Evaluering af Parkbrugerråd

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. august 2002

12. Evaluering af Parkbrugerråd

BTU 363/2002 J.nr. 2220.000!/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Efter forslag fra Magistratens 4. afdeling vedtog Borgerrepræsentationen i efteråret 1997 at oprette brugerråd for Fælledparken og Valbyparken. I efteråret 1999 afholdtes de første møder i de to råd. I 1999 etableredes ligeledes et brugerråd for parkerne i Fæstningsringen.

I forbindelse med etableringen af de to første brugerråd blev det bestemt, at forvaltningen skulle forelægge en evaluering for det politiske udvalg og Borgerrepræsentationen med henblik på at samle erfaringerne med brugerrådene. Evalueringen er med forsinkelse netop gennemført og er vedlagt denne indstilling. De væsentligste erfaringer er, at brugerrådene for Fælledparken og Valbyparken har fungeret tilfredsstillende men langt fra optimalt på grund af en række forskellige faktorer. For fæstningsringen har forløbet været anderledes positivt, idet der primært har været en klar udviklingsopgave, som brugerrådet har engageret sig i: Udarbejdelsen af en Pleje- og udviklingsplan.

Det foreslås at ændre brugerrådene, så de fremover kun nedsættes, når der skal udarbejdes en Pleje- og Udviklingsplan for den pågældende park. En Pleje- og Udviklingsplan afstikker rammerne for den fremtidige udvikling af parken, og fastlægger de overordnede retningslinier for den fremdige drift. Forvaltningen forventer at udarbejde Pleje- og Udviklingsplaner for alle større parker og naturområder og der kan forventes løbende at være ca. 2 planer under udarbejdelse i de kommende år. Erfaringer fra brugerrådet for fæstningsringen peger på, at netop dialogen om Pleje- og Udviklingsplanen skaber et stort engagement hos brugerrådet, og opleves af brugerne som en god mulighed for at få indflydelse på forvaltningen af park- og naturområder.

Der vil fortsat være et behov for drøftelser med brugere om forvaltning af parker og naturområder, hvor der ikke aktuelt findes et brugerråd. Derfor foreslås samtidigt, at Københavns Kommunes Grønne Råd i højere grad inddrages som høringspart, også når det gælder mere driftsprægede spørgsmål, hvor Rådet ikke formelt har nogen kompetence.

De nuværende retningslinier for brugerrådene er udarbejdet af Magistratens 4. afdeling før indførelsen af den nuværende kommunale styreform og organisation. De er derfor på en række punkter ikke tidssvarende og foreslås revideret.

I efteråret 1997 tiltrådte Borgerrepræsentationen et forslag fra Magistratens 4. afdeling om at oprette parkbrugerråd for henholdsvis Fælledparken og Valbyparken.

Forslaget om etablering af parkbrugerråd var begrundet i ønsket om at styrke det lokale engagement i drift, anlæg og benyttelse af kommunens grønne områder.

Intentionen var således, at der i parkbrugerrådene kunne ske en kvalificeret debat omkring parkområdernes udvikling og udnyttelse, så der i forhold til parkplanlægningen og –driften opnås en bedre dialog med brugerne og en mere langsigtet strategi for udvikling og resursefordeling.

Samtidig var det intentionen, at arbejdet i parkbrugerrådene skulle afdække lokale ønsker og behov til byens grønne områder og få disse afstemt med ønsker og behov i forhold til forvaltningens mere bydækkende planlægningsstrategier.

I redegørelsesnotat 581/97 af september 1997 fra Magistratens 4. afdeling er beskrevet retningslinjerne for brugerrådene. Af disse fremgår, at der kan oprettes brugerråd i alle større parker og grønne områder, der ikke er omfattet af det daværende bydelsforsøg.

Der peges ligeledes på, at parkbrugerrådene minimum bør have 8 og maximalt 16 medlemmer, og at medlemmerne udmærket kan sidde i flere parkbrugerråd, ligesom det fremhæves, at den daværende parkchef er fast mødeleder, og at den daværende Parkafdelings borgerservicefunktion skal sekretariatsbetjene rådene.

Det fremhæves i retningslinjerne, at brugerrådene kan udpege talsmænd, som kan udtale sig enten generelt på rådets vegne eller i forhold til enkelte sager.

I retningslinjerne fremhæves også en række organisationer/foreninger/myndigheder, der skal tilbydes minimum én plads i parkbrugerrådene. Det drejer sig om: Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Idrætsforbund, Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse, bydelsrådene, lokalrådene, ældrerådene, indvandrerorganisationerne, faste brugere, arrangører og lejere samt den lokale presse. Dertil kommer, at Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget hver i sær tilbydes en plads i parkbrugerrådene. Endelig kan forvaltningen tilbyde pladser til relevante organisationer/foreninger.

Medlemmerne vælges af deres respektive organisationer/foreninger/myndigheder for en 4-årig periode, idet organisationerne/foreningerne/myndighederne i perioden kan vælge at udskifte deres repræsentanter.

Forvaltningen sekretariatsbetjener brugerrådene, og disse skal afholde minimum ét årligt møde, hvor der skal indhentes forslag til dagsorden blandt medlemmerne. Endvidere skal der afholdes minimum ét årligt offentligt møde, hvor alle borgere kan deltage, og hvor parkbrugerrådet er med til at tilrettelægge arrangementet.

I notatet fastholdes, at brugerrådene er rådgivende uden egentlig beslutningskompetence, og at den daværende Parkafdeling bemyndiges til at kunne sammensætte særlige arbejdsgrupper, fx i forbindelse med anlægsarbejder, dog således at parkbrugerrådene først indgår i en høringsrunde.

Endelig fastslås, at parkbrugerrådenes sammensætning og funktion på grundlag af en 2-årig forsøgsperiode evalueres af forvaltningen. Forvaltningens evaluering samt eventuelle behov for justeringer skal forelægges Bygge- og Teknikudvalget og Borgerrepræsentationen.

Med skiftet fra magistratstyre til udvalgsstyre og sammenlægningen af den daværende Parkafdeling med Vejafdelingen overgik opgavevaretagelsen af parkbrugerrådene fra den daværende Parkafdeling til Vej & Park. I dag er parkbrugerrådene fortsat en del af Vej & Parks ressortområde.

I 1997 afholdt forvaltningen et offentligt informationsmøde, hvor idéen om parkbrugerrådene blev introduceret. I 1999 etableredes brugerrådene for Fælledparken og Valbyparken.

Parkbrugerrådet for Fæstningsringen blev oprettet i februar 2000. Kompetenceforhold og retningslinjer for Fæstningsringen er de samme som for Fælledparken og Valbyparken.

I dag eksisterer de tre parkbrugerråd fortsat. Der er i alt afholdt følgende antal møder:

Da brugerrådene pga. omstrukturering i forvaltningen først blev etableret i 1999 og 2000, er gennemførelsen af en evaluering udskudt til 2002, hvor den blev gennemført i marts - maj. Evalueringen er bl.a. baseret på en spørgeskemaundersøgelse med tidligere og nuværende parkbrugerrådsmedlemmer fra alle tre brugerråd. I alt omfatter undersøgelsen 61 interviewskemaer, hvoraf 23 spørgeskemaer er besvaret (heraf 2 blanke). Nedenstående erfaringsopsamling bygger på denne undersøgelse.

Erfaringerne med de tre brugerråd er meget forskellige, og der kan ikke gives et entydigt billede af brugerrådene som en samlet enhed. Årsagen er, at brugerrådene har udviklet sig forskelligt alt efter, hvilke temaer medlemmerne har fundet mest presserende og interessante. På den måde har brugerrådene udviklet forskellige kulturer og bevidst valgt at arbejde med særlige lokale problemstillinger/temaer.

I vedlagte bilag A er erfaringerne fra de enkelte brugerråd gengivet.

Samtidig må nævnes, at de tre parkområder er meget forskellige, hvilket har givet meget forskellige betingelser for arbejdet.

Det er væsentligt at fremhæve, at det for brugerrådet for Fæstningsringen har været afgørende, at det i modsætning til de to andre parkområder, fra forvaltningens side er prioriteret at udarbejde en pleje- og udviklingsplan for det samlede parkareal. Dette arbejde har i høj grad præget arbejdet i Fæstningsringens brugerråd.

Generelt har der været en god og fremadrettet holdning i brugerrådene, byggende på en relativ god og tilfredsstillende dialog med forvaltningen om de aktuelle udviklingsopgaver og vedrørende den daglige drift.

Det har vist sig at være afgørende for alle tre brugerråd, at de bedste forløb har været i relation til konkrete udviklingsopgaver, hvor brugerrådene har kunnet spille en aktiv rolle i forhold til den konkrete planlægning.

Ligeledes har det vist sig som et stærkt element i brugerrådsarbejdet, at der indgår en række interessenter med forskellige baggrunde og interesser i forhold til parkens arealanvendelse. Herved sikres en dialog og en interesse for at deltage i brugerrådets arbejde. Sammensætningen af brugerrådene skal derfor sikre en bred og relevant repræsentativitet samtidig med, at antallet af medlemmer ikke må blive for stor.

Et kritisk punkt i den hidtidige praksis for brugerrådene for Fælledparken og Valbyparken har været, at forvaltningen ikke har evnet at fastholde en kontinuerlig proces gennem hele forløbet fra opstarten frem til i dag. Forsinkelsen på to år for opstartsfasen var uheldig, og udskiftning af forvaltningens repræsentanter og en uregelmæssige mødehyppighed har ikke været konstruktiv. Disse forhold vil forvaltningen prioritere at rette op på i fremtidige brugerråd.

Ud fra de nuværende erfaringer med brugerrådene i Københavns Kommune anbefaler forvaltningen, at brugerrådsordningen som den kendes i dag nedlægges og erstattes af en ny ordning. Da forvaltningen ikke har personaleressourcer til at kunne betjene brugerråd for alle parker i Kommunen (der er udtrykt ønsker fra borgere om at oprette brugerråd for Enghaven på Vesterbro, Havneparken på Islands Brygge og Folkets Park på Nørrebro), foreslås det at ordningen knyttes sammen med udarbejdelsen af Pleje- og Udviklingsplan med forløbet for Fæstningsringen som forbillede.

Udgifterne til betjening af brugerrådene afholdes inden for Vej & Parks driftsramme og omfatter primært timeomkostninger for de involverede medarbejdere samt udgifter til en begrænset forplejning i forbindelse med møder.

Brugerrådene har ingen direkte miljømæssige konsekvenser. Det forventes dog, at miljøhensyn i forhold til bl.a. parkpleje i højere grad debatteres/formidles i brugerrådene.

Brugerrådsmedlemmer i alle tre eksisterende parkbrugerråd har på annoncerede brugerrådsmøder haft mulighed for at give holdninger til kende i relation til evalueringen af brugerrådenes hidtidige organisering, samarbejde, mm.

Ydermere har både tidligere og nuværende brugerrådsmedlemmer haft mulighed for at deltage i undersøgelsen i form af et interviewskema.

Bilag A: Evaluering af parkbrugerrådene i Fælledparken, Valbyparken og Fæstningsringen.

Ole Bach