Kontrakt med Københavns Brandvæsen
Kontrakt med Københavns Brandvæsen
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005
Sager til beslutning
2. Kontrakt med Københavns Brandvæsen
BTU 579/2005 J.nr. 1100.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
Bygge- og Teknikudvalget godkender, at kontrakt mellem Bygge- og
Teknikforvaltningen og Københavns Brandvæsen forlænges yderligere med 3 måneder
til 31. december 2005
RESUME
Som oplyst på Bygge- og
Teknikudvalgets møde d. 29. januar 2004 (BTU 33/2004) ønsker Bygge- og Teknikforvaltningen,
at justere udformningen af forvaltningens kontrakter mellem forvaltningen og de
kontraktstyrede enheder, således at de i højere grad støtter kontraktparterne i
det daglige arbejde. Det er samtidigt Bygge- og Teknikforvaltningens ønske at
arbejdet med ledelsesgrundlag, mål- og resultatstyring samt controlling blev
afspejlet i kontrakterne.
På Bygge- og Teknikudvalgets
møde d. 1. juni 2005 (BTU 341/2005) blev der efter de nye principper indgået
kontrakter med Parkering København og Københavns Kirkegårde. Samtidigt blev
kontrakten med Københavns Brandvæsen midlertidigt forlænget, idet beskrivelse
af kompetenceforholdene mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Københavns
Brandvæsen krævede en yderligere afdækning. Kontrakten blev forlænget til 30.
september 2005.
Det indstilles at kontrakten
forlænges yderligere til 31. december 2005, da der fortsat er behov for at få
afklaret af kompetenceforholdene mellem Bygge- og Teknikforvaltningen,
Københavns Brandvæsen og Bygge- og Teknikudvalget forud for indgåelse af den
nye kontrakt.
Det forventes, at emnet er
endelig klarlagt inden udgangen af 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Se ovenfor i resume.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Der er ingen miljømæssige konsekvenser.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
Der er ingen økonomiske konsekvenser, idet der med kontraktforlængelsen
ikke ændres ved de økonomiske forhold i Københavns Brandvæsen.
HØRING
-