Mødedato: 14.05.2003, kl. 14:00

Strøget - evaluering af regler for vareudstilling og reklamestativer

Strøget - evaluering af regler for vareudstilling og reklamestativer

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 14. maj 2003

 

Sager til beslutning

27. Strøget - evaluering af regler for vareudstilling og reklamestativer

BTU 605/2002 J.nr. 2150.0001/03

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at et forbud mod opstilling af vareudstilling og reklameskilte på det offentlige vejareal på Strøget gennemføres som forsøgsordning i modificeret form i perioden fra den 1. juni til den 30. september 2003 samt i perioden fra d. 1. december til 31. december 2003

at erhvervsdrivende, der alene sælger turistartikler, er undtaget således at de kan opsætte ét kortstativ

at boghandlere, der alene sælger bøger og papirartikler, er undtaget således at de kan opsætte 1 bogkasse med max. højde på 60 cm og max dybde på 60 cm for hver 2,5 m husfacade

at erhvervsdrivende, der driver udeservering ikke omfattes af hele forbuddet mod skiltning, men kan opsætte ét menukort indenfor det lejede areal

at forsøgsordningen efterfølgende evalueres i foråret 2004 sammen med Københavns City Center, Indre By Lokalråd og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse med henblik på at Bygge- og Teknikudvalgets stillingtagen til en eventuel permanentgørelse af ordningen.

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 30. oktober 2002, at udsætte sagen: Strøget – evaluering af høring ( BTU 503/2002) med henstilling om, at reglerne for vareudstilling og reklameskilte skulle evalueres i samarbejde mellem Københavns City Center og Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, forud for beslutning. Indstilling og beslutningsprotokol er vedlagt.

Evalueringsarbejdet er resulteret i, at indstilling om et prøveforbud for opstilling af vareudstilling og reklamestativer genfremsættes, idet Københavns City Center tilslutter sig forsøget. På grund af det fremskredne tidspunkt kan prøveforbuddet først træde i kraft fra 1. juni 2003, hvis forsøget tiltrædes.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget besluttede på mødet den 30. oktober 2002, at udsætte sagen: Strøget – evaluering af høring ( BTU 503/2002) med henstilling om, at reglerne for vareudstilling og reklameskilte skulle evalueres i samarbejde mellem Københavns City Center og Bygge- og Teknikforvaltningen, Vej & Park, forud for beslutning. Indstilling og beslutningsprotokol er vedlagt.

Evalueringsarbejdet er resulteret i, at indstilling om et prøveforbud for opstilling af vareudstilling og reklamestativer genfremsættes, idet Københavns City Center tilslutter sig forsøget. På grund af det fremskredne tidspunkt kan prøveforbuddet først træde i kraft fra 1. juni 2003, hvis forsøget tiltrædes.

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Der er holdt to møder med Københavns City Center. Ved andet møde deltog Københavns Politi og Politidirektøren.

Københavns City Center redegjorde ved 1. evalueringsmøde for, at foreningen ønskede at undersøge medlemmernes holdning til de foreslåede reguleringer. Samtidig pegede Københavns City Center på, at særlig musikudøvelse og optræden er til lige så stor gene for fremkommeligheden som de mange stativer og skilte, og dertil en belastning for de mange mennesker, der bor og arbejder på Strøget. På den baggrund fandt evalueringsudvalget, at mulighederne for at justere 'Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader' skulle undersøges med henblik på at mindske generne, men fastholde Strøgets karakteristiske liv med plads til mange forskellige aktiviteter.

På baggrund af Københavns City Centers bemærkninger har Vej & Park udarbejdet et oplæg til revidering af Musikbekendtgørelsen, der blev præsenteret for Københavns Politi, ved Politidirektøren m.fl. og repræsentanter for Københavns City Center ved 2. evalueringsmøde. Mødets parter var positive overfor, at der på flere fronter kan gøres en indsats for at fremme forskellige tiltag der kan være med til at gøre Strøget til en endnu mere attraktiv handelsgade. Efterfølgende har Politidirektøren og Københavns City Center modtaget udkast til indstilling til revidering af 'Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader'.

Det endelige forslag til ændringer af 'Bekendtgørelse om fri musikudøvelse på gader' foreligger i en selvstændig indstilling til Bygge- og Teknikudvalget. Ændringerne vil alene gælde for Strøget.

Københavns City Center's undersøgelse af medlemmernes holdning til en regulering af reglerne for opstilling af vareudstilling og reklameskilte på Strøget er: ' KCC's medlemmer er ikke alle enige i beslutningen om, at gadeinventar og skilte skal fjernes, men et flertal taler herfor og derfor bakker KCC helt og fuldt op om forsøget'. (Bilag 2).

Økonomi

Det samlede årlige provenu for udlejning af offentligt vejareal til vareudstilling og skilte på Strøget udgør 194.477 kroner i 2001 priser. Forslaget om et prøveforbud forventes at medføre, at ca. 50% af dette provenu bortfalder i 2003.

Miljøvurdering

Der forventes ikke at være særlige miljømæssige konsekvenser forbundet med gennemførelse af prøveforbuddet.

De materialer og ressourcer, der er forbundet med vareudstilling og skiltning vil ikke blive berørt af et prøveforbud. Hvis ordningen gøres permanent forudses tilsvarende ressourcer omsat i en opgradering af vinduesudstillinger mv

Høring

Se under "Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil"

Andre konsekvenser

-

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Indstilling og beslutningsprotokol fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 30. oktober 2002

Bilag 2: Brev af 5. marts 2003 fra Københavns City Center

 

Ole Bach

 

Til top