Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

13. Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

BTU 226/2003 J.nr. 620.0003/03

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

I indstillingen er redegjort for byfornyelsens forløb i 2002, hvor kommunens andel af den statslige ramme udgjorde 459 mio. kr. i ordinær og 96 mio. kr. i ekstraordinær ramme til kvarterløft, d.v.s. i alt 555 mio. kr. eller 44,4 % af landsrammen på 1.250 mio. kr. Den københavnske ramme er for ca. 35 %´s vedkommende anvendt på enkeltejendomme, derunder kvarterløftsager og Boligkommissionssager og resten, ca. 65 % på karrévis indsats.

I 2002 blev der endvidere tildelt 25 mio. kr. i ekstra ordinær ramme til ældre almene afdelinger, samt efter støtteordningen Aftalt Boligforbedring meddelt reservation af 58 mio. kr. til 19 private andelsboligforeninger med i alt 888 lejligheder og ca. 220 mio. kr. til 58 private udlejningsejendomme med 1.792 lejligheder.

Økonomi- og Erhvervsministeriet har i 2003 tildelt Københavns Kommune en ordinær byfornyelsesramme på 358,6 mio. kr. Beslutningen for Ålandsgade-karréen og Valdemarsgade 52-56 foreslås tilsagnsdækket i 2003. Herudover afsættes midler til mertilsagn/ tillæg samt midler til Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager (forbedring af enkeltejendomme) og gårdrydning, der nu til dels foreslås gennemført uden statslig betaling af halvdelen af udgifterne. Dette betyder, at der foreslås overført 8 mio. kr. fra Plan & Arkitekturs budget til Byggeri & Bolig, hvorved de seneste års gårdrydningsaktiviteter vil kunne videreføres på uændret niveau.

Derudover kalkuleres i år 2003 med tildeling af ekstraordinære rammer på 191 mio. kr. til bygningsfornyelse, til fremtidssikring af ældre almene boligafdelinger, til kvarterløftene i Holmbladsgade-kvarteret, Kongens Enghave, Nørrebro Park-kvarteret og Nord-Vest samt til 2 helhedsorienterede byfornyelsesprojekter på Ydre Vesterbro og Tingbjerg-Utterslevhuse. De 2 sidstnævnte projekter udarbejdes hver indenfor en ramme på 10 mio. kr.

Herudover redegøres der for konsekvenserne af en lovændring, der i 2003 begrænser andelen af refusionsberettigede udgifter til 60 % af kommunens ramme samt for mulige fremtidige strategier i byfornyelsen, når den karrévise indsats har udspillet sin rolle.

For hvert af årene 2004 og 2005 antages under forudsætning af uændrede statslige bevillinger, at kommunens ordinære rammetildeling udgør 400 mio. kr., idet det formodes, at de ekstraordinære rammer på landsbasis vil udgøre en mindre andel i de kommende år. Såvel lovgivningsmæssige overvejelser samt usikkerheden om de statslige bevillingsrammer gør imidlertid budgetovervejelserne for disse år usikre. I 2004 foreslås på denne baggrund beslutninger for Nørre Side Allé-karréerne og Tøndergade-karréen tilsagnsdækket. I år 2005 foreslås beslutninger for Sundevedsgade-karréen, 1. etape af Runddel-karréen og Amerikavej-karréen tilsagnsdækket. For hvert år afsættes der ligeledes midler til mertilsagn/tillæg, Boligkommissionen, § 11, stk. 5 sager og gårdrydning.

I mødet den 27. februar 1992 (B.F. 1992, side 500-507, jf. B.F. 1991, side 2213-33) tiltrådte Borgerrepræsentationen magistratens indstilling af 2. december 1991 om de kommende års byfornyelse. De foreslåede karréer var bl.a. udvalgt på grund af bygningernes vedligeholdelsestilstand, installationsmangler og mangel på egnede friarealer. Af indstillingen fremgik, at Borgerrepræsentationen hvert år vil få forelagt en redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder.

Bygge- og Teknikforvaltningen har senest med indstilling af 15. maj 2002, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 12. juni 2002 (BR nr. 331/02, dagsordenens punkt 34), redegjort herfor.

I kommuneplan 2001 er der mere generelt redegjort for byfornyelsesbehovet, og de aktuelt udvalgte karréer er i overensstemmelse hermed.

Borgerrepræsentationen har efter mødet den 11. april 2002 behandlet de i vedlagte bilag 1 nævnte 16 byfornyelsessager.

Den ordinære statslige ramme udgjorde på landsbasis 998,3 mio. kr. i 2002. Af denne bevilling fik Københavns Kommune i første omgang 497,2 mio. kr., som forvaltningen budgetterede med i Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling af 15. maj 2002. I løbet af året tilbageførtes 45 mio. kr. til andre kommuner, som i 2001 lånte København rammer. Fra Slagelse kommune overførtes 7 mio. kr. Efter disse reguleringer udgjorde den samlede ordinære ramme 459 mio. kr. Rammen er udnyttet fuldt ud bortset fra ca. 0,5 mio. kr., der af bevillingstekniske grunde ikke kunne anvendes. Af de pr. 31. december 2002 overførte rammer fra provinskommunerne skal 62 mio. kr. tilbageføres på et senere tidspunkt.

Foruden den ordinære ramme på 459 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt en ekstraordinær ramme på 96 mio. kr. bl.a. til gennemførelse af kvarterløftindsatsen i Femkanten i Nordvestkvarteret, Kongens Enghave og Holmbladsgade-kvarteret, der som forsøg m.v. er godkendt særskilt af ministeriet.

Københavns Kommunes andel af den samlede statslige ramme på 1.250 mio. kr. for 2002 udgjorde dermed i alt 44,4 pct. eller 555 mio. kr., der er anvendt således, idet tallene i parentes er de i forvaltningens indstilling af 15. maj 2002 anslåede:

Indre Vesterbro Mio. kr.

Centret 5 (5)

Hotel-karréen 21 (21)

Sagakarréen tillæg 14 (0)

Ålandsgade-karréen 0 (39)

Provinsen 38 (40)

Mertilsagn 283 (150)

I alt 321 (229)

Grønne Gårde 40 (40)

Boligkommissionen 61 (80)

Nye § 11 stk. 5 sager 35 (122)

I alt 136 (242)

Alt i alt 497 (497)

Kvarterløft 96 (95)

En i efteråret 2001 vedtagen lovændring begrænsede mulighederne for at hjemtage mertilsagn til 15 % af den ordinære ramme i 2002. Ministeriet meddelte imidlertid dispensation fra mertilsagnskvoten og anmodede kommunen om at prioritere mertilsagn frem for nye sager med henblik på én gang for alle at få gjort op med mertilsagnsproblematikken. På denne baggrund er 283 mio. kr. af rammen anvendt til mertilsagn til de tidligere vedtagne sager. Dette har betydet udskydelse af en række § 11, stk. 5 sager, som blev besluttet i Borgerrepræsentationens møde den 12. juni 2002 samt af 1 boligkommisionssag.

De givne tilsagn og mertilsagn fremgår mere detaljeret af vedlagte bilag 2.

For handlingsplanområdet på Indre Vesterbro er der meddelt bindende tilsagn til den sidste karré, Hotel-karréen i 2002. Planlægningen er dermed afsluttet. I forhold til tidsplanen i handlingsplanen er forsinkelsen 3 år p.g.a de nedskårne statslige rammer. Oprindelig var kun halvdelen af kommunens tildelte byfornyelsesrammer tænkt anvendt i området, men trods udskydelse af en række sager andre steder i kommunen har det ikke været muligt at fastholde tidsplanen for de sidste karréer. I årets løb er der truffet en særskilt beslutning om gårdanlægget i Sagakarréen. I løbet af året har der endvidere været arbejdet med evalueringen af handlingsplanen. Første resultat heraf foreligger i form af en rapport om Byfornyelsescentret og om den sociale udvikling. Herom henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling om centrets fremtid. Selve evalueringen forventes udsendt i høring efter sommerferien med henblik på en indstilling omkring årskiftet.

I kvarterløft Femkanten i Nordvestkvarteret er der efter indstilling fra bestyrelsesgruppen i kvarterløftprojektet meddelt bindende tilsagn på i alt 15.648.700 kr. til 5 projekter fordelt på 8 ejendomme. Projekterne vedrører vedligeholdelsesarbejder på tag og facade, friarealforbedringer samt etablering af fælleshus. Støttetilsagnene er maksimerede, og ejendommene bidrager derudover med egenfinansiering på lidt over 2 mio. kr. til bygningsfornyelsesarbejderne. Endvidere er der meddelt bindende tilsagn på 2,1 mio. kr. til projekter vedrørende butiks- og erhvervsskiltning. Kvartercentret kan disponere over rammen til udarbejdelse og gennemførelse af projekterne vedrørende forskønnelse af butiks- og erhvervsskiltningen. Femkantens investeringsramme til bygningsfornyelse er herefter opbrugt.

Kommunens Kvarterløftsekretariat ansøgte i begyndelsen af 2002 staten om yderligere investeringsrammer til bygningsfornyelse på henholdsvis 150 mio. kr. fordelt over 5 år og 200 mio. kr. fordelt over 10 år til kvarterløftområderne Holmbladsgade-kvarteret og Kongens Enghave.

Ansøgningen blev imødekommet, således at Holmbladsgade-kvarteret fik tildelt en yderligere ekstraordinær investeringsramme på 30 mio. kr. til anvendelse i 2002, hvoraf 1,45 mio. kr. var afsat til anvendelse til information og rådgivning i kvarteret om byfornyelse, herunder til udgivelse af den lokale avis HolmBladet. Endvidere fik Kongens Enghave fik tildelt en yderligere ekstraordinær investeringsramme på 20 mio. kr. ligeledes til anvendelse i 2002, hvoraf 1 mio. kr. var afsat til information og rådgivning i kvarteret.

Efter indstilling fra den lokale styregruppe er der i Holmbladsgade-kvarteret meddelt bindende tilsagn på i alt 28,55 mio. kr. fordelt på 8 ejendomme. Alle projekter vedrører bygningsfornyelse, primært vedligeholdelsesarbejder på tag, facade og vinduer. Der er tale om maksimerede støttetilsagn. Ejendommene bidrager derudover med egenfinansiering på knap 10 mio. kr. til projekternes gennemførelse.

I Kongens Enghave blev der efter indstilling fra Boligforum, som har afløst den lokale styregruppe på dette område, meddelt bindende tilsagn på 18,845 mio. kr. til 3 ejendomme. Projekterne omfatter renovering af friarealer og altaner. Støttetilsagnene er maksimerede, og ejendommene bidrager derudover med egenfinansiering på lidt over 11 mio. kr.

I områder, hvor der findes en flerhed af væsentlige problemer, navnlig af bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter, kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse. Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger med henblik på at skabe velfungerende områder og forbedre de generelle levevilkår, og er således et supplement til den egentlige byfornyelse.

I de seneste år har staten afsat en ekstraordinær ramme på 150 mio. kr., indenfor hvilken der kan søges støtte til projekter med en maksimal investeringsramme på 10 mio. kr. Opnås tilsagn om støtte, kan der opnås statslig refusion til udgifter til opgaver, der falder indenfor ovennævnte formål. Den statslige refusion udgør 20 % eller 50 % af udgiften, afhængig af typen af udgifter.

For at opnå tilsagn om støtte til et projekt, skal i første omgang fremsendes en skitse til indholdet af en beslutning om helhedsorienteret byfornyelse, og på baggrund heraf tager Økonomi- og Erhvervsministeriet stilling til, hvorvidt ministeriet vil reservere en andel af rammen. Er det tilfældet, får kommunene derefter en frist på 1 år til at udarbejde et egentligt program, som danner grundlag for ministeriets endelige stillingtagen til, om der kan gives tilsagn om støtte.

Københavns Kommune ansøgte i begyndelsen af 2003 om reservation af midler til projekter i henholdsvis Musikbyen i Kgs. Enghave som supplement til kvarterløftarbejdet i området, til Tingbjerg-Utterslevhuse i forbindelse med områdets udpegning som modelområde samt til et område på Ydre Vesterbro som supplement til de byfornyelsesbeslutninger, der gennemføres i området. I mødet den 6. februar 2003 tiltrådte Borgerrepræsentationen en indstilling herom (sag 43/03).

Kommunen opnåede reservation af 2 x 10 mio. kr. til de 2 sidstnævnte projekter. Projektet i Kgs. Enghave kunne ikke opnå reservation p.g.a. dets placering i et kvarterløftområde. Programmerne for de 2 projekter med budget og forslag om kapitalbevilling vil blive forelagt Borgerrepræsentationen, inden de fremsendes til ministeriet med henblik på opnåelse af endeligt tilsagn.

Den 20. marts 2003 tiltrådte Borgerrepræsentationen (sag 100/03) en indstilling om vedtagelse af programgrundlaget for et projekt i Folehaven, og der er herefter ansøgt om endeligt tilsagn.

Projektet på Indre Nørrebro, som opnåede reservation i 2001, er under overvejelse med henblik på en eventuel gennemførelse i en eller anden form.

Med hensyn til sager vedrørende enkeltejendomme efter § 11, stk. 5 henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling.

I 2002 blev rammerne til aftalt boligforbedring fordelt mellem kommunerne på samme måde som de ordinære rammer. Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 6. december 2001 (BR nr. 613/01) kriterier for fordeling af Københavns Kommunes andel. Af landsrammen på 400 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt 231 mio. kr. Herudover havde kommunen godt 47 mio. kr. i uudnyttet ramme fra ejendomme med reservationer/tilsagn fra 2000 og 2001, der helt eller delvis ikke er udnyttet. De godt 278 mio. kr. blev herefter fordelt med ca. 58 mio. kr. til 19 private andelsboligforeninger med i alt 888 lejligheder og ca. 220 mio. kr. til 58 private udlejningsejendomme med i alt 1792 lejligheder.

Ved skrivelse af 11. marts 2003 fra Erhvervs- og Boligstyrelsen har Københavns Kommune fået tildelt 358,6 mio. kr. i vejledende ordinær investeringsramme for 2003 til byfornyelse. Som noget nyt er der lagt loft over de tabsgivende udgifter og generelle refusionsberettigede udgifter på maksimalt 215,2 mio. kr., svarende til 60 % af rammen.

I 2002 fik kommunen tildelt 497,2 mio. kr. i ordinær ramme, og der var ikke en tabsmaksimering. Der er således i forhold til sidste år udover reduktion af den ordinære byfornyelsesramme med 138,6 mio. kr. også tale om en tabsbegrænsning.

Dette betyder, at det i Borgerrepræsentationen den 12. juni 2002 vedtagne budget og oplæg til sager for årene 2003 og 2004 ikke kan realiseres, som forudsat og der må ske en ændring af prioriteringen.

I særdeleshed er kvoteringen af tabet problematisk i relation til 100 %-tabsgivende sager såsom Vesterbro Byfornyelsescenter (5 mio. kr.), nedrivningen i Ålandsgadekarréen (30 mio. kr.) og Grønne Gårde samt sager med høje tabsandele og mertilsagn.

For så vidt angår øvrige byfornyelsesopgaver må forvaltningen derfor være yderligere opmærksom på overholdelse af tabsrammen ved udvælgelse af sager og ved tilsagnsgivning i de enkelte sager således, at der herved kompenseres for de tabstunge sager. Dette betyder, at der skal lægges mere vægt end hidtil på sager med stort indhold af forbedringer i lejeretlig forstand, hvorved de vedligeholdelsesmæssigt mest nødlidende og tungeste (samt mest tabsgivende) sager nedprioriteres.

Ministeriet forventes at forelægge Folketinget et forslag til reform af byfornyelsesloven, der skal træde i kraft den 1. januar 2004. Det anses for sandsynligt, at "tabskvoten" i 2004 erstattes af et mere håndterligt system.

For så vidt angår planlægningen og gennemførelse af de karrémæssige byfornyelsesbeslutninger, gælder følgende: Tøndergade- og Nørre Sideallé- samt Sundevedsgade-karréerne, som alle var forudsat til rammetræk i 2003 udskydes, således at rammetræk for Tøndergade- og Nørre Sideallé-karréerne sker i 2004 og for Sundevedsgade-karréen i 2005. Endvidere var rammetræk for Amerikavej-karréen og for 1. etape af Runddel-karréen forudsat til 2004, men må udskydes til 2005.

For Tøndergade- og Nørre Sideallé-karréerne har den bevillingsmæssige udskydelse ingen større betydning for tidspunktet for igangsættelse af gennemførelsen af beslutningerne, idet beslutningerne forventes truffet i slutningen af 2003.

Borgerrepræsentationen har vedtaget et forslag til beslutning for Amerikavej-karréen (sag 144/03), der således er klar til udsendelse i høring, således at beslutningen kan træffes omkring årsskiftet. Derefter vil der gå ca. 1 år før, der er bevillingsmæssig mulighed for at igangsætte arbejderne, men i mellemtiden vil igangsættelsen blive administrativt forberedt.

For Sundevedsgade-karréen er planlægningen igangsat og vil blive videreført i et langsommere tempo, således at beslutning forventes at kunne træffes i eftersommeren 2004.

Til bevillingsrammen for 2003 foreslås følgende prioritering:

Ordinære rammer: Mio. kr. heraf tab

Centret 5 (5)

I alt 5 (5)

Ålandsgade-karréen 30 (30)

Valdemarsgade 52-56 42 (20)

I alt 72 (50)

Andet

Provinsen 30 (18)

Grønne Gårde 24 (24)

Boligkommissionen 67 (36)

Mertilsagn 40 (35)

Nye § 11 stk. 5 sager 120 (47)

I alt 281 (160)

Alt i alt 358 215

Kvarterløft Nørrebro Park-kvarter 45 (26)

Kvarterløft Nord-Vest 41 (25)

Kvarterløft Holmbladsgade-kvarteret 30 (18)

Kvarterløft Kgs. Enghave 20 (12)

Helhedsorienteret Folehaven 10

Ældre almene 25 (15)

Andre forsøg m.v. 20 (12)

I alt 191 (108)

Som det fremgår af den samtidig hermed forelagte indstilling, vurderer forvaltningen det ikke med det nuværende bevillingsniveau forsvarligt fortsat at anvende 5 mio. kr. af (tabs)rammen på centret, der foreslås afviklet således, at der i 2003 og 2004 årligt afsættes 5 mio. kr samt 3 mio. kr i 2005 til afvikling i løbet af dette år.

De eneste karrévise beslutninger, som det vil være muligt at tilsagnsdække i år er Ålandsgade-karréen og den nye sag, Valdemarsgade 52-56.

Af de 62.150.000 kr. der p.t. skyldes til provinsen for lån af rammer forudsættes de 30 mio. kr. tilbageført i år.

Uanset de seneste års betydelige beskæringer af rammerne er Grønne Gårdes ramme på 40 mio. kr. fastholdt, men med de seneste beskæringer, særligt indførelsen af tabsbegrænsningen, vurderes det ikke længere muligt at friholde Grønne Gårde for beskæringer. Det foreslås, at Grønne Gårdes rammebelastende aktivitet begrænses til 60 % svarende til tabsandelen eller 24 mio. kr. i 2003 og 20 mio. kr. i 2004 og 2005.

Forvaltningen finder det imidlertid ønskeligt, at gårdrydningsindsatsen også fremover skal opretholdes på de 40 mio. kr., ved at kommunen betaler de resterende 16 mio. kr. uden statslig deltagelse eller mellemkommunal udligning i 2003 og 20 mio. kr. i de følgende år, såfremt tabsbegrænsningen opretholdes og reduceres til de varslede 50 %. Det betyder en yderligere kontant udgift på 8 mio. kr. i 2003, som foreslås overført fra Plan & Arkitekturs budget til Byggeri & Bolig

Til Boligkommisionens indsats foreslås uændret afsat 50 mio. kr. plus 16 mio. kr. overført fra 2002. Indenfor denne ramme skal også udgifterne til genhusning og byggeskadefond afholdes. Det forudsættes, at Boligkommisionens sager maksimalt indeholder 60 % tab og refusionsberettigede udgifter.

Uanset den betydelige vægt, der i 2002 blev lagt på mertilsagn, sk&os lash;nnes det nødvendigt også i 2003 at afsætte et beløb på 40 mio. kr. hertil. Mertilsagnsbehovet udgør stort set alene tab/refusionsberettigede udgifter.

Den resterende del af rammen, 120 mio. kr. foreslås afsat til enkeltejendomme efter § 11, stk. 5. Den resterende del af tabskvoten udgør 47 mio. kr. eller 39% af de 120 mio. kr. Forvaltningen vil søge ved udvælgelse af de sager, der fremmes, og ved forhandling med de pågældende ejere at opnå denne fordeling mellem værdiforøgende udgifter og tab.

For så vidt angår de ekstraordinære rammer forudsættes fordelingen 60/40 overholdt i hver rammeandel for sig.

Med hensyn til fordelingen af § 11, stk. 5 midlerne til byfornyelse af individuelle ejendomme på 120 mio. kr. henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling herom.

Der må dog som følge af den aktuelle usikkerhed omkring budgetlægningen tages et væsentligt forbehold for de enkelte poster i det opstillede prioriteringsforslag, idet der kan ske ændringer indbyrdes på grund af tidsmæssig forskydning af nødvendige tilsagn. Eventuelt overskydende rammer vil blive anvendt til at tilsagnsdække § 11, stk. 5 sager.

Kommunen har ligesom i 2002 fået tildelt yderligere ekstraordinære investeringsrammer på henholdsvis 30 mio. kr. og 20 mio. kr. til bygningsfornyelse i Kvarterløftområderne Holmbladsgade- kvarteret og Kongens Enghave.

Endvidere er der stillet ekstraordinære investeringsrammer på i alt 85 mio. kr. til rådighed til 2003 i de 2 nye kvarterområder, fordelt med 44,5 mio. kr. til Nørrebro Park-kvarteret og 40,5 mio. kr. til Nord-Vest. I begge områder er fristen for ansøgning til disse midler, som behandles efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5 udløbet, og ansøgningerne behandles i samarbejde mellem forvaltningen, de lokale kvarterløftsekretariater og de valgte beboere i fordelingsudvalgene. Indstilling om fordeling af midlerne påregnes forelagt Bygge- og Teknikudvalget inden sommerferien, jf. den samtidig hermed forelagte indstilling om kap. 3, § 11, stk. 5-sager.

Endvidere har kommunen også i 2003 fået tildelt 25 mio. kr. til fremtidssikring af ældre almene boligafdelinger, jf. den samtidig forelagte indstilling om kap. 3, § 11, stk. 5.

Endvidere forventes kommunen at få tildelt yderligere ekstraordinære rammer til forsøg m.v.

Med hensyn til ordningen aftalt boligforbedring er loven med virkning fra 2003 ændret, så kun private udlejningsejendomme kan få støtte efter denne ordning. Samtidig er rammen reduceret til 300 mio. kr. på landsbasis. Borgerrepræsentationen besluttede derfor i mødet den 5. december 2002 (sag 638/02) at reducere de tidligere 7 kriterier til 3.

Forvaltningen forventer, at Københavns Kommune får en andel på 50 % af landsrammen på 300 mio. kr. eller 150 mio. kr. til udlejningsejendomme. Dette er noget over kommunens relative andel på 40 %, og er baseret på, at en række kommuner ikke benytter sig af ordningen. Indstilling om fordeling af disse midler påregnes forelagt Bygge- og Teknikudvalget i juni d.å., idet ansøgningsfristen først er udløbet den 30. april d.å. er udløbet.

For år 2004 og 2005 budgetteres under forudsætning af uændret landsramme med, at Københavns kommune opnår 400 mio. kr. i ordinære rammer, idet der forventes afsat en større andel af rammerne til ordinære rammer, der fordeles mellem kommunerne efter fordelingstal. Der knytter sig imidlertid væsentlig usikkerhed til disse forudsætninger og budgetovervejelserne for 2004 og 2005 har derfor tentativ karakter.

Budgettet for 2004 kan med hensyn til ordinære rammer på dette grundlag opstilles således, for så vidt angår de rammebelastende udgifter:

Mio. kr.

Indre Vesterbro

Centret 5

I alt 5

Nørre Sideallé-karréerne 71

Tøndergade-karréen 78

I alt 149

Provinsen 20

Grønne Gårde 20

Boligkommissionen 50

Mertilsagn 40

I alt 130

§ 11, stk. 5 sager 116

Alt i alt 400

Budgettet for 2005 kan med hensyn til ordinære rammer herefter opstilles således, for så vidt angår de rammebelastende udgifter:

Mio. kr.

Indre Vesterbro

Centret 3

I alt 3

Sundevedsgade-karréen 67

Amerikavej-karréen 20

Runddel-karréen 1. etape 72

I alt 159

Provinsen 12

Grønne Gårde 20

Boligkommissionen 50

Mertilsagn 40

I alt 122

§ 11, stk. 5 sager 116

Alt i alt 397

I begyndelsen af år 2002 gennemgik forvaltningen de karréer, der opfyldte følgende 3 kriterier: Mange lejligheder uden indeliggende toilet, manglende friarealer og dårlig vedligeholdelse. Eftersøgningen tog udgangspunkt i listen over de 8.000 boliger uden indeliggende toilet. Kun ganske få karréer opfyldte alle 3 kriterier.

I løbet af 2003 vil en tilsvarende gennemgang ske på grundlag af listen over de 40.000 lejligheder uden eget bad, og det vil blive undersøgt, om der kan identificeres karréer med mange lejligheder uden badeværelser, kombineret med mangel på friarealer og dårlig vedligeholdelse. Hensigten hermed er at udpege de mest trængende karréer, hvor en samlet indsats er ønskelig, idet forvaltningen i øvrigt forventer, at den karrévise indsats fremover økonomisk vil udgøre en aftagende del af indsatsen.

En fremtidig byfornyelsesstrategi bør efter forvaltningens opfattelse bestå af 2 fremgangsmåder:

1. En helhedsorienteret byfornyelse for et større sammenhængende område som en overordnet ramme for fremme af enkeltsager efter § 11, stk. 5 kombineret med andre tiltag som f.eks. de muligheder, der er åbnet for den almene sektor.

Eksempler herpå er f.eks. Folehaven og Tingbjerg-Utterslevhuse.

2. Udpegning af de dårligste ejendomme uden hensyn til beliggenheden med henblik på en enkeltstående indsats efter § 11, stk. 5 og eventuelt også Aftalt Boligforbedring.

Den nærmere fremgangsmåde vil blive overvejet yderligere, herunder ved afklaring af hvordan udpegningen af områder/ ejendomme samtidig respekterer overordnede planlægningsmæssige hensyn.

Forvaltningen forventer at en indstilling om resultatet af disse overvejelser m.h.p. en eventuel justering af byfornyelsesstrategien også under hensyntagen til de kommende lovændringer og finansloven vil kunne fremlægges omkring årsskiftet

1. Fortegnelse over byfornyelsessager forelagt Borgerrepræsentationens efter dens møde d. 14. marts 2002.
2. Fortegnelse over meddelte tilsagn/ mertilsagn.

Jens Ole Nielsen