Mødedato: 14.08.2002, kl. 14:00

Parkeringskrav og parkeringsdeklarationer

Parkeringskrav og parkeringsdeklarationer

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. august 2002

 

Sager til drøftelse

19. Parkeringskrav og parkeringsdeklarationer

BTU 373/2002 J.nr. 401.0003/95

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller notat af 1. august 2002 om parkeringskrav og parkeringsdeklarationer (BILAG 1) til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

 

RESUME

Notat af 1. august 2002 om parkeringskrav og parkeringsdeklarationer er udarbejdet i anledning af, at Bygge- og Teknikudvalget har ønsket en orientering om parkeringsfondsproblematikken samt de skyldige parkeringspladser i kommunen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Det vedlagte notat af 1. august 2002 om parkeringskrav og parkeringsdeklarationer er udarbejdet i anledning af, at Bygge- og Teknikudvalget har ønsket en orientering om parkeringsfondsproblematikken samt de skyldige parkeringspladser i kommunen.

Notatet beskriver den lovgivningsmæssige baggrund for parkeringskravet, dvs. reglerne herom i bygge- og planlovgivningen.

Notatet beskriver endvidere kommunens håndtering af parkeringskravet, herunder kommunens praksis med som vilkår for udskydelse af krav om anlæg af parkering på egen grund at kræve en deklaration tinglyst, hvorefter ejeren forpligter sig til på et senere tidspunkt at opfylde parkeringsforpligtelsen – enten ved at deltage i etableringen af et parkeringsanlæg eller ved at indbetale et bidrag til en parkeringsfond.

Notatet indeholder en samlet opgørelse over de parkeringskrav, som kommunen har pr. 1. august 2002.

Notatet gennemgår herefter lovgivningen bag og principperne for oprettelsen af en parkeringsfond, herunder reglernes betydning for den hidtidige deklarationspraksis samt de barrierer, der er for oprettelsen af en parkeringsfond.

Endelig indeholder notatet en kort beskrivelse af de overvejelser, der pågår i Erhvervs- og Boligstyrelsen om en modernisering af reglerne for parkeringsfonde.

BILAG VEDLAGT

  1. Notat af 1. august 2002 vedrørende parkeringskrav og parkeringsdeklarationer

Ole Sperling

 

Til top