Udvikling af en Byrumshandlingsplan for København
Udvikling af en Byrumshandlingsplan for København
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 14. januar 2004
Sager til beslutning
11. Udvikling af en Byrumshandlingsplan for København
BTU 38/2004 J.nr. 2149.0003/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at forvaltningen igangsætter et projekt, der har til formål at udvikle en Byrumshandlingsplan for København
RESUME
Københavns Kommune har i perioden 1998-2003 renoveret og omlagt byrum (pladser, parker, gader mv.) for et samlet beløb på mere en 500 mio. kr. Indsatserne er indtil nu gennemført punktvis på baggrund af individuelle men velbegrundede årsager. Alle lægger imidlertid større og større vægt på byrummenes kvaliteter – såvel æstetiske som funktionelle. Samtidig stiger presset på byens rum da flere og flere ønsker at anvende de sparsomme kvadratmeter til stadig flere formål. Listen over byrumsprojekter, som "står for tur" er voksende. Der er derfor brug for en handlingsplan for byrumsindsatsen.
Som optakt til arbejdet med Københavns Kommuneplan 2005 er der igangsat udarbejdelsen af en kommuneplanstrategi, som planlægges forelagt Borgerrepræsentationen til godkendelse primo 2004. Af det første udkast fremgår det bl.a., at "Fritid og mødesteder skal sikre københavnerne mulighed for et aktivt byliv", og at temaet "Byudvikling og trafik skal sikre kvalitet i byens rum og trafikknudepunkter". Byens rum tillægges altså en central betydning for den kommende kommuneplan, og forvaltningen ønsker at skabe et bedre grundlag for Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til den kommende kommuneplanproces på dette område.
Forvaltningen vurderer, at det kunne være hensigtsmæssigt at udvikle en handlingsplan, som skaber en mere helhedspræget grundlag for, hvordan midlerne til nye renoveringer og omlægninger skal prioriteres i fremtiden.
På den baggrund foreslår forvaltningen, at der igangsættes en proces, som i løbet af foråret 2004 i samarbejde med BTU og andre forvaltninger resulterer i en "Byrumshandlingsplan 2005-10". Denne plan skal sikre, at der i fremtiden findes et grundlag for at træffe overordnede beslutninger om, hvilke projekter der skal prioriteres.
I forbindelse med udviklingen af handlingsplanen vil der blive vurderet en række alternative scenarier for indsatsområder, alternative muligheder for at få midlerne til at række længere, og endelig vil mulighederne for nye og utraditionelle projektudviklingsmetoder blive belyst - herunder anvendelse af flere private rådgivere og nye metoder til borgerinddragelse. Herudover planlægges processen også at omfatte en analyse af kommunens sagsgange i forbindelse med udformningen af nye byrum – såvel de offentlige (hvor kommunen er bygherre) som de private eller halvoffentlige byrum, der etableres med kommunen som plan-, byggesags- eller vejmyndighed.
Det er vigtigt, at handlingsplanen bliver forankret hos de ansvarlige politikere, og det er derfor afgørende, at dens tilblivelse sker i en løbende dialog med Bygge- og Teknikudvalget. Projektet tænkes bygget op omkring 3 ateliers/workshops (jf. bilag 2) af 2-3 dages varighed. Denne projektform er valgt af hensyn til behovet for på baggrund af de opnåede resultater at kunne justere projektet undervejs. På de 3 ateliers er det muligt på baggrund af den interne diskussion, eksterne opponenters indlæg samt tilbagemeldingerne fra BTU at sikre, at resultatet bliver i overensstemmelse med den politiske dagsorden.
Forud for hvert atelier forslås der således arrangeret en temadrøftelse i Bygge- og Teknikudvalget. I forbindelse med udvalgets behandling af 1. udkast til handlingsplanen foreslås et udvidet temamøde (fx en hel dag eller en eftermiddag i seminarform), hvor Bygge- og Teknikudvalget kan gå mere i dybden.
Forud for hvert temamøde/atelier vil der bliver udarbejdet en skriftlig opsummering af resultaterne siden det foregående atelier samt forslag til tilrettelæggelse af det videre arbejde. Materialet til brug for det første temamøde vil bestå af programoplæg for de enkelte arbejdsgrupper, planer for projektarbejdet samt oplæg til arbejdet på det første atelier.
Herudover foreslås det, at Bygge- og Teknikudvalgets medlemmer inviteres til at deltage som enkeltpersoner i de 3 ateliers, hvis første dag tænkes at foregå som plenumdiskussioner, hvor resultaterne fra det hidtidige arbejde og præmisserne for det videre arbejde drøftes, suppleret med indlæg fra relevante eksperter.
Borgerdialog er central for arbejdet med byrum. Borgerne planlægges inddraget på forskellige måder i projektet, bl.a. gennem etablering af en "fokusgruppe", der vil blive inddraget i hele forløbet. Herudover planlægges de lokale borgere inddraget i forbindelse med de konkrete projekter, der planlægges udviklet i forbindelse med processen. Dette tænkes at ske på nye og utraditionelle måder.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I 1989 fremkom den daværende Magistatens 4. Afdeling med en
pladspolitik, hvorefter der i perioden frem til 1996 blev gennemført en
omlægning af en række af byens centrale torve – med særlig vægt på torvene i
Middelalderbyen. Efter etableringen af udvalgsstyre i 1998 har investeringerne
via Vej & Parks anlægsramme i ombygning/renovering af byrummene i København
i perioden 1998 – 03 beløbet sig ca. 500 mio. kr., heraf ca. 275 mio. kr. til
trafikprojekter (herunder busfremkommelighed og cykelstier), og ca. 170 mio.
kr. til omlægninger af parker, pladser og torve. Af vedlagte kort (bilag 1)
fremgår det, hvor den konkrete indsats har fundet sted i perioden. Af bilaget
fremgår det endvidere, hvor midlerne på Vej & Parks anlægsramme er aftalt
anvendt i perioden 2005 – 08.
Bilag 1 viser bl.a., at byrumsforbedringerne er gennemført punktvis i
størstedelen af byen, dog er indsatsen i yderdistrikterne begrænset. Kortene
afspejler indirekte, at byrumsforbedringerne gennemføres punktvis på baggrund
af individuelle men velbegrundede årsager. Da alle generelt synes at lægge
større og større vægt på byrummenes kvaliteter (såvel anvendelsesmæssigt som
æstetisk), har den nuværende punktvise indsats ført til, at presset for "at stå
for tur" er stærkt stigende.
Herudover peger det første udkast til en kommuneplanstrategi for
København på, at bylivet er under en accelererende forandring bl.a. som følge
af den igangværende ændring i befolkningssammensætningen – færre ældre og flere
unge. Et resultat heraf kan være den øgede efterspørgsel efter byrum, der er
indrettet til at dyrke uorganiseret idræt/bevægelse, hvilket kunne pege på mere
multianvendelige byrum.
På den baggrund finder forvaltningen, at der er behov for at udarbejde
en handlingsplan for de kommende års indsats og foreslår derfor, at der i 2004
gennemføres en proces, der resulterer i en "Byrumshandlingsplan for Købe
nhavn
2005 – 10". Iværksættes et sådan udviklingsarbejde nu, vil der kunne foreligge
en godkendt handlingsplan i efteråret 2004, der bl.a. vil kunne danne grundlagt
for Bygge- og Teknikudvalgets bidrag til Kommuneplan 2005.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Som et led i forvaltningens forundersøgelse af perspektiverne i at lave
en mere målrettet byrumsomdannelsesindsats har der været ført drøftelser med den
franske rådgiver, Jean-Pierre Charbonneau, der bl.a. har forestået en lignende
langsigtet indsats i bl.a. Lyon og i St. Etienne. I forbindelse med disse
drøftelser har Charbonneau konstateret, at der i forvaltningen er den
nødvendige organisation og bemanding til, at man vil være i stand til at realisere
en større sammenhængende indsats.
Forvaltningen har drøftet med både Charbonneau og danske
byrumseksperter, hvordan en byrumshandlingsplan kunne tilrettelægges.
Forvaltningens konklusion er, at vi med fordel kan videreudvikle og styrke den
metode, hvorefter de fleste byomdannelsesprojekter gennemføres i dag. I
forbindelse med programmeringen af projekter bør der således inddrages
sociologiske og kulturelle aspekter i højere grad end i dag, ligesom aspekter
som idræt og bevægelse bør indtænkes fra start. Endvidere er der behov for en
mere nuanceret tilgang til kravet om kvalitet, således at man f.eks. kan lave
en større indsats for færre penge. Hertil kommer, at der ved inddragelse af private
rådgivere i velvalgte sammenhænge kan opnås en større idérigdom i projekterne,
som vil afspejle sig i kreative enestående løsninger – som ikke nødvendigvis er
dyrere. Endelig bør metoderne, som anvendes til at inddrage borgerne i projektudviklingen
tages op til overvejelse, bl.a. med henblik på at sikre større forankring og
enighed i lokalområderne.
Charbonneau er enig i forvaltningens vurderinger.
Forudsætningen for en mere målrettet byrumsindsats er imidlertid, at en
handlingsplan forankres solidt hos de ansvarlige politikere. Det er derfor
afgørende, at dens tilblivelse sker under en løbende dialog med Bygge- og
Teknikudvalget. Processen tænkes bygget op omkring 3 ateliers/workshops (jf.
bilag 2) af 2-3 dages varighed. Denne projektform er valgt for at sikre muligheden
for at justere projektmålene undervejs. Med op til 50 personer involveret i
projektet(projektmedarbejdere, opponenter og eksterne rådgivere) er det
afgørende undervejs at kunne udveksle synspunkter og at kunne modtage
korrigerende udmeldinger fra Bygge- og Teknikudvalget.
Derfor foreslås der således forud for hvert atelier arrangeret en
temadrøftelse i Bygge- og Teknikudvalget. I forbindelse med udvalgets
behandling af 1. udkast til handlingsplanen foreslås et udvidet temamøde
(f.eks. en hel dag eller en eftermiddag i seminarform), hvor Bygge- og
Teknikudvalget kan gå mere i dybden.
Forud for hvert temamøde/atelier vil der bliver udarbejdet en skriftlig
opsummering af resultaterne siden det foregående atelier samt forslag til
tilrettelæggelse af det videre arbejde. Materialet til brug for det første
temamøde vil bestå af programmer for de enkelte arbejdsgrupper, planer for
projektarbejde samt oplæg til arbejdet på det første atelier.
Herudover foreslås det, at Bygge- og Teknikudvalgets medlemmer
inviteres til at deltage som enkeltpersoner i de 3 ateliers, hvis første dag
tænkes at foregå som plenumdiskussioner, hvor resultaterne fra det hidtidige
arbejde og præmisserne for det videre arbejde drøftes suppleret med indlæg fra
relevante eksperter.
En række eksterne professionelle
med forskellige relevante faglige vinkler inviteres til at deltage i projektet
som opponenter. Opponenterne knyttes til et af de tre temaer, evt. en konkret
arbejdsgruppe, som de får til opgave at forholde sig kritisk til undervejs i processen.
Forud for hvert atelier (ca. en uge), vil opponenterne få tilsendt den
skriftlige opsummering (som ovenfor) samt eventuelle spørgsmål der måtte være
opstået i det pågældende tema/arbejdsgruppe. Opponenterne vil blive bedt om at
præsentere deres kritik på 1. dagen af hvert atelier, del af de fælles drøftelser
om projektets indhold og fremdrift.
Handlingsplanens
opbygning
Processen med at udarbejde handlingsplanen tænkes organiseret under tre
overordnede temaer. De tre temaer vil samtidig blive til de tre "kapitler" i
den færdige handlingsplan, således at der er et direkte link mellem proces og
produkt.
Til udarbejdelse af byrumshandlingsplanen foreslås nedsat en række
arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra Bygge- og Teknikforvaltningen,
Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt private rådgivere,
eksterne professionelle, studerende, m.fl. I alt forventes ca. 25 medarbejdere
fra de tre forvaltninger involveret i arbejdet. Formålet med denne brede
involvering er at skabe den bedst mulige forankring af de nye tanker og
metoder, der udvikles i forvaltningerne.
Tema 1. Strategier: Hvilken vej
skal vi gå, eller: Hvordan skal vi prioritere?
Målet er at
udarbejde et beslutningsgrundlag, som gør det muligt i fremtiden at prioritere
og vælge fremtidige byrumsprojekter ud fra klare kriterier. For at kunne gøre
det, vil det være nødvendigt at se de enkelte byrum i en større sammenhæng. Er
der f.eks. visse bydele eller kvarterer, som er vigtigere at prioritere end
andre? Er der bestemte typer af projekter, som er vigtige? Er der særlige befolkningsgrupper
(f.eks. unge eller ældre), som bør få større vægt? Er der bestemte anvendelser
(f.eks. idræt og bevægelse), der bør prioriteres højt ved valget af projekter?
Arbejdsgrupperne under dette tema vil opstille en række alternative scenarier
eller strategier, som kan illustrere forskellige
måder at prioritere en
fremtidig byrumsindsats på. Sammenhængen med byens øvrige planlægning, herunder
især kommuneplanen, er vigtig for dette tema.
Herudover er det vigtigt at vise, hvordan en byrumsindsats kan
understøtte den ønskede udvikling af byen ved at muliggøre de aktiviteter og
kvaliteter, som byens fremtidige borgere efterspørger. Resultatet af arbejdet
forventes at være 3-5 alternative strategier, som kan skabe grundlaget for en
politisk debat. Det første udkast til handlingsplan vil således præsentere de
alternative strategier for Bygge- og Teknikudvalget. Udvalget kan så beslutte,
om det i det videre forløb ønsker at fremlægge en eller flere af strategierne
til bred høring inden det tager endelig stilling til den strategi, som den
endelige handlingsplan skal indeholde.
Det er tanken at nedsætte 3 arbejdsgrupper under dette tema. En vil
blive bedt om at tage udgangspunkt i det eksisterende plangrundlag og den
kommuneplanstrategi, der er på vej. Det er tanken at bede den anden
arbejdsgruppe om at stille sig mere frit i forhold til den formelle planlægning
og i stedet tage udgangspunkt i byens liv og foreslå en eller flere mere
utraditionelle strategier/scenarier. Endelig
er det tanken at danne en fokusgruppe bestående af borgere, som vælges med
henblik på en bred repræsentation af byens forskellige befolkningsgrupper.
Fokusgruppen vil formulere input til strategiforslagene. Fokusgruppen og den
anden arbejdsgruppe vil arbejde indtil 2. atelier, hvorefter deres resultater
integreres som en del af grundlaget for arbejdet i arbejdsgruppe 1.
Tema 2. Potentialer:
Eksempelprojekter, eller: Hvordan kan det blive?
Dette tema retter
sig mod udformningen af det enkelte byrum. Hvordan skal fremtidens byrum se ud
og fungere? Tanken er at producere en række projektforslag/-programmer, der kan
belyse de prioriterede strategier. Projekterne vil bl.a. blive valgt fra Vej
& Parks investeringsplan, således at de vil kunne realiseres for allerede
reserverede midler. På denne måde bliver der tale om realistiske projekter,
hvor der er mulighed for at inddrage borgere og brugere i processerne. Til
inspiration for arbejdet vil der som led i dette tema blive fremdraget og præsenteret
en række danske og udenlandske eksempler på gode byrumsprojekter. Det er tanken
at nedsætte 3 arbejdsgrupper under dette tema. Arbejdsgrupperne tænkes at
arbejde med byrum af forskellig skala, forskellig beskaffenhed, mv. Arbejdsgrupperne
bemandes med kommunalt personale, med private konsulenter og i begrænset omfang
med studerende. Alle arbejdsgrupper vil være under ledelse af en projektleder
fra Vej & Park.
Forvaltningen vil i
februar 2004 – forud for det første atelier – fremlægge et forslag til valg af
eksempelprojekter for Bygge- og Teknikudvalget.
Tema 3. Metoder: Hvordan skal
det gøres?
Under
dette tema arbejdes der med den proces, som resulterer i et nyt byrum: Projektets
organisering, involvering af private/eksterne konsulenter, inddragelse af
borgerne samt implementering af sociale og kulturelle aspekter. Målet er at
udvikle nye metoder, der sikrer opnåelse af endnu bedre resultater. Det er
tanken at fokusere på:
·
En bedre
koordinering mellem Kommunens forskellige instanser på tværs af afdelinger og
forvaltninger. Hvordan skabes en bedre sammenhæng mellem offentlige byrum
etableret med Kommunen som bygherre og private eller halvoffentlige byrum
etableret med Kommunen som plan- byggesags- eller vejmyndighed?
·
En bedre
og mere effektiv organisering på projektniveau, samt en mere målrettet
anvendelse af private konsulenter og en bedre rollefordeling mellem kommunale
og eksterne kræfter.
·
Organiseringen
af arbejdet med det enkelte projekt skal desuden vise, hvordan der kan ske en
bedre implementering af sociale og kulturelle aspekter således at nye byrum
bedre opfylder lokale borgeres behov og bedre indgår i byens liv.
·
Bedre
metoder til borgerinddragelse og -dialog. Hvordan skal rollefordelingen være
mellem borgere, politikere, projektledere, designere m.fl.? Hvordan sikres en
god proces?
Der tænkes nedsat 2 arbejdsgrupper til at arbejde med ovennævnte
problemstillinger. Desuden vil fokusgruppen komme med input til dette arbejde,
især hvad angår borgerinddragelse.
I forbindelse med udarbejdelsen af oplægget til nærværende projekt,
herunder en række drøftelser med Charbonneau, er det blevet tydeligt, at der
udover en plan for anvendelsen af Vej & Parks anlægsmidler også er behov
for en vurdering af kommunens sagsgange i forbindelse med udformningen af helt
nye byrum. Der er eksempler på, at nye centrale byrum mere eller mindre er
opstået som "restarealer" mellem byggefelter.
Projektets organisering
Hver arbejdsgruppe ledes af en erfaren projektleder, de fleste fra Vej
& Parks Byrumskontor. Arbejdsgrupperne
vil udføre deres arbejde både under ateliers og ind imellem disse. Ledelsen for
det samlede projekt vil sammen med Charbonneau holde jævnlige møder med
projektlederne for de enkelte arbejdsgrupper for at sikre en koordinering af
arbejdet og den nødvendige fremdrift. Hver arbejdsgruppe vil skulle udarbejde
skriftlige statusrapporter, som distribueres til samtlige deltagere i projektet,
herunder også medlemmerne af Bygge- og Teknikudvalget.
I de foreslåede ateliers vil indgå plenum- eller fællesmøder, hvor
deltagere fra samtlige arbejdsgrupper får mulighed for at høre status fra
arbejdet i de andre arbejdsgrupper og for at kommentere og drøfte dette på
tværs af de tre temaer. Medlemmerne af Bygge- og Teknikudvalget vil blive
tilbudt at deltage i disse plenummøder som enkeltpersoner.
Ansvarlig for projektet er Vej & Park, Byrumskontoret, v/ byrumschef
Jon Pape.
En styregruppe bestående af adm. direktør Mette Lis Andersen, direktør
Ole Bach, stadsarkitekt Jan Christiansen, byrumschef Jon Pape, anlægschef
Flemming Bach og sektionsleder
Jean-Pierre Charbonneau vil være hovedrådgiver på processen.
Borgerdialog
Borgerdialog og inddragelse af borgerne i projektudviklingen er central
for arbejdet med byrum. Borgerne planlægges inddraget på forskellige måder i
projektet, bl.a. gennem etablering af en "fokusgruppe", bestående af borgere,
som med vælges med henblik på en bred repræsentation af byens forskellige
befolkningsgrupper. Fokusgruppen tænkes inddraget i flere af temaerne, f.eks.
ved formulering af strategier (tema 1) og til udvikling af metoder til
borgerinddragelse (tema 3). Herudover planlægges de lokale borgere inddraget i
forbindelse med de konkrete eksempelprojekter, der planlægges projektudviklet i
forbindelse med processen (tema 2). Dette tænkes at ske på nye og utraditionelle
måder.
Forvaltningen vil fremsætte konkrete forslag til inddragelse af
borgerne i forbindelse med eksempelprojekterne, samtidig med at forslag til
valg af eksempelprojekter forelægges for Bygge- og Teknikudvalget på et
udvalgsmøde i februar 2004.
Handlingsplanens
endelige godkendelse
Som det fremgår af bilag 2, foreslås et første udkast til handlingsplan
fremlagt til godkendelse hos Bygge- og Teknikudvalget efter sommerferien 2004.
Forvaltningen vil lægge op til, at dette udkast – efter indarbejdelse af Bygge-
og Teknikudvalgets rettelser – sendes i høring. Til at understøtte
høringsprocessen foreslås arrangeret en bred konference, hvor
handlingsplanudkastet fremlægges. I forbindelse hermed tænkes arrangeret en
udstilling. Når høringsperioden er forbi, vil forvaltningen fremlægge et
forslag til endelig handlingsplan for Bygge- og Teknikudvalget. I denne
forbindelse vil forvaltningen redegøre for de rettelser og ændringer, som
foreslås indarbejdet i handlingsplanen som følge af indlæg i høringsperioden.
Økonomi
Projektet med udvikling af en Byrumshandlingsplan forventes at kunne
gennemføres indenfor et budget på ca. 2,5 mio. kr. Omkostningerne planlægges
afholdt indenfor forvaltningens driftsramme. Hertil kommer det tidsforbrug, som
en række af forvaltningens medarbejdere samt kolleger fra andre forvaltninger
vil anvende på seminarer og i arbejdsgrupper.
BILAG
VEDLAGT
Bilag
1: Byrumsprojekter 1998 – 2004 samt
planlagte 2005 – 2008 (kortbilag)
Bilag
2: Procesdiagram for udarbejdelse af
Byrumshandlingsplan
Bilag
3: Byrumshandlingsplan -
projektbeskrivelse
Bilag 4: Byrumshandlingsplan –
forslag til BTUs rolle og til inddragelse af borger-
ne i processen