Byfornyelsesbeslutning for Nørre Sideallé-karreerne samt udskydelse af byfornyelsesbeslutningen for Valdemarsgade 52-56
Byfornyelsesbeslutning for Nørre Sideallé-karreerne samt udskydelse af byfornyelsesbeslutningen for Valdemarsgade 52-56
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. november 2003
Sager til beslutning
19. Byfornyelsesbeslutning for Nørre Sideallé-karreerne samt udskydelse af byfornyelsesbeslutningen for Valdemarsgade 52-56
BTU 525/2003 J.nr. 623:108.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
at det af Byfornyelse København udarbejdede oplæg til byfornyelsesbeslutning for "Nørre Sideallé-karreerne" – efter høring af berørte ejere og lejere – nu vedtages endeligt i henhold til lov om byfornyelse § 9 med den under sagsbeskrivelsen foreslåede ændring om, at ejendommen Ahornsgade 8-8 C udtages af byfornyelsesforslaget som opfordringsejendom, og at ejeren henvises til at søge særskilt om støtte
at
at
at
at
at
at
at
at byfornyelsesbeslutningen for Valdemarsgade
52-56, som Borgerrepræsentationen traf i mødet den 28. august 2003, udskydes.
RESUME
Byfornyelsesområdet er afgrænset af Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade. I området er der tre private passager, hvoraf den ene er benævnt Nørre Sideallé.
I forbindelse med den offentlige høring vedrørende byfornyelsesforslaget er der modtaget 11 henvendelser. Fire af disse er bilagt underskriftsindsamlinger med tilsammen 198 underskrifter. Henvendelserne omhandler indsigelser mod gårdsammenlægning (forslagets gårdanlæg nr. 2 omfattende den nordligste del af den største karré), indsigelse og støtte til nedrivning af værkstedsbygning (Nørre Allé 13 H), forslag til indretning af gårdanlæg nr. 4 og protest mod port i mur/ hegn, indsigelse mod anlæg af arealer mellem fortov og facader i Møllegade, bemærkninger til anlæg af private passager til fælles friarealer samt bemærkninger til enkelte ejendomme. Henvendelserne giver ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer i forhold til byfornyelsesforslaget.
Forvaltningen foreslår, at ejendommen Ahornsgade 8-8 C udtages af forslaget som opfordringsejendom, så kommunen ikke taber statslig ramme svarende til den forventede ombygningsudgift, da ejeren ikke ønsker at deltage fuldt ud i den foreslåede byfornyelse af ejendommen. Ejeren henvises til at søge særskilt om støtte efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5, eller den tilsvarende bestemmelse i en ny lov, ligesom ni andre ejendomme i karreerne.
Byfornyelsesbeslutningen indeholder herefter i hovedtræk bestemmelser om nedrivning af en værkstedsbygning Nørre Allé 13 H, modernisering og istandsættelse af Nørre Allé 21/ Nørre Sideallé 1-3 som opfordringsejendom samt indretning af fælles friarealer i fem gårdanlæg og i tre private passagearealer.
Samtidig med indstillingen om byfornyelsesbeslutningen fremsættes indstilling om endelig vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg for området.
De samlede rammebelastende udgifter vedrørende byfornyelsesbeslutningen udgør i alt 44.018.231 kr. fordelt på værdiforøgende udgifter på 10.930.913 kr. inkl. moms og refusionsberettigede udgifter på 33.087.318 kr. ekskl. moms. Der er redegjort for den kommunaløkonomiske belastning, og det forudsættes, at der trækkes tilsagn af den statslige ramme i 2003.
Byfornyelsesloven forventes ændret pr. 1. januar 2004. Såfremt byfornyelsesbeslutningen vedtages og tilsagnsdækkes i indeværende år, vil den ikke være berørt af lovændringen.
Tilsagnsmæssig dækning af denne sag betyder, at rammetræk til de to ejendomme Valdemarsgade 52-56 besluttet af Borgerrepræsentationen den 28. august 2003 (BR 539/03) må udskydes. Som konsekvens heraf skal der træffes en ny beslutning for ejendommene efter den nye lov.
SAGSBESKRIVELSE
I mødet den 11. juni 2003 (BR 298/03) tiltrådte
Borgerrepræsentationen
Byfornyelsesbeslutningen skal følge reglerne i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, herunder reglerne i kap. 3 om beslutninger om bygningsfornyelse. Af vedlagte bilag 1 fremgår nogle generelle bestemmelser om byfornyelse for så vidt angår planlægningsforløb, gennemførelse af en byfornyelsesbeslutning, forurening, finansiering og garanti.
Området er afgrænset af Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade. Områdets afgrænsning er vist på vedlagte bilag 2. I området er der tre private passager, hvoraf den ene er benævnt Nørre Sideallé.
I indstillingen af 14. maj 2003 er der redegjort for debatperioden forud for byfornyelsesforslaget og de i forbindelse hermed fremkomne bemærkninger. Endvidere er der redegjort for forslagets behandling i arbejdsudvalget for byfornyels en og for finansieringen af de forudsatte arbejder. Herudover er der redegjort for karreernes forhistorie og for allerede ansøgte enkeltsager vedrørende to ejendomme henholdsvis Nørre Allé 15 A-19 G/ Møllegade 28-30 (Håndværkerforeningens fond Alderstrøst) og Nørre Side Allé 5-7/ Møllegade 34 (ejerforening).
Det udsendte byfornyelsesforslag (juli 2003) udarbejdet af Byfornyelse København vedlægges til gennemsyn som bilag A. Byfornyelsesforslaget indeholder i hovedtræk bestemmelser om nedrivning af en værkstedsbygning Nørre Allé 13 H, modernisering og istandsættelse af to opfordringsejendomme, henholdsvis Nørre Allé 21/ Nørre Side Allé 1-3 og Ahornsgade 8- 8 C, samt etablering af fælles friarealer. Disse indrettes dels i de tre private passager, dels som fem gårdanlæg. Forslaget er i øvrigt nærmere beskrevet i ovennævnte indstilling.
I relation til forslaget vedlægges som bilag 3 kortskitser med forslagets hovedtræk (ekskl. friarealer), ejerforhold, installationsforhold og istandsættelsesudgifter, som bilag 4 kortskitse med friarealer, som bilag 5 skema med prissætning samt som bilag 6 skema med lejlighedsstørrelser.
Ny lovgivning
Det forventes, at der med ikrafttræden den 1. januar 2004 vil ske en reform af byfornyelseslovgivningen. Under forudsætning af at byfornyelsesbeslutningen vedtages og tilsagnsdækkes i indeværende år, vil reformen ikke komme til at berøre indholdet af beslutningen. Derimod kan den nye lov få betydning for de ejendomme i karreerne, som er henvist til selv at tage initiativ til at søge støtte. I øvrigt forventes der væsentlig reduktion af midler til byfornyelsesformål på Finanslov 2004.
Offentliggørelse
Byfornyelsesforslaget (juli 2003) har været offentliggjort i perioden 2. juli til 1. oktober 2003. Forslaget blev i et fælles omslag med en folder vedrørende de samtidigt offentliggjorte forslag til lokalplan og kommuneplantillæg omdelt/ udsendt til samtlige beboere, ejere og erhvervsdrivende i byfornyelses- og lokalplanområdet samt annonceret den 2. juli 2003 i Nørrebro Avis.
I offentliggørelsesperioden har der i medborgerhuset Nørre Allé 7 været afholdt en udstilling med plancher, som har redegjort for byfornyelsesforslaget tillige med de samtidig offentliggjorte forslag til henholdsvis lokalplan og kommuneplantillæg.
Den 3. september 2003, kl. 19-21, blev der samme sted
afholdt et borgermøde om de tre offentliggjorte forslag. De fremmødte ca. 40
borgere blev orienteret af medarbejdere fra Plan & Arkitektur og
Byfornyelse København. Til stede ved mødet var et medlem af
Ejeren og lejerne i Ahornsgade 8-8 C har modtaget en særskilt orientering af 12. september 2003 om ejendommen. Orienteringen omfattede nærmere oplysninger om huslejefastsættelse, herunder huslejeloft. Endvidere blev der orienteret om eventuel udtagning af ejendommen af beslutningen som opfordringsejendom af økonomiske hensyn, såfremt ejeren ikke ønsker at medvirke til byfornyelse af ejendommen, samt om at ejeren i så fald henvises til at søge særskilt om støtte. Ejeren og lejerne blev samtidig opfordret til at forholde sig til denne eventualitet inden udløbet af offentliggørelsesperioden den 1. oktober 2003.
Herudover har der i offentliggørelsesperioden været mulighed for via internettet at søge oplysninger om byfornyelsesforslaget såvel som forslagene om henholdsvis lokalplan og kommuneplantillæg på en særlig hjemmeside. Denne indeholdt en debatside, hvor der var mulighed for at fremføre synspunkter vedrørende forslagene. Der har i perioden ikke været indlæg på debatsiden om byfornyelsesforslaget. Hjemmesiden indeholdt endvidere mulighed for direkte at fremsende indsigelser via e-mail. Muligheden blev udnyttet i ét tilfælde.
Der er i offentliggørelsesperioden modtaget 11 henvendelser.
Disse er sammen med resumeer heraf, emnemæssig gennemgang og kommentarer fra
Byfornyelse København samlet i en mappe, der vedlægges til gennemsyn som bilag B. En liste over og sammendrag af
de respektive henvendelsers indhold samt hovedindholdet af Byfornyelse
Københavns og forvaltningens bemærkninger hertil fremgår af det som bilag 9 vedlagte skema. Henvendelsernes
hovedemner er sammen med byfornyelsesselskabets kommentarer sammenfattet i det
efterfølgende afsnit Henvendelser fra beboere,
ejere og erhvervsdrivende i området, ligesom forvaltningens bemærkninger hertil
er anført.
Henvendelser fra
beboere, ejere og erhvervsdrivende i området
A. Gårdsammenlægning
(forslagets gårdanlæg nr. 2)
I henvendelserne nr. 4, 5 og 6 fremsættes der indsigelser mod sammenlægning af det etablerede fælles gårdanlæg syd for Nørre Sideallé (ejendommene Nørre Allé 21/ Nørre Sideallé 3 og Møllegade 34/ Nørre Sideallé 5-7) med friarealerne til Alderstrøst (Nørre Allé 15 A-19 G/ Møllegade 28-30). Henvendelserne er ved underskriftsindsamlinger tiltrådt af beboere i 23 ud af 29 lejligheder i Nørre Allé 21/Nørre Sideallé 1-3, af beboere i 16 ud af 29 lejligheder i Møllegade 34/Nørre Sideallé 5-7 samt af beboere i 81 lejligheder i Alderstrøst, der i alt har 287 lejligheder.
Andelsboligforeningen Nørre Allé 21/Nørre Sideallé 1-3 og dens beboere (henvendelse nr. 4) anfører, at det etablerede gårdanlæg er et fredeligt, lukket, privat og trygt område med en overskuelig størrelse også i relation til børns leg og det eksisterende husdyrhold i gården. Ved sammenlægning til et større anlæg frygter man adgang fra uvedkommende, herunder elever fra Det Frie Gymnasium. Hjørnet af gården ved Nørre Allé 21 har en attraktive beliggenhed med aftensol, og man frygter, at det bliver et samlingssted til gene for beboerne her.
Ejerforeningen Møllegade 34/Nørre Sideallé 5-7 (henvendelse nr. 6) fremkommer ikke med nærmere begrundelse for indsigelsen.
Beboerrepræsentationen i Alderstrøst (henvendelse nr. 5) anfører, at udlejer og lejere i Alderstrøst er knyttet til hinanden gennem Håndværkerforeningens Stiftelse og har arbejdet meget på at få opbygget et specielt miljø i ejendommene og gårdhaven. Der arbejdes meget på at forene unge og gamle beboere, også gennem brugen af friarealerne, således at beboerne lærer at bruge hinanden. En gårdsammenlægning vil fjerne samhørigheden og de sociale aspekter mellem beboerne i Alderstrøst.
Bemærkninger
Byfornyelse København bemærker, at bestemmelser om fælles gårdanlæg er ikke til hinder for, at visse områder i et anlæg anlægges som nærområder, der primært tænkes at skulle tjene beboerne tæt på arealet, selvom der principielt er fri adgang for alle i anlægget. Den eksisterende mur vil kunne opretholdes og alene gennembrydes med en eller to (ulåste) låger. Stillingtagen hertil må ske i forbindelse med planlægningen af det fælles anlæg under inddragelse af beboerne i området. Sammenlægningen af anlæggene indebærer ikke, at der bliver adgang "for alle og enhver". Det fælles gårdanlæg er ikke et offentligt område, men er forbeholdt beboere og erhverv i de omfattede ejendomme.
Byfornyelsesselskabet har noteret sig modstanden blandt beboerne mod en sammenlægning. Specielt er det bemærkelsesværdigt, at modstanden er så udtalt blandt beboerne i Nørre Sideallé med det lille snævre gårdanlæg, der er til disse ejendomme.
Forvaltningen kan
henholde sig til det af Byfornyelse København anførte. Forvaltningen finder, at
et fælles gårdanlæg generelt giver bedre udnyttelse af friarealer og er en
hensigtsmæssig løsning i områder med begrænsede friarealer. Forvaltningen foreslår derfor af hensyn også til
fremtidige beboere i de tilgrænsende ejendomme, at forslagets bestemmelser om
gårdanlæg nr. 2 opretholdes. Den nærmere indretning af friarealerne bør dog ske
på en sådan måde, at de nuværende beboeres ønsker i videst muligt omfang
tilgodeses.
B. Nedrivning af
værkstedsbygningen Nørre Allé 13 H
I henvendelse nr. 2 fremsætter
ejeren af ejendommen Nørre Allé 13-13 H indsigelse mod nedrivningen. Det
anføres, at der er tale om en god,
moderniseret bygning, hvor både ejeren og det VVS-firma, som lejer/ benytter
bygningen, gennem de seneste år har ofret betydelige midler på istandsættelse
og indretning. Ejeren formoder, at en nedrivning vil indebære en
huslejeforhøjelse for beboerne i den øvrige ejendom (Nørre Allé 13-13 G) som
følge af bortfald af lejeindtægten for værkstedet, og at udgifterne i det
omkostningsbestemte budget for den samlede ejendom kun vil blive reduceret
meget beskedent ved nedrivning. Ejeren tilkendegiver at have til hensigt på
sigt at indrette værkstedsbygningen til bolig. Ejeren mener ikke, at
nedrivningen af bygningen vil indebære en væsentlig forbedring af gårdanlægget
(nr. 4 ifølge forslaget).
I henvendelserne nr. 1 og 7 fra beboere i henholdsvis Poppelgade 4 og Nørre Sideallé 13 C og i henvendelse nr. 9 fra Gårdlauget Ahorngården udtrykkes der tilfredshed med forslaget om nedrivning af værkstedsbygningen. Nedrivningen giver en kærkommen forøgelse af karreens gårdareal, og det pågældende hjørne vil være ideelt til indretning af en legeplads uden væsentlige gener for det øvrige gårdanlæg. Ved nedrivning slipper man for støjgener og trafikmæssige gener fra virksomheden i bygningen.
I henvendelse nr. 10 anføres det, at værkstedsbygningen ikke bør nedrives. Henvendelsen er fra beboere i Møllegade 24, der ikke bor særlig tæt på værkstedet, og hvis bolig hverken støder op til passagen eller til gårdanlægget ved værkstedet. Det anføres, at værkstedsbygningen ikke ligger i vejen for noget, og at dens fjernelse ikke vil forbedre situationen nævneværdigt. Et lille lokalt erhverv indebærer et aktiv for nærområdet.
Bemærkninger
Byfornyelse København bemærker, at de modtagne tilkendegivelser peger i retning af, at bestemmelsen om nedrivning af værkstedsbygningen fastholdes. Det bemærkes, at der fra flere sider peges på, at arealet efter nedrivningen vil indebære en kærkommen udvidelse af gårdanlægget med mulighed for anlæggelse af en legeplads på dette sted.
Ejerens indsigelse er hovedsagelig af økonomisk karakter og kan måske indebære, at erstatningen for bygningen under hensyn til de foretagne moderniseringer bliver noget større, end man umiddelbart har forestillet sig. Forskellen skønnes dog ikke at blive så stor, at dette bør være afgørende for beslutningen.
Ejerens bemærkning om lejeforhøjelse for beboelseslejerne i den resterende ejendom, bør heller ikke være afgørende. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt nærmere at vurdere spørgsmålet. Bedømmelsen forudsætter ikke alene detaljerede oplysninger om huslejens sammensætning og ejendommens drift, men har også sammenhæng med huslejeloftet efter modernisering og renovering af ejendommens beboelsesdel ved den kommende byfornyelse. Med 75 beboelseslejligheder i ejendommen, vil det være ret begrænsede beløb for de enkelte lejere, hvis der overhovedet kan blive tale om lejeforhøjelser.
Forvaltningen kan
henholde sig til det af Byfornyelse København anførte. Forvaltningen foreslår på dette grundlag, at
forslagets bestemmelser om nedrivning af værkstedsbygningen fastholdes.
C. Indretning af gårdanlæg nr. 4 og fælles
port i mur/ hegn
I henvendelserne nr. 1 og 9 fra henholdsvis en beboer i Poppelgade 4 og Gårdlauget Ahorngården anføres det, at der efter nedrivning af værkstedsbygningen bør indrettes en legeplads på arealet, da en sådan mangler i gårdanlægget, og da dette hjørne i gårdanlægget vil være en ideel placering for en legeplads.
I de samme to henvendelser protesteres der mod, at der bliver en fælles port i den mur eller det plankeværk, der efter nedrivningen af værkstedsbygningen etableres til afgrænsning mod passagen (passage B i forslaget). En port vil stærkt begrænse anvendeligheden af det ryddede areal, da der skal være adgang over arealet til porten. Endnu en port udover de to eksisterende vil gøre anlægget mindre fredeligt og vil være til bekymring for forældre (om den er lukket eller ej).
Bemærkninger
Byfornyelse København bemærker, at de indkomne ønsker og bemærkninger vedrørende anvendelsen af arealet efter nedrivning af værkstedsbygningen kan indgå i overvejelserne i den konkrete planlægning, som skal ske i gennemførelsesfasen med inddragelse af beboerne.
Specielt vedrørende spørgsmålet, om der skal være fælles port i den mur/ det hegn, der opsættes mod passagen efter nedrivningen bemærkes det, at forslagets angivelse af indholdet af servitutterne ikke er bindende i detaljer. Det nøjagtige indhold af servitutterne fastsættes af kommunen i gennemførelsesfasen, når et gennemførelsesprojekt for gårdanlægget har været i høring. Det kan så eventuelt bestemmes at lade bestemmelsen om port udgå.
Forvaltningen kan
henholde sig til det af Byfornyelse København anførte.
D. Arealerne mellem fortov og facader i
Møllegade
I henvendelse nr. 5 fremsætter beboerrepræsentationen i Alderstrøst indsigelse mod etablering af grønt rekreativt fællesområde og sammenlægning af arealerne langs facaderne i Møllegade fra nr. 28 til nr. 40. Henvendelsen er ved underskriftindsamling tiltrådt af beboere i 78 lejligheder ud af 287 i Alderstrøst. Det anføres, at Alderstrøst er under byfornyelse, og der endnu ikke er udfærdiget projekt for den bygning, der ligger ud mod Møllegade. Der har været idé om at inddrage det ca. 3 m brede og ca. 185 m lange areal mellem facaderne og fortov til brug for lejlighederne i stueetagen eller at inddrage arealet til parkering for at gøre Møllegade mere fremkommelig for bløde trafikanter.
Bemærkninger
Byfornyelse København bemærker, at forslaget til byfornyelsesbeslutning ikke indebærer en sammenlægning af dette friareal i hele gadens længde. Der er tale om nærområder, der anlægges, således at fodgængere holdes på afstand af facaderne, og som i øvrigt tænkes at kunne anvendes til begrænset rekreative formål af beboerne i de opgange, arealerne støder op til og ikke af alle beboere i området. Det har også været tanken, at de enkelte nærområder kun skal kunne anvendes af beboerne i den opgang, der er nærmest. Dette kan eventuelt nærmere præciseres ved kommunens endelige formulering af servitutten til sin tid, når gennemførelsesprojekt for friarealerne har været i høring hos beboerne. Beboernes idé om, at arealet eventuelt kan anvendes til parkering, anses ikke for realistisk.
Forvaltningen kan henholde sig til det af Byfornyelse København anførte. Arealet mellem facader og fortovets bagkant er ca. 3 m, og der er dermed i princippet plads til bilparkering f.eks. som skråparkering. Forvaltningen anser dog dette som uhensigtsmæssigt under hensyn til, at der derved i givet fald nedlægges kantstensparkering på offentlig gade for at oprette parkering på privat grundareal, og at bilerne skal krydse fortovet. Forvaltningen foreslår på dette grundlag, at forslagets bestemmelser om anvendelse af arealerne til rekreative formål opretholdes, hvilket samtidig bl.a. vil medvirke til en æstetisk forbedring af gaderummet foran den bevaringsværdige bebyggelse.
E. Omlægning af private passager til fælles
friarealer
I henvendelse nr. 8 fremsætter en beboer i Ahornsgade 8 C indsigelse mod inddragelse af passagerne i Nørre Sideallé og ved Ahornsgade til opholds- og legearealer. Som begrundelse anføres, at der er alt for få parkeringspladser i området, og at adgangen for udrykningskøretøjer formodes at besværliggøres. Forslaget kan dog accepteres, såfremt der under byfornyelsen indgår planer om nye parkeringspladser andetsteds i området.
I henvendelse nr. 11 anfører en beboer i Ahornsgade 6 A, at inddragelse af Günthers Passage (passage C i forslaget) til opholdsareal som udgangspunkt er en god ide, men at det er et problem, at man mister parkeringspladser, hvis alle de private passager i området bliver friarealer. Sammen med medborgerhus og en masse restauranter belaster biografen Empire i Guldbergsgade muligheden for parkering i området fra kl. 17 til 23 hver dag.
I henvendelse nr. 3 fremsætter Andelsboligforeningen Nørre Allé 21/Nørre Sideallé 1-3 indsigelse mod, at Nørre Sideallé omdannes til opholdsområde med bænke i gaden. Henvendelsen er ved underskriftsindsamling tiltrådt af beboere i 21 af ejendommens 29 lejligheder. Andelsboligforeningen tilslutter sig, at gaden lukkes for trafik, og at den gøres til grønt område, men det skal være uden bænke. Man ønsker, at gaden omdannes til "et praktisk areal" med fælles dagrenovation og cykelparkering i hele gaden. Det anføres, at der er forholdsvis lidt sol i passagen, ligesom man frygter, at gaden vil blive opholdsareal for elever fra Det Frie Gymnasium samt, bl.a. på grund af kiosken på hjørnet af Nørre Sideallé og Nørre Allé, for subsistensløse og lignende til gene for beboerne.
Bemærkninger
Byfornyelse København bemærker, at problemerne med manglende parkeringspladser i området ikke kan løses under byfornyelsen. Dette er også tilkendegivet for beboerne på karrémøder og ejendomsmøder, hvor karréråd m.fl. er blevet henvist til eventuelt at kontakte Panuminstituttet for at søge en aftale om anvendelse af instituttets parkeringspladser uden for normal arbejdstid.
Spørgsmålet om hvorvidt Nørre Sideallé skal anlægges som rekreativt område med eller uden bænke er en detalje, som sammen med passagens øvrige anlæg må afklares i projekteringsfasen i samarbejde med beboerne.
Forvaltningen kan henholde sig til det af Byfornyelse København anførte. De private passager forudsættes anlagt som opholds- og legeareal og således, at der bliver adgang for redningskøretøjer, renovation og anden ærindekørsel som f.eks. flyttebiler. Herved tænkes de i alt 19 parkeringspladser nedlagt, der er i passagerne i dag. Ved den hidtidige udformning af passagerne har disse i forhold til færdselsloven været at betragte som veje. Det har således ikke været lovligt at parkere inden for de nærmeste 10 m på hver side af passagernes udmunding i henholdsvis Møllegade, Nørre Allé og Ahornsgade. Når der skal være adgang for ærindekørsel til passagerne, vil disse fortsat være veje i færdselslovens forstand. Såfremt passagerne anlægges som opholdsarealer (forgængerområde) alene med adgang for redningskøretøjer, dvs. uden ærindekørsel, gælder færdselslovens 10 m-regel ikke, og der skal alene være en 4-5 m fri åbning for tilkørsel af redningskøretøjer. Derved vil der opstå flere lovlige parkeringspladser på gadeareal i størrelsesordenen 16 pladser i alt. Det endelige antal pladser vil være afhængig af, om der etableres adgang til passagerne for redningskøretøjer fra en eller to sider. Udformningen af passagerne vil kunne afklares i projekteringsfasen, i hvilken forbindelse de berørte ejere og beboere bliver inddraget. Forvaltningen foreslår på dette grundlag, at forslagets bestemmelser om de private passager opretholdes.
F. Indsigelser og bemærkninger vedrørende
enkelte ejendomme.
I henvendelse nr. 8 fremsætter en beboer i Ahornsgade 8 C indsigelse mod sammenlægning af de små lejligheder på under 40 m2 i ejendommen. Det anføres, at lejlighederne er prismæssigt ideelle for enlige studerende, og at der i forvejen er alt for få boliger for studerende i København. Samtidig fremsættes der indsigelse mod, at lejlighederne moderniseres udover etablering af baderum, idet dette vil indebære en unødig fordyrelse af huslejen.
I henvendelse nr. 7 tilkendegiver en beboer i Nørre Allé 13 C ønske om, at der gives byfornyelsesstøtte til vedligeholdelse af de meget misligholdte og slidte trappeopgange i Nørre Allé 13 A-G. Ejeren af ejendommen har foretaget forbedringer og istandsættelse, men det forventes ikke, at ejeren vil gøre noget ved trappeopgangene.
Bemærkninger
Byfornyelse København bemærker, at de fremkomne forslag vedrørende enkelte ejendomme må henvises til drøftelse og afklaring i gennemførelsesfasen.
Forvaltningen kan henholde sig til det af Byfornyelse København anførte.
Høring
Byfornyelsesforslaget har været drøftet i arbejdsudvalget vedrørende byfornyelsen, jf. afsnittet Høring i den i ovennævnte afsnit Baggrund nævnte indstilling. Udvalget blev nedsat i forbindelse med iværksættelsen af Handlingsplanen for Indre Vesterbro. Medlemmer af udvalget er repræsentanter fra byfornyelsesselskaberne, Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen.
De indkomne henvendelser i offentliggørelsesperioden, jf. det ovennævnte afsnit Offentliggørelse, vil blive forelagt arbejdsudvalget til efterretning.
Ændringer i
byfornyelsesforslaget
Ejeren af ejendommen Ahornsgade 8-8 C har ved et møde i Plan & Arkitektur ultimo september 2003 udtrykt modvilje mod at deltage fuldt ud i den foreslåede byfornyelse af ejendommen, jf. ovennævnte afsnit Offentliggørelse. Forvaltningen foreslår derfor, at ejendommen udtages af byfornyelsesforslaget som opfordringsejendom, og at ejeren henvises til at søge særskilt om støtte efter byfornyelseslovens § 11, stk. 5, eller tilsvarende bestemmelse i en ny lov i lighed med ni andre ejendomme i karreerne.
Der er derved henset til, at der er risiko for, at kommunen taber statslig ramme på ca. 25 mio. kr., svarende til den forventede ombygningsudgift, når ejeren ikke ønsker at deltage. Dertil kommer, at et eventuelt påbud til ejeren kun vil kunne omfatte væsentligt begrænsede foranstaltninger i forhold til opfordringen og dermed i forhold til rammebelastningen for ejendommen. Forvaltningen er i øvrigt bekendt med, at ejeren søger ejendommen solgt. Forvaltningen kan således ikke anbefale, at der løbes en sådan risiko for rammetab, herunder også set i lyset af de forventede finanslovsnedskæringer på byfornyelsesområdet, jf. ovennævnte afsnit Ny lovgivning.
Ændringen af byfornyelsesforslaget anses ikke af forvaltningen at være af en sådan karakter, at der skal ske en fornyet høring, jf. byfornyelseslovens § 11, stk. 4, idet der henvises til ejerens tilkendegivelser og til, at såvel ejer som lejere er orienteret om ændringen som en mulighed, jf. ovennævnte afsnit Offentliggørelse.
De indkomne henvendelser i offentliggørelsesperioden, jf. ovennævnte afsnit Offentliggørelse, giver i øvrigt ikke forvaltningen anledning til at foreslå ændringer af det offentliggjorte byfornyelsesforslag.
Finansieringen af byfornyelsesbeslutningen skal ske i
overensstemmelse med lov om byfornyelse, jf. det ovennævnte afsnit Baggrund. Byfornyelse København har
udarbejdet en finansieringsplan revideret 16. oktober 2003, der vedlægges til
gennemsyn som bilag C.
De værdiforøgende udgifter er opgjort til 10.930.913 kr. inkl. moms. Hertil kommer de refusionsberettigede udgifter på 33.087.318 kr. ekskl. moms. De samlede rammebelastende udgifter udgør herefter i alt 44.018.231kr.
Der er ikke i disse beløb indregnet udgifter til modernisering og istandsættelse af de 10 ejendomme, der henvises til at søge støtte efter den nugældende lovs § 11, stk. 5, eller tilsvarende bestemmelser i den kommende lov. Ifølge finansieringsplanen vil disse udgifter på baggrund af overslag baseret på registreringerne være mellem ca. 99 mio. kr. ved begrænset istandsættelse og ca. 243 mio. kr. ved fuld istandsættelse.
Tilsagnsdækning for byfornyelsesbeslutningen forventes søgt inden for kommunens andel af den samlede statslige investeringsramme til byfornyelse i 2003. Der tages forbehold for de anslåede byfornyelsesudgifter, indtil der er afholdt licitation.
Betingelsen for at kunne tilsagnsdække denne beslutning i 2003 er, at beslutningen for de to ejendomme Valdemarsgade 52-56, som Borgerrepræsentationen traf i mødet den 28. august 2003 (BR 359/03), udskydes til rammetræk på et senere tidspunkt. De rammebelastende udgifter for ejendommene er beregnet til 42 mio. kr. Dette vil sige, at der skal træffes en ny beslutning for Valdemarsgade 52-56 efter den nye byfornyelseslov. Det vil næppe have større betydning med hensyn til arbejdernes omfang, lejen eller udgifterne, såfremt det foreliggende lovforslag vedtages.
Den
kommunaløkonomiske belastning
Gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen skønnes at give en belastning af den kommunale økonomi på følgende måde:
Kommunen skal udrede 50 % af de refusionsberettigede udgifter svarende til 16.543.659 kr.
Der vil i øvrigt være kommunale udgifter til ikke-refusionsberettiget boligstøtte på ca. 1,8 mio. kr.
Herudover vil kommunen i et vist omfang skulle garantere for en del af lån til finansiering af de værdiforøgende udgifter, svarende til en skønnet garantiforpligtelse på ca. 2,7 mio. kr. Staten dækker 50 % af eventuelle tab på disse garantiforpligtelser.
Budgetmæssig dækning
Kassemæssig dækning anvises af det på budgettet for 2003 under Plan & Arkitektur, konto 0.15.3, byfornyelse, optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb.
Budgetansvarlig institution: 44010 Plan & Arkitektur.
Lokalplan
Oplægget til byfornyelsesbeslutningen er ledsaget af en indstilling om samtidig vedtagelse af en lokalplan for området med tilhørende kommuneplantillæg. Lokalplanen tilvejebringer den planmæssige forudsætning for gennemførelsen af byfornyelsesbeslutningen.
Miljøvurdering
Der er i forbindelse med forslaget til
byfornyelsesbeslutningen foretaget en miljøvurdering. Der henvises herom til
afsnittet Miljøvurdering i den i ovennævnte afsnit Baggrund omhandlede indstilling af 14. maj 2003 angående forslaget,
herunder det vedlagte bilag til indstillingen (bilag 7).
BILAG VEDLAGT
1. Generelle bestemmelser om byfornyelse.
2. Byfornyelsesområdets afgrænsning.
3. Forslagets hovedtræk (ekskl. friarealer), ejerforhold, installationsforhold og istandsættelsesudgifter.
4. Friarealer.
5. Prissætning af de enkelte ejendomme i forslaget.
6. Lejlighedsstørrelser før og efter byfornyelse.
7. Referat fra borgermøde.
8. Vurdering af evaluering.
9. Liste og skema over modtagne henvendelser samt Byfornyelse Københavns og forvaltningens bemærkninger.
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS
FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
A. Udsendt byfornyelsesforslag.
B. Mappe med modtagne henvendelser og kommentarer
hertil fra Byfornyelse København.
C. Finansieringsplan.