Stierne langs søerne på Peblinge og Sortedam Dosseringerne

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. august 2002

17. Stierne langs søerne på Peblinge og Sortedam Dosseringerne

BTU 377/2002 J.nr. 21152.0070/02

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter,

nedenstående 3 alternativer til afvikling af trafikken på stierne langs søerne på henholdsvis Peblinge og Sortedam Dosseringerne.

Spørgsmålet om cykling på Peblinge og Sortedam Dosseringerne har været genstand for stor debat i de nu nedlagte bydelsråd. Bl.a. på baggrund heraf modtog forvaltningen i løbet af foråret en lang række klager fra beboere i området langs søerne vedrørende ulovlig og uønsket cykling på stierne på henholdsvis Peblinge og Sortedam Dosseringerne (se oversigtskort, bilag 1). Flere af klagerne omhandlede endvidere kommunale planer om cykelruter langs søerne.

Konkrete planer for cykelstier langs søerne findes imidlertidig ikke, men forvaltningen valgte at se nærmere på de problemer, der findes på stedet og få konkretiseret borgernes ønsker.

Der blev i den forbindelse nedsat en følgegruppe af beboere fra området. Forvaltningen udarbejdede i samarbejde med følgegruppen tre forskellige alternativer, som på hver sin måde kommer med tiltag til udformningen af de berørte stier.

Forbudet mod cykler forbliver, som det er i dag.

Belægningerne renoveres og der udføres tiltag, der vanskeliggør cykling på stierne. (Se bilag 2.)

Cykling tillades og i den forbindelse foreslås det, at stien deles i henholdsvis en cykelsti og gangsti. (Se bilag 3.)

Strækningen omlægges til promenade med varieret belægning, hvor det er tilladt for både cyklister og forgængere at færdes, men med en belægning, der vil dæmpe cyklisternes fart. (Se bilag 4.)

Igennem en lang årrække har forvaltningen og politiet modtaget klager vedrørende cyklisters manglende overholdelse af cykelforbudet langs Peblinge og Sortedam Dosseringerne. Disse klager kulminerede i foråret da mange mente/mener, at det er blevet for farligt at færdes langs søerne som fodgænger pga. påkørsler fra cyklister og at der skal gøres noget, for at forhindre dette.

Yderligere indeholdt en del af klagerne modstand mod kommunale planer om at anlægge cykelstier langs søerne. Dette beror formentlig på misforståelser, da sådanne planer ikke findes. Forvaltningen har lavet et oplæg til "grønne cykelruter" som grundlag for det videre planlægningsarbejde. Oplægget blev godkendt af BTU i februar 2000 (BTU 31/2000).

I oplægget indgår en grøn cykelrute på Sortedam og Peblinge Dosseringerne. BTU har godkendt oplægget, men har samtidig gjort det klart, at udvalget ikke har godkendt konkrete ruter, udformninger o.lign.

En lang række beboere følte sig usikre på kommunens planer og tog initiativ til at afholde et borgermøde, hvilket fandt sted den 2. maj 2002. På mødet deltog forvaltningen, som redegjorde for de eventuelle misforståelser, der havde været. Samtidig opfordrede forvaltningen deltagerne til at medvirke i et samarbejde om at belyse hvilke problemer, der er på stedet, og hvad der eventuelt kan gøres for at afhjælpe dem.

Der blev efterfølgende nedsat en følgegruppe af beboere, som forvaltningens medarbejdere har samarbejdet med gennem hele forløbet. Resultatet af samarbejdet mellem forvaltningen og beboerne blev præsenteret på et borgermøde den 20. juni 2002, hvor borgerne fremkom med deres kommentarer til resultatet samt generelle synspunkter på sagen.

Stierne langs den vestlige side af søerne (Peblinge og Sortedam Dossering) har i dag status af parksti, dvs. stien er for fodgængere, og cykling er forbudt. Dette er skiltet ved alle indgange til stien. Politiet har således mulighed for at give cyklister bøder for overtrædelse af færdselsloven. Politiet har meddelt, at de ikke har ressourcer til en vedvarende indsats på stedet, men har i perioder været på stedet og uddelt bøder i forbindelse med ulovlig cykling. Dette har haft en effekt i et begrænset tidsrum, men problemerne er kort tid efter vendt tilbage.

Langs gangstien er der adgange til boliger samt institutioner og skoler, hvilket giver meget færdsel på tværs af stierne.

Det er muligt at indhente tilladelse fra Vej & Park til ærindekørsel på stierne ved f.eks. flytning o.lign. Derudover skal stien bruges af redningskøretøjer.

Problemet med ulovlig cykling tyder på, at der er behov for en attraktiv cykelforbindelse mellem Østerbrogade og Åboulevarden. På strækningen fra Åboulevarden til Gl. Kongevej fungerer Vodroffsvej som cykelforbindelse.

Stierne fremstår i dag som en todelt sti adskilt af et niveauspring på godt en meter. Den nedre sti løber langs søkanten og er på hele strækningen belagt med grus. Adskillelsen består af en græsskråning beplantet med kastanietræer. Den øvre sti løber langs haverne til beboelsesejendommene og er primært belagt med asfalt (se fotos fra stedet, bilag 6 og 7). Kun et enkelt sted er der opsat en bom og et andet sted nogle plantekasser for at forhindre cykler og biler i at køre igennem.

Udgangspunktet for arbejdet med de alternative forslag for udformningerne af stierne har været, at der både skulle være løsninger, som byggede på et fortsat forbud mod cykling og løsninger, der tillod cykling. Undervejs i forløbet fik forvaltningen udført en trafiktælling, der viser, at der oftest færdes lige så mange eller flere cyklister end fodgængere på stierne (se bilag 8).

På baggrund af diskussionerne med følgegruppen indhentede forvaltningen kommentarer på borgermødet til følgende tre forslag:

Cykling skal fortsat være forbudt. Den øvre sti skal udformes, så cykling besværliggøres. Det foreslås at fjerne asfalten og give stien karakter af parksti vha. grusbelægning. Derudover placeres bomme, hvor det er muligt. Disse udformes i et enkelt design og placeres i felter af brosten, der er ukomfortable at cykle på. De to ting skal i sammenhæng udgøre et element, der er designet til stedet. Langs hækkene etableres et bånd af brosten for at holde eventuelle cyklister på afstand af havelåger o.lign. (se bilag 2).

Den øvre sti deles i to stier, hvoraf den ene bliver cykelsti, mens den anden forbeholdes fodgængere. Cykelstien asfalteres, mens gangstien holdes i en anden belægning, f.eks. grus eller anden farve asfalt. Af hensyn til fodgængere tænkes de samme bomme som nævnt i alternativ 1 også opstillet i dette forslag. Dette skulle sikre, at cyklisterne holdt en passende lav hastighed (se bilag 3).

Hele den øvre sti udformes som én fælles parksti, hvor cyklister og fodgængere sidestilles. Stien skal i kraft af sit udtryk og belægning fremstå som en parkpromenade. Belægningen tænkes udført som en blanding af granit og grusbelægning komponeret på forskellig vis gennem forløbet. Dog vil der altid være mindst ét spor af bordurstensbånd lagt med en passende afstand, der tilgodeser gangbesværede, barnevogne, kørestole m.v. på hele strækningen. Samtidig vil den dominerende belægning forhindre høj cykelhastighed (se bilag 4).

I alle forslag vil der blive taget hensyn til nødvendig bilkørsel, så f.eks. brandvæsenet har fri adgang. (Det betyder, at der højst ville kunne placeres bomme ved hver anden sidevej/adgangsvej til Dosseringerne.)

Den sidste principskitse viser en mindre plads, der vil kunne etableres ud for enkelte sideveje. Disse små pladsdannelser kunne anlægges i alle tre forslag og kunne også være en måde, hvorpå man kunne sænke cyklisternes hastighed (se bilag 5).

Forvaltningen er meget positiv over for dette forslag. For det første bevares stien som en parksti og hermed et grønt rekreativt område. På en meget enkelt måde bliver forholdene skærpet for cyklister, således at forholdene bliver bedre for fodgængerne.

Ved hjælp af brostensbåndet langs haverne sikres en relativ sikkerhed for beboere, der kommer fra haverne (såfremt enkelte cyklister - trods forbud - alligevel færdes på stien). Desuden gør designet af bommene det muligt at forenkle skiltningen. Der behøves færre skilte, og de tilbageværende tydeliggøres ved at blive placeret i øjenhøjde. Derudover vil sammenhængen med bomme minde cyklisten om, at et forbud overtrædes.

Cyklernes behov for en rute i umiddelbar nærhed bør inddrages i en sådan løsning.

Det er positivt, at der tages hensyn til cyklisterne. Det sker desværre på bekostning af trafiksikkerheden. Dette er primært fordi, at der ikke er plads nok til at skabe tilfredsstillende forhold for begge parter på én gang.

Den øvre sti er ca. 4 meter bred, enkelte steder smallere og enkelte steder bredere. I gennemsnit vil cykelstien være ca. to meter bred, hvilket svarer til den anbefalede bredde for en enkelrettet cykelsti, hvor to cyklister kan passere hinanden. Her er situationen den, at cykelstien skal være dobbeltrettet for at have nogen effekt. Det vil gå ud over sikkerheden for fodgængerne, da det er oplagt, at de cyklende vil "låne" plads fra gangstien.

Gangstien vil tilsvarende blive knap to meter bred. Det vil være på denne sti, at al af- og påsætning vil foregå til de enkelte institutioner, som i sådanne situationer vil "låne" plads fra cykelstien.

Derudover vil cykelstien blive en barriere mellem den øvre og den nedre gangzone.

Det er positivt, at stien henvender sig til både cyklister og fodgængere. Ambitionen med forslaget er, at cyklister og fodgængere sidestilles (et princip, der bl.a. ses i 'Strædet' i indre by). Samtidig vanskeliggøres hurtiggående trafik via valget af belægningsformer, der tilskynder til ophold i stedet. Promenaden med bænke og træer skal signalere, at det er et lege-/opholdsområde, man færdes i.

Et af problemerne er, at barriererne for cyklisterne tilsvarende vil påvirke mobiliteten for de handicappede. Tilsvarende vil køresporene for de handicappede være de steder, hvor cyklisterne færdes.

Såfremt brugerne ville tage de nødvendige hensyn, kunne det blive en flot løsning, hvor bl.a. forbudsskiltene kunne undværes.

Udgifterne for at etablere ét af de tre alternativer varierer i pris fra 12,5 mill. kr. til 17,5 mill. kr.

Overslagspriserne er beregnet ud fra overordnede m² priser, der bygger på erfaringstal fra tilsvarende projekter.

Overslagspriserne fordeler sig på følgende måde:

Anlægssum: 9,50 mill. kr.

Uforudselige udgifter: 1,60 mill. kr.

I alt: 12,50 mill. kr.

Anlægssum: 10,50 mill. kr.

Uforudselige udgifter: 1,65 mill. kr.

I alt: 13,65 mill. kr.

Forvaltningen har i løbet af foråret/sommeren deltaget i to borgermøder, det første arrangeret af borgere (ca. 50 fremmødte, primært beboere langs med Dosseringerne), det andet arrangeret af forvaltningen (ca. 70 fremmødte, primært beboere langs med Dosseringerne).

På det første borgermøde fremlagde borgerne deres bekymring for den udvikling, der er sket på Dosseringerne. Forvaltningen tilbød at belyse sagen nærmere, herunder at udarbejde alternative løsninger. På det andet borgermøde fremlagde forvaltningen 3 alternative løsningsmodeller.

Under hele forløbet har arbejdet været fulgt af en følgegruppe bestående af lokale beboere.

Følgegruppens overvejende holdning har været, at der ikke laves cykelsti som i alternativ 2. Gruppen var enige i, at det bedste ville være, hvis der kunne laves en promenade, hvor belægningen gjorde det vanskeligt for cyklister at færdes (alternativ 3), men hvor alle var velkomne. Alternativ 1 var der også en vis tilslutning til. Det ville være den perfekte overgang til Alternativ 3, som gruppen udtrykte det.

Der var fuldstændig enighed om, at der skulle gøres noget snarest, for at begrænse mængden af cykler med høj hastighed. Alle i gruppen kendte eksempler på ulykker mellem fodgængere og cyklister på stierne.

Fodgængerne: Langt den overvejende del af de mange kommentarer fra de fremmødte gik på utilfredshed med de nuværende forhold, hvor cyklisterne ikke overholder det gældende forbud og gør det ubehageligt for fodgængerne at færdes på stierne. Den generelle holdning blandt de fremmødte var, at det ville være kritisabelt at lovliggøre noget ulovligt, blot fordi så mange gjorde det ulovlige. Dels er der en udbredt utryghed blandt fodgængerne pga. risikoen for at blive påkørt, dels er der de mange institutioner (børnehave, vuggestuer, skole, plejehjem) samt beboelsesejendomme, der har indgange fra stien. Mange nævnte eksempler på ulykker mellem cyklister og fodgængere, som de enten selv havde været ude for eller havde overværet.

Cyklisterne: Flere cyklister var også repræsenteret, dog var disse i klart mindretal på mødet. De henviste til en underskriftindsamling på borgere, der ønskede, at cykling på stierne skal lovliggøres. Der var dog blandt de fremmødte cyklister også en meget positiv holdning til alternativ 3, da det ikke kun er et spørgsmål om at få en cykelsti, men også en forbedret mulighed for at færdes trygt på cykel med eksempelvis børn. Mange af cyklisterne pointerede, at problemet er, at der ikke er nogle gode alternative cykelveje for cyklisterne på den vestlige side af søerne. De foreslog, at man kunne lave en forsøgsordning i en uge eller mere for at se, hvor mange cykler, det konkret vedrører. Man bør se på et større område end blot stierne langs søerne, hvis man skal løse cyklisternes problemer.

Et af fodgængernes hovedargumenter var, at der er dobbeltrettet cykelsti på hele den østlige side af søerne.

Forvaltningen har yderligere anmodet Københavns Politi om deres kommentarer til de tre alternativer. Politiet er positivt stemt for alternativ 1 og sætter spørgsmålstegn ved sikkerheden ved de to andre alternativer, jf. bilag 8.

Bilag 1: Oversigtskort

Bilag 2: Alternativ 1

Bilag 3: Alternativ 2

Bilag 4: Alternativ 3

Bilag 5: Principskitse til lille pladsdannelse

Bilag 6: Foto af eksisterende forhold

Bilag 7: Foto af eksisterende forhold

Bilag 8: Trafiktælling på Dosseringerne

Bilag 9: Politiets kommentarer

Ole Bach