Mødedato: 12.10.2005, kl. 14:00

Støtte til ekstraordinær renovering af Kvintuskollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger som ny tagetage

Se alle bilag

Støtte til ekstraordinær renovering af Kvintuskollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger som ny tagetage

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005

 

 

Sager til beslutning

 

15.      Støtte til ekstraordinær renovering af Kvintuskollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger som ny tagetage

 

BTU 568/2005  J.nr. 631.0059/05

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at  godkende projekt for ekstraordinær renovering af Kvintus Kollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger i tagetagen

at  bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte til renoveringsarbejderne i form af andel af ydelsesstøtte, samt - om nødvendigt – 100 % garanti for realkreditlån

at  bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele kommunal støtte til tagboligerne i form af garanti for realkreditlån, andel af ungdomsboligbidrag samt kommunal grundkapital på 7 % af anskaffelsessummen vedrørende tagboliger

at  meddele indeståelse for eventuelle underskud på kollegiets fremtidige drift

at  acceptere, at de til kollegiet tidligere bevilgede lån om nødvendigt respekterer de ansøgte lån, og

at  bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

 

 

RESUME

Kollegiernes Kontor I København (KKIK) har som administrator for den selvejende ungdomsboliginstitution Kvintus Kollegiet fremsendt skema A-ansøgning om støtte til et projekt, der omhandler ekstraordinær renovering af kollegiets ejendom samt etablering af 22 nye tagboliger og en tagterrasse. Kollegiet, der rummer 95 ungdomsboliger, er beliggende på adressen Kvintus Allé 7 og opført i 1970 i 4 etager med fladt tag. Siden opførelsen er der kun foretaget mindre ombygningsarbejder med blandt andet udskiftning af sandwichelementer på gårdfacade med isolering og letmetalplader (1991).

Ved etablering af en ny tagetage med 22 boliger vil bygningshøjden svare til omliggende bebyggelser, og bruttoetagearealet blive forøget med ca. 790 m², fra 3.370 m² til 4.160 m². Tagterrassen andrager knap 60 m².

Støtte til renoveringsdelen og tagboligerne ydes henholdsvis efter almenboliglovens § 100 og § 117.

Ifølge redegørelse/førsynsrapport er de ansøgte renoveringsarbejder relevante, og da taget står overfor renovering, har man fra kollegiets side ønsket en udnyttelse af taget som alternativ til blot en renovering. Derudover betyder det nuværende lejeniveau, at kollegiet har en åbenbar interesse i at få fordelt de kommende driftsudgifter på flere lejere.

Der er i februar 2005 meddelt byggetilladelse til projektet. Da der er tale om tilvækst af 22 tagboliger på en eksisterende ungdomsboliginstitution, og da tagbolig-erne vil tilføre bebyggelsen såvel et arkitektonisk som driftsøkonomisk løft, kan forvaltningen anbefale, at der ydes støtte til tagpåbygningen.

Der etableres ikke elevator til tagboligerne. Da ejendommen ikke i øvrigt er forsynet med elevator, og da installering heraf hverken konstruktivt, arkitektonisk eller økonomisk vurderes realistisk, skal forvaltningen anbefale, at der ikke stilles støttekrav herom.

Udgifterne til de nu ansøgte ekstraordinære renoveringsarbejder er anslået til 32.000.000 kr. Renoveringsprojektet påregnes fuldt finansieret med et fastforrentet realkreditlån. På grund af realkreditinstitutternes særlige regler om opgørelse af belåningsværdi, kræves der normalt kommunal garanti på 100 % af renoveringslånet, hvilket forventes i denne sag. Kommunens andel af ydelsesstøtte udgør ca. 229.000 det første år.

Udgifterne til de ansøgte tagboliger er anslået til 14.000.000 kr. inkl. moms svarende til 17.500 kr. pr. etagem². Tagboligarbejderne finansieres med et 30-årigt kontantlån med årlig rentetilpasning.

Kommunens grundkapitallån til tagboligerne vil på grundlag af den skønnede anskaffelsessum andrage knap 1 mio. kr., og kommunens garantiforpligtelse for tagboligerne beløber sig til ca. 3,6 mio. kr. 

Kommunes andel af ungdomsboligbidrag til tagboligerne udgør ca. 23.570 kr.

Ifølge KKIK vil huslejen for renoveringsdelen blive på ca. 770 kr. pr. m² eller en stigning på ca. 60 kr. pr. m². For tagboligerne vil huslejen udgøre ca. 870 kr. pr. m².


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Kvintus Kollegiet, der er beliggende på adressen Kvintus Allé 7 (matr. nr. 682 Sundbyøster) er opført i 1969-70. Oversigtskort over kollegiets beliggenhed og bebyggelsens placering er vedlagt som bilag 1.

Kollegiet består af en U-formet bygning i 4 etager med kælder og er opført i betonelementer med fladt tag dækket med tagpap. Gavle og facader ved svalegange er opført med skalmur på betonbagmur. Bygningen er forsynet med termovinduer mod beboelse og enkeltglas mod trapperum og kælder. Alle køkkener og badeværelser er de oprindelige.

Kollegiet rummer 95 ungdomsboliger fordelt med 79 stk. á ca. 33 m², 8 stk. á ca. 53 m², 4 stk. á ca. 42 m² og 4 stk. 1½-værelses á ca. 43 m². Heraf udgør andel af fælles adgangsareal ca. 6 m² pr. boligenhed. Det samlede bruttoetageareal udgør 3.370 m2. Alle boligerne har separat køkken eller køkkenniche og badeværelse.

Der har en gang tidligere i 1991/92 (BR 732/87) været gennemført mindre facaderenoverings- og moderniseringsarbejder på kollegiet. Der er efter det oplyste ingen sammenfald mellem de dengang udførte arbejder og de nu ansøgte arbejder. 

I henhold til førsynsrapporten er taget nedbrudt og utæt og skal udskiftes indenfor en kort periode med deraf omfattende følgearbejder. I den forbindelse ønsker KKIK samtidig at etablere 22 nye ungdomsboliger i tagetagen, da taget således bliver udbedret samtidig med, at der opnås flere ungdomsboliger og dermed flere lejere til at deles om driftsudgifterne. KKIK har fremsendt en beregning, der viser, at huslejen vil stige mindre efter etablering af de nye tagboliger, end hvis taget skulle sættes i stand uden at etablere tagboliger og dermed få flere beboere til dækning af driften.

 

Planforhold

Der er ikke lokalplan for området, men i kommuneplan 2001 og i forslaget til kommuneplan 2005 er ejendommen fastlagt som et B3-område, det vil sige til boligformål med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og bebyggelse i højst 5 etager eksklusive tagetager. Projektet indebærer, at bebyggelsesprocenten på ejendommen øges fra 128 til 160. Plan & Arkitektur har intet planmæssigt er at indvende mod en fravigelse af de relevante rammer i kommuneplanen med henblik på etablering af 22 taglejligheder.

Byggeri & Bolig har i juni 2004 givet principielt tilsagn til projektet, hvor det bl.a. blev lagt til grund, at bebyggelsens omfang svarer til det tilstræbte sædvanlige i området, at lysforholdene for ejendommen og naboejendommene er tilfredsstillende, og at friarealerne skønnes at blive tilfredsstillende, idet der etableres tagterrasse, samt at der forefindes friarealer tæt ved (Lergravsparken). Endelig lægges det til grund, at adgangs-, tilkørsels- og parkeringsarealer skønnes at være tilfredsstillende, idet der henvises til den på ejendommen tinglyste deklaration om bl.a. parkering og fælles gårdanlæg.

På den baggrund er der den 24. februar 2005 meddelt byggetilladelse til projektet.

 

Projektet

Renoveringen

Renoveringsarbejderne omfatter udskiftning af vinduer og franske døre til nye energibesparende, istandsættelse af altangange herunder isolering af drager, renovering af wc/bad og køkkener, udskiftning af vand- og afløbsinstallationer og af eksisterende ventilationsanlæg med et nyt energibesparende samt udskiftning af 1-strenget varmeanlæg til 2-strenget varmeanlæg inklusive stigstrenge og radiatorer og asbestsanering af rør i kælder.

 

Der er af SJ consult udarbejdet førsynsrapport af 3. maj 2004 i overensstemmelse med § 29, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. nr. 500 af 20. juni 2002 med senere ændringer (nu bekendtgørelse om støtte til almene boliger m.v. nr. 626 af 23. juni 2005).

Plan & Arkitekturs teknikere har ikke bemærkninger til førsynsrapporten, og finder de planlagte arbejder rimelige. Dog skal detailtegninger for arbejderne fremsendes til godkendelse hos Plan & Arkitektur, ligesom der skal fremsendes en redegørelse for valg af materialer og farver på udvendige bygningsdele til godkendelse.

Tagboligerne

Tagboligprojektet omfatter etablering af 22 nye tagboliger fordelt med 18 stk. á 34 m², 3 stk. á 44 m² og 1 stk. á 47 m² inklusive andel af adgangsareal på ca. 7 m² pr. boligenhed. Boligerne opbygges i princippet som boligerne på 3. sal med separat køkken/køkkenniche og badeværelse, dog etableres en gennemgående altangang, som forbinder alle boligerne. De eksisterende trapper forlænges i forbindelse med ombygningen til 4. sal. Mod nabo i nr. 5, hvor der er mulighed for det i forhold til adgangsvejene, suppleres det eksisterende haveareal med en tagterrasse. Facade- og etageplaner er vedlagt som bilag 2 og 3.

Tagboligerne opbygges med ensidigt fald på taget, i en let konstruktion med let beklædning svarende til de eksisterende facader. Pulterrum til de nye boliger etableres i kollegiets eksisterende kælder.

Der er ikke installeret elevator i bebyggelsen.

I denne forbindelse bemærkes, at Borgerrepræsentationen i mødet den 30. marts 1995 (BR 331/94) i tilknytning til Magistratens oplæg om prioritering af en række fremkomne byggeønsker tiltrådte Byggesagsudvalgets delbetænkning af 17. marts 1995, hvori udvalget indstiller, at det over for boligselskaberne tilkendegives, at projekter, gående ud på indretning af taglejligheder i bestående bygninger på mere end 2 etager, kun kan forventes godkendt, såfremt der enten etableres elevatorbetjening af lejlighederne, eller etableres sammenhæng mellem taglejligheden og den underliggende lejlighed, eller elevatorbetjening op til øverste normaletage forefindes. Samtidig tiltrådtes, at der indtil videre ikke gives støtte til opførelse af ungdomsboligbyggeri i Københavns kommune.

Under hensyn til, at denne beslutning er truffet, inden der året efter i bygningslovgivningen blev indført regler om elevatordækning i bygninger med 2 etager og derover, og da installering af elevator i bebyggelsen konstruktivt ikke kan gennemføres, samt da et udvendigt elevatortårn til tagboligerne ikke er arkitektonisk acceptabel eller økonomisk realistisk, samt da der alene er tale om tilvækst af tagboliger, der vil medføre en bedre driftsøkonomi for kollegiet, finder forvaltningen ikke grundlag for at betinge støtte til projektet af, at der etableres elevatoradgang, ligesom forvaltningen kan anbefale, at der ydes støtte til påbygningen. Det bemærkes, at byggetilladelsen af 24. februar 2005 er givet med forbehold for eventuelle supplerende støttevilkår.

Tegnestuen Friborg & Lassen A/S er valgt som teknisk rådgiver for renoverings- og nybygningssagen. KKIK har oplyst, at tekniske rådgivere i renoveringssagen ikke har medvirket ved kollegiets opførelse, senere moderniseringsarbejder eller ved udarbejdelse af førsynsrapport.

 

Projektets økonomi

Renoveringen

De samlede udgifter til renoveringen er ifølge skema A-ansøgningen kalkuleret til 32.000.000 kr. inkl. moms, svarende til 9.459 kr./m², der fordeler sig således:

Håndværkerudgifter

25.200.000 kr.

Omkostninger inkl. gebyrer

7.000.000 kr.

Anskaffelsessum

32.000.000 kr.

Ifølge KKIK er, at udgifterne til renoveringsprojektet af sådan i karakter, at de ikke kan dækkes ved erstatning eller gennem forsikringer.

 

Tagboligerne

For de 22 nye tagboliger er anskaffelsessummen anslået til 14.000.000 kr. inkl. moms, der fordeler sig således:

 

Håndværkerudgifter

11.242.000 kr.

Omkostninger inkl. gebyrer

2.758.000 kr.

Anskaffelsessum

14.000.000 kr.

Anskaffelsessummen svarer til 17.699 kr. pr. m² og overholder således maksimumbeløbet for 2005 for ungdomsboliger på 20.280 kr. pr. m².

Der er ingen grundudgifter, da der er tale om tilbygning på institutionens ejendom, og da grunden ikke i sin tid er erhvervet af Københavns kommune, indgår der ikke tillægskøbesum.

Kollegiets boligetageareal vil efter projektets gennemførelse udgøre ca. 4.160 m², og den samlede udgift på 46.000.000 kr. for både renoveringen og tagboligerne svarer til ca. 11.000 kr./m².

Arbejderne og den deraf følgende finansiering og huslejeforhøjelse er godkendt af beboerne.

 

Ungdomsboliginsitutionens økonomi

Ejendommens værdi er for 2004 fastsat til 24,1 mio. kr., heraf grundværdi 4,5 mio. kr. Restgælden udgør pr. 31/7 2004 ca. 14,6 mio. kr. på de i ejendommen indestående prioriteter.

Driftsresultater 2003/04 og budget 2005/06 er som følger:

Driftsresultat/Budget 

Brutto m2

3.370

Resultat

2003/04

kr./m2

Resultat

2003/04

%

Norm

%

 

Budget

2005/06

kr./m2

Nettokapital 

174

20

30

176

Offentlige og andre faste

78

9

15

89

Energi (eksklusive i boliger)

32

4

20

35

Administration 

71

8

6

65

Vedligehold 

298

34

15

475

Henlæggelser 

37

4

15

-105

Diverse 

37

4

4

36

Samlede udgifter 

727

83

105

770

Erhvervsleje 

0

0

 

0

Renteindtægter 

-43

-5

 

-37

Diverse 

-25

-3

-5

-24

Offentlig støtte 

0

0

 

0

Resultat 

0

0

 

0

Boligleje 

659

75

 100

709

Det bemærkes, at det aktuelle renoveringsprojekt ikke er indregnet i ovenstående budget for 2005/06. Procentangivelserne i ovenstående 2 kolonner er beregnet i forhold til en årlig normleje på 875 kr./m2 bruttoetageareal. Kollegiet modtager ikke driftsstøtte.

Kollegiet havde pr. 31. juli 2004 henlagt ca. 3 mio. kr. til planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelser af eksempelvis inventar. Disse henlæggelser kan efter reglerne ikke benyttes til ekstraordinære renoveringsarbejder, jfr. afsnittet om finansiering.

Det bemærkes, at de ovenfor anførte henlæggelser i driftsresultat 2003/04 på 37 kr. pr. m² er udtryk for årets nettoresultat, idet der er henlagt 143 kr. pr. m² og brugt 106 kr. pr. m² i løbet af året. I budget 2005/06 er nettoresultatet for de henlagte midler beregnet på samme måde og medfører en negativt henlæggelse på -105 kr. pr. m². Dette er dog ikke de reelle forhold, idet der heri allerede er reduceret for vedligeholdelsesudgifter på i alt 288 kr. pr. m², som ifølge KKIK bl.a. vil blive anvendt i forbindelse på vedligeholdelsesarbejder samtidig med at renoveringen pågår. De reelt budgetterede henlæggelser for 2005/06 udgør således 183 kr. pr. m². Det endelige henlæggelsesniveau vil blive aftalt med KKIK efter renoveringen, idet selskabet vil få udarbejdet en tilstandsr apport samt en ny drifts- og vedligeholdelsesplan, som vil danne baggrund for den fremtidige henlæggelse. Bestyrelsen forventer yderligere, at dette materiale vil kunne danne baggrund for en yderligere reduktion i driftsudgifterne.

De nuværende beboere er indstillet på, at der sker en huslejeudligning med de nye beboere.

 

Finansiering

Renoveringsdelen

I henhold til § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. kan kommunalbestyrelsen yde garanti og på statens vegne meddele tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af udgifterne (100 %) til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder, herunder modernisering samt til energibesparende foranstaltninger i ungdomsboliger, der har modtaget støttetilsagn før 1. juli 1986.

Støtte kan ydes i det omfang, udgifterne ikke dækkes ved erstatninger eller gennem forsikringer.

Det bemærkes, at ungdomsboligerne ikke har pligt til at henlægge til de støtteberettigede arbejder, fx "ekstraordinær renovering og modernisering", som nævnt i almenboliglovens § 100.

Finansiering sker med et fastforrentet realkreditlån med en løbetid på 30 år. Lånet ydes som kontantlån og afdrages som et annuitetslån med kvartårlige terminer og med konstant ydelsesbetaling over hele lånets løbetid.

Til lånene yder staten ydelsesstøtte, svarende til forskellen mellem de samlede ydelser på lånet og låntagers (beboernes) betaling, der udgør 2,15 % af byggeudgifterne samt 0,27 % af lånet i løbende bidrag. Kommunen godtgør staten 20 % af udgifterne til ydelsesstøtten. Budgetansvarlig institution: Plan & Arkitektur på funktion 5.94.1.

I henhold til almenboligloven kan der som minimum ydes kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 % af ejendommens værdi. På grund af realkreditinstitutternes særlige regler for beregning af belåningsværdier, kan der forventes krævet garanti på indtil 100 % af lånet, dvs. i nærværende sag op til 32.000.000 kr.

Det er en betingelse for statens støtte, at kommunalbestyrelsen indestår for eventuelt underskud på ungdomsboliginstitutionens fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække.

Ifølge KKIK vil det lejeniveau, der følger af renoveringens gennemførelse, ikke medføre fremtidige lejetab eller udlejningsvanskeligheder. Det kan i denne forbindelse oplyses, at alle boliger løbende har været udlejet.

Finansieringen kan opstilles skematisk således:

Realkreditlån

 32.000.000. kr.

Ydelse på lånet, første år, (6 %), ca.

 1.920.000 kr.

Beboerbetaling, første år (2,15 % af anskaffelsessum) + bidrag (0,27 % af lånet), ca.

 774.400 kr.

Samlet ydelsesstøtte, første år, ca.

1.145.600 kr.

Kommunens andel af ydelsesstøtte, første år, ca.

  229.120 kr.

 

Tagboligdelen

Finansiering af tagboligerne sker efter reglerne i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger (§ 117) på tilsvarende vis som nybyggeri. Anskaffelsessummen finansieres ved et kommunalt grundkapitallån på 7 % svarende til 980.000 kr., og 91 % af anskaffelsessummen, svarende til 12.740.000 kr., finansieres ved optagelse af realkreditlån. De resterende 2 % svarende til 280.000 kr. finansieres ved beboerindskud.

Realkreditlånet ydes som et 30-årigt kontantlån med årlig rentetilpasning, således at lånets kontantgæld refinansieres fuldt ud hvert år pr. 1. januar. Ved sådanne boliger er lånetypen bestemt af staten.

Finansieringen af det kommunale grundkapitallån til tagboligerne kan ske via puljen afsat til almene familieboliger under Bygge- og Teknikudvalget.

Der ydes kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 % af ejendommens værdi.

Kommunens lån er rentefrit og afdrages, når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau taler herfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.

Ydelsesstøtte - den del af ydelsen, der ikke dækkes af låntagers bidrag - betales af staten.

Låntagers betaling på realkreditlånet beregnes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen som 3,4 % p.a. af byggeriets anskaffelsessum, hvortil kommer løbende bidrag på realkreditlån. Beløbet reguleres en gang årligt med 75 % af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Efter det 35. år fastfryses beboerbetalingen i henhold til de derom gældende regler.

Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ungdomsboligbidrag til ungdomsboliger, hvortil der bl.a. gives tilsagn efter § 117. Ungdomsboligbidraget er fastsat således, at det kompenserer for den forhøjelse af beboerbetalingen i nye almene ungdomsboliger, som følger af den harmonisering af finansierings- og støttereglerne, der blev foretaget som led i indførelsen af den almene bolig.

Ungdomsbidraget udgør et fast beløb pr. m² bruttoetageareal og udgør i finansåret 2005 på årsbasis 149 kr. pr. m² bruttoetageareal. Staten betaler ungdomsboligbidrag svarende til 80 % af det samlede ungdomsboligbidrag, og kommunerne betaler 20 %. Ungdomsboligbidraget ydes med virkning fra tre måneder efter optagelsen af realkreditlån og reguleres en gang årligt med 75 % af stigningen i nettoprisindekset.

Ungdomsboligbidraget udgør årligt ca. 117.860 kr., hvoraf kommunen refunderer staten 20 % svarende til ca. 23.570 kr., der afholdes af budgetansvarlig institution: Plan & Arkitektur på funktion 5.94.1

Til illustration af ovennævnte kan opstilles følgende skema:

Realkreditlån, 91 %

Kommunalt grundkapitallån, 7 %                                                                     

Beboerindskud, 2 %

12.740.000 kr.

980.000 kr.

280.000 kr.  

I alt

                                 14.000.000 kr.

Helårlig ydelse på realkreditlån, første år (4,95 %), ca..

Heraf beboerbetaling, første år (3,4 % af anskaffelsessum + 0,27 % af lånet), ca.

Heraf statsstøtte, første år, ca.

631.000 kr.

510.000 kr.

 

121.000 kr.

Ungdomsboligbidrag, ca.

Heraf kommunal andel, ca.

118.000 kr.

24.000 kr.

 

 

Kommunens lån på grundlag af den skønnede anskaffelsessum vil andrage ca. 980.000 kr. Lånet afholdes af budgetansvarlig institution: Plan & Arkitektur på funktion 8.24.5 (indskud i Landsbyggefonden)

Kommunens garantiforpligtelse for tagboligerne beløber sig til ca. 3,6 mio. svarende til 26 % af anskaffelsessummen.

 

Huslejeberegning

Efter gennemførelse af renoveringsarbejderne og tilgang af bruttoetageareal i forbindelse med etablering af tagboligerne forventer KKIK at kunne opnå driftsbesparelser på 220 kr. pr. m², således at øvrige driftsudgifter vil kunne reduceres til ca. 375 kr. pr. m². På baggrund heraf kan opstilles følgende lejeberegninger.

Renoveringsdelen

Kapitaludgifter (nuv. og nye prioriteter)       392 kr. pr. m²

Øvrige driftsudgifter                                                         376 kr. pr. m²

Leje i alt                                                                          768 kr. pr. m²

Tagboligerne

Ydelser på nye prioriteter                                                  645 kr. pr. m²

Ungdomsboligbidrag                                                      - 149 kr. pr. m²

Kapitaludgifter i alt                                                           496 kr. pr. m²

Øvrige driftsudgifter                                                         376 kr. pr. m²

Leje i alt                                                                          872 kr. pr. m²

 

Totaløkonomisk vurdering

En bygnings totaløkonomi omfatter en kapitalisering af de samlede omkostninger, herunder af anlægsudgifterne samt udgifterne til bygningens drift, vedligehold, renhold samt forsyning med el, gas, vand og varme. Totaløkonomiske vurderinger giver således mulighed for at afstemme omkostningerne til anlægs- og driftsudgifterne efter hinanden. Eksempelvis kan forskellige installationsløsninger vurderes på grundlag af de samlede omkostninger, det vil sige såvel omkostningerne ved udførelsen som ved den efterfølgende drift. Tilsvarende for konstruktioner og overflader.

Totaløkonomi kan således åbne for at forhøje anlægsomkostningerne, hvis dette vurderes at føre til driftsbesparelser, der er større end merinvesteringen. Vurderingerne af totaløkonomien kan endvidere pege på afledte fordele, eksempelvis vedrørende arkitektur, funktion og miljøforhold, selvom der ikke er tale om en minimering af totaløkonomien.

Der foreligger en totaløkonomisk vurdering og en totaløkonomisk oversigt, hvor materialevalget er vægtet i forhold til drift og vedligeholdelse samt levetid. Det oplyses, at der er valgt lidt dyrere materialer, som til gengæld er billigere i drift.

Forvaltningen kan tiltræde den totaløkonomiske vurdering.

 

Miljøvurdering

Projektet skal miljøvurderes, da sagstypen er omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste. For projektet vurderes det, at projektet ikke har væsentlige miljømæssige påvirkninger.

Det er en forudsætning for godkendelsen, at den ny tagetage udføres efter kravene i "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri".

 

BILAG VEDLAGT

  1. Oversigtskort over kollegiets beliggenhed og bebyggelsens placering.
  2. Facader af eksisterende og fremtidige forhold
  3. Plan af normaletage og fremtidig tagetage

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

  1. Skema A ansøgning
  2. Tegningsmateriale for tagboligerne

 

Ulrik Winge


 

Til top