Forventet regnskab for 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, april 2003 samt kvartalsregnskab for 1. kvartal 2003 for Bygge- og Teknikudvalget
Forventet regnskab for 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, april 2003 samt kvartalsregnskab for 1. kvartal 2003 for Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. maj 2003
Sager til beslutning
1. Forventet regnskab for 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, april 2003 samt kvartalsregnskab for 1. kvartal 2003 for Bygge- og Teknikudvalget
BTU 224/2003 J.nr. 1429.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,
at Bygge- og Teknikudvalget godkender forventet regnskab for 2003, april 2003
at Bygge- og Teknikudvalget godkender kvartalsregnskab for 1. kvartal 2003
at Bygge- og Teknikudvalget godkender de i vedlagte notat beskrevne interne omplaceringer i Bygge- og Teknikudvalgets budget for 2003
RESUME
Borgerrepræsentationen vedtog budgettet for 2003 på mødet den 10. oktober 2002.
Der er siden Borgerrepræsentationen vedtog budgettet for 2002 givet tillægsbevillinger til forvaltningens drift på 5,905 mio. kr., og der er givet tillægsbevillinger til anlæg på 2,692 mio. kr.
Det forventede regnskab viser et merforbrug vedrørende drift på ca. 12,1 mio. kr. samt et mindreforbrug på anlæg på ca. 58 mio. kr.
Bygge- og Teknikforvaltningen vil vurdere afvigelserne nærmere frem mod kalkulen i juli, og komme med forslag til finansiering af afvigelserne. En del af afvigelsen vedrørende KTK forventes løst i forbindelse med overførselssagen.
Afvigelsen er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen, hvor der også er redegjort for kvartalsregnskab mv.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen vedtog budgettet for 2003 på mødet den 10. oktober 2002.
Der er giver tillægsbevillinger på 5,905 mio. kr. Der er givet tillægsbevilling på 3,296 mio. kr. fra kommunens renoveringspulje, 1,1 mio. kr. til arkitektkonkurrence for optionsareal i Valby Langgade, 1,225 mio. kr. fra kommunens kompetenceudviklingspulje, 0,24 mio. kr. til etablering af badesteder og 0,044 mio. kr. i forbindelse med overdragelse af transmissionsudstyr til KE.
Tillægsbevillingerne til anlæg vedrører 2,527 mio. kr. fra renoveringspuljen til renovering af offentlige toiletter samt 0,165 mio. kr. til etablering af badesteder.
Forventet driftsregnskab for 2003
Der forventes et samlet merforbrug på 12,1 mio. kr. En del af det forventede merforbrug forventes løst i forbindelse med overførselssagen.
Sekretariatet forventer på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 15 mio. kr. på forvaltningens pulje til særlige projekter og uforudsete udgifter.
Der forventes mindreindtjening i Parkering København på 5 mio. kr., hvoraf 2 mio. kr. vedrører mindreindtægter fra parkeringsafgifter, 2 mio. kr. vedrører parkomater og 1 mio. kr. vedrører parkeringskort og billetter.
Det fremgår af hensigtserklæring fra budget 2003, at afvigelser ud over 2 mio. kr. vedrørende parkeringsindtægter dækkes halvt af Bygge- og Teknikudvalget og halvt af Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter.
Der er ikke i det forventede regnskab taget højde for evt. konsekvenser af Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse.
KTK forventer mindreindtægter i forhold til budgettet på knap 20 mio. kr. I dette beløb indgår engangsudgifter i forbindelse med tilpasninger mv. af virksomheden, Der forventes overført midler til formålet fra 2002.
I forbindelse med KTK's rationaliseringer og virksomhedsudvikling er der opstået mulighed for at indskrænke de arealer KTK har behov for. Omkostninger til rømning af arealerne, så disse kan sælges og tilføre kommunekassen, har KTK forudsat finansieret af Københavns Kommunes salgsprovenu mv. for de pågældende arealer. Denne problemstilling drøftes i øjeblikket med Økonomiforvaltningen. Der er i den forbindelse en betydelig usikkerhed i forbindelse med det forventede regnskab i størrelsesordenen 10 mio. kr.
Det forventede regnskab for KTK bygger på et skøn for de enkelte afdelingers indtjening, men skønnet er naturligvis usikkert på nuværende tidspunkt.
Vurderingen af KTK afventer i øvrigt resultatet af de igangsatte analyser.
RIA forventer en merindtjening i 2003 på 0,9 mio. kr., der skyldes, at virksomheden har en solid ordrebeholdning for 2003.
Der er angivet en afvigelse i forhold til budgettet på 3,3 mio. kr. i Københavns Brandvæsen. Heraf skyldes 1,3 mio. kr. merudgifter i forbindelse med metroberedskabet, 1,5 mio. kr. i mindreindtægt vedrørende alarmcentralen og endelig 0,5 mio. kr. vedrørende merudgifter til pensioner i forbindelse med overgangen til overenskomstansættelse. Forvaltningen vil i forbindelse med den næste kalkule komme med en vurdering af, hvor stor en del af afvigelsen, der kan løses af Københavns brandvæsen.
Forventet anlægsregnskab, lovbundne områder og finansposter for 2003
Der forventes et mindreforbrug vedrørende byfornyelse i 2003 på ca. 58 mio. kr. Tallet er dog behæftet med usikkerhed på nuværende tidspunkt.
Der forventes på nuværende tidspunkt ikke afvigelser for lovbundne områder og finansposter.
Regnskab for 1. kvartal 2003
Der er afvigelser i regnskabet for 1. kvartal 2003 i forhold til budgettet vedrørende driften på 19 mio. kr. Det dækker dog over modsatrettede afvigelser i de enkelte enheder. En del af afvigelserne skyldes, at kvartalsopdelingen af budgettet kunne være foretaget mere hensigtsmæssigt.
Der er en stor afvigelse vedrørende ydelsesstøtte i byfornyelseskontoret på 39 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at budgettet er lagt ind med lige store beløb i de enkelte kvartaler, mens hovedparten af udgifterne falder i juli og januar det følgende år som følge af, at der afregnes halvårligt med finansstyrelsen.
Vej & Park har et mindreforbrug på 15,4 mio. kr. Mindreforbruget skyldes bl.a. mindre betalinger til KTK end forventet i første kvartal.
KTK har en mindreindtjening på 58 mio. kr. i forhold til kvartalsregnskabet. Det skal bl.a. ses på baggrund af, at indtægterne vedrørende marts måned ikke indgår i regnskabet på grund af tidspunktet for overførsler fra KTK's regnskabssystem til KØR.
Endvidere forventer KTK også problemer med indtjeningen ved regnskabsårets udgang, jf. bemærkningerne i forventet regnskab ovenfor.
Der henvises endvidere til det vedlagte bilag.
Interne omplaceringer i Bygge- og Teknikudvalgets budget
Der er vedlagt bilag med en oversigt over tillægsbevillinger og interne omplaceringer. I forhold til kalkulen i januar er der tilføjet en ekstra intern omplacering. Ved fordelingen af midlerne fra kommunens interne pulje til kompetenceudvikling blev alle midlerne til Bygge- og Teknikudvalget placeret i Sekretariatet. De foreslås her fordelt til de enkelte enheder.
Målsætninger og aktiviteter
Der er vedlagt bilag vedrørende opfølgning på målsætninger og aktiviteter. Det er fortsat et område, der skal arbejdes videre med.
Denne type sager skal ikke miljøvurderes.
BILAG VEDLAGT
Forventet regnskab for Bygge- og Teknikudvalget, april 2003
Regnskab for 1. kvartal 2003 for Bygge- og Teknikudvalget, april 2003.
Tillægsbevillinger og omplaceringer i 2003.
Aktiviteter for udvalgte områder i 1. kvartal 2003.
Mette Lis Andersen