Høringssvar vedr. sikring i Bygge- og Teknikforvaltningen
Høringssvar vedr. sikring i Bygge- og Teknikforvaltningen
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. januar 2004
Sager til beslutning
5. Høringssvar vedr. sikring i Bygge- og Teknikforvaltningen
BTU 34/2004 J.nr. 1410.0009/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at det meddeles Økonomiudvalget, at Bygge- og Teknikudvalget ingen bemærkninger har til de foreslåede tiltag med henblik på en vurdering af kommunens sikringsbehov
RESUME
Økonomiudvalget har på mødet den 23. september 2003 behandlet Budgetanalysen af sikrings- og vagttjeneste i Københavns Kommune. Som resultat af Budgetanalysen har Økonomiudvalget anmodet udvalgene om deres kommentar til de godkendte tiltag.
Af tiltag blev det godkendt, at forvaltningerne skal redegøre for de enkelte institutioners sikringsniveau, herunder særligt for de institutioner, der har et behov for et højere sikringsniveau end det i analysen anbefalede niveau. Desuden b lev det vedtaget at igangsætte en undersøgelse vedr. overførsel af Vagt- og Sikringsopgaver til Købehavns Brandvæsen.
Bygge- og Teknikforvaltningen anbefaler, at det meddeles økonomiudvalget, at Bygge- og Teknikudvalget ingen bemærkninger har til de nævnte tiltag.
Det kan oplyses, at det på nuværende tidspunkt forventes, at enhederne i Bygge- og Teknikforvaltningen har sikringsniveau 2 (SKAFOR opererer med 6 niveauer) med undtagelse af installering af enkelte låse evt. alarmer mv. Og at der generelt ikke er behov for et højere sikringsniveau.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I 2. halvår 2002 igangsatte Økonomiforvaltningen en budgetanalyse af
forbruget af sikrings- og vagttjeneste i Københavns Kommune. Formålet med
analysen var at få skabt et overblik over ressourceforbruget og organiseringen
af vagt og sikring på kommunens institutioner, samt identificere et eventuelt
besparelses- og effektiviseringspotentiale.
På baggrund af analysen blev det anbefalet at anmode forvaltningerne om
at redegøre for sikringsniveauet i Københavns Kommune senest den 14. januar
2004 og igangsætte en undersøgelse af mulighederne for at overføre vagt- og
sikringsopgaver til Københavns Brandvæsen.
På mødet den 23. september godkendte Økonomiudvalget at anmode
forvaltningerne om at redegøre for sikringsniveauet på kommunens institutioner
og særligt for institutioner, der har et fortsat behov for et højere
sikringsniveau end anbefalet i Budgetanalysen. Desuden blev en undersøgelse med
henblik på at vurdere konsekvenserne af en overførsel af vagt- og
sikringsfunktionen til Københavns Brandvæsen igangsat i samarbejde mellem
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Økonomiforvaltningen. Undersøgelse er endnu
ikke tilendebragt
Det anbefales, at Bygge- og Teknikudvalget meddeler Økonomiudvalget, at
udvalget ingen kommentarer har til disse tiltag.
Endvidere kan det oplyses, at forvaltningens redegørelse til
Økonomiforvaltningen vil beskrive, at sikringsniveauet i enhederne i Bygge- og
Teknikforvaltningen efter enkelte tiltag vil opfylde sikringsniveau 2 som
anbefalet i analysen. Tiltagene vil hovedsagligt bestå af udskiftning/supplering
af låse evt. installering af tyverialarmer, hvilket forventes at resultere i
mindre udgifter. Desuden vil konklusionen være, at der generelt ikke er et
behov for et højere sikringsniveau. Vagtcentralen hos Københavns Brandvæsen
følger dog strengere krav – svarende til sikringsniveau 5 – som følge af
gældende regler på området.
Økonomi
-
Miljøvurdering
-
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1, Høringsindkaldelse