Støtte til ekstraordinær renovering af Kvintuskollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger som ny tagetage
Støtte til ekstraordinær renovering af Kvintuskollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger som ny tagetage
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005
Sager til beslutning
15. Støtte til ekstraordinær renovering af Kvintuskollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger som ny tagetage
BTU 568/2005 J.nr. 631.0059/05
INDSTILLING
Bygge- og
Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at godkende projekt for ekstraordinær renovering
af Kvintus Kollegiet samt indretning af 22 nye ungdomsboliger i tagetagen
at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at
meddele tilsagn om kommunal støtte til renoveringsarbejderne i form af andel af
ydelsesstøtte, samt - om nødvendigt – 100 % garanti for realkreditlån
at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at
meddele kommunal støtte til tagboligerne i form af garanti for realkreditlån,
andel af ungdomsboligbidrag samt kommunal grundkapital på 7 % af
anskaffelsessummen vedrørende tagboliger
at meddele indeståelse for eventuelle underskud
på kollegiets fremtidige drift
at acceptere, at de til kollegiet tidligere
bevilgede lån om nødvendigt respekterer de ansøgte lån, og
at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at
godkende det endelige projekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af,
at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.
RESUME
Kollegiernes Kontor I København (KKIK) har som administrator for den selvejende ungdomsboliginstitution Kvintus Kollegiet fremsendt skema A-ansøgning om støtte til et projekt, der omhandler ekstraordinær renovering af kollegiets ejendom samt etablering af 22 nye tagboliger og en tagterrasse. Kollegiet, der rummer 95 ungdomsboliger, er beliggende på adressen Kvintus Allé 7 og opført i 1970 i 4 etager med fladt tag. Siden opførelsen er der kun foretaget mindre ombygningsarbejder med blandt andet udskiftning af sandwichelementer på gårdfacade med isolering og letmetalplader (1991).
Ved etablering af en ny tagetage med 22 boliger vil bygningshøjden svare til omliggende bebyggelser, og bruttoetagearealet blive forøget med ca. 790 m², fra 3.370 m² til 4.160 m². Tagterrassen andrager knap 60 m².
Støtte til renoveringsdelen og tagboligerne ydes henholdsvis efter almenboliglovens § 100 og § 117.
Ifølge redegørelse/førsynsrapport er de ansøgte renoveringsarbejder relevante, og da taget står overfor renovering, har man fra kollegiets side ønsket en udnyttelse af taget som alternativ til blot en renovering. Derudover betyder det nuværende lejeniveau, at kollegiet har en åbenbar interesse i at få fordelt de kommende driftsudgifter på flere lejere.
Der er i februar 2005 meddelt byggetilladelse til projektet. Da der er tale om tilvækst af 22 tagboliger på en eksisterende ungdomsboliginstitution, og da tagbolig-erne vil tilføre bebyggelsen såvel et arkitektonisk som driftsøkonomisk løft, kan forvaltningen anbefale, at der ydes støtte til tagpåbygningen.
Der etableres ikke elevator til tagboligerne. Da ejendommen ikke i øvrigt er forsynet med elevator, og da installering heraf hverken konstruktivt, arkitektonisk eller økonomisk vurderes realistisk, skal forvaltningen anbefale, at der ikke stilles støttekrav herom.
Udgifterne til de nu ansøgte ekstraordinære renoveringsarbejder er anslået til
32.000.000 kr. Renoveringsprojektet påregnes
fuldt finansieret med et fastforrentet realkreditlån. På grund af
realkreditinstitutternes særlige regler om opgørelse af belåningsværdi, kræves
der normalt kommunal garanti på 100 % af renoveringslånet, hvilket forventes i
denne sag. Kommunens andel
af ydelsesstøtte udgør ca. 229.000 det første år.
Udgifterne til de ansøgte tagboliger er anslået til 14.000.000 kr.
inkl. moms svarende til 17.500 kr. pr. etagem². Tagboligarbejderne finansieres
med et 30-årigt kontantlån med årlig rentetilpasning.
Kommunens grundkapitallån til
tagboligerne vil på grundlag af den skønnede anskaffelsessum andrage knap 1
mio. kr., og kommunens garantiforpligtelse for tagboligerne beløber sig til ca.
3,6 mio. kr.
Kommunes andel af ungdomsboligbidrag til tagboligerne
udgør ca. 23.570 kr.
Ifølge KKIK vil huslejen for renoveringsdelen blive på ca. 770 kr. pr. m² eller en stigning på ca. 60 kr. pr. m². For tagboligerne vil huslejen udgøre ca. 870 kr. pr. m².
SAGSBESKRIVELSE
Kvintus Kollegiet, der er
beliggende på adressen Kvintus Allé 7 (matr. nr. 682 Sundbyøster) er opført i
1969-70. Oversigtskort over kollegiets beliggenhed og bebyggelsens placering er
vedlagt som bilag 1.
Kollegiet består af en
U-formet bygning i 4 etager med kælder og er opført i betonelementer med fladt
tag dækket med tagpap. Gavle og facader ved svalegange er opført med skalmur på
betonbagmur. Bygningen er forsynet med termovinduer mod beboelse og enkeltglas
mod trapperum og kælder. Alle køkkener og badeværelser er de oprindelige.
Kollegiet rummer 95
ungdomsboliger fordelt med 79 stk. á ca. 33 m², 8 stk. á ca. 53 m², 4 stk. á
ca. 42 m² og 4 stk. 1½-værelses á ca. 43 m². Heraf udgør andel af fælles adgangsareal
ca. 6 m² pr. boligenhed. Det samlede bruttoetageareal udgør 3.370 m2.
Alle boligerne har separat køkken eller køkkenniche og badeværelse.
Der har en gang tidligere i
1991/92 (BR 732/87) været gennemført mindre facaderenoverings- og
moderniseringsarbejder på kollegiet. Der er efter det oplyste ingen sammenfald
mellem de dengang udførte arbejder og de nu ansøgte arbejder.
I henhold til
førsynsrapporten er taget nedbrudt og utæt og skal udskiftes indenfor en kort
periode med deraf omfattende følgearbejder. I den forbindelse ønsker KKIK samtidig
at etablere 22 nye ungdomsboliger i tagetagen, da taget således bliver udbedret
samtidig med, at der opnås flere ungdomsboliger og dermed flere lejere til at
deles om driftsudgifterne. KKIK har fremsendt en beregning, der viser, at
huslejen vil stige mindre efter etablering af de nye tagboliger, end hvis taget
skulle sættes i stand uden at etablere tagboliger og dermed få flere beboere
til dækning af driften.
Planforhold
Der er ikke lokalplan for området, men i kommuneplan 2001 og i
forslaget til kommuneplan 2005 er ejendommen fastlagt som et B3-område, det vil
sige til boligformål med en maksimal bebyggelsesprocent på 110 og bebyggelse i
højst 5 etager eksklusive tagetager. Projektet indebærer, at
bebyggelsesprocenten på ejendommen øges fra 128 til 160. Plan & Arkitektur
har intet planmæssigt er at indvende mod en fravigelse af de relevante rammer i
kommuneplanen med henblik på etablering af 22 taglejligheder.
Byggeri & Bolig har i juni 2004 givet principielt tilsagn til
projektet, hvor det bl.a. blev lagt til grund, at bebyggelsens omfang svarer
til det tilstræbte sædvanlige i området, at lysforholdene for ejendommen og
naboejendommene er tilfredsstillende, og at friarealerne skønnes at blive
tilfredsstillende, idet der etableres tagterrasse, samt at der forefindes
friarealer tæt ved (Lergravsparken). Endelig lægges det til grund, at adgangs-,
tilkørsels- og parkeringsarealer skønnes at være tilfredsstillende, idet der
henvises til den på ejendommen tinglyste deklaration om bl.a. parkering og
fælles gårdanlæg.
På den baggrund er der den 24. februar 2005 meddelt byggetilladelse til
projektet.
Projektet
Renoveringen
Renoveringsarbejderne
omfatter udskiftning af vinduer og franske døre til nye energibesparende,
istandsættelse af altangange herunder isolering af drager, renovering af wc/bad
og køkkener, udskiftning af vand- og afløbsinstallationer og af eksisterende ventilationsanlæg
med et nyt energibesparende samt udskiftning af 1-strenget varmeanlæg til
2-strenget varmeanlæg inklusive stigstrenge og radiatorer og asbestsanering af
rør i kælder.
Der er af SJ consult
udarbejdet førsynsrapport af 3. maj 2004 i overensstemmelse med § 29, stk. 1,
nr. 1 i bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v. nr. 500 af 20. juni 2002 med senere ændringer (nu bekendtgørelse om støtte
til almene boliger m.v. nr. 626 af 23. juni 2005).
Plan
& Arkitekturs teknikere har ikke bemærkninger til førsynsrapporten, og
finder de planlagte arbejder rimelige. Dog skal detailtegninger for arbejderne
fremsendes til godkendelse hos Plan & Arkitektur, ligesom der skal
fremsendes en redegørelse for valg af materialer og farver på udvendige
bygningsdele til godkendelse.
Tagboligerne
Tagboligprojektet omfatter
etablering af 22 nye tagboliger fordelt med 18 stk. á 34 m², 3 stk. á 44 m² og
1 stk. á 47 m² inklusive andel af adgangsareal på ca. 7 m² pr. boligenhed.
Boligerne opbygges i princippet som boligerne på 3. sal med separat køkken/køkkenniche
og badeværelse, dog etableres en gennemgående altangang, som forbinder alle
boligerne. De eksisterende trapper forlænges i forbindelse med ombygningen til
4. sal. Mod nabo i nr. 5, hvor der er mulighed for det i forhold til
adgangsvejene, suppleres det eksisterende haveareal med en tagterrasse. Facade-
og etageplaner er vedlagt som bilag 2 og
3.
Tagboligerne opbygges med
ensidigt fald på taget, i en let konstruktion med let beklædning svarende til
de eksisterende facader. Pulterrum til de nye boliger etableres i kollegiets
eksisterende kælder.
Der er ikke installeret
elevator i bebyggelsen.
I denne forbindelse bemærkes,
at Borgerrepræsentationen i mødet den 30. marts 1995 (BR 331/94) i tilknytning
til Magistratens oplæg om prioritering af en række fremkomne byggeønsker
tiltrådte Byggesagsudvalgets delbetænkning af 17. marts 1995, hvori udvalget
indstiller, at det over
for boligselskaberne tilkendegives, at projekter, gående
ud på indretning af taglejligheder i bestående bygninger på mere end 2 etager,
kun kan forventes godkendt, såfremt der enten etableres elevatorbetjening af
lejlighederne, eller etableres sammenhæng mellem taglejligheden og den underliggende
lejlighed, eller elevatorbetjening op til øverste normaletage forefindes.
Samtidig tiltrådtes, at der indtil videre ikke gives støtte til opførelse af
ungdomsboligbyggeri i Københavns kommune.
Under hensyn til, at denne
beslutning er truffet, inden der året efter i bygningslovgivningen blev indført
regler om elevatordækning i bygninger med 2 etager og derover, og da
installering af elevator i bebyggelsen konstruktivt ikke kan gennemføres, samt
da et udvendigt elevatortårn til tagboligerne ikke er arkitektonisk acceptabel
eller økonomisk realistisk, samt da der alene er tale om tilvækst af
tagboliger, der vil medføre en bedre driftsøkonomi for kollegiet, finder
forvaltningen ikke grundlag for at betinge støtte til projektet af, at der
etableres elevatoradgang, ligesom forvaltningen kan anbefale, at der ydes
støtte til påbygningen. Det bemærkes, at byggetilladelsen af 24. februar 2005
er givet med forbehold for eventuelle supplerende støttevilkår.
Tegnestuen Friborg &
Lassen A/S er valgt som teknisk rådgiver for renoverings- og nybygningssagen.
KKIK har oplyst, at tekniske rådgivere i renoveringssagen ikke har medvirket
ved kollegiets opførelse, senere moderniseringsarbejder eller ved udarbejdelse
af førsynsrapport.
Renoveringen
De samlede udgifter til
renoveringen er ifølge skema A-ansøgningen kalkuleret til 32.000.000 kr. inkl.
moms, svarende til 9.459 kr./m², der fordeler sig således:
Håndværkerudgifter |
25.200.000 kr. |
Omkostninger inkl. gebyrer |
7.000.000 kr. |
Anskaffelsessum |
32.000.000 kr. |
Ifølge KKIK er, at
udgifterne til renoveringsprojektet af sådan i karakter, at de ikke kan dækkes
ved erstatning eller gennem forsikringer.
Tagboligerne
For de 22 nye tagboliger er anskaffelsessummen anslået til 14.000.000 kr.
inkl. moms, der fordeler sig således:
Håndværkerudgifter |
11.242.000 kr. |
Omkostninger inkl. gebyrer |
2.758.000 kr. |
Anskaffelsessum |
14.000.000 kr. |
Anskaffelsessummen svarer til 17.699 kr. pr. m² og overholder således
maksimumbeløbet for 2005 for ungdomsboliger på 20.280 kr. pr. m².
Der er ingen grundudgifter, da der er tale om tilbygning på
institutionens ejendom, og da grunden ikke i sin tid er erhvervet af Københavns
kommune, indgår der ikke tillægskøbesum.
Kollegiets boligetageareal vil efter projektets gennemførelse udgøre ca.
4.160 m², og den samlede udgift på 46.000.000 kr. for både renoveringen og
tagboligerne svarer til ca. 11.000 kr./m².
Arbejderne og den deraf følgende finansiering og huslejeforhøjelse er
godkendt af beboerne.
Ungdomsboliginsitutionens økonomi
Ejendommens værdi er for 2004
fastsat til 24,1 mio. kr., heraf grundværdi 4,5 mio. kr. Restgælden udgør pr.
31/7 2004 ca. 14,6 mio. kr. på de i ejendommen indestående prioriteter.
Driftsresultater 2003/04 og budget 2005/06 er som følger:
Driftsresultat/Budget |
Brutto m2 3.370 |
Resultat 2003/04 kr./m2 |
Resultat 2003/04 % |
Norm % |
Budget 2005/06 kr./m2 |
Nettokapital |
174 |
20 |
30 |
176 |
|
Offentlige
og andre faste |
78 |
9 |
15 |
89 |
|
Energi (eksklusive
i boliger) |
32 |
4 |
20 |
35 |
|
Administration |
71 |
8 |
6 |
65 |
|
Vedligehold |
298 |
34 |
15 |
475 |
|
Henlæggelser |
37 |
4 |
15 |
-105 |
|
Diverse |
37 |
4 |
4 |
36 |
|
Samlede
udgifter |
727 |
83 |
105 |
770 |
|
Erhvervsleje |
0 |
0 |
|
0 |
|
Renteindtægter |
-43 |
-5 |
|
-37 |
|
Diverse |
-25 |
-3 |
-5 |
-24 |
|
Offentlig
støtte |
0 |
0 |
|
0 |
|
Resultat |
0 |
0 |
|
0 |
|
Boligleje |
659 |
75 |
100 |
709 |
Det bemærkes, at det aktuelle
renoveringsprojekt ikke er indregnet i ovenstående budget for 2005/06. Procentangivelserne i ovenstående 2
kolonner er beregnet i forhold til en årlig normleje på 875 kr./m2 bruttoetageareal.
Kollegiet modtager ikke driftsstøtte.
Kollegiet havde pr. 31. juli
2004 henlagt ca. 3 mio. kr. til planlagt og periodisk vedligeholdelse og
fornyelser af eksempelvis inventar. Disse henlæggelser kan efter reglerne ikke
benyttes til ekstraordinære renoveringsarbejder, jfr. afsnittet om finansiering.
Det bemærkes, at de ovenfor anførte henlæggelser i driftsresultat 2003/04
på 37 kr. pr. m² er udtryk for årets nettoresultat, idet der er henlagt 143 kr.
pr. m² og brugt 106 kr. pr. m² i løbet af året. I budget 2005/06 er
nettoresultatet for de henlagte midler beregnet på samme måde og medfører en
negativt henlæggelse på -105 kr. pr. m². Dette er dog ikke de reelle forhold,
idet der heri allerede er reduceret for vedligeholdelsesudgifter på i alt 288
kr. pr. m², som ifølge KKIK bl.a. vil blive anvendt i forbindelse på
vedligeholdelsesarbejder samtidig med at renoveringen pågår. De reelt
budgetterede henlæggelser for 2005/06 udgør således 183 kr. pr. m². Det
endelige henlæggelsesniveau vil blive aftalt med KKIK efter renoveringen, idet
selskabet vil få udarbejdet en tilstandsr
apport samt en ny drifts- og
vedligeholdelsesplan, som vil danne baggrund for den fremtidige henlæggelse.
Bestyrelsen forventer yderligere, at dette materiale vil kunne danne baggrund
for en yderligere reduktion i driftsudgifterne.
De nuværende beboere er
indstillet på, at der sker en huslejeudligning med de nye beboere.
Renoveringsdelen
I henhold til § 100 i lov om almene boliger samt støttede private
andelsboliger m.v. kan kommunalbestyrelsen yde garanti og på statens vegne
meddele tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af udgifterne (100 %)
til udbedring af byggeskader og større ekstraordinære renoveringsarbejder,
herunder modernisering samt til energibesparende foranstaltninger i
ungdomsboliger, der har modtaget støttetilsagn før 1. juli 1986.
Støtte kan ydes i det omfang, udgifterne ikke dækkes ved erstatninger
eller gennem forsikringer.
Det bemærkes, at ungdomsboligerne ikke har pligt til at henlægge til de
støtteberettigede arbejder, fx "ekstraordinær renovering og modernisering", som
nævnt i almenboliglovens § 100.
Finansiering sker med et fastforrentet realkreditlån med en løbetid på
30 år. Lånet ydes som kontantlån og afdrages som et annuitetslån med
kvartårlige terminer og med konstant ydelsesbetaling over hele lånets løbetid.
Til lånene yder staten ydelsesstøtte, svarende til forskellen mellem de
samlede ydelser på lånet og låntagers (beboernes) betaling, der udgør 2,15 % af
byggeudgifterne samt 0,27 % af lånet i løbende bidrag. Kommunen godtgør staten
20 % af udgifterne til ydelsesstøtten. Budgetansvarlig institution: Plan &
Arkitektur på funktion 5.94.1.
I henhold til almenboligloven kan der som minimum ydes
kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse
har pantesikkerhed ud over 80 % af ejendommens værdi. På grund af
realkreditinstitutternes særlige regler for beregning af belåningsværdier, kan
der forventes krævet garanti på indtil 100 % af lånet, dvs. i nærværende sag op
til 32.000.000 kr.
Det er en betingelse for statens støtte, at kommunalbestyrelsen
indestår for eventuelt underskud på ungdomsboliginstitutionens fremtidige
drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for
udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække.
Ifølge KKIK vil det lejeniveau, der følger af renoveringens
gennemførelse, ikke medføre fremtidige lejetab eller udlejningsvanskeligheder.
Det kan i denne forbindelse oplyses, at alle boliger løbende har været udlejet.
Finansieringen kan opstilles skematisk således:
Realkreditlån |
32.000.000. kr. |
Ydelse på lånet, første år, (6 %), ca. |
1.920.000 kr. |
Beboerbetaling, første år (2,15 % af anskaffelsessum) + bidrag (0,27
% af lånet), ca. |
774.400 kr. |
Samlet ydelsesstøtte, første år, ca. |
1.145.600 kr. |
Kommunens andel af ydelsesstøtte, første år, ca. |
229.120 kr. |
Tagboligdelen
Finansiering af tagboligerne sker efter reglerne i lov om almene
boliger samt støttede private andelsboliger (§ 117) på tilsvarende vis som
nybyggeri. Anskaffelsessummen finansieres ved et kommunalt grundkapitallån på 7
% svarende til 980.000 kr., og 91 % af anskaffelsessummen, svarende til
12.740.000 kr., finansieres ved optagelse af realkreditlån. De resterende 2 %
svarende til 280.000 kr. finansieres ved beboerindskud.
Realkreditlånet ydes som et 30-årigt kontantlån med årlig
rentetilpasning, således at lånets kontantgæld refinansieres fuldt ud hvert år
pr. 1. januar. Ved sådanne boliger er lånetypen bestemt af staten.
Finansieringen af det kommunale grundkapitallån til tagboligerne kan
ske via puljen afsat til almene familieboliger under Bygge- og Teknikudvalget.
Der ydes kommunal garanti for den del af lånet, der på tidspunktet for
lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 65 % af ejendommens værdi.
Kommunens lån er rentefrit og afdrages, når ejendommens økonomi kan
forbedres ved omprioritering eller ændrede forhold for byggeriet, f.eks. en
stigning i det almindelige lejeniveau taler herfor. Tilbagebetaling skal dog
påbegyndes senest 50 år efter lånets udbetaling.
Ydelsesstøtte - den del af ydelsen, der ikke dækkes af låntagers bidrag
- betales af staten.
Låntagers betaling på realkreditlånet beregnes første gang 3 måneder
efter låneoptagelsen som 3,4 % p.a. af byggeriets anskaffelsessum, hvortil
kommer løbende bidrag på realkreditlån. Beløbet reguleres en gang årligt med 75
% af stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte
lønindeks for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Efter det 35.
år fastfryses beboerbetalingen i henhold til de derom gældende regler.
Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ungdomsboligbidrag til ungdomsboliger, hvortil der bl.a. gives
tilsagn efter § 117. Ungdomsboligbidraget er fastsat således, at det
kompenserer for den forhøjelse af beboerbetalingen i nye almene ungdomsboliger,
som følger af den harmonisering af finansierings- og støttereglerne, der blev foretaget
som led i indførelsen af den almene bolig.
Ungdomsbidraget udgør et fast beløb pr. m² bruttoetageareal og udgør i
finansåret 2005 på årsbasis 149 kr. pr. m² bruttoetageareal. Staten betaler
ungdomsboligbidrag svarende til 80 % af det samlede ungdomsboligbidrag, og
kommunerne betaler 20 %. Ungdomsboligbidraget ydes med virkning fra tre måneder
efter optagelsen af realkreditlån og reguleres en gang årligt med 75 % af
stigningen i nettoprisindekset.
Ungdomsboligbidraget udgør årligt ca.
117.860 kr., hvoraf kommunen refunderer staten 20 % svarende til ca. 23.570
kr., der afholdes af budgetansvarlig institution: Plan & Arkitektur på
funktion 5.94.1
Til illustration af ovennævnte kan opstilles følgende skema:
Realkreditlån, 91 % Kommunalt grundkapitallån, 7 %
Beboerindskud, 2 % |
12.740.000 kr. 980.000 kr. 280.000 kr. |
I alt |
14.000.000
kr. |
Helårlig ydelse på realkreditlån, første år (4,95 %), ca.. Heraf beboerbetaling, første år (3,4 % af anskaffelsessum + 0,27 % af
lånet), ca. Heraf statsstøtte, første år, ca. |
631.000 kr. 510.000 kr. 121.000 kr. |
Ungdomsboligbidrag, ca. Heraf kommunal andel, ca. |
118.000 kr. 24.000 kr. |
|
|
Kommunens lån på grundlag af den
skønnede anskaffelsessum vil andrage ca. 980.000 kr. Lånet afholdes af
budgetansvarlig institution: Plan & Arkitektur på funktion 8.24.5 (indskud
i Landsbyggefonden)
Kommunens garantiforpligtelse for
tagboligerne beløber sig til ca. 3,6 mio. svarende til 26 % af
anskaffelsessummen.
Huslejeberegning
Efter gennemførelse af renoveringsarbejderne og tilgang af
bruttoetageareal i forbindelse med etablering af tagboligerne forventer KKIK at
kunne opnå driftsbesparelser på 220 kr. pr. m², således at øvrige
driftsudgifter vil kunne reduceres til ca. 375 kr. pr. m². På baggrund heraf
kan opstilles følgende lejeberegninger.
Renoveringsdelen
Kapitaludgifter (nuv. og nye prioriteter) 392 kr. pr. m²
Øvrige
driftsudgifter 376
kr. pr. m²
Leje i alt 768
kr. pr. m²
Tagboligerne
Ydelser på nye
prioriteter
645
kr. pr. m²
Ungdomsboligbidrag -
149 kr. pr. m²
Kapitaludgifter i
alt 496
kr. pr. m²
Øvrige
driftsudgifter 376
kr. pr. m²
Leje i alt 872
kr. pr. m²
Totaløkonomisk vurdering
En bygnings totaløkonomi omfatter en kapitalisering af
de samlede omkostninger, herunder af anlægsudgifterne samt udgifterne til
bygningens drift, vedligehold, renhold samt forsyning med el, gas, vand og
varme. Totaløkonomiske vurderinger giver således mulighed for at afstemme
omkostningerne til anlægs- og driftsudgifterne efter hinanden. Eksempelvis kan
forskellige installationsløsninger vurderes på grundlag af de samlede
omkostninger, det vil sige såvel omkostningerne ved udførelsen som ved den
efterfølgende drift. Tilsvarende for konstruktioner og overflader.
Totaløkonomi kan således åbne for at forhøje
anlægsomkostningerne, hvis dette vurderes at føre til driftsbesparelser, der er
større end merinvesteringen. Vurderingerne af totaløkonomien kan endvidere pege
på afledte fordele, eksempelvis vedrørende arkitektur, funktion og
miljøforhold, selvom der ikke er tale om en minimering af totaløkonomien.
Der foreligger en totaløkonomisk vurdering og en
totaløkonomisk oversigt, hvor materialevalget
er vægtet i forhold til drift og vedligeholdelse samt levetid. Det oplyses, at
der er valgt lidt dyrere materialer, som til gengæld er billigere i drift.
Forvaltningen kan tiltræde den totaløkonomiske
vurdering.
Miljøvurdering
Projektet skal miljøvurderes, da sagstypen er omfattet af Bygge- og
Teknikforvaltningens positivliste. For projektet vurderes det, at projektet
ikke har væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Det er en forudsætning for
godkendelsen, at den ny tagetage udføres efter kravene i "Miljøorienteret
byfornyelse og nybyggeri".
BILAG VEDLAGT
- Oversigtskort over kollegiets
beliggenhed og bebyggelsens placering.
- Facader af eksisterende og
fremtidige forhold
- Plan af normaletage og
fremtidig tagetage
BILAG VEDLAGT TIL
GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
- Skema A ansøgning
- Tegningsmateriale for
tagboligerne