Håndværksområdets fremtid i KTK

Se alle bilag

Håndværksområdets fremtid i KTK

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. oktober 2005

Sager til beslutning

1. Håndværksområdets fremtid i KTK

BTU 578/2005 J.nr. 700.0001/03

INDSTILLING

Som opfølgning på Bygge- og Teknikudvalgets beslutning af 7.september 2005 i sagen om håndværksområdets fremtid i KTK, indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at håndværksområdet i KTK lukkes pr. 1.januar 2006 eller snarest mulig derefter.

at tjenestemændene og de budgetmæssigt fastansatte medarbejdere så vidt mulig omplaceres i Københavns Kommune.

at engangsudgifterne i forbindelse med lukningen af håndværksområdet – skønnet til ca. 6,5 mio. kr. – finansieres af provenuet ved helt eller delvist salg af ejendommen Ragnhildgade 1, KTK's nuværende hovedadresse.

at effektiviseringsplanomkostningerne i håndværksområdet i KTK på 14,6 mio. kr. for perioden 2006 til 2010 finansieres af provenuet ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1, KTK's nuværende hovedadresse.

at den andel af KTK's kapacitetsomkostninger som håndværksområdet ikke længere kan dække på i alt 16,5 mio. kr. finansieres af provenuet ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1, KTK's nuværende hovedadresse.

at resultatkravet for håndværksområdet i KTK på 16,5 mio. kr. for perioden 2006 til 2010 bortfalder.

at det indgår som en forudsætning, at huslejebetalingen, for de bygninger og arealer som håndværksområdet fraflytter, bortfalder. Den manglende huslejeindtægt i Økonomiforvaltningen på 3,4 mio, kr. dækkes i 2006 af provenuet ved salg af Ragnhildgade 1, idet det forudsættes at finansieringen for 2007 og derefter inddrages i budgetforhandlingerne for budget 2007.

Herudover indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at Effektiviseringsplanen for KTK ændres således

· at rest provenuet ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1, KTK's nuværende hovedadresse anvendes til delfinansiering med 69 mio. kr. af effektiviseringsplanomkostningerne i KTK på skønnet 76,1mio. kr. for perioden 2006 til 2010

· at det hidtidige økonomiske krav til KTK (resultatkrav og krav til finansiering af omkostninger til effektiviseringsplan) på i alt 153 mio kr. i perioden 2006 – 2010 fastholdes og at gældsafviklingen af lån på 31,8 mio. kr. i 2004 og 2005 indregnes som en omkostning i KTK. Det resterende beløb efter fradrag af gæld og ikke dækkede effektiviseringsplansomkostninger på p.t. 114 mio. kr. øremærkes til vejvedligeholdelse og renholdelse. Beløbene reguleres iht. de faktiske regnskabsresultater.

· at eventuelt provenu ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1 udover de i denne indstillings forudsatte 110 mio. kr. anvendes til dækning af resterende effektiviseringsplansomkostninger og dernæst medfinansiering af KTK's regnskabsresultat for 2005, hvor manglende omsætning på håndværksområdet forværrer de økonomiske forventninger.

· at sagen fremsendes med udvalgets indstilling til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen sammen med en indstilling om eventuelle forventede merudgifter i løn på ca. 1,4 mio. kr. pr. måned, som følge af undladt varsling af afskedigelser i september måned 2005 efter drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget kan finansieres via det interne lån, som er en mulighed i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse af effektiviseringsplanen.

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog i marts 2004 en 7-årig effektiviseringsplan for KTK. En del af grundlaget for effektiviseringsplanen er, at den eksterne omsætning i alle effektiviseringsårene svarer til den eksterne omsætning i 2003. Siden efteråret 2004 har det været tydeligt, at håndværksområdet i KTK ikke har opnået den omsætning, som var forventet, og at det trods en positiv økonomisk fremgang har betydet, at håndværksområdet ikke kan leve op til de budgetkrav, som er opstillet som konsekvens af effektiviseringsplanen.

Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget har i forbindelse med oktober-kalkulen 2004 på baggrund af de uopfyldte økonomiske forventninger bedt Bygge- og Teknikforvaltningen om at udarbejde en indstilling vedr. håndværkområdets fremtid. I forbindelse med det arbejde blev det synligt, at håndværkområdets fremtidige muligheder for at opnå en større omsætning kunne forventes at blive påvirket af den igangsatte effektivisering af ejendomsområdet i Københavns Kommune.

Baggrunden herfor er, at den igangsatte effektivisering af ejendomsområdet indebærer, at der skal opnås effektiviseringsgevinster ved gennemførelse af store udbud og komplekse udbudsformer. Der har med andre ord vist sig at være et indbyrdes misforhold mellem den effektiviseringsstrategi, der er tilrettelagt for henholdsvis KTK og ejendomsområdet.

De udbudsformer, der bliver tale om på ejendomsområdet, har KTK ikke realistisk mulighed for at byde på. Dette skyldes både, at man i KTK ikke har erfaring med og kompetencer til at gennemføre sådanne projekter med succes, og at effektiviseringsplanen anbefaler, at KTK er meget opmærksom på ikke at tage for store økonomiske risici ved at byde på komplekse og store totalentrepriser. Det er Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at det vil være forbundet med meget stor økonomisk risiko at ændre på denne anbefaling.

Bygge- og Teknikforvaltningen fremlagde på den baggrund i august 2005 en indstilling om lukning af håndværksområdet. Bygge- og Teknikudvalget besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe mellem Bygge- og Teknikforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen. Arbejdsgruppen skulle etablere en fælles forståelse af datagrundlaget samt foretage beregninger af de kommunaløkonomiske konsekvenser af en række scenarier.

Arbejdsgruppens redegørelse

Arbejdsgruppen har afsluttet sit arbejde, og redegørelsen er vedlagt som bilag 1. Arbejdsgruppen har belyst konsekvenserne af 4 overordnede scenarier. Til grund for scenarierne ligger en række vurderinger vedr. den fremtidige udvikling af både omsætningen og omkostningerne. Det skal bemærkes, at disse vurderinger er behæftet med en vis usikkerhed. Denne usikkerhed ændrer imidlertid ikke på de grundlæggende kommunaløkonomiske vurderinger.

Alle scenarierne medfører, at der vil blive tale om en reduktion i antallet af arbejdspladser. Der vil derudover blive tale om samlede kommunaløkonomiske konsekvenser over de kommende 5 år – i form af udgifter, manglende effektiviseringer og indtægtstab på mellem 53 og 100 mio. kr. afhængig af det valgte scenarium. For enkelte af scenarierne vil de økonomiske konsekvenser fortsætte også efter effektiviseringsperiodens udløb om 5 år.

Der er foretaget beregninger af følgende scenarier:

Scenarium 1: Fortsat drift i KTK med uændrede rammebetingelser.

Scenarium 2: Lukning (to varianter)
Scenarium 3: Fortsat drift i KTK med en omsætningsgaranti – Trappe-modellen.

Scenarium 4: Fortsat drift i KTK med en omsætningsgaranti – Vej&Park-modellen.

Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering

På baggrund af arbejdsgruppens redegørelse og de beregninger, der er fremkommet vedr. den kommunaløkonomiske effekt af alternative scenarier, må Bygge- og Teknikforvaltningen konstatere, at der ikke er fremkommet grundlæggende nye forhold, der forandrer billedet af hovedproblemstillingen vedrørende den fremtidige omsætning. I forlængelse heraf er det fortsat Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at der ikke er et forretningsmæssigt grundlag for at opretholde håndværksområdet i KTK.

De økonomiske beregninger af de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af de skitserede scenarier understøtter denne vurdering, idet en lukning med omplacering af de tjenestemænd, som er knyttet til håndværksområdet, både på kort og lang sigt vil være den billigste løsning for Københavns Kommune. Samtidig skønnes denne model at kunne bevare mellem 20 og 27 arbejdspladser til håndværkere i Københavns Kommune.

For så vidt angår håndværksområdet vil den samlede kommunaløkonomiske effekt for perioden 2006 til 2010 blive:

Udgifter på 6,5 mio. kr. i direkte lukningsudgifter.
Manglende dækning af 14,6 mio. kr. i effektiviseringsplanudgifter.
Manglende dækning af kapacitetsomkostninger i KTK på 16,5 mio. kr.
Manglende huslejeindtægt i Økonomiforvaltningen på 3,4 mio. kr. årligt.

D.v.s. at de samlede udgifter bliver på ca. 41,0 mio. kr. Hertil kommer en reduktion i forventningerne til KTK's overskud på ca. 16,5 mio. kr. i perioden.

Bygge- og Teknikforvaltningen har nøje overvejet de to scenarier for omsætningsgaranti (scenarium 3 og 4), og vurderer, ikke at disse er hensigtsmæssige, dels ifht. den fremtidige udvikling i KTK, dels ifht. den forudsatte effektivisering af håndværksområdet.

Det er på denne baggrund Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse, at der bør ske en samlet stillingtagen til håndværksområdet og de perspektiver, det gennemførte arbejde har afdækket for en samlet reorganisering af vilkårene omkring KTKs effektiviseringsplan. Sker dette, vil såvel effektivisering og fremtidig forretningsudvikling få et væsentligt løft, og der vil kunne sikres et væsentligt løft af serviceniveauet på vejvedligeholdelse og renholdelse. Endelig vil der på denne måde kunne genereres nye arbejdspladser.

Ændring af effektiviseringsplanens forudsætninger om finansiering

Arbejdsgruppen har arbejdet med en beskrivelse af og beregning af en balanceomsætning, hvor håndværksområdets omsætning skal have en størrelse, der gør det muligt at dække de d irekte og de indirekte omkostninger, som er forbundet med produktionen, mens omkostningerne til effektiviseringsplanen finansieres udenfor håndværksområdet.

Tilsvarende har arbejdsgruppen synliggjort, hvordan økonomien i KTK ville påvirkes, hvis det samme princip overføres til de øvrige afdelinger i KTK. Overføres samme princip til de øvrige afdelinger i KTK, der står for vejvedligeholdelse og renholdelse, vil der kunne frigøres betydelige midler til en øget indsats til vejvedligeholdelse og renholdelse, såfremt de hidtidige økonomiske krav til KTK fastholdes.

Dette vil kræve, at der kan anvises anden finansiering til effektiviseringsplanens omkostninger.

Det er Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse, at der kan være et betydeligt fremadrettet perspektiv i at anvende arbejdsgruppens principper omkring omkostningsdækning på hele KTK.

Såfremt omkostningerne til effektiviseringsplanen finansieres på anden vis - og de hidtidige økonomiske krav til KTK fastholdes - vil der kunne tilvejebringes ca. 114 mio. kr. i perioden 2006 til 2010, der kan øremærkes til vejvedligeholdelse og renholdelse. Dette beløb stammer fra effektiviseringsplanomkostninger på 76 mio. kr., hvoraf de 69 mio. kr. forudsættes finansieret af salgsprovenuet ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1. De 77 mio. kr. stammer fra overskudskravet i det øvrige KTK. Fra dette samlede beløb på 146 mio. kr. skal fratrækkes 31,8 mio. kr., der er optaget som lån til finansiering af de regnskabsmæssige resultater i 2004 og 2005. Ved at fastholde at KTK skal generere dette økonomiske resultat og dedikere dette til vejvedligeholdelse og renholdelse, vil der i øvrigt kunne etableres et større antal stillinger i KTK.

Perspektivet heri vil være, at der skabes mulighed for at hæve vejvedligeholdelsen og renholdelsen til det niveau, der gennem eksterne analyser er dokumenteret påkrævet for at sikre et rimeligt serviceniveau i København. Som det fremgår nedenfor, kan dette gennemføres uden konsekvenser for de aktiviteter og det serviceniveau, der i dag indgår i de kommunale budgetter, også efter vedtagelsen af budget 2006.

Finansiering af effektiviseringsplanen

Gennem arbejdet med effektiviseringsplanen er afdækket muligheder for en hel eller delvis frigørelse og afhændelse af ejendommen Ragnhildgade 1, hvor KTK i dag har hovedadresse. Økonomiforvaltningen har i forbindelse med en arealanalyse, der i disse dage er ved at blive færdiggjort, skønnet, at der vil kunne opnås et nettoprovenu på ca. 110 mio. kr. ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1, såfremt store dele af arealer og bygninger rømmes. Dette vil ske, hvis håndværksområdet besluttes lukket. Såfremt håndværksområdet opretholdes, skønnes salgsprovenuet begrænset til 60 mio. kr.

Salgsprovenuet på 110 mio. kr. vil kunne finansiere dels de direkte konsekvenser af en lukning af håndværksområdet, men også hovedparten af omkostningerne til effektiviseringsplanens gennemførelse.

Med denne ændring af effektiviseringsplanens forudsætninger omkring finansiering kan vej- og renholdelsesområdet tilføres ca. 25 mio. kr. pr. år i en 5 årig periode. En tilførsel af sådanne midler vil, såfremt de anvendes til opgaver i KTK's regi, alt andet lige kunne generere oprettelse af ca. 20 nye arbejdspladser i KTK.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Borgerrepræsentationen besluttede 25. marts 2004 en 7 årig effektiviseringsplan for KTK. Effektiviseringsplanens økonomiske krav er, at et underskud i 2003 på ca. 45 mio. kr. bliver til et overskud i 2010 på ca. 25 mio. kr. Effektiviseringsplanen opstiller en række indsatsområder og konkrete aktiviteter samt forudsætninger for planens gennemførelse og økonomiske afløb. Den væsentligste forudsætning i denne forbindelse er, at KTK's eksterne omsætning skal være lig med den eksterne omsætning i 2003. Fremdriften i og implementeringen af planen evalueres årlig af KPMG. Dette er sket første gang i foråret 2005.

I forbindelse med gennemførelsen af effektiviseringsplanen har det vist sig, at der er en række udfordringer for håndværksområdet i KTK; udfordringer som i særlig grad knytter sig til størrelsen af omsætningen især den fremtidige omsætning. Disse særlige udfordringer blev første gang synlige i forbindelse med oktober-kalkulen i 2004. Der har frem til august 2005 været arbejdet med en nærmere kortlægning af de særlige udfordringer, deres konsekvenser for KTK og eventuelle løsninger. Bygge- og Teknikudvalget samt Økonomiudvalget er løbende blevet orienteret.

Udfordringerne viste sig i første omgang som svigt i realiserede resultater for håndværksområdet. En nærmere analyse viste, at problemerne med at generere den nødvendige omsætning for de følgende år kunne ventes at ville vokse sig langt større.

Baggrunden herfor er den forudsatte effektivisering af ejendomsområdet, som er igangsat i forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutninger om etablering af Københavns Ejendomme. Det er en effektivisering, som bl.a. medfører, at effektiviseringsgevinsterne skal opnås ved gennemførelse af store udbud og komplekse udbudsformer. Der er tale om udbudsformer, som KTK ikke har realistisk mulighed for at byde på. Dette skyldes både, at man i KTK historisk set ikke har erfaring med og kompetencer til at gennemføre sådanne projekter med succes, og at effektiviseringsplanen anbefaler, at KTK er meget opmærksom på ikke at tage chancer ved at byde på komplekse og store totalentrepriser, idet der i forbindelse med udarbejdelsen af effektiviseringsplanen blev konstateret tab på netop denne type af sager/projekter.

Der har med andre ord vist sig at være et indbyrdes misforhold mellem den effektiviseringsstrategi, der er tilrettelagt for henholdsvis KTK og ejendomsområdet.

I forbindelse med budgetopfølgningen for 3. kvt. 2004 besluttede Bygge- og Teknikudvalget, at Bygge- og Teknikforvaltningen og KTK snarest – og senest juni 2005 – skulle fremlægge forslag for Bygge- og Teknikudvalget til en fremtidig strategi for håndværksområdet i KTK med baggrund i den kommende pe riodes udvikling og drøftelser med Københavns Ejendomme. I forbindelse med behandlingen i Økonomiudvalget blev det besluttet at fremrykke terminen til budgetopfølgningen efter 1. kvt. 2005.

Analysen af håndværksområdet i KTK blev drøftet på møde i Bygge- og Teknikudvalget d. 4. maj 2005 og efterfølgende sendt til drøftelse i Økonomiudvalget. Økonomiudvalget besluttede på møde d. 7. juni 2005 (ØU 252/05), at Bygge- og Teknikudvalget fremlægger en særskilt sag om håndværksområdet i KTK til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Bygge- og Teknikforvaltningen har på den baggrund udarbejdet indstilling om håndværksområdets fremtid i KTK (BTU 454/05). Det blev heri indstillet, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen "anbefaler, at håndværksområdet i KTK lukkes pr. 1. januar 2006 eller snarest mulig derefter samt, at udgifterne i forbindelse med lukningen af håndværksområdet finansieres af kommunekassen. Engangsudgifterne skønnes at blive ca. 40 mio. kr. Hertil kommer en nedjustering af KTK's årlige budgetkrav i den resterende effektiviseringsplanperiode på i alt 45,1 mio. kr."

Indstillingen blev behandlet på møde i Bygge- og Teknikudvalget d. 7. september 2005, hvor det blev besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af ledende embedsmænd i Bygge- og Teknikforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen samt Økonomiforvaltningen med henblik på, at opnå en fælles forståelse af datagrundlaget samt udarbejde en række scenarier med beregninger på de afledte kommunaløkonomiske konsekvenser. I arbejdsgruppens arbejde har deltaget: adm.dir. for Bygge- og Teknikforvaltningen, Mette Lis Andersen, dir. i Økonomiforvaltningen Bjarne Winge, kontorchef i Økonomiforvaltningen Ulrik Rosenberg, dir. for Københavns Ejendomme Karen Mosbech, økonomichef i Bygge- og Teknikforvaltningen Martin Kregler Christensen og dir. for KTK Pernille Andersen.

Arbejdsgruppens redegørelse

Arbejdsgruppen har med den redegørelse, som er vedlagt som bilag 1, afsluttet sit arbejde.

Hovedkonklusionerne af arbejdsgruppens arbejde er:

Arbejdsgruppen har undersøgt 4 scenarier. Ingen af scenarierne sikrer en fastholdelse af det eksisterende antal arbejdspladser. Størrelsen af reduktionen afhænger af scenariet. Der vil derudover blive tale om samlede kommunaløkonomiske konsekvenser over de kommende 5 år – i form af udgifter, manglende effektiviseringer og indtægtstab på mellem 53 og 100 mio. kr. afhængig af det valgte scenarium. For enkelte af scenarierne vil de økonomiske konsekvenser fortsætte også efter effektiviseringsperiodens udløb om 5 år.

Det skal bemærkes, at disse vurderinger er behæftet med en vis usikkerhed. Denne knytter sig primært til følgende punkter:

Vurdering af konsekvenserne af den ændrede udbudsstrategi for KTK's omsætningspotentiale hos Københavns Ejendomme. Københavns Ejendomme er først formelt etableret pr. 1.januar 2006, hvorfor vurderingerne ikke baserer sig på erfaringer med gennemførelse af udbudsstrategien.
Vurdering af mulighederne for at KTK kan generere en øget omsætning fra forvaltningerne med hensyn til de opgaver, som forbliver i forvaltningerne – den indvendige vedligeholdelse. Forventningerne til den fremtidige omsætningsfordeling mellem Københavns Ejendomme og forvaltningerne i øvrigt er baseret på en historisk opgørelse af de opgaver, som KTK har varetaget.
Vurdering af udviklingen af den nødvendige kapacitetstilpasning uanset hvilket scenarium, der eventuelt gennemføres.

Scenarier for håndværksområdet

Scenarium 1: Fortsat drift i KTK med uændrede rammebetingelser.

Dette scenarium rummer en fortsat drift af håndværksområdet i KTK, men hvor der hurtigst mulig sker en kapacitetstilpasning til den omsætning, som forventes at kunne opnås.

Scenarium 2: Lukning (to varianter)

Dette scenarium rummer to varianter. Den ene variant er en fuld gennemført lukning af håndværksområdet i KTK, hvor alle medarbejdere afskediges. Den anden variant er en lukning af håndværksområdet i KTK, men med omplacering af tjenestemænd og budgetmæssigt fastansatte medarbejdere i kommunen. Forskellen i engangsudgifterne på disse to scenarier er ca. 33,5 mio. kr.

Scenarium 3: Fortsat drift i KTK med en omsætningsgaranti – Trappe-modellen.

Dette scenarium rummer en fortsat drift af håndværksområdet i KTK, men hvor Københavns Ejendomme garanterer KTK en omsætning, som nedtrappes over 3 år. Nedtrapningen sker fra den omsætning, som er nødvendig for at dække alle omkostningerne med undtagelse af områdets effektiviseringsplanomkostninger og resultatkrav.

Scenarium 4: Fortsat drift i KTK med en omsætningsgaranti – Vej & Park-modellen.

Dette scenarium rummer en fortsat drift af håndværksområdet i KTK, men hvor Københavns Ejendomme garanterer KTK en omsætning, som udgør 75% af den omsætning, som er nødvendig for at dække alle omkostningerne med undtagelse af områdets effektiviseringsplanomkostninger og resultatkrav.

Scenarierne set i forhold til de kommunaløkonomiske konsekvenser:

Til tabellen skal bemærkes, at der er foretaget et groft skøn over de engangsudgifter, som er knyttet til hvert af scenarierne som følge af en nødvendig kapacitetstilpasning. Disse skøn er alene foretaget for at gøre det muligt at sammenligne scenarierne. Der er

ikke foretaget en konkret vurdering af hvilken kapacitetstilpasning, der specifikt skal gennemføres i de enkelte scenarier fordelt på personalegrupper og på tid.

Kommunaløkonomiske konsekvenser

Det skal yderligere bemærkes, at de kommunaløkonomiske konsekvenser kan inddeles i to typer af konsekvenser.

· Direkte omkostninger, som skal afholdes på baggrund af forpligtelser, som allerede er indgået, eller som forudsættes at blive indgået. Der kan f.eks. være tale om allerede indgåede aftaler om rådighedsløn eller kommende aftaler om rådighedsløn som følge af kapacitetstilpasninger i KTK.

· Resultattab, indtægtstab, tab af effektiviseringspotentiale eller nedsættelse af overskudskrav, som ikke kan realiseres som forudsat eller forventet.

For KTK's vedkommende er der tale om begge typer af kommunaløkonomiske konsekvenser. For Københavns Ejendomme er der primært tale om tab af effektiviseringspotentiale – et potentiale, som er forudsat anvendt til forbedring af vedligeholdelsen af kommunens ejendomme.

Til dette kommunaløkonomiske billede hører konsekvenserne af de 4 scenarier på effektiviseringsplanen og dennes økonomiske afløb. Arbejdsgruppen har ikke beskæftiget sig med mulige finansieringsmodeller til dækning af de finansieringsbehov, der knytter sig til de enkelte scenarier. Dette har ligget udenfor opdraget fra Bygge- og Teknikudvalget. Arbejdet har imidlertid afdækket en forståelse af, at finansieringsbehovet vil kunne påvirkes af en eventuel ændring af de økonomiske forudsætninger omkring finansiering af effektiviseringsplanen. Arbejdet har imidlertid afdækket en fælles forståelse af, at finansieringsbehovet vil kunne påvi rkes af en eventuel ændring af de økonomiske forudsætninger omkring finansiering af effektiviseringsplanen. Af tabel 31, side 58, i vedlagte rapport ses, hvilken konkret betydning hvert af scenarierne har for det økonomiske afløb – herunder hvornår det optagne lån til dækning af underskud i 2004 og 2005 er tilbagebetalt, og hvornår KTK giver overskud.

Begrundelse for indstilling.

På baggrund af arbejdsgruppens redegørelse og de beregninger, der er fremkommet vedr. den kommunaløkonomiske effekt af alternative scenarier, må Bygge- og Teknikforvaltningen konstatere, at der ikke er fremkommet grundlæggende nye forhold,, der forandrer billedet af hovedproblemstillingen vedrørende den fremtidige omsætning.. I forlængelse heraf er det fortsat Bygge- og Teknikforvaltningens vurdering, at der ikke er et forretningsmæssigt grundlag for at opretholde håndværksområdet I KTK.

De økonomiske beregninger af de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser af de skitserede scenarier understøtter denne vurdering, idet en lukning med omplacering af de tjenestemænd, som er knyttet til håndværksområdet både på kort og lang sigt vil være den billigste løsning for Københavns Kommune. Samtidig skønnes denne model at kunne bevare mellem 20 og 27 arbejdspladser til håndværkere i Københavns Kommune.

For så vidt angår håndværksområdet vil den samlede kommunaløkonomiske effekt for perioden 2006 til 2010 blive:

Udgifter på 6,5 mio. kr. i lukningsudgifter.
Manglende dækning af 14,6 mio. kr. i effektiviseringsplanudgifter.
Manglende dækning af kapacitetsomkostninger i KTK på 16,5 mio. kr.
Manglende huslejeindtægt i Økonomiforvaltningen på 3,4 mio. kr. årligt.

D.v.s. at de samlede udgifter bliver på ca. 41,0 mio. kr. Hertil kommer en reduktion i forventningerne til KTK's overskud på ca. 16,5 mio. kr.

Bygge- og Teknikforvaltningen har nøje overvejet de to scenarier for omsætningsgaranti (scenarie 3 og 4), og vurderer ikke, at disse er hensigtsmæssige, dels ifht. den fremtidige udvikling i KTK, dels ifht. den forudsatte effektivisering af håndværksområdet..

Når Bygge- og Teknikforvaltningen ikke vurderer scenarie 3 trappemodellen er hensigtsmæssig, skyldes det, at grundforudsætningen for scenariet er, at når den en treårige periode er gået, vil omsætningsgarantien bortfalde. Herefter skal håndværksområdet kunne hvile i sig selv og skaffe sig den nødvendige omsætning. Med de gennemførte analyser af omsætningsmulighederne i Københavns Kommune - og det forhold at ejendomsområdet til den tid vil have høstet erfaring og opnået kontinuitet i udbudsforretninger og forretningsførelse - er det efter Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse mere end tvivlsomt, at der vil være basis for forretningsmæssig drift af håndværksområdet. I givet fald vil Københavns Kommune stå overfor på dette tidspunkt at skulle gennemføre en lukning af håndværksområdet, hvorved der så at sige betales to gange: En gang for den omsætningsgaranti, der er forudsat i trappemodellen og en gang for en efterfølgende lukning. Dertil kommer den fortsatte usikkerhed og tryghed, som personalet i KTK vil skulle leve med i årene fremover.

Når Bygge- og Teknikforvaltningen ikke vurderer, at scenarium 4 Vej & Park-modellen er hensigtsmæssig, skyldes det, at arbejdsgruppens arbejde har afdækket, at en permanent omsætningsgaranti ikke vil stemme overens med effektiviseringsstrategien for ejendomsområdet i Københavns Kommune samt at en gennemførelse af scenariet både på kort og lang sigt er dyrere end andre muligheder for kommunen.

Det er på denne baggrund Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse, at der bør ske en samlet stillingtagen til håndværksområdet og de perspektiver, det gennemførte arbejde har afdækket for en samlet reorganisering af vilkårene omkring KTKs effektiviseringsplan. Sker dette vil såvel effektivisering og fremtidig forretningsudvikling få et væsentligt løft, og der vil kunne sikres et væsentligt løft af serviceniveauet på vejvedligeholdelse og renholdelse. Endelig vil der på denne måde kunne generes nye arbejdspladser..

Ændring af effektiviseringsplanens forudsætninger om finansiering

Arbejdsgruppen har arbejdet med en beskrivelse af og beregning af en balanceomsætning, hvor håndværksområdets omsætning skal have en størrelse, der gør det muligt at dække de direkte og de indirekte omkostninger, som er forbundet med produktionen, mens omkostningerne til effektiviseringsplanen finansieres udenfor håndværksområdet..

Tilsvarende har arbejdsgruppen synliggjort, hvordan økonomien af KTK ville påvirkes, hvis det samme princip overføres til de øvrige afdelinger i KTK. Overføres samme princip til de øvrige afdelinger i KTK, der står for vejvedligeholdelse og renholdelse, vil der kunne frigøres betydelige midler til en øget indsats til vejvedligeholdelse og renholdelse, såfremt de hidtidige økonomiske krav til KTK fastholdes.

Dette vil kræve, at der kan anvises anden finansiering til effektiviseringsplanens omkostninger.

Det er Bygge- og Teknikforvaltningens opfattelse at der kan være et betydeligt fremadrettet perspektiv i at anvende arbejdsgruppens principper omkring omkostningsdækning på hele KTK.

Såfremt omkostningerne til effektiviseringsplanen finansieres på anden vis - og de hidtidige økonomiske krav til KTK fastholdes - vil der kunne tilvejebringes ca. 114 mio. kr. i perioden 2006 til 2010, der kan øremærkes til vejvedligeholdelse og renholdelse. Dette beløb stammer fra effektiviseringsplanomkostninger på 76 mio. kr., der forudsættes delvist finansieret af salgsprovenuet ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1 – 69 mio. kr. De øvrige 77 mio. kr. stammer fra overskudskravet i det øvrige KTK. Fra dette samlede beløb på 146 mio. kr. skal fratrækkes 31,8 mio. kr. der er optaget som lån til finansiering af de regnskabsmæssige resultater i 2004 og 2005. Ved at fastholde at KTK skal generere dette økonomiske resultat og dedikere dette til vejvedligeholdelse og renholdelse, vil der i øvrigt kunne etableres et større antal stillinger i KTK.

Bygge- og Teknikforvaltningen har til brug for budgetforhandlingerne 2006 udarbejdet oplæg til strategi for fremtidig vejvedligeholdelse og renholdelse i København. En strategi, der anviser hvad der skal til, for at byen kan renholdes og vedligeholdes på et niveau, som borgerne forventes at blive tilfredse med, og at vejkapitalen, som er bundet i vejnettet, kan fastholdes.

Renholdelsesstrategien viste, at såfremt det nuværende renholdelsesbudget forøges med ca. 18 mio. kr. årligt, vil det være muligt at øge renholdelsesfrekvenserne - ikke mindst i Indre By og Brokvartererne, så byen vil fremstå ren - også lørdag og søndag.

Vejvedligeholdelsesstrategien viste, at såfremt kørebanernes forfald skal stoppes, skal der tilføres det nuværende vejvedligeholdelsesbudget på ca. 60 mio. kr. ca. 10 mio. kr. om året, og hvis kørebanerne skal bringes op på et vedligeholdelsesniveau, som borgerne forventes at opfatte som pænt og ordentligt, skal der tilføres ca. 20 mio. kr. årligt over en 10 årig periode.

En tilførsel af f. eks 25 mio. kr. om året til ovennævnte budgetter vil således føre til en markant forbedring af ren- og vedligeholdelsesniveauet i byen. Som det fremgår nedenfor, kan dette gennemføres uden konsekvenser for de aktiviteter og det serviceniveau, der i dag indgår i de kommunale budgetter; også efter vedtagelsen af budget 2006.

Finansiering af effektiviseringsplanen

Gennem arbejdet med effektiviseringsplanen er afdækket muligheder for en hel eller delvis frigørelse og afhændelse af ejendommen Ragnhildgade 1, hvor KTK i dag har hovedadresse. Økonomiforvaltningen har i forbindelse med en arealanalyse, der i disse dage er ved at blive færdiggjort, skønnet, at der vil kunne opnås et nettoprovenu på ca. 110 mio. kr. ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1, såfremt store dele af arealer og bygninger rømmes. Dette vil ske hvis håndværksområdet besluttes lukket. Såfremt håndværksområdet opretholdes, skønnes salgsprovenuet begrænset til 60 mio. kr.

Salgsprovenuet på 110 mio. kr. vil kunne finansiere dels de direkte konsekvenser af en lukning af håndværksområdet, men også omkostningerne til effektiviseringsplanens gennemførelse.

Økonomi

De direkte udgifter/omkostninger ved lukning af håndværksområdet er opgjort til 41,0 mio. kr. Disse forudsættes dækket af netto salgsprovenu på skønnet 110 mio. kr. ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1. Posterne der er indregnet er:

Finansiering af lukningsudgifter på ca. 6,5 mio. kr.
Finansiering af håndværksområdet andel af effektiviseringsplanomkostninger på 14,6 mio. kr.
Manglende dækning af kapacitetsomkostninger i KTK på 16,5 mio. kr.
Finansiering af tabt huslejeindtægt i Økonomiforvaltningen på 3,4 mio. kr.

Herudover forudsættes restprovenuet fra salg af ejendommen Ragnhildgade 1, KTK's nuværende hovedadresse, anvendt til delfinansiering af effektiviseringsplanomkostningerne i KTK på 76,1mio. kr. for perioden 2006 til 2010, således at der p.t. dækkes 69 mio. kr. Såfremt netto salgsprovenuet ved salg af ejendommen Ragnhildgade 1 viser sig at overstige de i denne indstilling forudsatte 110 mio. kr., anvendes merindtægten til dækning af resterende effektiviseringsplansomkostninger på skønnet 7,1 mio. kr. og dernæst medfinansiering af KTK's regnskabsresultat for 2005, hvor manglende omsætning på håndværksområdet forværrer de økonomiske forventninger.

Herudover forudsættes effektiviseringsplanen tilpasset i konsekvens af denne indstilling.

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

Høring

Sagen har ikke været i høring

BILAG VEDLAGT

Bilag 1 Redegørelse fra arbejdsgruppen vedr. håndværksområdet

Mette Lis Andersen

Bilag

Håndværksområdet i KTK bilag 1

Til top