af- og pålæsning foreslås indskrænket og pålagt skærpede restriktioner, for at øge fremkommeligheden i Vesterbrogade.

I henhold til forslaget vil vare af- og pålæsning fremover alene være tilladt mellem 10 - 14. I dag er der forskellige regler for vare af- og pålæsning i gaden. Det forventes, at ensartede regler vil gøre det er lettere at sikre disse overholdt.

Som erstatning for de skærpede af- og pålæsningsrestriktioner foreslås etableret aflæsningszoner i sidegaderne op mod Vesterbrogade. Aflæssningszonernes nærmere udformning og placering fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen.

Forholdene for krydsende fodgængere forbedres væsentligt ved etableringen af midterheller på de fleste strækninger. Dette gælder især mellem Trommesalen og Frederiksberg Allé, hvor krydsningsbehovet på grund af den store koncentration af butikker på begge sider af Vesterbrogade er størst. Dette forbedrer trafiksikkerheden og understøtter gadens lokale funktion som handelsgade.

Det smalle gaderum betyder imidlertid, at der ikke kan anlægges midterheller med en bredde, der er stor nok til, at de kan bruges som støttepunkter for fodgænger med cykel, barnevogne eller lignende. Disse trafikanter vil fortsat være henvist til fodgængerovergangene i forbindelse med signalanlæggene.

Vesterbrogade er gennemgået med henblik på forbedringer for primært busfremkommeligheden samt lette trafikanters færdsel på tværs af gaden. Dette betyder, at det enkelte steder er nødvendigt at arbejde med en køresporsbredde ned til 3,0 m. Løsningen resulterer i en mere logisk og harmonisk opdeling af tværprofilet, der tillige løfter byrummets æstetiske kvaliteter. Blandt andet foreslås der på hele strækningen anlagt en midterhelle, der er bredest de steder, hvor der er mange krydsende lette trafikanter, og smallest de steder, hvor antallet af krydsende trafikanter ikke er så markant.

Med hensyn til signaltekniske løsninger foreslås der etableret trafiksignaler fra Trommesalen til Platanvej, som styres af den aktuelle trafikmængde og -sammensætning i det enkelte kryds - et såkaldt, delvist adaptivt signalsystem. Det foreslås desuden, at der i en overgangsperiode og dermed inden implementering af etape 2 (Platanvej - Dalgas Boulevard) sker mindre ændringer i signalanlæggene ved Platanvej, Rahbeks Allé og Halls Allé, som primært skal sikre en samordning på tværs af kommunegrænsen.

Den foreslåede signaltekniske løsning omfatter midlertidig samordning af en række anlæg på tværs af kommunegrænsen, implementering af busprioritering samt forenkling af signalanlægget ved Frederiksberg Allé og Saxogade, aktivt busprioritering ved hjælp af bl.a. trafikstyret bussignal ved Gasværksvej samt aktiv busprioritering ved Stenosgade og Trommesalen.

Effekten af de signaltekniske løsninger, der understøttes af de tidligere nævnte fysiske ændringer, vil medføre en reduktion i bussernes gennemsnitlige rejsetid svarende til omkring 1 min. og 20 sek. på strækningen mellem Platanvej og Trommesalen eller med andre ord en forøgelse af den gennemsnitlige rejsehastighed for busser med omkring 10 - 15%.

Bilernes fremkommelighed på Vesterbrogade opnår en forbedring på op til 10%. De signaltekniske tiltag for at forbedre fremkommelighed smitter af på bilerne, så længe der ikke er egentlige busbaner, der målrettet fremmer bussernes fremkommelighed.

Derimod må der påregnes en reduceret fremkommelighed for bilerne fra sidevejene med omkring 20 - 25%. For at undgå en reduktion af fremkommeligheden for trafikken på Enghavevej - hvor der også planlægges en stambuslinie - er det foreslået, at der ikke ændres nævneværdigt i signalgivning i krydset Vesterbrogade/Enghavevej.

På strækningerne mellem Trommesalen og Gasværksvej er der i indadgående retning foreslået, at der anlægges en busbane i forlængelse af eksisterende af- og pålæsningsareal ved First Hotel Vesterbro. På den første del vil dette blive markeret som kombineret busspor og højresvingsspor frem til parkeringshuset. Derefter vil sporet blive afmærket som ren busbane. Derudover foreslås det, at der implementeres aktiv busprioritering for indadgående busser ved signalanlægget ved Trommesalen. Det eksisterende af- og pålæsningsareal afmærkes som en del af den kombinerede højresvings- og busbane. Herudover vil venstresving ind og ud af First Hotel Vesterbro parkeringsanlægget blive forbudt.

I udadgående retning flyttes busstoppestedet, der er beliggende efter krydset ved Trommesalen, til en placering før krydset jf. bilag 2. Flytningen betyder, at tidsbegrænset parkering kan tillades på Vesterbrogade fra Trommesalen til Stenosgade. Der oprettes ca. 13 nye tidsbegrænsede parkeringspladser på Vesterbrogades nordside på strækningen fra Trommesalen til Stenosgade og ved det nye busstoppested kan der samtidig etableres ca. 40 nye cykelparkeringspladser.

Løsningsforslaget vil forbedre forholdene for busserne mærkbart, og det vurderes samtidigt, at bilernes fremkommelighed indskrænkes med omkring 10-15% på denne strækning.

Af- og pålæsning vil fremover være tilladt i tidsrummet 10 – 14 eller på de tidsbegrænsede parkeringspladser.

Der foreslås anlagt en midterhelle med varierende bredde dog min. 1,0 m.

De mest markante indgreb, såvel fysiske tiltag som signaltekniske løsninger, er foreslået på strækningen mellem Gasværksvej og Frederiksberg Allé. Her tillader tværprofilet, at der kan anlægges en busbane i indadgående retning samt en midterhelle med en bredde på min. 1,1 m. Det foreslås, at busstoppestedet ved Gasværksvej (indadgående retning) flyttes mod vest til tilfarten af krydset

Vesterbrogade/Bagerstræde. Busstoppestedet udformes med en 2,0 m bred refuge. Løsningen medfører, at venstresving fra Vesterbrogade mod Bagerstræde forbydes, mens venstresvinget fra Bagerstræde mod Vesterbrogade kan opretholdes. Som kompensation for venstresvingsforbuddet ved Bagerstræde er det foreslået, at der tillades venstresving fra Vesterbrogade mod Stenosgade. Her er det muligt at anlægge en venstresvingsbane på Vesterbrogade og dermed begrænse påvirkningen a f trafikafviklingen på Vesterbrogade mest muligt.

Den ovenfor beskrevne løsning sikrer en klarere opdeling af tværprofilet ved Gasværksvej, og den giver en markant sikkerhedsmæssig forbedring af eksisterende forhold. Derudover er det vurderet, at afviklingsforholdene på Vesterbrogade forbedres for såvel bus- som biltrafikken ved flytningen af venstresvinget til krydset ved Stenosgade.

Der implementeres aktiv busprioritering i krydset ved Gasværksvej og Frederiksberg Allé og signalanlæggene samordnes.

På strækningen Gasværksvej - Frederiksberg Allé er der i dag 24 parkeringspladser. I projektet vil samtlige parkeringspladser blive nedlagt.

Krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé/Værnedamsvej foreslås ombygget, således at Værnedamsvej tilsluttes Frederiksberg Allé som et vigepligstreguleret kryds. Hermed er der mulighed for at forenkle den eksisterende signalgivning og dermed forbedre fremkommeligheden på Vesterbrogade.

Krydset Vesterbrogade/Frederiksberg Allé ændres signalteknisk fra et tre-faset anlæg til et to-faset anlæg.

Ombygningen medfører mulighed for beplantning og dermed en naturlig overgang fra det mere urbane præg der kendetegner Vesterbrogade til det grønne præg der kendetegner til Frederiksberg Allé.

Denne ændring er væsentlig for forbedringen af bussernes fremkommelighed.

Mellem Enghavevej og Platanvej er det foreslået, at der anlægges egentlige parkeringslommer på strækningens nordside. Mellem parkeringslommerne er der mulighed for beplantning og dermed en forbedring af Vesterbrogades rekreative og visuelle miljø.

Fra Frederiksberg Allé til Enghavevej er der i dag ingen parkeringspladser. Projektet åbner mulighed for anlæg af 5 nye parkeringspladser på nordsiden af Vesterbrogade.

Der foreslås anlagt en smal midterhelle suppleret med parkeringspladser på nordsiden. Løsningen muliggør en plantning af træer og dermed etablering af et mere grønt og rekreativt område. Strækningen vil dermed fremstå som en naturlig overgang fra det grønne præg, der kendetegner Vesterbrogade fra Pile Allé frem til Platanvej til det mere urbane præg, der kendetegner Vesterbrogade frem til rådhuspladsen.

Signalteknisk implementeres aktiv busprioritering samt fuld trafikstyring i anlægget ved Platanvej. Desuden foreslås, at samordningen på tværs af kommunegrænsen optimeres.

Mellem Enghavevej og Platanvej er der i dag 33 parkeringspladser. Projektet medfører en reduktion til omkring 21 parkeringspladser.

Omlægningen af Vesterbrogade fra Trommesalen til og med Platanvej, er skønnet til en samlet anlægssum på 17,6 mio. kr. under forudsætning af, at anlægsarbejderne kan gennemføres med delvis ensretning af trafikken på Vesterbrogade under anlægsfasen. Kan anlægsarbejderne ikke gennemføres med delvis ensretning