Ingen titel

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 12. april 2000

1. Endelig vedtagelse af fælles gårdanlæg i en del af karreen Viborggade, Løgstørgade, Århusgade og Silkeborggade

BTU 162/2000 J.nr. 451:166.0001/99

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Formålet med forslaget er at forbedre ejendommenes friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at udgøre 2.200.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%.

Forslaget har været ude i høring, og der er modtaget 1 indsigelse og 1 positiv bemærkning til forslaget.

Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 13. januar 2000 (sag nr.5/2000) at offentliggøre forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt. Indsigelsesfristen blev fastsat til 8 uger.

Forslaget har været offentliggjort i perioden 19. januar-18. marts 2000 og er udsendt og omdelt til de berørte grundejere og lejere samt bydelsrådet. Forslaget har endvidere været fremlagt i Københavner Information og på Biblioteket, Jagtvej 227.

I offentlighedsperioden er der modtaget de i kopi vedlagte indsigelser og positive bemærkninger.

Advokat Henrik Scharling gør på vegne af Ejendomsselskabet Heina ApS, der er ejer af ejendommen Viborggade 57, og firmaet E.H. Nyhegn A/S, der er lejer af samme ejendom og ejer af naboejendommen Viborggade 59, principalt indsigelse mod etablering af et fælles gårdanlæg.

Det foreslås subsidiært, at forslaget ændres således, at den nuværende anvendelse af ejendommen Viborggade 57 - der er ubebygget - bibeholdes som rekreativt område for medarbejderne i firmaet E.H. Nyhegn A/S og som parkeringsplads og lager for samme virksomhed.

Forslaget foreslås endvidere ændret således, at ejerens mulighed for at udnytte ejendommen Viborggade 57 ikke beskæres, og at muligheden for at bygge på ejendommene Viborggade 57 og 59 - enten samlet eller hver for sig - med en bebyggelsesprocent på 150, fortsat er til stede.

Hvis det offentliggjorte forslag vedtages uændret, vil ejeren af ejendommen Viborggade 57 fremsætte krav om, at kommunen overtager ejendommen pr. 1. april 2000 for kr. 739.200 svarende til den offentlige vurdering pr. 1. januar 1999.

Ejeren vil endvidere fremsætte krav om erstatning på kr. 118.245 for udgifter, han har haft til anlæg af parkeringsplads, opsætning af lagerreoler og hegning omkring Viborggade 57 samt montering af dør og vinduer i gavlen mellem Viborggade 57 og 59. Der vil også blive fremsat krav om dækning af lejetab.

Som begrundelse for indsigelsen og kravene henvises til et vedlagt brev af 4. oktober 1999 og supplerende oplysninger fremsat af ejeren under møderne forud for forslagets udarbejdelse, herunder at en vedtagelse af det offentliggjorte forslag vil medføre en reduktion af parkeringsmulighederne på ejendommen Viborggade 57 og bevirke en ophobning af biler i Viborggade.

I det nævnte brev af 4. oktober 1999 anføres, at det angivne byggefelt på ejendommen Viborggade 57 er for lille, og at forslaget til gårdsammenlægning vil medføre en markant udvidelse af de øvrige ejendommes friarealer, således at udnyttelsesretten reelt overgår til disse ejendomme. Som følge heraf betragter han forslaget som en ekspropriation.

Det foreslås i brev af 4. oktober 1999, at en del af passagerne ved Århusgade 58-60 og 66-68 inddrages i gårdomlægningen, ligesom brevet er vedlagt 3 forslag til mindre vidtgående inddragelser af ejendommen Viborggade 57 i fællesgårdanlægget. Herudover bestrides det, at der er bred opbakning til forslagets gennemførelse blandt ejere og beboere.

Endelig anføres det i indsigelsen, at de i brev af 4. oktober 1999 nævnte forhold, herunder de 3 mindre vidtgående forslag, ikke synes at have indgået i forvaltningens behandling eller har været forelagt de øvrige implicerede i sagen, ligesom de besluttende myndigheder heller ikke synes at være blevet orienteret herom.

Som det fremgår af forslaget, er det oplyst, at ejeren af den ubebyggede grund Viborggade 57 ikke ønsker at blive inddraget i fællesgårdanlægget.

Ejeren har deltaget i alle møder med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor blandt andet de nævnte 3 mindre vidtgående forslag har været fremlagt og drøftet forud for udarbejdelsen af det endelige forslag.

Forvaltningen har fundet det nødvendigt at inddrage ejendommen Viborggade 57 i fællesgårdanlægget - i det i forslaget anførte omfang - hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat af gårdomlægningen. Det er ikke fundet rigtigt at inddrage den foreslåede del af passagerne Århusgade 58-60 og 66-68 - der ligger uden for gården, og som blandt andet er brandredningsarealer - i fællesgårdanlægget.

Der er i byfornyelsesloven hjemmel til at inddrage ejendommen i fællesgårdanlægget uden at ekspropriere den. Kommunen er således ikke pligtig til og agter ikke at overtage ejendommen.

Det må bero på en misforståelse, når det i indsigelsen anføres, at en vedtagelse af forslaget vil begrænse ejerens byggeret. Ejeren vil kunne bygge på ejendommen i samme omfang, som han havde mulighed for, såfremt forslaget ikke var blevet fremsat.

Hvis ejeren fortsat mener sig berettiget til erstatning, som følge af ejendommens inddragelse i fællesgårdanlægget, må krav herom fremsættes over for Gårdrydningskontoret. Såfremt der ikke opnås forlig herom mellem ejeren og kommunen, er der i byfornyelsesloven hjemmel til at lade erstatningsspørgsmålet afgøre ved taksation.

Lisbet Diemer er meget tilfreds med forslaget og glæder sig usigeligt til dets gennemførelse.

Hun tilføjer, at modtagelsen af materialet om forslaget er opløftende læsning, som gør livet i hendes bolig mere meningsfuldt, fordi det medfører mulighed for, at både børn og voksne kan opholde sig ude tæt ved boligen i grønne omgivelser.

Forvaltningen finder ikke, at de fremførte indsigelser, ændringsforslag og bemærkninger giver anledning til at ændre forslaget.

Forslaget til byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt

Brev af 17. marts 2000 fra Bydelsrådet i Indre Østerbro Bydel

Bilag 1: Brev af 16. marts 2000 fra advokat Henrik Scharling

Bilag 2: Brev af 19. januar 2000 fra Lisbet Diemer

Ole Sperling

2. Forslag om fælles gårdanlæg i karreen Stevnsgade, Asnæsgade, Udbygade og Sjællandsgade

BTU 163/2000 J.nr. 451:170.0001/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejeren efterfølgende skal drive og vedligeholde.

Forslaget er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen.

Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 1.900.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%.

De nuværende forhold i karreen fremgår af forslaget.

Gårdarealerne og inventaret fremstår i dag slidt, og gården kan ikke betegnes som tilfredsstillende indrettet til ophold og leg. Den nordlige tredjedel og en mindre del af de sydlige gårdarealer beslaglægges af tørrestativer.

Ifølge kommuneplanen ligger karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens bebyggelsesprocent er 238 og friarealprocenten 17.

Forslaget omfatter hele karreen, der består af en 5-etages beboelsesejendom opført i 1919. Ejendommen, der for få år siden var ejet af kommunen, ejes i dag af Andelsboligforeningen Udbygård.

Ejere og lejere har - udover gårdarealernes fysiske mangler - henvist til de sociale forhold i bebyggelsen. De har tilkendegivet, at en forbedring af ejendommens opholdsarealer vil have stor betydning for en forbedring af de samlede boligforhold i karreen.

Der er 119 boliger i karreen. Det samlede gårdareal er ca. 1.500 m².

Pr. 1. januar 1999 var der 210 beboere i karreen, heraf 23 under 15 år, 14 over 67 år, medens 173 var i gruppen 15-66 år.

Repræsentanter fra karreen har rettet henvendelse til Gårdrydningskontoret med anmodning om, at der gennemføres en forbedring af karreens friarealer.

I anledning heraf har der været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en orientering om byfornyelseslovens regler om gårdanlæg mv. På mødet blev det aftalt, at udarbejdelsen af forslaget til forbedring af karreens gårdarealer skulle ske på grundlag af et bredt informations- og beboersamarbejde.

Det blev besluttet at nedsætte et større gårdudvalg bestående af ejere og lejere. Foreningen skulle endvidere - udover Gårdrydningskontorets sædvanlige informationsarbejde - understøtte kontakten til de øvrige beboere og informere om forslaget under udarbejdelsen.

Der er herefter på det aftalte grundlag i samarbejde med gårdudvalget udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af gårdudvalget.

Karreens gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier, der fremgår af forslaget.

Som det fremgår af forslaget, er der indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet.

Der etableres endvidere en miljøstation i gården. Alle boliger går over til kildesortering af dagrenovationen samt andet affald i tilslutning til gårdanlæggets etablering.

Der pålægges ejendommen servitutter, som bl.a. omfatter bestemmelser om den fremtidige vedligeholdelse af anlægget.

Forslaget udføres i henhold til byfornyelseslovens bestemmelser herom, og det er forudsat, at anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i medfør af loven.

Anlægsarbejdet vil på sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til By- og Boligministeriets regler.

Det samlede tilskud i sagen skønnes at udgøre 1.900.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50%. Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til gårdrydninger på budgettet for 2000 (konto 00.25.15.3*), samt af de forventede rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål.

Ejerne afholder driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.

Forslaget udsendes i offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger.

Forslag til fælles gårdanlæg.

Ole Sperling

3. Indstilling om at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg "Kongens Nytorv" opgives og at Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder et forslag til udformning af Kongens Nytorv

BTU 173/2000 J.nr. 611:179.0001/99

Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 23. september 1999 lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg for Kongens Nytorv til offentliggørelse. Planforslagene skulle skabe muligheden for at etablere et underjordisk parkeringsanlæg på Kongens Nytorv og indeholdt bl.a. bestemmelser til regulering af et sådant anlæg, herunder krav til udformning og placering af parkeringsanlæggets installationer på terræn.

Med Borgerrepræsentationens konstatering i mødet den 27. januar 2000 af, at der ikke er et flertal for gennemførelse af et underjordisk parkeringsanlæg på Kongens Nytorv, er baggrunden for planforslagene bortfaldet, og forvaltningerne anbefaler derfor, at forslagene opgives.

En tiltrængt omlægning og istandsættelse af Kongens Nytorv blev påbegyndt i 1991 og skulle i forbindelse med etableringen af parkeringsanlægget færdiggøres. Med en opgivelse af parkeringsanlægget, er der nu behov for at der træffes beslutning om udformningen og renoveringen af Kongens Nytorv. Bygge- og Teknikforvaltningen vil med udgangspunkt i de tidligere godkendte projekter og beslutninger om Kongens Nytorv udarbejde forslag til en omlægning og renovering af Kongens Nytorv, med henblik på forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget efter sommerferien og snarlig iværksættelse af arbejdet. Det af Jens Kjær Christensen og Mikkel Warming (Ø) på Borgerrepræsentationens møde den 2. marts 2000 stillede forslag til beslutning om færdiggørelse af Kongens Nytorv, vil på den baggrund kunne betragtes som imødekommet.

Borgerrepræsentationen tiltrådte i mødet den 23. september 1999 (sag 384/99) Bygge- og Teknikudvalgets og Økonomiudvalgets anbefalinger af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for Kongens Nytorv med henblik på offentliggørelse. Planforslagene havde til formål at muliggøre etableringen af et underjordisk parkeringsanlæg på Kongens Nytorv og indeholdte bestemmelser om anlæggets udformning, herunder krav til de dele af anlægget, der skulle placeres på terræn.

Planforslagene blev offentliggjort den 28. oktober 1999 med frist til den 31. december 1999 til at fremsætte bemærkninger og indsigelser til forslagene. I offentlighedsperioden er der i forvaltningen modtaget 2023 skrivelser med 2397 underskrifter, samt 1 underskriftindsamling med 3261 underskrifter, med bemærkninger til planforslagene. Efter offentlighedsperioden er yderligere modtaget 25 skrivelser. 71 % af skrivelserne modtaget inden for offentlighedsperioden er fra personer med postadresse i Københavns Kommune.

Bemærkningerne i skrivelserne omhandler i det væsentlige følgende 15 forhold (se bilag 1 for fordelingen på antallet af personer):

1. Byggeperiodens længde og byggeriets omfang vil ødelægge byens fornemmeste plads og på en urimelig måde genere beboere og virksomheder omkring pladsen, samt give København et dårligt image i turisters og andre besøgendes øjne. Der peges på, at byggeriet vil komme til at foregå i forlængelse af Metrobyggeriet, således at Kgs. Nytorv i en meget lang periode har været og forsat vil være skæmmet af byggearbejder m.v. (26,8 % af indsigerne)
2. Den foreslåede udgravning og etablering af parkeringskælderen vil på grund grundvandssænkninger, pilotering, tung trafik til og fra arbejdspladsen m.v. medføre ubodelig skade på den omliggende bebyggelse. (27,5 % af indsigerne)
3. Et parkeringsanlæg vil forøge trafikken til, fra og inden for området, i strid med intentionerne om en nedbringelse af den individuelle trafik og en øget anvendelse af den kollektive trafik. Dette vil i særlig grad være i konflikt med etableringen af Metroen med station på Kongens Nytorv. Parkeringsanlægget vil fastlåse den nuværende trafikstruktur i Indre By. Det hævdes, at man i udlandet har fortrudt etableringen af en lang række tilsvarende anlæg. (35,8 % af indsigerne)
4. Ramper, afskærmninger, trapper og udluftninger fra parkeringsanlægget vil skæmme pladsen, der bør fremstå som det den er; en af landets fornemmeste pladser. (32,6 % af indsigerne)
5. Trafikkoncentrationen omkring parkeringsanlægget, herunder de forventede bilkøer ved indgangen til anlægget, vil føre til en forøget luft- og støjforurening, samt en forøgelse af de sundhedsskadelige vibrationer fra trafikken. En sådan trafikkoncentration vil være i direkte modstrid med kommunens sundhedsplan. (30,6 % af indsigerne)
6. Ønsker om en genplantning af Krinsen i en eller anden form. (0,8 % af indsigerne)
7. Ønsker om, at Krinsen ikke genplantes. (0,2 % af indsigerne)
8. Bemærkninger om den foreslåede udformning af pladsen og dens udstrækning, herunder alternative forslag til omlægninger af pladsen med f.eks. opstillinger af skulpturer, udgravning af kanaler og lignende. (0,5 % af indsigerne)
9. Projektet til parkeringsanlæg under pladsen er ikke tilstrækkeligt miljøvurderet, og der burde have været gennemført en egentlig VVM. Fremlæggelsen af forslaget vurderes at være i strid med de regler om VVM-undersøgelser, der trådte i kraft den 12. juni 1999. (22,2 % af indsigerne)
10. Forslag om alternative placeringer af et sådant parkeringsanlæg både inden- og udenfor Indre By, samt forslag om placering af parkeringsanlæg uden for byen ved stationer, indfaldsveje og lignende med tilknyttet kollektiv transport til centrum. (24,0 % af indsigerne)
11. Et parkeringsanlæg på Kongens Nytorv vil have en negativ indvirkning for så vidt angår gennemkørselstrafik og lignende på de omliggende kvarterer omkring pladsen, herunder i særdeleshed Gammelholm og Frederiksstaden. (0,3 % af indsigerne)
12. Formalia i henhold til planlovgivningen er ikke overholdt, og der er afsat en for kort debatperiode vedrørende proceduren for gennemførelse af kommuneplantillæg og lokalplan. (0,7 % af indsigerne)
13. Protester der ikke indeholder begrundelser. (62,9% af indsigerne)
14. Diverse bemærkninger om forhold uden for lokalplanforslaget, såsom protester mod nedlæggelse af gadeparkering i Indre By til gene for beboere og virksomheder, at parkeringsanlægget er økonomisk uansvarligt, vil belaste kommunens økonomi og er et udtryk for ressourcespild, samt at Københavns renommé som grøn/økologisk by vil lide skade. Endvidere bemærkninger om pladsens nuværende tilstand og vedligeholdelse samt bemærkninger om andre bygninger i kommunen, herunder terminalbygningen på Rådhuspladsen. (25,2 % af indsigerne)
15. Anbefalinger af et parkeringsanlæg under Kongens Nytorv samt positive bemærkninger til planforslagene. (0,2 % af indsigerne)

Borgerrepræsentationen konstaterede i mødet den 27. januar 2000 (sag 33/2000), at der ikke er flertal for at fremme en parkeringskælder under Kongens Nytorv. På den baggrund skal Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen anbefale, at det over for Borgerrepræsentationen indstilles, at lokalplanforslag og forslag til kommuneplantillæg bortfalder uden yderligere behandling.

Indsigerne vil på sædvanlig vis blive underrettet om forslagenes bortfald.

I Borgerrepræsentationens møde den 2. marts 2000 (sag 66/2000) henvistes til Bygge- og Teknikudvalget et af Jens Kjær Christensen og Mikkel Warming (Ø) stillet forslag til beslutning om, at Kongens Nytorv i de kommende år skal færdiggøres, samt et ændringsforslag stillet af Jens Johansen (F) om afholdelse af arkitektkonkurrence om omlægningen i indeværende år, og at renoveringen færdiggøres inden metroens åbning i oktober 2002. På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 22. marts 2000 (sag 134/2000) drøftedes de henviste forslag med indstilling om, at Bygge- og Teknikforvaltningen ville fremkomme med indstilling vedrørende Kongens Nytorv.

Arbejdet med renoveringen af Kongens Nytorv blev iværksat i 1991 på baggrund af et projekt udarbejdet af daværende Stadsarkitektens Direktorat og efter at Borgerrepræsentationen i mødet den 28. februar 1991(B.F. 1991, s. 311-20) havde godkendt udformningen og meddelt kapitalbevilling til 1. etape. Omlægningens 1. etape omfattede den centrale del af pladsen med en omlægning af haveanlægget omkring rytterstatuen efter Erstad-Jørgensens haveplan fra 1908 samt ny belægning og belægningsmønster mellem haveanlægget og Krinsens ydre begrænsning. I projektet blev en række parkeringspladser inddraget i fodgængerområdet, og trafikken blev omlagt til en rundkørsel på de eksisterende trafikarealer.

Som opfølgning på den i 1991 iværksatte renovering og forslag i daværende Byplan- og Trafikudvalg om ekstern finansiering, blev der i 1997 i samarbejde mellem daværende Stadsarkitektens og Stadsingeniørens direktorater, udarbejdet et nyt forslag til omlægning af Kongens Nytorv. Forslaget omfattede også en eventuel etablering af et underjordisk parkeringsanlæg under pladsen. Forslaget blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 27. august 1998 (sag 414/98) og dannede baggrund for udformningen af bestemmelserne i det offentliggjorte lokalplanforslag. Projektforslaget tager udgangspunkt i 1991-forslagets pladsudforming. Kongens Nytorv opretholdes som en rundkørsel med den i 1996 etablerede ensretning omkring pladsen, men de eksisterende trafikarealer indskrænkes og en større del af arealet indgår som plads- og fodgængerareal.

I 1997-forslaget opretholdes/retableres den i 1991 lagte naturstensbelægning indenfor og under Krinsen. Det øvrige fodgængerareal belægges med naturstensmaterialer dels med granitfliser dels brosten og chaussésten. Kørebaner og cykelstier foreslås eventuelt belagt med asfalt. Krinsen genplantes med klippede lindetræer, og der sikres træerne ordentlige vækstbetingelser. Det ovale haveanlæg inden for Krinsen opretholdes som etableret i 1991, og uden de nu fældede træer.

Bygge- og Teknikforvaltningen er indstillet på, at udarbejde et etapedelt forslag til renovering af Kongens Nytorv. Forslaget vil tage udgangspunkt i de ovenfor nævnte projekter, lokalplanforslagets bestemmelser om pladsens indretning og anvendelse, herunder kravene til udformning og placering af pladsudstyr og de sæsonbestemte opstillinger på pladsen, såsom skøjtebane og udeserveringer samt de senere trufne beslutninger vedrørende pladsen og dens omgivelser, herunder udformningen af Metrostationens forplads i Holmens Kanal. Der vil endvidere blive taget udgangspunkt i, at cykelstier og kørebanearealer belægges med asfalt. Forslaget vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget efter sommerferien med henblik på en mulig igangsættelse af renoveringen i 2001, hvorved pladsen eller de første etaper vil kunne stå færdig senest i forbindelse med åbningen af Metroen i 2002.

En omlægning og renovering af pladsen efter ovennævnte retningslinier vurderes ikke i henhold Planlovens § 13, stk. 2, at forudsætte forudgående udarbejdelse af lokalplan.

Det fremsatte beslutningsforslag, vil med baggrund i ovenstående kunne betragtes som imødekommet, under forbehold for endelig tiltrædelse af og bevilling til arbejdets gennemførelse.

Den i 1991 gennemførte 1. etape af renoveringen kostede ca. 6 mio. kr. 2. etape, der alene skulle omfatte den resterende del af arealet inden for daværende trafikarealer, var skønnet at koste ca. 40 mio. kr. (1991- prisniveau). En total omlægning og renovering af Kongens Nytorv, inklusive kørebaner, cykelstier og fortove omkring pladsen, var i 1997-forslaget skønnet, at koste ca. 85 mio. kr. (1997- prisniveau).

Udarbejdelsen af projektforslaget vil blive udført af Bygge- og Teknikforvaltningens medarbejdere og vil ikke forudsætte særlig bevilling. Forslaget vil blive prissat.

1. Oversigt over bemærkningerne til lokalplanforslaget fordelt på kategorier

1. De i offentlighedsperioden modtagne skrivelser i forbindelse med lokalplanforslaget "Kongens Nytorv"
2. Oversigt over indsigere fordelt på postnumre
3. Orienteringspjece vedrørende 1991-forslaget
4. Projektmappe med 1997-forslaget

Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen

4. Lokalplanforslag for området begrænset af Musholmgade, Østerbrogade, Christiansmindevej, Langesund, Hjortøgade, Østerbrogade, Tåsingegade og Fanøgade, "Christiansmindevej"

BTU 171/2000 J.nr. 611:209.0001/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at det over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefales,

I Bygge- og Teknikudvalgets møde den 13. oktober 1999 tiltrådtes forvaltningens indstilling (BTU 380/1999) om nedlæggelse af forbud i medfør af § 14 i lov om planlægning mod en påtænkt vinduesudskiftning og altanpåbygning mv. på de bevaringsværdige ejendomme matr.nr. 4089 og 5019 Udenbys Klædebo Kvarter, København, og udarbejdelse af forslag til bevarende lokalplan for ovennævnte område.

Der er tidligere udarbejdet bevarende lokalplaner i kommunen, men det nu nedlagte §14-forbud med efterfølgende udarbejdelse af bevarende lokalplan for nærværende område er det første i en etageboligbebyggelse fra 1920'erne i et brokvarter.

Bebyggelsen i lokalplanområdet fremstår, trods enkelte uheldigt gennemførte ændringer, med overvejende oprindelige træk og er af høj arkitektonisk værdi.

Karreernes strenge facademønster, karakteriseret ved det fine murværk med enkle detaljer, de markante tegltage, de hvidmalede sprossede vinduer og de fint detaljerede dørpartier mv. giver, trods forskelligheder, de pågældende bebyggelser et helhedspræg. Gadernes let krummede forløb fremhæver ved den forstærkede perspektivvirkning de rumlige kvaliteter, og de fine facadeforløb eksponeres på en særlig måde. Bebyggelsen er endvidere blandt de første eksempler på åbning af karreer mod syd og vest for at skabe lys og luft i gårdrummene.

Forslaget til lokalplan er udarbejdet efter de af Bygge- og Teknikudvalget tiltrådte retningslinier og omfatter den samlede AAB-bebyggelse i området mellem Østerbrogade, Tåsingegade og Fanøgade. Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 1997.

Lokalplanen har til formål at opretholde området som et attraktivt og velfungerende boligområde samt at sikre bevaring af den eksisterende etageboligbebyggelse, der rummer særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, herunder at sikre en bevaring af såvel bebyggelsens arkitektoniske helhedsvirkning og de enkelte bebyggelsers samspil som bygningsdetaljer på de enkelte bygninger. Det er endvidere formålet at opretholde områdets grønne karakter på en sådan måde, at kvarterets helhedspræg bevares og styrkes.

AAB afdeling 21 har i den bevaringsværdige bebyggelse på ejendommene matr.nr. 4089 og 5019 Udenbys Klædebo Kvarter, København, fremsat forslag om at udskifte de nuværende vinduer med nye vinduer i aluminium/træ samt at tilføre bebyggelsen altanpåbygninger. Endvidere ønskede man at etablere terrasser og trapper til terræn fra de let hævede lejligheder i stueetagen. Forslaget indeholdt altanpåbygninger for alle lejligheder fra 1. sal og opefter, og altanerne ønskedes udført i aluminium og glas med en bredde på ca. 3 m og en dybde på ca. 1,4 m. Vinduerne var foreslået udført uden sprosser, hvor de nuværende vinduer er med 2 sprosser i hver ramme. Forslagets gennemførelse ville medføre radikale ændringer af facadernes udtryk.

Bebyggelsen er sammen med hovedparten af AAB's bebyggelse i området i Bydelsatlas Østerbro klassificeret i bevaringskategori 3, høj bevaringsværdi, medens 2 bebyggelser på grund af uheldigt gennemførte vinduesudskiftninger kun har middel bevaringsværdi.

I retningslinierne for byens bevaring og fornyelse i Kommuneplan 1997 er karreerne med høj bevaringsværdi udpeget som bevaringsværdig bebyggelse af særlig byarkitektonisk værdi på grund af helhedspræg/større sammenhængende træk. I det tilhørende redegørelsesafsnit er anført, at kommunen vil være særligt opmærksom på de bevaringsværdige træk og eventuelt nedlægge forbud, der følges op med bevarende lokalplaner for at forhindre uønskede indgreb i bebyggelsen. Yderligere er den heromhandlede bebyggelse i bydelsatlasset for Østerbro fremhævet som bebyggelse af særlig byarkitektonisk værdi, hvilket er optaget i kommuneplanens bydelsopslag for Ydre Østerbro.

I Kommuneplan 1997 er størstedelen af lokalplanområdet fastlagt til etageboligbebyggelse (B4-område, for en enkelt karres vedkommende B5-område). En enkelt ejendom, matr.nr. 4989 Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Østerbrogade, Christiansmindevej og Strynøgade, er fastlagt til blandet bolig og serviceerhverv (C2-område).

Det er hensigten, at den kommende lokalplan i overensstemmelse med de kommuneplanmæssige retningslinier og intentioner skal opretholde området som et attraktivt og velfungerende boligområde og sikre bevaring af den eksisterende etageboligbebyggelse, der rummer særlige kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, herunder bevaring af såvel bebyggelsens arkitektoniske helhedsvirkning som bygningsdetaljer på de enkelte bygninger. Endvidere søges de grønne træk i området opretholdt og udbygget med henblik på at opnå et helhedspræg i områdets gaderum.

Lokalplanforslaget fastholder således bebyggelsens nuværende anvendelse og indeholder detaljerede bestemmelser om den bevaringsværdige bebyggelses enkelte elementer og om udformningen af de ubebyggede arealer.

Lokalplanen indeholder nærmere bestemmelser, som muliggør lejlighedssammenlægninger samt udnyttelse af tagetager til boligformål. Endvidere er medtaget bestemmelser om bevaring af de arkitektoniske kvaliteter i bebyggelserne. Disse bestemmelser hindrer blandt andet, at der kan opsættes altan-/karnappåbygninger o.lign. på facaderne. I mansardtage skal eksisterende kviste bibeholdes/retableres. Ved eventuel yderligere udnyttelse af tagetagerne kan i mansardtages stejle del etableres nye kviste mod gårdsiden. I sadeltage kan Bygge- og Teknikudvalget tillade, at der etableres kviste, såfremt kvistene ved deres placering, udformning mv. indgår som en del af bygningens arkitektoniske helhed. Samtidig sikres, at tidligere uheldigt udførte vinduesudskiftninger ved udskiftning vil blive retableret som de oprindelige vinduer mv. Yderligere indeholder lokalplanen bestemmelser om gaderummenes udformning, hvorved de private grundarealer, der stø der op til gadearealer, sikres en udformning ud fra en helhedsvurdering af de samlede gaderum, herunder at der kan plantes yderligere sammenhængende rækker af vejtræer o.lign.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget har Plandirektoratet foretaget høring af Økonomiforvaltningen, Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, samt Københavns Vand, Installationskontoret og Kloakforsyningen, Københavns Energi og Miljøkontrollen under Miljø- og Forsyningsforvaltningen samt Byggedirektoratet og Vej & Park under Bygge- og Teknikforvaltningen.

Alene Miljøkontrollen har haft bemærkninger til sagen. Miljøkontrollen anbefaler, med henvisning til Borgerrepræsentationens tiltrædelse af forslaget til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" i mødet den 3. december 1998, at der i lokalplanens formålsparagraf indgår et afsnit om økologiske tiltag, samt at der i paragraffen om foranstaltninger mod forureningsgener indgår krav om sikring mod støj.

Miljøkontrollen vurderer, at trafikstøjniveauet er af en sådan størrelse, at kravene i Miljøstyrelsens vejledning nr. 3/1984 er opfyldt, såfremt specificerede krav til facadernes isoleringsevne er opfyldt.

Miljøkontrollen er ikke i besiddelse af konkret viden om forurening af jord, grundvand eller bygninger i området, men gør opmærksom på, at i det meste af København er overflade- og fyldjord i moderat grad forurenet med tungmetaller og tjærestoffer fra storbyaktiviteter, og anbefaler, at der optages bestemmelse med tilhørende fodnote herom i lokalplanen.

I forbindelse med Borgerrepræsentationens vedtagelse den 3. december 1998 af de miljømæssige retningslinier for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" blev det tiltrådt, at de vedtagne minimumskrav optages som bestemmelser i lokalplanerne i det omfang, Planloven giver hjemmel hertil. En arbejdsgruppe under styregruppen for "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" overvejer for tiden, hvorledes disse krav kan indpasses i kommende lokalplaner. I den her omhandlede lokalplan indføjes i formålsparagraffen efter sædvanlig praksis en henvisning i relation til Borgerrepræsentationens vedtagelse. Miljøkontrollens ønsker er tilgodeset i det omfang, Planloven giver mulighed herfor gennem optagelse af standardbestemmelser i lokalplanforslaget.

1. Redegørelse for lokalplanforslag "Christiansmindevej" og luftfoto af området.

B. Lokalplanforslag for "Christiansmindevej"

1. Skrivelse af 15. februar 2000 fra Københavns Vand
2. Skrivelse af 24. februar 2000 fra Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen
3. Skrivelse af 29. februar 2000 fra Københavns Energi
4. Skrivelse af 8. marts 2000 fra Miljøkontrollen

Knud E. Rasmussen

5. Dispensationer fra lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd"

BTU 166/2000 J.nr. 611:156.0003/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Selskabet Sjælsø Gruppen har fra DS Industries Aps (DSI) erhvervet et ca. 27.600 m² stort grundareal på hjørnet af gaden Islands Brygge og Axel Heides Gade med henblik på realisering af et projekt, hvori indgår bevaring af eksisterende industribebyggelse, der ved ombygning og tilbygninger ændres til kontorformål, samt nyopførelse af boligbyggeri.

Bevaring af eksisterende bebyggelse indebærer, at projektet forudsætter en række dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, herunder om udvidelse af Axel Heides Gade mod nord, principielle byggefelter, husdybder, bygningsafstande og bredden af en grøn kile.

Efter forvaltningens opfattelse vil det være en væsentlig kvalitet for området, at der bevares industribygninger, som ellers var forudsat nedrevet, og forvaltningen indstiller derfor, at forvaltningen bemyndiges til at meddele de fornødne dispensationer med forbehold for endelige projekter samt resultatet af fornøden nabohøring. Det er en forudsætning, at Axel Heides Gade fastholdes som en 40 m bred allé med et grønt anlæg i midten ved en forskydning af anlægget mod syd.

Lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd" blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen den 14. januar 1999. Lokalplanområdet opdeles i 4 underområder, hvoraf den nordlige del af den tidligere Dansk Sojakagefabrik samt det foranliggende kajareal udgør område I. Det er intentionen her at opføre bolig- og erhvervsbebyggelse med indpasning af enkelte eksisterende bygninger, jf. bilag A.

For område I, der kan rumme knap 108.000 m² etageareal, fastlægges principielle byggefelter i en karrélignende struktur med hel og delvis sluttet randbebyggelse mod veje og større åbenhed med mulighed for punkthuse mod de rekreative arealer samt et byggefelt for en fritliggende bygning på kajarealet. Pressesilo og Wennberg Silo på kajarealet samt Zeppelinerhallen ved Sturlasgade er udpeget som bevaringsværdige og skal indpasses i den samlede bebyggelse.

Mindst 70 pct. af etagearealet i område I skal anvendes til boliger. Langs Artillerivej skal bebyggelse i en zone med en dybde på 30 m anvendes til erhverv. Pressesilo og Wennberg Silo skal bortset fra stueetagen anvendes til boliger. Butikker må alene etableres i stueetagen i bebyggelsen mod Axel Heides Gade, der udvides til en 40 m bred allé bl.a. ved at den nordlige afgrænsning flyttes ca. 16 m mod nord i forhold til den nuværende placering.

Der er i overensstemmelse med DSI's strategi for omdannelsen af det samlede område igangsat ombygning af de eksisterende bygninger i den nordvestligste del. Foruden de udpegede bevaringsværdige bygninger bevarer man den såkaldte Gennemgangsbygning beliggende langs med Islands Brygge. Der er meddelt byggetilladelse til denne samt Zeppelinerhallen og Pressesilo, og Borgerrepræsentationen har i den forbindelse på mødet den 24. november 1999 (BTU 395/1999) tiltrådt visse dispensationer i forhold til lokalplanen, herunder at Gennemgangsbygningen bevares, selvom den delvist er beliggende i den fastlagte grønne kile, på betingelse af, at byggefeltet langs gaden Islands Brygge på sydsiden af den grønne kile forskydes svarende til udvidelsen af byggefeltet nord for den grønne kile. På bilag B er vist de tre bevarede bygninger samt den grønne kile efter forskydningen mod syd.

DSI har til forvaltningen oplyst, at der p.t. er solgt grundarealer i område I svarende til ca. 80 pct. af byggerummeligheden, forudsat at nærværende indstilling tiltrædes.

For område II forudsætter lokalplanen, at der i en supplerende lokalplan fastlægges principielle byggefelter samt detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser i øvrigt, jf. den samtidigt indstillede redegørelse vedrørende udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplanen.

Selskabet Sjælsø Gruppen har fra DS Industries (DSI) erhvervet et grundareal på ca. 27.600 m² med ca. 17.000 m² eksisterende bygninger beliggende langs med Islands Brygge og Axel Heides Gade. De mest karakteristiske af de eksisterende bygninger ønskes ombygget til kontorer suppleret med tilbygninger af samme omfang, som de bygningsdele, der nedrives, og herudover er det selskabets hensigt at opføre en boligbebyggelse med et etageareal på ca. 12.000 m².

Udgangspunktet for selskabet er at bevare så stor en del af det eksisterende bygningskompleks som muligt. Byggeriet er opført delvis med murede facader i røde teglsten, delvis i betonkonstruktioner med udfyldning i røde teglsten. Dele af facaderne har fine arkitektoniske detaljer, og det samlede kompleks er karaktergivende for området. Bygningskomplekset er i Bydelsatlas Amager udpeget med høj og middel bevaringsværdi.

Under Sojakagefabrikkens drift blev bygningerne anvendt til raffinaderi. De murede facader er visse steder noget medtagne, og undergrunden er forurenet med olie og kviksølv. På den baggrund blev det ved udarbejdelsen af lokalplan nr. 303 ikke vurderet hensigtsmæssigt at udpege bygningerne som bevaringsværdige.

Sjælsø Gruppen, som har erfaringer fra lignende ombygningsprojekter, bl.a. "Sukkertoppen " i Valby, har imidlertid fundet, at bygningerne indeholder så meget potentiale, at det er umagen værd at ombygge dem på trods af de høje omkostninger, da efterspørgslen på erhvervsetagearealer med historisk atmosfære og særlige byarkitektoniske kvaliteter angiveligt er stor.

For at de tidligere industribygninger kan blive funktionelle til kontorformål, er det nødvendigt, at de ombygges kraftigt, herunder at der indskydes dæk, og at lysforholdene forbedres ved etablering af glaspartier. Størstedelen af den nordligst beliggende bygning forudsættes bevaret/genopbygget med indskydning af dæk og tilføjelse af en penthouseetage i glas. En del af en sidefløj forudsættes nedrevet og erstattet af et moderne byggeri af samme omfang. Af den sydligst beliggende bygning ønskes tre individuelle bygningskroppe bevaret/genopbygget og suppleret med dels to mellembygninger, dels en helt ny fløj overvejende i glas. På bilag C er indrammet de bygningsdele, der forudsættes nedrevet og erstattet af nybyggeri. PLH arkitekter har for Sjælsø Gruppen udarbejdet et foreløbigt forslag til blandingen af eksisterende og nyt, som er anskueliggjort på CAD-illustrationerne på bilag E.

I den oprindelige strukturplan over byggerummelighed i de enkelte byggefelter og fordeling af erhvervs- og boligetagearealer inden for disse, som DSI har udarbejdet til opfyldelse af lokalplanens bestemmelser, er der forudsat et samlet byggeri på ca. 29.000 m² etageareal inden for Sjælsø Gruppens areal, der er vist indrammet på bilag C. Størsteparten heraf var forudsat anvendt til beboelse. DSI har på baggrund af det aktuelle projekt revideret strukturplanen med omfordeling af bolig- og erhvervsfordelingen, således at lokalplanen overholdes. Derudover har DSI stillet som betingelse for at ville sælge til Sjælsø Gruppen, at denne påtager sig at sikre opførelsen af en boligbebyggelse svarende til den resterende byggeret på ca. 12.000 m² etageareal. Arkitektgruppen aarhus har for Sjælsø Gruppen udarbejdet et forslag til bebyggelsesplan for denne bebyggelse, jf. plantegningerne på bilag B og C samt illustration en på bilag F.

Forvaltningen finder det positivt, at en større del af det eksisterende byggeri bevares. Herved fastholdes områdets kulturhistoriske identitet i højere grad. Desuden er de tunge, gedigne bygninger helt i tråd med lokalplanens bestemmelser om karakteren af den sluttede randbebyggelse mod de overordnede veje og især intentionen om mod Islands Brygge at fortsætte den markante bygningsfront i boligkvarteret længere nordpå. De på bilag E viste glas-mellembygninger finder man herfra umiddelbart for dominerende, og der forudsættes en yderligere bearbejdning.

Med de nu kendte byggeønsker vil bevarede bygninger omfatte knap 45.000 m² etageareal svarende til godt 40 pct. af den samlede byggerummelighed inden for område I, og 6 ud af 8 bygninger beliggende langs gaden Islands Brygge vil være bevarede bygninger.

Den skitserede boligbebyggelse er i det væsentlige i overensstemmelse med lokalplanens bebyggelsesplan med oplagte muligheder for attraktive lejlighedsplaner. I bebyggelsen udnyttes lokalplanens mulighed for at placere punkthuse langs grønningen, og der er en fin integration mellem grønning og bebyggelse.

Samlet set finder forvaltningen, at Sjælsø Gruppens byggeprojekter vil understøtte lokalplanens overordnede formål om et område med et helhedspræg af høj kvalitet i såvel bebyggelsens ydre fremtræden som i friarealerne. Med forbehold for indholdet af de endelige byggeandragender og udfaldet af de fornødne naboorienteringer kan man anbefale de i det efterfølgende beskrevne dispensationer fra lokalplanens bebyggelsesregulerende bestemmelser.

I lokalplanen fastlægges for område I principielle byggefelter med detaljerede bestemmelser om, at bebyggelsen mod Axel Heides Gade og om hjørnerne mod de tilstødende veje skal opføres som sluttet bebyggelse i de fastlagte vejlinier/vejudvidelseslinier. Mod gaden Islands Brygge skal bebyggelsen opføres i den østlige vejlinie i sammenhængende enheder hver med facadelængder på mindst 50 m og højst 100 m. Mod de øvrige veje skal bebyggelse opføres i sammenhængende enheder hver med facadelængder på mindst 25 m og højst 100 m. Mod den grønne kile kan bebyggelsen opføres som punkthuse.

En del af den eksisterende bebyggelse afviger fra de fastlagte byggefelter bl.a. fordi, Axel Heides Gade er forudsat udvidet 16 m mod nord, som beskrevet nedenfor, jf. bilag B, og det gælder også de to sidefløje, der forudsættes erstattet af nybyggeri, jf. bilag C. Forvaltningen finder det i denne sammenhæng afgørende, at bebyggelsen stort set er i overensstemmelse med principperne om sluttet randbebyggelse langs Axel Heides Gade og sammenhængende facadeenheder på mindst 50 m langs gaden Islands Brygge og desuden udgør en samlet enhed, der passer ind i den overordnede strukturplan.

Bevaring af den nordligste af de eksisterende bygninger medfører, at afstanden mellem denne og den grønne kile ikke bliver stor nok til, at der kan placeres en bygning med en facade på mindst 50 m som forudsat. Dertil kommer det ønskværdige i, at flest mulige af boligbebyggelsens lejligheder placeres med udsigt ud over havneløbet. Begge disse forhold kan imødekommes ved at boliglængen langs gaden Islands Brygge placeres med en overskridelse af byggefeltet på ca. 6 m mod grønningen, jf. bilag B, i en kombination med en øget husdybde som beskrevet efterfølgende. Forvaltningen forudsætter, at grønningen ikke reduceres yderligere, og at der fortsat vil være åbne rum på begge sider af Pressesilo.

Boligbebyggelsens punkthus er placeret inden for det fastlagte byggefelt, jf. bilag B. Da bygningsafstandsbestemmelserne ikke overholdes mellem dette og den vest for liggende boliglænge, skal det vurderes, om ikke punkthuset skal forskydes mod øst, hvorved det delvis vil ligge uden for byggefeltet. En sådan forskydning finder forvaltningen uproblematisk.

Axel Heides Gade er i lokalplanen fastlagt med en bredde på 40 m svarende til en udvidelse mod nord på 16 m. Som konsekvens af bevaring af bygningen på hjørnet af Islands Brygge og Axel Heides Gade bliver dette ikke muligt. Da udvidelsen i stedet gennemføres mod syd svarende til en forskydning på 16 m, kan Axel Heides Gade fastholdes som en 40 m bred allé med et grønt anlæg i midten som et væsentligt strukturgivende element.

Flytningen af Axel Heides Gade indebærer, at de to øvrige byggefelter på nordsiden af gaden må forudsættes forlænget, således at bebyggelsen også her kan opføres i vejlinien mod Axel Heides Gade. Denne forskydning vil kunne fastlægges i forbindelse med den supplerende lokalplan for område II, idet det på grund af flytningen af Axel Heides Gade vil være naturligt at medtage den sydlige del af område I i dette lokalplantillæg.

Husdybden må ikke overstige henholdsvis ca. 12 m for boligbebyggelse, ca. 15 m for erhvervsbebyggelse og ca. 18 m for punkthuse.

Den eksisterende erhvervsbebyggelse har husdybder på generelt ca. 16 m og op til ca. 22 m for enkelte deles vedkommende. Under forudsætning af, at nyindretningen, herunder benyttelsen af de enkelte rum, sker med fornøden hensyntagen til kravet om tilfredsstillende lysforhold, kan forvaltningen anbefale dispensation.

Boligblokken langs Islands Brygge ønskes som nævnt opført med en husdybde på ca. 15 m. Forvaltningen finder det afgørende for at kunne anbefale overskridelsen på ca. 3 m, at der derved skabes optimale vilkår for at placere trappeopgange og elevatorskakte centralt i bygningen, således at lejlighedsplanerne kan optimeres. Det er desuden en forudsætning, at bygningen indrettes med lejligheder på mindst 100 m² i normaletager, jf. samtidig indstilling om supplerende lokalplan for område II.

Bebyggelse skal opføres i 4-6½ etage. Gesimshøjden må ikke overstige ca. 21 m og bygningshøjden ikke ca. 25 m.

Den østligste halvdel af den nordligste fløj af erhvervsbyggeriet har en højde på 30 m. Bygningen er vist med stiplet linie på facadeopstalten på bilag D. Denne bygningsdel ligger tilbagetrukket fra Islands Brygge og vil ikke dominere bybilledet. Den ligger i rimelig afstand fra den østligste boligblok, men vil skygge en del for punkthuset. En mulighed for at begrænse denne gene er at rykke punkthuset længere mod nord, men dermed overskrides byggefeltet i forhold til grønningen. Andrager er indstillet på at udnytte den helt specielle bygningsdel med den store højde til særlige funktioner, såsom kantine i dobbelthøjt rum m.v. Forvaltningen finder, at rigtigt udnyttet kan denne bygningsdel blive en af de mest interessante.

Bebyggelsens højde må ikke overstige henholdsvis 0,8 x afstanden til anden boligbebyggelse inden for området og afstanden til anden erhvervsbebyggelse inden for området regnet ud fra den højeste af bebyggelserne. Bestemmelserne kan lempes under forudsætning af, at beboelses-, opholds- og arbejdsrum efter Bygge- og Teknikforvaltningens skøn opnår tilfredsstillende lysforhold.

Inden for erhvervsbebyggelsen overholdes bestemmelsen ikke mellem flere af sidefløjene. Mellem erhvervsbebyggelsen og den nord for liggende boligbebyggelse er afstanden ca. 20 m mod de foreskrevne ca. 30 m i forhold til den planlagte højde på op til de maksimale ca. 25 m, jf. bilag D. Forvaltningen har vurderet, at med den rigtige indretning af bebyggelserne og udformning af facaderne kan lysforholdene i alle bygninger blive acceptable. Man har derfor ingen umiddelbare indvendinger mod de forudsatte lempelser, men vil påse, at indretning og udformning også reelt sker med størst mulig hensyntagen til lysforholdene.

Mellem boligbebyggelsens to vestligste bygninger er afstanden i det fremsendte skitseprojekt godt 20 m mod de foreskrevne ca. 28 m i forhold til den skitserede bygningshøjde. I forbindelse med det egentlige byggeandragende vil det blive vurderet, om punkthuset skal placeres længere mod øst for at øge afstanden mellem de to bygninger. Også her må der foretages en konkret vurdering af lysforholdene.

1. Lokalplantegning nr. 27.240 for område I
2. Sammentegning af lokalplanens bestemmelser med markering af gennemførte byggesager samt det aktuelle byggeris placering i forhold til byggefelter, grønning og Axel Heides Gade
3. Situationsplan over Sjælsøs samlede byggeri med markering af eksisterende bygningsdele, der ønskes erstattet af nybyggeri
4. Facader mod Islands Brygge
5. CAD-illustrationer af erhvervsbebyggelsen
6. Perspektivskitse af boligblok og del af erhvervsbebyggelsen langs Islands Brygge

Knud E. Rasmussen

6. Dispensation fra lokalplan nr. 244, "Ydre Nordhavn"

BTU 175/2000 J.nr. 611:196.0003/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Indre Østerbro Bydel ønsker i samarbejde med en lokal borgerarbejdsgruppe at etablere et "strandbad" på et areal syd for Fiskerihavnen i Ydre Nordhavn, som stilles til rådighed til formålet af Københavns Havn.

Arealet er omfattet af lokalplan nr. 244 ("Ydre Nordhavn"), som fastlægger området til havneformål, idet Bygge- og Teknikudvalget dog kan tillade aktiviteter af offentlig/almen karakter, der er forenelige med beliggenheden i et havneområde.

Det ønskede "strandbad" er i modstrid med lokalplanens anvendelsesbestemmelser. Plandirektoratet kan anbefale den fornødne dispensation fra lokalplanen, der vil kunne meddeles uden forudgående naboorientering.

Med skrivelse af 2. marts 2000 fremsender Indre Østerbro Bydel skitseprojekt for et "strandbad" med tilhørende mindre, rekreativt område med placering syd for Fiskerihavnen i Ydre Nordhavn med henblik på Plandirektoratets bemærkninger. Det fremgår, at bydelen ønsker at indlede forsøg til sommer med bademulighed i Svanemøllebugten, og at Københavns Havn stiller arealet vederlagsfrit til rådighed for bydelsrådet og en lokal borgerarbejdsgruppe til etablering af et "strandbad" med et mindre hus for omklædning m.m., idet det er en betingelse fra Havnens side, at den påtænkte benyttelse kan godkendes planmæssigt.

Af den fremsendte skitse fremgår, at "strandbadet" foruden det nævnte rekreative areal vil omfatte anlæg af sandstrand (ikke opfyldning) og en pontonbåret badebro ude i vandet. Det berørte landareal udgør i alt godt 3.000 m² ifølge opmåling på tegningen. Adgang til "strandbadet" foregår via en ny stikvej til Østersøvej, som p.t. er under etablering i forbindelse med igangværende byggemodning af området.

Anlægs- og driftsudgifterne i forbindelse med "strandbadet" vil blive afholdt af bydelsrådet.

Det omhandlede areal er omfattet af lokalplan nr. 244 "Ydre Nordhavn", der er vedtaget af Borgerrepræsentationen den 8. december 1994 og endeligt bekendtgjort den 3. januar 1995. Det er planens hovedformål at fastlægge området til havneformål, herunder muliggøre etablering af produktionsanlæg for bro- og tunnelbyggeri. Herudover har planen en række andre formål, bl.a. at fastlægge placeringen af en ny fiskerihavn og et mindre naturpræget område i sammenhæng hermed ud mod Øresund samt at fastlægge en offentlig passagemulighed langs områdets grænse ud mod Svanemøllebugten.

"Strandbadet" ligger inden for lokalplanens underområde I. I lokalplanens § 4, stk. 1 fastlægges hele området til havneformål. Herunder må området anvendes til produktionsanlæg for bro- og tunnelbyggeri med dertil knyttede funktioner, samt sådanne handels-, lager-, oplags-, transport-, værksteds- og industrivirksomheder med tilhørende administration og lignende, som efter magistratens (nu Bygge- og Teknikudvalgets) skøn har naturlig tilknytning til havnen, f.eks. som følge af et særligt behov for skibstransport. I lokalplanens underområde II må udover ovennævnte formål også etableres fiskerihavn.

Af § 4, stk. 3, fremgår, at magistraten (nu Bygge- og Teknikudvalget) kan tillade, at der etableres sådanne virksomheder af offentlig/almen karakter, der er forenelige med beliggenheden i havneområdet.

Det ansøgte "strandbad" er i modstrid med lokalplanens overordnede anvendelsesbestemmelse, men ligger inden for de muligheder, der er omtalt i stk. 3. Tilladelse forudsætter, at der meddeles dispensation.

Forvaltningen skønner, at dispensation til det ansøgte er af underordnet betydning for ejere og brugere i lokalplanområdet samt naboer i øvrigt og derfor ikke forudsætter den i planlovens § 20, stk. 1, foreskrevne naboorientering, men vil kunne meddeles uden forudgående naboorientering efter reglerne i § 20, stk. 2. Der er herved lagt til grund, at dispensation til "strandbadet" alene gives for en tidsbegrænset forsøgsperiode på to sæsoner, og at "strandbadet" placeres på en mindre del af et i dag, større ubenyttet areal, således at der vil være en vis afstand til de nærmeste nabofunktioner. Mod syd er planlagt et beplantningsbælte, hvorved der skærmes mod den syd for beliggende skrotvirksomhed, Rødovre Jern- og Metalhandel, for enden af Nordsøvej. "Strandbadet" må i øvrigt være indstillet på at affinde sig med de eventuelle gen er i form af støj, lugt og visuelle gener m.m., der følger af beliggenheden i et erhvervshavneområde.

I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 15, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensation ikke er i strid med principperne i planen.

Under henvisning til at det ansøgte "strandbad" må anses som et ønskeligt rekreativt tilbud og endvidere vurderes at tilhøre den type offentlig/almen aktivitet, der er omfattet af lokalplanens § 4, stk. 3, samt at "strandbadet" er en rekreativ funktion, der naturligt og med fordel kan placeres i tilknytning til den fastlagte, rekreative stiforbindelse langs kysten frem til fiskerihavnen og her kan supplere det forudsatte (endnu ikke anlagte) naturområde ud til Øresund, anbefaler forvaltningen, at der meddeles dispensation fra lokalplan nr. 244, § 4, stk. 1, til etablering af et "strandbad på et ca. 3.000 m² stort areal syd for fiskerihavnen på betingelse af,

at indretningen af arealet og udformningen af badebro godkendes af Bygge- og Teknikforvaltningen,

at eventuel bebyggelse til toiletter, omklædning m.v. udføres med udvendig facadebeklædning af sortbejdsede træmaterialer og tagbeklædning af sort tagpap svarende til krav stillet til udformning af bebyggelse på Svaneknoppen, samt

at funktionen ophører ved udgangen af september 2001, med mindre der efter fornyet ansøgning opnås forlængelse af tilladelsen eller denne gøres permanent.

Skrivelse af 2. marts 2000 fra Indre Østerbro Bydel

Skitse til etablering af bademulighed syd for Fiskerihavnen

Lokalplantegning med omhandlede areal til "strandbad" indtegnet

Knud E. Rasmussen

7. Dispensation fra lokalplan nr. 265, "Dampfærgevej" - boligbebyggelse

BTU 172/2000 J.nr. 611:210.0002/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalgets godkender,

Kieler Architects A/S har på vegne af bygherren JM Danmark A/S søgt om tilladelse til at opføre en boligbebyggelse på matr.nr. 945 Østervold Kvarter, der er beliggende ved Amerikakaj mellem Nestlés og Amtsrådsforeningens bebyggelser.

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 265 "Dampfærgevej", som fastlægger, at ejendommen skal anvendes til boliger samt at kollektive anlæg, institutioner eller andre sociale og kulturelle servicefunktioner skal udgøre mindst 5% af bebyggelsens boligetageareal. Endvidere fastlægges, at bebyggelsen skal placeres inden for et nærmere defineret byggefelt, og at gesimshøjden inklusive højden på eventuel trempel skal være ca. 19 m. Tagopbygningen skal være med skrå taghældning som sadeltag eller mansard tag og beklædes med mørke teglsten, naturskifer eller andre materialer med tilsvarende kvaliteter. Lokalplanen rummer mulighed for, at Bygge- og Teknikforvaltningen kan tillade en anden tagudformning og andre materialer, når det er arkitektonisk begrundet.

Projektet afviger fra ovennævnte bestemmelser om omfanget af fællesarealer, placering inden for byggefelt B, samt maksimal gesimshøjde og tagopbygning. Gennemførelse af projektet forudsætter derfor, at der meddeles en dispensation fra lokalplanen.

I forbindelse med naboorienteringen om dispensationerne er indkommet én indsigelse fra Indre Østerbro Bydelsråd. Indsigelsen er refereret og kommenteret under sagsbeskrivelsen.

Kieler Architects A/S har på vegne af bygherren JM Danmark A/S søgt om tilladelse til at opføre det første boligbyggeri i Søndre Frihavns vestlige område.

Projektet omfatter 37 boliger med et samlet etageareal på 5.622 m². Den gennemsnitlige boligstørrelse er på knap 150 m². Der indrettes fællesarealer (beboerrum mv.) på i alt ca. 176 m², svarende til ca. 3 pct. af det samlede etageareal.

Byggegrunden er omfattet af lokalplan nr. 265 "Dampfærgevej", der har til formål at muliggøre en omdannelse fra havneformål til anden bymæssig anvendelse, såsom boliger og serviceerhverv. Boligerne skal bl.a. placeres under hensyntagen til havnebassinets attraktioner. Områdets udvikling skal ske på grundlag af helhedsbetragtninger, herunder skal der etableres en klar bygningsfront mod de omgivende, åbne arealer, og sigtelinier skal sikres gennem området mod havnebassinet. Bebyggelsen skal placeres og udformes, så den respekterer områdets bevaringsværdige og fredede bebyggelse.

I lokalplanens § 3, stk. 4, fastlægges, at kollektive anlæg, institutioner eller andre sociale og kulturelle servicefunktioner skal udgøre mindst 5% af boligetagearealet.

Af lokalplanens § 5, stk. 1, litra b, fremgår, at ny bebyggelse indenfor område I skal opføres inden for byggefelterne A-C som vist på vedlagte bilag 3, at gesimshøjden inklusive højden på eventuel trempel skal være ca. 19 m, og at bygningshøjden ikke må overstige 25 m.

Ifølge lokalplanens § 6, stk. 4 skal tage udformes som sadeltag, mansardtag eller anden form for tagopbygning, der efter Magistratens skøn harmonerer med områdets karakteristiske tagformer. Tage skal beklædes med mørkt farvede teglsten, naturskifer eller andre materialer med tilsvarende visuelle kvaliteter, som harmonerer med de eksisterende tagmaterialer i området.

Tilladelse til at opføre bebyggelsen kræver dispensation fra lokalplanen, idet projektets fællesarealer udgør ca. 3 pct. af boligetagearealet. I forhold til det definerede byggefelt påtænkes bebyggelsen rykket 3 m nærmere havnebassinet. Bebyggelsen udføres med en gesimshøjde på 20 m mod Dampfærgevej og 20,3 m mod havnebassinet. Tagetagen udføres som en tilbagetrukket etage med fladt tag.

Plandirektoratet har i perioden 7.-28. marts 2000 foretaget en høring af de omboende og interessegrupper m.fl. i henhold til Planlovens § 20, stk. 2.

Indenfor høringsperioden har forvaltningen modtaget ét svar fra Indre Østerbro Bydelsråd.

Indre Østerbro Bydelsråd kan ikke tilslutte sig de ønskede dispensationer med begrundelsen, at højere huse og smallere kajarealer vil lukke havnen yderligere af. Bydelsrådet ser ingen grund til at fravige kravene hverken til fællesarealerne eller til tagudformningen.

Endvidere bemærker Bydelsrådet, at beboere på Midtermolen og Indiakaj ikke er hørt, og bemærker, at disse borgere må anses for omfattet af naboorienteringen.

Ved lokalplanens fastsættelse af 5% af etagearealet til fællesarealer er kalkuleret med mindre og dermed flere boliger samt flere beboere. Forskydningen af bebyggelsens placering i forhold til byggefeltet ændrer ikke ved den i lokalplanen fastsatte bredde på havnepromenaden.

Projektets samlede bygningshøjde overholder lokalplanens krav om en maksimal bygningshøjde på 25 m, men det er facadehøjden, som overskrider lokalplanens krav. Overskridelsen udgør 1-1,3 m, hvilket er arkitektonisk og funktionelt begrundet. Denne løsning medfører i 20 m's højde både ubetydelig reduktion og en ubetydelige forøgelse af den visuelle kontakt til havnen. Dispensationerne medfører i princippet ingen yderligere lukning af havnen. Den tilbagetrukne tagetage indebærer nogle særdeles attraktive tagboliger samtidig med, at den udtrykker et nutidigt formsprog, der harmonerer med bebyggelsens arkitektur og det øvrige nybyggeri i området.

Til Bydelsrådets bemærkning om naboorienteringen skal oplyses, at de eksisterende boliger på Midtermolen og Indiakaj ligger i betydelig afstand (over 150 m) fra bebyggelsen. Derudover har Plandirektoratet vurderet - på grund af bebyggelsens beliggenhed mellem Amtsrådsforeningen og den fremtidige karréformede kontorhusbebyggelse - at dispensationerne ikke har reel betydning for beboerne på henholdsvis Midtermolen og Indiakaj, fordi sigtelinierne fra disse boligbebyggelser er blokeret af det eksisterende kontorhusbyggeri.

Kommunen kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Det fremgår af planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 15.

Forvaltningen kan anbefale, at der meddeles de fornødne dispensationer fra lokalplanen med følgende begrundelser:

Projektets fællesarealer (beboerrum mv.) er fordelt med 136 m² i en del af høj kælder mod Dampfærgevej samt en pavillon på ca. 40 m² beliggende ved grundens nordøstlige hjørne ved havnepromenaden. Lokalplanens bestemmelser om 5 pct. af etagearealet til fællesarealer mv. er baseret på kravet om en gennemsnitlig boligstørrelse på mindst 75 m². Bebyggelsens gennemsnitlige boligstørrelse er ca. det dobbelte, hvilket vurderes at medføre relativt færre beboere i bebyggelsen i forhold til en bebyggelse med mindre boligstørrelser. Derfor vurderer forvaltningen de i projektet indeholdte ca. 176 m² fællesarealer svarende til ca. 3 pct. tilstrækkelige til at dække bebyggelsens behov for fællesarealer.

Bebyggelsens placering nærmere havnebassinet vil forbedre udsigten fra boligerne, idet udsigtsforholdene til en vis grad blokeres af det lokalplanlagte. muliggjorte nordligt beliggende kontorhusbyggeri. Derudover forbedres solforholdene på de vestvendte altaner, da der vil være nogen skyggevirkning fra de store genbopakhuse på den modsatte side af Dampfærgevej. Forskydningen af bebyggelsen betyder endvidere, at der mod Dampfærgevej kan etableres parkeringspladser på terræn foran bebyggelsen i stedet for mellem bygningerne. Hermed vil der være udsyn fra Dampfærgevej til havnen.

Fremrykningen af denne bebyggelse vil medføre, at den fremtidige boligbebyggelse i byggefelt A syd for Amtsrådsforeningen bør placeres med samme afstand fra Dampfærgevej. Københavns Havn har i den forbindelse oplyst, at et kommende byggeri her vil blive søgt placeret med samme afstand til Dampfærgevej.

Gesimshøjden mod havnebassinet er 20,3 m over terræn. Bebyggelsens gesimshøjde vil være lidt lavere end gesimshøjden på Amtsrådsforeningens bygning, medens den vil blive 70 cm højere end gesimshøjden på det fremtidige kontorhusbyggeri, som skal opføres på nabogrunden. Overskridelsen er begrundet dels i bebyggelsens etagehøjde, idet denne er på 3 m mod sædvanligt 2,8 m for at forbedre lysforholdene i de dybe boliger, dels i ønsket om at placere kælderetagen over grundvandspejlet.

Projektets tagform og -materialer indgår som en naturlig del af bygningens arkitektoniske helhed. Derudover danner bygningen en arkitektonisk sammenhæng med det kommende kontorhusbyggeri mod nord samt Nestlé-bygningen, som begge er med tilbagetrukket tagetage og fladt tag, udført i zinkmateriale. De tre bygninger vil til sin tid kunne fremstå som en sammenhængende helhed.

1. Situationsplan af bebyggelsen og bebyggelsens sydfacade set i forhold til det fremtidige kontorbyggeri
2. Rumlig afbildning af bebyggelsen set fra Dampfærgevej mod Amtsrådsforeningen og bebyggelsens østfacade, set fra Amerikakaj
3. Lokalplantegning nr. 27.111 visende byggefelter mv.

1. Naboorientering
2. Modtaget indsigelse

Knud E. Ramussen

8. Dispensation fra lokalplan nr. 265, "Dampfærgevej" - krydstogtskibe

BTU 174/2000 J.nr. 611:210.0003/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Københavns havn har ansøgt om dispensation fra bestemmelsen i lokalplan nr. 265 "Dampfærgevej" om, at Amerikakaj kun må anløbes af lystfartøjer og lignende, fordi byggeaktivitet bag Pakhuskaj ved Søndre Frihavns østmole kan betyde, at der her og ved Langeliniekaj ikke er plads til alle de krydstogtskibe, der til sommer vil anløbe København. Dispensation ønskes givet for kajstrækningen nord for Dampfærgevej 10. Der vil blive tale om et begrænset antal anløb i perioden ca. 1. juni til ca. 15. august 2000 af fortrinsvis mindre krydstogtskibe.

Den naboorientering, som forvaltningen har gennemført som led i dispensationsproceduren, har resulteret i 4 henvendelser.

Københavns havn har ansøgt om dispensation fra bestemmelsen i lokalplan nr. 265 "Dampfærgevej" om, at Amerikakaj kun må anløbes af lystfartøjer og lignende. Dispensationen ønskes givet, fordi byggeaktivitet bag Pakhuskaj ved Søndre Frihavns østmole kan betyde, at Havnen har behov for at henvise nogle af de krydstogtskibe, der til sommer vil anløbe København, til andre placeringer end de oprindeligt udsete. Dispensation ønskes givet for kajnumrene 213-219, svarende til kajstrækningen fra nord for Dampfærgevej 10 til nord for nr. 28. Der vil blive tale om maksimalt 10 anløb i perioden ca. 1. juni til ca. 15. august 2000 af fortrinsvis mindre krydstogtskibe - for 3 af de indtil nu kendte 4 anløb, der i forannævnte periode ønskes mulighed for at henvise til Amerikakaj, drejer det sig om skibe med færre end 150 passagerer.

Havnen har i forbindelse med afgivelse af en række supplerende oplysninger understreget, at man tilstræber i størst muligt omfang at bruge Pakhuskaj, idet man i sommerperioden forsøger at koordinere anvendelsen af kajen med byggeaktiviteterne på de bagvedliggende arealer. Anvendelsen af Amerikakaj skal derfor ses som en nødløsning, der så vidt muligt undgås.

Kajarealet er omfattet af lokalplan nr. 265 "Dampfærgevej", bekendtgjort den 20. december 1995. Det bestemmes i § 9, stk. 6, at kajen kun må anløbes af lystfartøjer og lignende. Denne bestemmelse er medtaget for bl.a. at sikre, at de nye bymæssige funktioner langs Amerikakaj, herunder navnlig boliger, i størst muligt omfang beskyttes mod fremtidige miljømæssige gener fra havneområdet.

Benyttelse af kajen til anløb af krydstogtskibe som ansøgt er ikke i overensstemmelse med nævnte bestemmelse i lokalplanen.

Forvaltningen har i perioden 7. til 27. marts 2000 gennemført den i henhold til planlovens § 20, stk. 1, forudsatte naboorientering. I den periode er modtaget de i det følgende omtalte og kommenterede breve med bemærkninger til dispensationsspørgsmålet.

Det gøres gældende, at meddelelse af dispensation fra lokalplanens § 9, stk. 6, om at kajen kun må anløbes af lystfartøjer, vil være i strid med principperne i planen, hvorfor dispensation ikke vil kunne meddeles. Endvidere vurderes de af Bygge- og Teknikforvaltningen anførte betingelser for meddelelse af dispensation ikke at kunne overholdes. Det vil sige, at til- og frakørsel, parkering mv. i forbindelse med skibsanløbene vurderes ikke at kunne foregå uden gene for de bebyggelser, der ligger nærmest anløbsstedet. Endelig ankes over, at lejere/ejere bl.a. på Indiakaj, Midtermolen og Langelinie Allé ikke har været omfattet af naboorienteringen.

Principperne i lokalplanen, er primært udtrykt i lokalplanens formålsbestemmelse (§ 1). Det fremgår heraf, at området fortsat skal fremstå som et havneområde, men under hensyntagen til den byudvikling der foregår i området og med særligt hensyn til at sikre boligerne mod gener fra havneanvendelsen i og uden for området.

Opretholdelsen af de lodrette kajsider og vanddybden muliggør netop, at store lystfartøjer – dvs. fartøjer der ikke anvendes til erhvervsmæssig skibstransport – kan anvises kajplads langs Amerikakaj. Det ses således ikke at være i strid med lokalplanens principper at tillade skibsanløb af større skibe, og når hensynet til bl.a. boliger og anden bebyggelse i området sikres, vil en dispensation til anløb af krydstogtskibe ikke være i konflikt med lokalplanens bestemmelser om den ønskede byudvikling i området.

Det skal fremhæves, at baggrunden for ansøgningen om dispensation er, at de i lokalplan nr. 197 med tillæg nr. 1 ("Søndre Frihavn") anførte muligheder for at anløbe Pakhuskaj i indtil 10 dage om året, begrænses på grund af byggearbejder på Østmolen langs Pakhuskaj, hvorved bemærkes, at der med lokalplan "Søndre Frihavns" bestemmelser er sikret en afstand på ca. 150 m fra krydstogtskibenes placering ved Pakhuskaj til boligbebyggelse, som beskyttelse af boligerne mod gener fra krydstogtskibene.

Dispensationen til anløb af Amerikakaj meddeles således alene som erstatning for Pakhuskaj for sæsonen 2000 i perioden fra ca. 1. juni til ca. 15. august 2000, og i princippet på de betingelser der i øvrigt er gældende for krydstogtskibenes anløb af Pakhuskaj, idet Langeliniekaj fortsat vil være den primære anløbskaj. Der er ikke hermed taget stilling til, hvorvidt der vil kunne opnås dispensation i de kommende år, da dette skal vurderes i relation til de forhold, der da vil være gældende, herunder, at der vil kunne opretholdes den nødvendige sikring af boligbebyggelser mod gener fra krydstogtskibene.

De endnu ubebyggede arealer mellem Dampfærgevej og Amerikakaj skønnes at frembyde gode tilkørsels- og parkeringsforhold for de busser, der skal bringe passagerer til og fra krydstogtskibene, ligesom den beskedne bustrafik foranlediget af skibene vurderes at kunne afvikles uden problemer i T-krydset Dampfærgevej-Kalkbrænderihavnsgade.

Til spørgsmålet om udstrækningen af området for naboorienteringen skal anføres, at de nævnte boligbebyggelser ligger i en afstand af ca. 150 m fra det ønskede anløbsområde. Hermed er der så stor afstand til nærmeste boligbebyggelse, at disse boliger ikke anses at blive berørt af skibsanløbene. Under hensyntagen hertil er de nævnte boligbebyggelser ikke draget med ind i nabohøringen.

Det meddeles i brevet, at Bydelsrådet kan tilslutte sig, at den ansøgte dispensation gives, idet den kun skal gælde for et begrænset tidsrum i sommeren 2000, og under den forudsætning, at der kun er tale om maksimalt 10 anløb af små skibe med under 150 passagerer. Det anføres i brevet, at beboere på Midtermolen og Indiakaj må anses for omfattet af naboorienteringspligten og således burde have været inddraget i det område, hvor naboorienteringen har været udsendt.

Vedrørende spørgsmålet om udstrækningen af området for naboorienteringen skal henvises til bemærkningerne ovenfor.

I brevet protesteres på vegne af ejerne af ejendommen Langelinie Allé 2-54 (Langeliniekaj) mod den planlagte dispensation til flytning af krydstogtskibe fra Langeliniekaj til Amerikakaj. Protesten fremsættes under hensyntagen til de forretningsdrivendes interesse i, at der ikke sker forringelse i kundegrundlaget for de forretninger, der ligger på Langeliniekaj.

Som anført ovenfor, erstatter de ønskede anløb ved Amerikakaj anløb ved Pakhuskaj og ikke ved Langeliniekaj. Som ligeledes nævnt ovenfor bestræber Havnen sig på at koordinere anvendelsen af Pakhuskaj som anløbssted med byggeaktiviteterne på de tilstødende arealer, så henvisning af krydstogtskibe herfra til Amerikakaj alene er en nødløsning. Der er altså ikke tale om at flytte krydstogtskibene fra Langeliniekaj, men om i maksimalt 10 tilfælde ud af formentligt ca. 180 anløb, at supplere de sædvanlige anløbssteder med en placering ved Amerikakaj.

I henhold til planlovens § 19, stk. 1, jf. lokalplanens § 15, kan der dispenseres fra bestemmelserne i en lokalplan, hvis dispensation ikke er i strid med principperne i planen.

Forvaltningen kan anbefale, at der meddeles fornøden dispensation fra lokalplanen begrundet med, at der endnu ikke er opført eller indrettet boliger på Amerikakaj, og at de nærmeste boliger (på Midtermolen og Indiakaj) ligger i en afstand af ca. 150 m fra det ønskede anløbsområde, samt at der er tale om anløb i et begrænset tidsrum.

Plandirektoratet finder dog, at dispensation til de ønskede anløb af krydstogtskibe kun bør gives på betingelse af, at til- og frakørsel, parkering mv. i forbindelse med skibsanløbene kan ske uden gene for de bebyggelser, der ligger nærmest anløbsstederne.

1. Naboorientering af 7. marts 2000
2. Lokalplantegning med anløbsplads for krydstogtskibe indtegnet

1. Modtagne indsigelser

Knud E. Rasmussen

9. Københavnernes Grønne Regnskab 1999

BTU 169/2000 J.nr. 29.0032/99

Miljø- og forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Denne indstilling fremlægges parallelt i Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget.

Der er i år valgt en ny procedure for den politiske behandling af regnskabet. For at gøre det muligt for udvalgsmedlemmerne at tage stilling til regnskabets indhold og valg af indikatorer, fik de to udvalg allerede i december 1999 forelagt et koncept for Københavnernes Grønne Regnskab 1999.

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december 1999 (BTU 486/1999) besluttede udvalget, at konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 1999 med tilhørende miljøindikatorer kunne danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med udarbejdelse af regnskabet – dog sådan at omtalen af rulleskøjter som en handlemulighed udgik.

Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på møde den 6. december 1999 (MFU 179/1999) forvaltningens indstilling om at godkende konceptet med den tilføjelse, at Miljøkontrollen undersøger mulighederne for at opgøre miljøindikatorer for bæredygtighed på lokalt niveau, og undersøger muligheden for, at der udarbejdes en lille folder. Endvidere har et udvalgsmedlem fremsendt en række ønsker til Københavnernes Grønne Regnskab 1999.

Regnskabet vil blive trykt efter behandling af sagen i Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget, hvorefter det vil blive tilsendt udvalgsmedlemmerne.

Det kan i den forbindelse oplyses, at en række af de ønsker, som fremkom i Miljø- og Forsyningsudvalget, er medtaget i regnskabet. Endvidere kan det oplyses, at Miljøkontrollen ikke på nuværende tidspunkt har kunnet fremlægge relevante miljøindikatorer på lokalt niveau.

Med hensyn til udarbejdelse af en lille folder har Miljø- og Forsyningsforvaltningen fundet midler til at udgive en sådan folder.

Endelig skal man oplyse om, at der har været problemer med CO₂ beregningerne, idet der er skiftet beregningsmåde, og at det ikke har været muligt at levere data om luftforureningen med NO² på grund af tekniske problemer på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, og at det har været umuligt at levere data om erhvervsaffald indenfor tidsfristen.

På Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december 1999 besluttede udvalget, at konceptet for Københavnernes Grønne Regnskab 1999 med tilhørende miljøindikatorer kunne danne grundlag for forvaltningens videre arbejde med udarbejdelse af regnskabet – dog sådan at omtalen af rulleskøjter som en handlemulighed udgik.

Miljø- og Forsyningsudvalget tiltrådte på møde den 6. december 1999 forvaltningens indstilling om at godkende konceptet med den tilføjelse, at Miljøkontrollen undersøger mulighederne for at opgøre miljøindikatorer for bæredygtighed på lokalt niveau, og undersøger muligheden for, at der udarbejdes en lille folder. Endvidere har et udvalgsmedlem fremsendt en række ønsker til Københavnernes Grønne Regnskab 1999.

Som bilag til denne indstilling er vedlagt et fortryk til det grønne regnskab. Regnskabet vil blive trykt efter behandling af sagen i Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget, hvorefter det vil blive tilsendt udvalgsmedlemmerne.

Københavnernes Grønne Regnskab vil blive trykt i 9000 eksemplarer på dansk og 2500 eksemplarer på engelsk.

I forbindelse med undersøgelsen af relevante miljøindikatorer på lokalt niveau har Christianshavns andet bydelsregnskab været drøftet mellem Miljøkontrollen og den grønne guide på Christianshavn. Der har vist sig en lang række forklaringsproblemer i forbindelse med sammenligning af indikatorer som energiforbrug- og vandforbrug, affaldsproduktion, trafik m.v. fra år til år på bydelsniveau. For Christianshavn påvirker metrobyggeriet og den store til flytning af institutioner til Holmen i væsentlig grad disse indikatorer.

Da en bydel ikke er statisk har det været umuligt at forklare udsvingene for en række indikatorer. Generelt er der bl.a. problemer med opgørelse af affaldsmængder på bydelsniveau på grund af løbende ændringer i R98 indsamlingsområder for affald. På den baggrund mener Miljø- og Forsyningsforvaltningen, at lokale miljøindikatorer på bydelsniveau kun kan anvendes i forbindelse med udpegning af indsatsområder for bydelens ressourceforbrug.

Miljø- og Forsyningsforvaltningen har endvidere indledt et samarbejde først på året med Indre Nørrebro Bydel om, at udvikle relevante lokale miljøindikatorer i forbindelse med bydelens ansøgning til EU om at fortsætte Økoby-projektet. Desværre har EU udskudt tidsfristen til næste år, men forhåbentlig bliver projektet gennemført.

Hvis ikke det lykkes, vil Miljø- og Forsyningsforvaltningen tage kontakt til SBI (Statens Byggeforsknings Institut) for at drøfte relevante lokale miljøindikatorer for bæredygtighed.

Endvidere fremkom der i Miljø- og Forsyningsudvalget en række ønsker til Københavnernes Grønne Regnskab 1999. Af pladshensyn har det ikke være muligt at medtage alle ønsker, men der er medtaget ønske om at vise udviklingen af grøn energi samt en opfordring til at styrke den vedvarende energi. Endvidere er der medtaget råd om at smide mindre affald ud ved at købe varer med lang levetid, og ligeledes er medtaget anvisninger på, hvor man kan finde oplysninger om miljørigtige materialer. De øvrige ønsker har der enten været skrevet om før f.eks. delebilordningen eller også har datamaterialet ikke været anvendeligt f.eks. undersøgelse af dyrkning af grøntsager i Valby Parken.

Endelig skal man oplyse om, at der har været problemer med CO₂ beregningerne, idet der er skiftet beregningsmåde, og at det ikke har været muligt at levere data om luftforureningen med NO² på grund af tekniske problemer på målestationen på H.C. Andersens Boulevard, og at det har været umuligt at levere data om erhvervsaffald indenfor tidsfristen.

Budgettet for "Københavnernes Grønne Regnskab 1999" er 438.000 kr., som er en stigning på 28.000 kr. i forhold til det vedtagne budget. Stigningen skyldes, at Miljø- og Forsyningsudvalget har vedtaget at udgive en folder med nogle hovedtal fra regnskabet. I budgettet er medregnet udgifter til konsulenter, tekstforfattere, grafikere, oversættere samt trykningsomkostninger m.v. Merforbruget dækkes af Miljø- og Forsyningsudvalget, der i alt betaler 238.000 kr. Bygge- og Teknikudvalgets bidrag er uændret på 200.000 kr.

Fortryk til Københavnernes Grønne Regnskab 1999

Niels Juul Jensen Jens Jacobsen

10. Trafiksanering i Prinsessegade

BTU 168/2000 J.nr. 21162.0003/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Der ønskes udført en trafiksanering af Prinsessegade med følgende formål:

• Der skal skabes større tryghed i trafikken, først og fremmest for områdets fodgængere og cyklister
• Det skal gøres lettere for børn, fodgængere og cyklister at passere vejen
• Prinsessegade skal fortsat fungere som fordelingsvej og busgade uden overflytning af trafik til områdets lokalveje
• Antallet af registrerede uheld skal reduceres fra 5 til højst 4 pr. år
• Antallet af "ekstreme" fartsyndere skal reduceres

Biltrafikken i Prinsessegade er fra 1990 til 2000 steget fra 8.000 til 11.000 køretøjer i døgnet. Over halvdelen af trafikken er gennemkørende. Samtidig er der meget fodgængertrafik på tværs af Prinsessegade - en stor del er børn fra gadens skoler og institutioner.

Vej & Park har i 1999 indgået aftale med Vejdirektoratet om støtte til et projekt, der fremmer trafiksikkerheden og trygheden i Prinsessegade. Projektet er nu udarbejdet i en projektgruppe med deltagelse af såvel Københavns Politi, HT, Vej & Park, Christianshavns lokalråd med flere.

Bygge- og Teknikforvaltningen mener, at der med dette forslag er skabt et projekt med så bred lokal opbakning, som det er muligt, ud fra de mange forskellige interesserede, der har været involveret i arbejdet.

Forslaget til trafiksanering af Prinsessegade indeholder foranstaltninger som 40 km/t hastighedsbegrænsning, hævet kryds, trafikstyret signalanlæg, fortovsudvidelser og heller samt en sikring af, at trafikken ikke søger over i parallelgaden Overgaden oven Vandet.

Københavns Kommune og Vejdirektoratet indgik den 2. marts 1999 aftale om et projekt til "Børns og fodgængeres forbedrede forhold i trafikken" under temaet Trafiksikkerhed. Som emne har Vej & Park valgt sikringen af skolebørnene i Prinsessegade mv. Vejdirektoratets trafikpulje giver økonomisk støtte til projektet.

Til udarbejdelsen af projektet blev der efter sommeren 1999 oprettet en projektgruppe bestående af medlemmer fra Christianshavns Lokalråd, HT, Københavns Politi samt Vej & Park. Gruppen supplerede sig løbende og efter behov med repræsentanter fra statens ejendomsselskab Freja, Holmens Grundejerforening og Vor Frelsers Kirkes Menighedsråd.

Der ligger to skoler i området: Den kommunale Christianshavns Skole og den private Christianshavns Døtreskole samt fem børneinstitutioner med fritidstilbud til skolebørnene. Der er en betydelig trafik til Vor Frelsers Kirke og Christianshavns Gymnasium.

Christianshavns Skole er delt i to afdelinger på hver sin side af Prinsessegade. Begge skoler har små udearealer og benytter andre arealer i området til ophold og idræt. Børnene færdes derfor en del i trafikken og på tværs af Prinsessegade.

Trafikken i fordelingsvejen og busgaden Prinsessegade er stigende. Der kører mange store og tunge køretøjer - blandt andet i forbindelse med, at Christianshavns Skole og områdets fritidsinstitutioner udbygges og istandsættes. Desuden er der en betydelig trafik til Christiania - blandt andet mange taxi og biler, der kører stærkt efter forholdene. Dertil kommer den stigende biltrafik til Holmen, der både omhandler almindelig pendlertrafik og tung arbejdskørsel.

Til baggrund for udarbejdelsen af lokalplan nr. 219 for Holmen udarbejdedes i 1990 vedlagte (bilag 2) måling og beregning af trafikken i området inkl. Prinsessegade. Trafikken blev dengang målt til 8000 køretøjer i døgnet i Prinsessegade ved Vor Frelsers Kirke.

Trafikale undersøgelser fra 1993 indeholder en prognose for udviklingen og fordelingen af trafikken, som senere førte til lokalplan nr. 219, § 3, stk. 3´s bestemmelse om en fremtidig opdeling af trafikken til et udbygget Holmen. Hensigten var at beskytte det gamle byområde og Prinsessegade ved ikke at øge trafikmængden i forhold til de ca. 8000 køretøjer i døgnet i 1990.

Trafikken steg imidlertid i Prinsessegade. I dag (februar 2000) kører der 11.000 køretøjer i døgnet, hvoraf den tunge trafik udgør ca.11%. Selv om middelhastigheden er under 40 km/t og mindre end 5% kører mere end 50 km/t er der på et døgn dog målt en halv snes kørende med hastigheder på mellem 80-120 km/t.

Trafikken mellem Prinsessegade og Holmen var i 1990 4300 køretøjer i døgnet. I februar 2000 er den målt til 6000 køretøjer i døgnet. Til sammenligning kører 2000 køretøjer i døgnet mellem Holmen og Kløvermarksvej. Det vil sige, at tre ud af fire biler fra Holmen kører gennem Prinsessegade.

Der er i år 2000 udført omfattende målinger i Prinsessegade: Vej & Park har udført maskinelle målinger af trafikmængder, hastighed og klassificering af køretøjer ved Vor Frelsers Kirke og nord for Bodenhoffs Plads ved indkørslen til Holmen. Forældrene og børnene er gjort aktive i processen og har suppleret med mere detaljerede manuelle målinger af trafikken i Bodenhoffs Plads, Refshalevej, Overgaden oven Vandet og Skt. Annæ Gade.

Sikkerheden er belyst over en femårig periode fra 1994-1998. Her er registreret 25 uheld: 34 bilister, 3 fodgængere, 9 cyklister og en trafikant på rulleskøjter har været involveret i uheld. 2 bilister, 3 cyklister og 1 fodgænger er kommet til skade. Der er ikke sket uheld med børn på skolevejen i perioden.

Prinsessegade nord for Torvegade har i det meste af 1999 haft kaotiske og meget besværlige trafikale forhold. En varmegravning på størstedelen af strækningen har betydet, at vejen kun har været åben i et ensrettet kørespor. Det har været nødvendigt løbende at omlægge trafikken, så det har givet betydelige gener over store dele af Christianshavn. Forholdene blev først normale igen omkring årsskiftet 1999/2000.

Mens Vej & Park har forberedt projektet til sikring af skolebørnene, måtte der samtidig foretages midlertidige reguleringer af de usædvanlige forhold.

Målet for en trafiksanering er følgende:

• Antallet af registrerede uheld skal reduceres fra 5 til højst 4 pr. år
• Antallet af "ekstreme" fartsyndere skal reduceres
• Der skal skabes større tryghed i trafikken - først og fremmest for områdets fodgængere og cyklister
• Det skal gøres lettere for børn, fodgængere og cyklister at passere vejen
• Prinsessegade skal fortsat fungere som fordelingsvej og busgade uden overflytning af trafik til områdets lokalveje

Det er beregnet, at 4 uheld, hvoraf 1 er med personskade, fjernes ved projektet.

Det forventes, at en del af den nuværende trafik i Prinsessegade inden for de nærmeste år vil blive ledt andre veje ved, at den i lokalplan nr. 219 bestemte bussluse på Holmen bringes til udførelse. I fremtiden skal Kløvermarksvej være adgangsvej for Margretheholm, Nyholm samt Refshaleøen og for den største del af trafikken til Holmen. Busslusen forventes udført efter færdiggørelsen af en ny lokalplan for Holmen, der blandt andet vil fastlægge den endelige placering af busslusen. Den nye lokalplan forventes endeligt vedtaget i efteråret 2000.

Der er en tidsfrist på Prinsessegade-projektet til og med år 2001. Pengene fra Vejdirektoratets pulje skal bruges og afregnes i år 2000. Vej & Park vil søge at udføre hele projektet i år - så vidt muligt i børnenes sommerferie.

Projektgruppen har i efteråret 1999 afholdt 4 møder, som resulterede i følgende skitseforslag til en trafiksanering i og omkring Prinsessegade:

• Der etableres hastighedsbegrænsning på 40 km/t i Prinsessegade fra Torvegade til efter Bodenhoffs Plads. Da dette i en busgade og fordelingsvej kun har få fortilfælde i København, udføres der fartdæmpere til sikring af fartgrænsen og en ombygning af strækningen til synliggørelse af de særlige forhold. Målet er at tage toppen af bilernes hastigheder.
• Til sikring af både overgang og fartdæmpning udføres hævede kryds i fortovsniveau i krydsene ved Bådsmandsstræde og Refshalevej. Til fartdæmpning af trafikken udenfor myldretiderne og til forbedring af trafikafviklingen ændres lysreguleringen ved Skt. Annæ Gade til et trafikstyret "rødt hvile"-anlæg: Det betyder, at når der ikke er trafik, vil signalet stå i rødt i alle retninger og først skifte, når det bliver aktiveret af biler, der kører frem med den tilladte hastighed, af cyklister eller ved fodgængertryk.
• For at undgå kørsel på cykelstien efter Skt. Annæ Gade flyttes køresporet for bilerne fra Torvegade, så det passer med den fortsatte vejføring. Fem parkeringspladser i Prinsessegade mellem Torvegade og Skt. Annæ Gade fjernes, så der bliver plads til, at busstoppestedet ved Sankt Annæ Gade for linie 8 mod Refshaleøen kan flyttes nærmere Torvegade.
• Børnenes vej mellem Christianshavns Skole, boligområdet og fritidshjemmene ved Refshalevej sikres ved en fortovsudvidelse og en helle, hvor den ensrettede Burmeistergade munder ud i Prinsessegade.

Udgiften til projektet er overslagsmæssigt anslået til 1.000.000 kr., der finansieres således:

Tilskud fra Vejdirektoratet 300.000 kr.
Københavns Kommune, Vej & Park 700.000 kr.
I alt 1.000.000 kr. ekskl. moms

Kommunens del af finansieringen afholdes af Vej & Parks driftskonto til færdselsregulerende foranstaltninger.

Københavns Politi, HT og Christianshavns Lokalråd m.fl. er med i projektgruppen.

Samtidig med gruppearbejdet er der sket en stadig orientering af interesserede parter i lokalområdet. Arbejdet er flere gange omtalt i lokalavisen "Christianshavneren" med opfordring til, at beboere og brugere kommenterer projektet. Der er afholdt møde med Vor Frelser Kirkes Menighedsråd. Desuden er projektet drøftet i forbindelse med den nyligt afholdte lokale forelæggelse af Trafikplan Amager.

Udtalelser er modtaget fra Christianshavns Gymnasium og fra flere af fritidshjemmene. Forsvarsministeriets Fæstningssekretariat har for Christiania erklæret sig parat til at drøfte taxa-problemer og parkeringsforhold.

Alle parter er tilfredse med udsigten til en fredeliggørelse af trafikforholdene. Projektet offentliggøres ved en pressemeddelelse i maj måned 2000.

Den midlertidige ensretning i Overgaden oven Vandet udføres delvis på privat fællesvej og her vil grundejerne blive orienteret.

HT linie 8´s linieføring og busstop i forbindelse med Christianshavns Torv og den ny Metro er drøftet og fastlagt i forbindelse med drøftelsen af projektet. Det nuværende busstop i Prinsessegade ved Sankt Annæ Gade flyttes nærmere Torvegade, hvilket tillige er et stort lokalt ønske.

Ved at køre fra Prinsessegade ad Bodenhoffs Plads, Overgaden oven Vandet og Skt. Annæ Gade til Strandgade kan man undgå 3 lyssignaler i Torvegade. Denne uønskede gennemkørsel i Skt. Annæ Gade vil blive modvirket af den ensretning i Overgaden oven Vandet, som efter aftale med Lokalrådet udføres som forsøgsforanstaltning og skal modvirke smutvejskørsel fra Prinsessegade på grund af hastighedsnedsættelsen.

1. Skitseplan
2. 2 stk. oversigtsplaner med trafiktal

Ole Bach

11. Toiletter, informationssøjler og drikkestandere på metroforpladser

BTU 170/2000 J.nr. 2131.0002/95

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget som grundlag for det videre arbejde med udformningen af metroforpladserne godkender,

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 9. februar 2000 et notat af 12. januar 2000 fra Vej & Park om status for projekteringen af de fremtidige metroforpladser. Heraf fremgik det bl.a., at spørgsmålet om toiletter på metroforpladserne samt den endelige udformning af informationssøjlerne vil blive forelagt udvalget, når der foreligger en nærmere afklaring.

Vej & Park har deltaget i en række drøftelser med Frederiksberg Kommune og Ørestadsselskabet om behovet for toiletter på metroforpladserne. Ørestadsselskabet har i den forbindelse fremlagt dokumentation for, at behovet for toiletter på metroforpladserne vil være meget begrænset. På den baggrund finder Bygge- og Teknikforvaltningen, at beslutninger om etablering af toiletter i Københavns Kommune fortsat bør træffes med udgangspunkt i en samlet vurdering af behovene i byen, hvorfor det ikke findes hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at medvirke økonomisk ved etablering af toiletter på metroforpladserne.

På Christianshavns Torv skylder Ørestadsselskabet Københavns Kommune et nyt toilet som erstatning for det toilet, der blev nedtaget i forbindelse med de igangværende anlægsarbejder på torvet. Forvaltningen overvejer i samarbejde med Ørestadsselskabet, hvilken toiletløsning der vil være mest hensigtsmæssig. Vælges der et betalingstoilet, finder forvaltningen, at toilettet bør være af samme type som de handicaptoiletter, AFA JCDecaux opstiller på Gammeltorv og Kultorvet, jf. udvalgets beslutning på mødet den 19. maj 1999 om handicaptoiletter.

For så vidt angår informationssøjlerne ved metronedgangene, så er projektudviklingen nu så vidt, at den foreliggende løsning er klar til at blive produceret som prototype. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at udvalget, med forbehold for ændringer som følge af evalueringen af prototypen, godkender det foreliggende projekt.

I forbindelse med Ørestadsselskabets projektering af metroforpladserne udenfor Ørestaden har forvaltningen fremført et ønske om, at der etableres drikkestandere på forpladserne. Ørestadsselskabet har på den baggrund indvilget i at indarbejde standerne i projekterne men har samtidig meddelt, at selskabet ikke kan påtage sig udgiften til etableringen. Københavns Vand har tilbudt at påtage sig driften af drikkestanderne. På den baggrund indstiller forvaltningen, at standerne etableres på Københavns Kommunes bekostning, og at der findes kassemæssig dækning for de 150.000 kr. som etableringen af 5 drikkestandere koster, indenfor Vej & Parks anlægsramme for 2001.

I Vej & Parks notat af 12. januar 2000 vedrørende status for projekteringen af metroforpladserne uden for Ørestaden, som blev drøftet på udvalgets møde den 9. februar 2000, er der redegjort nærmere for indretningen af den enkelte metroforplads, herunder at der på daværende tidspunkt endnu manglede afklaring af spørgsmålet om toiletter og den endelige udformning af informationssøjlen.

Herudover har spørgsmålet om drikkestandere på metroforpladserne udenfor Ørestaden været drøftet i forbindelse med projekteringen af disse forpladser.

På møder i januar og februar 2000 med Ørestadsselskabet og Frederiksberg Kommune har Vej & Park drøftet Ørestadsselskabets oplæg vedrørende toiletter på metroforpladserne uden for Ørestaden. Ørestadsselskabet tilbød uden beregning i forbindelse med færdiggørelsen af metroforpladserne at fremføre el, vand og afløb til toiletterne, men Ørestadsselskabet ønskede herudover ikke at medvirke økonomisk til etablering af selve toiletterne.

I forbindelse med en detailgennemgang af de enkelte metroforpladser har det vist sig, at det af æstetiske grunde er vanskeligt at finde plads til toiletterne. Hertil kommer, at det mange steder, på grund af de højtliggende betonkonstruktioner, vil være svært etablere toiletterne på selve forpladserne. Nedenfor er situationen for den enkelte metroforplads udenfor Ørestaden nærmere beskrevet.

• Amagerbro Station. Her foreslår Ørestadsselskabet et eventuelt toilet placeret på hjørnet af Blekingegade og Skånegade. Forvaltningen finder ikke placeringen tilfredsstillende set i forhold til betjeningen af den nye plads. Efterfølgende har Ørestadsselskabet, på baggrund af et registreret brug af toiletter på københavnske S-togsstationer, fremlagt en vurdering af mulige toiletbesøg pr. døgn på de kommende metrostationer, jf. bilag 1. Heraf fremgår det, at af metrostationerne udenfor Ørestaden er det kun Nørreport, Kongens Nytorv og Christianshavns Torv, der har forventede toiletsøgende i en størrelsesorden, der alene kunne berettige et toilet. På den baggrund finder forvaltningen, at der ikke er grundlag for, at kommunen bidrager økonomisk til etablering af et toilet ved Amagerbro St.
• Lergravsparkens Station. Her er Ørestadsselskabet ikke fremkommet med forslag til et toilet, da behovet, jf. bilag 1, vurderes at være meget lille, bl.a. fordi metropassagererne her er tæt på slutmålet for deres rejse. Forvaltningen er enig i denne vurdering.
• Christianshavns Torv. Da det ikke har været muligt at finde en acceptabel placering til den oprindelige toiletbygning på grund af dens størrelse, har Ørestadsselskabet foreslået, at der uden omkostning for kommunen etableres et AFA JCDecaux handicaptoilet designet af Norman Foster, jf. bilag 2, ved Christianshavns Kanal.
  
  Bygge- og Teknikudvalget besluttede imidlertid på sit møde den 19. maj 1999 at etablere 2 AFA JCDecaux handicaptoiletter på henholdsvis Gammeltorv og Kul-torvet i et andet design, jf. bilag 3. På den baggrund finder forvaltningen, at vælges der et handicaptoilet på Christianshavns Torv, bør det have samme udform-ning som de øvrige handicaptoiletter, som Københavns Kommune opstiller. Ørestadsselskabet har ingen indvendinger hertil.
  
  Forvaltningen finder imidlertid, at en løsning svarende til den oprindelige toiletbygning, der var indrettet med et dametoilet, et handicaptoilet og et pissoir, vil være den rette for at tilfredsstille publikumsbehovet på torvet.
• Kongens Nytorv. Her foreslår Ørestadsselskabet et eventuelt toilet etableret på hjørnet af Laksegade og Vingårdsstræde. Forvaltningen finder, at denne placering ikke vil tilfredsstille et eventuelt behov for et toilet på pladsen. Da der på torvet findes et nyrenoveret toilet med handicapfaciliteter på Nyhavnssiden, og da der herudover findes publikumstoiletter i de nærliggende stormagasiner, finder forvaltningen, at eventuelle yderligere behov for toiletter på Kongens Nytorv bør indgå i en samlet vurdering af behovene for flere toiletter i Københavns Kommune.
• Nørreport. Ørestadsselskabet har ingen forslag om toilet, idet der allerede forefindes et offentligt toilet på Israels Plads. Herudover vil forvaltningen søge at inddrage toiletspørgsmålet i arbejdet med omlægningen af gadearealet ved Nørreport Station.

For så vidt angår toiletter ved metrostationerne i selve Ørestaden, har Ørestadsselskabet på baggrund af beregningerne i bilag 1 vurderet, at de eneste stationer, hvor det estimerede antal toiletbesøgende pr døgn alene kunne retfærdiggøre etablering af toiletter, er Ørestad City St., Bella Center St. og Universitetet St. (Islands Brygge). Da Ørestadsselskabet finder, at der på en stor skiftestation som Ørestad City St. under alle omstændigheder bør forefindes et toilet, har Ørestadsselskabet indgået aftale med AFA JCDecaux om etablering af et handicaptoilet af typen Norman Foster, jf. bilag 2, således at det står klar ved åbningen at Ørestad City St. for regionaltogstrafik den 1. juli 2000.

Bygge- og Teknikforvaltningen finder, at de estimerede antal toiletbesøgende pr. døgn på metrostationerne i Ørestaden ikke i sig selv kan begrunde en beslutning om, at kommunen bidrager økonomisk til etablering heraf. Forvaltningen finder således, at en beslutning om eventuelt at etablere toiletter på de offentlige arealer i Ørestaden skal træffes på baggrund af en samlet vurdering af behovene for offentlige toiletter i Københavns Kommune.

Forvaltningen finder endvidere, at spørgsmålet om den designmæssige udformning af eventuelle toiletter på metroforpladserne i Ørestaden bør afvente en samlet stillingtagen til byudstyret i Ørestaden. Ørestadsselskabet arbejder således på en designmanual for Ørestaden, som forventes at foreligge inden sommerferien. Denne designmanual vil blive forelagt udvalget til godkendelse.

Udviklingen af informationssøjlen til metroforpladserne er foregået med udgangs-punkt i Knud Holchers vinderprojekt fra konkurrencen "Totem for the Copenhagen Metro".

I projektudviklingen er der lagt vægt på, at metrovartegnet på alle tider af døgnet skal fremstå som en letgenkendelig figur i byen. Om dagen vil søjlens grå glasoverflade diskret reflektere byens liv, og vejrets skiftende karakter vil indvirke på tonen i den metalliske farve. Om aftenen vil søjlen fremtræde med et dybblåt skær, som følge af belysningen bag de små blå gennemlyselige prikker, som ligger i den metalliske glasoverflade.

Informationssøjlen er en 5 meter høj cylindrisk søjle bestående af en overdel af hærdet glas og en sokkeldel i stål, jf. bilag 4. Højden af søjlen er valgt ud fra et synspunkt om, at metronedgangen skal kunne ses på lang afstand uafhængigt af store køretøjer og højden af andet byudstyr, jf. bilag 5.

I overgangen mellem sokkel og overdel er der på 2 modstående sider indbygget en displayenhed, der viser klokken og antal minutter til næste tog i et lysende display, hvis lysstyrke varierer med omgivelsernes belysningsniveau. På søjlens overdel vises foruden metroens logo, stationens navn en strækningsoversigt med stationsnavne og tilsluttende forbindelser, jf. bilag 6.

På displayenheden, der er placeret, så informationerne kan aflæses af såvel siddende som gående, kan der endvidere gennem et trykknapsystem fremskaffes yderligere information. Information om driftsuregelmæssigheder vil fremgå af skærmen, således at man kan træffe beslutning om eventuelt at anvende alternative transportmuligheder uden først at være gået ned på perronen.

Valget af hærdet glas til søjlens overflade øger risikoen for hærværk, men da denne informationssøjle ikke bærer kommercielle reklamer, vurderes fordelene ved at anvende glas at opveje hærværksrisikoen. Endvidere vil glasfladen forholdsvis let kun-ne rengøres for grafitti, og en daglig rengøring vurderes hurtigt at tage modet fra grafittimagere.

I december 1999 rejste Plandirektoratets Byudviklingskontor spørgsmålet om etab-lering af drikkestandere på metroforpladserne udenfor Ørestaden, idet kontoret fandt, at drikkestandere bør være en naturlig del af byudstyret på nyindrettede plad-ser i København. Ørestadsselskabet meddelte, at man fandt forslaget relevant, men at man indenfor forpladsernes projektøkonomi ikke kunne medvirke til finansierin-gen af drikkestanderne. Københavns Vand har oplyst, at indkøb og opstilling af drikkestandere koster ca. 30.000 kr. pr stk, samt at Københavns Vand vil påtage sig driften af dem. Ørestadsselskabet har tilbudt at indarbejde drikkestanderne i projekteringen af metroforpladserne.

På arealerne for de 6 kommende metroforpladser udenfor Ørestaden var det kun på Israels Plads, at der fandtes en drikkestander forud for starten af anlægsarbejderne. Ørestadsselskabet vil skulle betale for retableringen af denne installation. På de 5 øvrige lokaliteter (Kgs. Nytorv, Christianshavns Torv, Amagerbro St., Lergravsparken St. og Universitetet St. (Islands Brygge)) vil der være tale om nyanlæg til en samlet omkostning af ca. 150.000 kr.

Forvaltningen finder, at der bør etableres drikkestandere på de 5 ovennævnte metroforpladser, og at man anvender den af det daværende Stadsarkitektens Direktorat i 1996 udviklede drikkestander, jf. bilag 7 (dog i farven antracitgrå i stedet for den grønne farve, der fremgår af beskrivelsen). Denne drikkestander er i dag opstillet på en række pladser i byen.

Godkender Bygge- og Teknikudvalget forvaltningens indstilling om toiletter på metroforpladserne, etableres der et toilet på Christianshavns Torv uden omkostning for kommunen.

Etablering af drikkestandere på 5 metroforpladser udenfor Ørestaden vil belaste Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3) i 2001 med 150.000 kr. Beløbet er ikke disponeret i den godkendte investeringsplan, men det vurderes muligt at justere planen, så midlerne er til rådighed. En sådan justering vil blive forelagt Bygge- og Teknikudvalget.

Ole Bach

12. Ansøgning om dispensation til ændring af Utterslev gadekær

BTU 158/2000 J.nr. 2141:195.0001/99

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Vej & Park har med brev af 16. marts 2000 søgt om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til ændring af Utterslev Gadekær på Utterslev Torv.

Bygge- og Teknikforvaltningen kan anbefale, at der gives dispensation på vilkår. Udvalgets afgørelse kan af de klageberettigede påklages til Naturklagenævnet.

Vej & Park har med brev af 16. marts 2000 søgt om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3 til ændring af Utterslev Gadekær på Utterslev Torv, således at gadekæret bliver en naturlig del af det nye Utterslev Torv. Ansøgningen er vedlagt som bilag. Der henvises i øvrigt til punkt 6 på udvalgets dagsorden den 22. marts 2000 - omlægning af Utterslev Torv.

Jf. Naturbeskyttelseslovens § 3 må der ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m². Utterslev Gadekærs vandspejl er målt til 900 m² .

Jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 kan amtsrådet i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3. I Københavns Kommune er denne beføjelse tillagt Bygge- og Teknikudvalget.

I ansøgningen nævnes, at kærets brinker mod syd og øst anlægges som skrånende flader, der åbner kæret op og giver adgang helt ned til vandkanten. Variation i vandstanden vil naturligt blive optaget af den skrående flade. Brinken anlægges i græs, marksten, grus eller en kombination heraf. Afgørende for materialevalget er, at det er nemt at vedligeholde og at publikum kan færdes sikkert.

Brinkerne mod nord og vest er stejle brinker og dette ændres ikke. Materialevalget vil enten blive stål, som øvrige kanter på Utterslev Torv eller en faskinekonstruktion i pil.

I projektet er indbygget tiltag, der kan medvirke til at forbedre vandkvaliteten i Utterslev Gadekær. Der opsættes pumpe, der kan recirkulere og ilte vandet. Projektet indeholder forslag om at lede regnvand fra de nærliggende bygninger ud i kæret, men det er usikkert om dette kan gennemføres økonomisk. Der er endvidere forslag om, at indplante f.eks. åkander og dunhammer, når vandkvaliteten tillader dette.

Gadekæret vil blive anlagt således, at vandfladen bliver den samme som hidtil.

Det forventes, at kæret under ændringerne skal tømmes for vand.

• Ændringerne af kæret gennemføres som beskrevet i ansøgningen
• Kæret er tømt for vand i maksimalt 4 uger
• Under projektets gennemførelse begrænses indvirkning på plante- og dyreliv i området mest muligt
• Kærets areal og vandstand forbliver uændret efter projektets gennemførelse

Jf. Naturbeskyttelseslovens kapitel 12 kan Bygge- og Teknikudvalgets afgørelse påklages til Naturklagenævnet.

Klageberettigede er

• adressaten for afgørelsen, Vej & Park
• offentlige myndigheder
• Danmarks Naturfredningsforening
• lokale foreninger og lignende, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentliggjort, hvilket vil ske med en bekendtgørelse i Berlingske Tidende og Politiken samt i områdets lokalblade.

Klagen skal indgives skriftligt til Bygge- og Teknikudvalget, der videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet.

-

Medlemmerne af Det grønne Råd, samt Fredningsnævnet for København, Københavns Vand og Økonomiforvaltningen (8. kontor) har den 6. april 2000 fået denne indstilling til kommentering med frist den 11. april 2000. Eventuelle høringssvar vil blive fremlagt i udvalgsmødet.

Brev af 16. marts 2000 fra Vej & Park med bilag

Jens Jacobsen

13. Forslag til budget 2001 for Bygge- og Teknikudvalget

BTU 176/2000 J.nr. 1410.0013/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

1. Forslag til budget 2001
2. Forslag til investeringsplan
3. Takstbilag
4. Personaleoversigt fordelt på tjenestemænd, BFA'er og øvrige ansatte
5. Redegørelse for opkrævningsgebyr i Bygge- og Teknikforvaltningen

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller endvidere, at Bygge- og Teknikudvalget prioriterer en ønskeliste. Der er udarbejdet bilag med forslag til punkter på ønskelisten.

Økonomiudvalget har på møde den 25. januar 2000 fastlagt rammerne for udvalgenes budgetlægning. Udvalgene skal senest den 1. maj aflevere budgetbidragene til Økonomiudvalget.

Bygge- og Teknikforvaltningens samlede nettoudgifter på de rammebelagte områder er på 1.159.678 tusinde kroner svarende til den fastlagte ramme. Rammen er opdelt på 803.627 tusinde kroner til driftsudgifter og 356.051 tusinde kroner vedrørende anlægsudgifter.

Der er budgetteret med lovbundne udgifter på 21.350 tusinde kroner og finansposter på – 87.625 tusinde kroner.

Der gives en samlet bevilling for hvert af de 4 områder. Bilagene viser endvidere den forventede fordeling af bevillingerne på institutioner og IM-konti.

Økonomiudvalget har på møde den 25. januar 2000 fastlagt rammerne for udvalgenes budgetlægning. Udvalgene skal senest den 1. maj aflevere budgetbidragene til Økonomiudvalget.

Budgetmaterialet til Økonomiforvaltningen består af en angivelse af bevillinger med tekstbemærkninger, investeringsoversigt, takstbilag, personaleoversigt samt en redegørelse for opkrævningsgebyrer i forvaltningen.

Der er endvidere vedlagt bilag med forslag til punkter, der optages på udvalgets ønskeliste.

Den forudsatte Fordeling af den rammebelagte driftsbevilling og den rammebelagte anlægsbevilling er vist i nedenstående tabel.

Der henvises til de vedlagte bilag for en nærmere gennemgang af budgettet.

Budgetforslag for Bygge- og Teknikudvalget

Investeringsoversigt

Takstbilag

Personaleoversigt

Redegørelse for opkrævningsgebyrer i Bygge- og Teknikforvaltningen

Punkter til Bygge- og Teknikudvalgets ønskeliste

Redegørelse for ændringer i materialet i forhold til budgetseminaret

Opstilling som anvendt på budgetseminaret

Jens Jacobsen

14. Forslag til beslutning fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø) vedrørende bopælspligten

BTU 164/2000 J.nr. 015.0206/00

"Forvaltningen pålægges at indskrive krav i alle nye lokalplanforslag om at boliger skal være helårsboliger.

Forvaltningen pålægges at udarbejde tillæg til eksisterende lokalplaner, der stiller krav om at boliger skal være helårsboliger.

I flere sager om nybyggeri har det vist sig, at dyre, attraktive boliger – bl.a. på havnefronten – kan sælges uden bopælspligt, således at de kan anvendes som firmaboliger eller sommerboliger for udlandsdanskere.

Enhedslisten finder det principielt forkert, at nye attraktive boliger beboes af mennesker, der ikke betaler skat i byen. Af svaret på spørgsmål om bopælspligt af 9. marts 2000 fremgår det, at kommunen har mulighed for at sikre sig mod, at nyopførte boliger anvendes til andet end helårsbeboelse. Dette forslag vil sikre, at der i alle nye samt alle eksisterende lokalplaner vil blive indskrevet krav, der sikrer dette.

Såfremt udvalget ønsker en dispensationsmulighed, kan det indskrives, at Bygge- og Teknikudvalget under nærmere angivne betingelser vil kunne tillade en anvendelse til midlertidig beboelse.

Såfremt et flertal mener, at det er "besværligt" at lave tillæg til samtlige eksisterende lokalplaner, kan man begynde med lokalplaner omfattende havnefronten og indre by".

Brev af 30. marts 2000 fra MB Mikkel Warming (Ø) og MB Jens Kjær Christensen (Ø)

15. Redegørelse vedrørende udarbejdelse af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd"

BTU 167/2000 J.nr. 611:156.0001/98

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller nærværende redegørelse om udarbejdelse af supplerende lokalplan for område II i lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd" til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

Det fremgår af lokalplan nr. 303, at opførelse af ny bebyggelse inden for området syd for Axel Heides Gade (område II) forudsætter, at der ved supplerende lokalplan er fastlagt principielle byggefelter. I den forbindelse ønskes før udarbejdelsen af et lokalplanforslag udvalgets stillingtagen til de under sagsbeskrivelsen beskrevne særlige problemstillinger vedrørende bebyggelsesprincipper, placering af boliger og parkeringsforhold.

Lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd" er udarbejdet for at muliggøre en omdannelse af den tidligere Dansk Sojakagefabriks arealer til et blandet bolig- og erhvervsområde begyndende med området mellem Sturlasgade og Axel Heides Gade (område I) og senere området syd for Axel Heides Gade (område II), hvor nybyggeri forudsætter tilvejebringelse af supplerende lokalplan. Da DS Industries Aps (DSI) nu har afhændet væsentlige dele af område I har PLH arkitekter på selskabets vegne anmodet om, at der udarbejdes en supplerende lokalplan med udgangspunkt i en principiel bebyggelsesplan, der er i overensstemmelse med de i lokalplan nr. 303 fastlagte rammer, bortset fra, at Axel Heides Gade er forskudt ca. 16 m mod syd på grund af bevaring af nogle industribygninger i område I. I forhold til de bebyggelsesregulerende bestemmelser for område I ønskes der visse lempelser.

Forvaltningen kan anbefale, at lokalplanarbejdet iværksættes på dette grundlag, idet der dog stilles spørgsmål ved den viste placering af boligerne, ligesom det bemærkes, at der er forskellige vej- og miljøforhold, der skal belyses nærmere.

PLH arkitekter har på vegne af DS-Industries Aps (DSI) med brev af 6. marts 2000 anmodet om, at der udarbejdes supplerende lokalplan for område II under lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd". Lokalplanens område I og II omfatter de tidligere arealer under Dansk Sojakagefabrik samt foranliggende kajarealer og udgør tilsammen den såkaldte Havnestad. DSI har p.t. solgt grundarealer inden for område I svarende til ca. 80 pct. af byggerummeligheden, hvilket er baggrunden for, at man nu er klar til at fortsætte oprensningen af undergrunden inden for område II med henblik på efterfølgende udbygning af dette område. Lokalplantillægget forudsættes principielt at overholde generelle bestemmelser fastlagt i lokalplanen samt bestemmelser svarende til de specifikke bestemmelser for område I. Der ønskes dog visse justeringer og lempelser.

Lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd", der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 14. januar 1999, fastlægger rammer for den samlede omdannelse af området, jf. bilag A. Område I og II, der omfatter de ovenfor nævnte arealer, fastlægges til boliger og serviceerhverv. Område III og IV, der omfatter eksisterende industriområder beliggende ud til Artillerivej, fastlægges overvejende til serviceerhverv. Lokalplanen indeholder kun detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser for område I, jf. bilag B.

Område I og II er planlagt i sammenhæng. Det fastlægges, at mindst 70 pct. af etagearealet inden for område I, der udbygges først, og som grænser op til bolig- og institutionsområder, skal anvendes til boliger. For område II fastlægges, at mindst 35 pct. af det maksimale etageareal skal anvendes til boliger, der fortrinsvis skal placeres på kajarealet og langs 3 nye vandbassiner.

Bebyggelsesprocenten for det samlede lokalplanområde må ikke overstige 110. Bestemmelsen er på baggrund af bolig- og erhvervsfordelingen udmøntet for område I og II i maksimale bebyggelsesprocenter på henholdsvis 100 og 120.

Eksisterende vejlinier mod Sturlasgade, Kigkurren, Artillerivej og Drechselsgade opretholdes. Mod gaden Islands Brygge nord for Axel Heides Gade opretholdes den østlige vejlinie, og gaden fastlægges i en bredde af 16,5 m. Placering og profil på den syd for liggende strækning inden for område II skal fastlægges i den supplerende lokalplan.

Axel Heides Gades placering og profil med en bredde af 40 m er fastlagt. Tilslutningen til Artillerivej skal udformes med en samlet ind- og udkørsel. Tilslutningen til gaden Islands Brygge kan udformes som en rundkørsel med en diameter på omkring 40 m. Et andragende om bevaring af bebyggelse inden for område I beliggende på hjørnet af Islands Brygge og Axel Heides Gade er p.t. til behandling i forvaltningen. Bevaringen forudsætter visse dispensationer fra lokalplan nr. 303 og vil, hvis meddelelse hertil gives, bl.a. medføre, at Axel Heides Gade flyttes ca. 16 m mod syd, jf. den samtidige indstilling om bemyndigelse vedrørende ønskede dispensationer fra Lokalplan nr. 303 "Islands Brygge Syd".

Den interne trafikbetjening skal inden for område II ske ved udlæg og anlæg af private fællesveje fra henholdsvis Axel Heides Gade og Drechselsgade. De interne veje i området skal fastlægges i den supplerende lokalplan.

Over havneløbet kan der under hensyntagen til besejlingsforholdene etableres en gang- og cykelbro med forbindelse til Fisketorvet og Dybbølsbro. Broens placering er principielt angivet. Den nærmere placering og udformning af stiforbindelser gennem område II til broen skal fastlægges i den supplerende lokalplan.

Friarealet skal indenfor hele lokalplanområdet være af størrelsesordenen 60 pct. af boligetagearealet, 15 pct. af erhvervsetagearealet og 100 pct. af etagearealet til børneinstitutioner. Til friarealet medregnes den grønne kile i område I, vandbassiner i område II samt promenader og stier. Udformningen og den præcise placering af de tre vandbassiner i område II skal fastlægges i den supplerende lokalplan. Bassinet nærmest havnen forudsættes at kunne besejles.

Parkeringsdækningen skal være af størrelsesordenen 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal. Inden for område I og II må højst 2/3 af parkeringsdækningen anlægges på terræn. Placeringen af terrænparkeringen inden for område II er forudsat angivet i den supplerende lokalplan.

Langs havneløbet skal der anlægges en promenade for fodgængere og cyklister i en bredde af ca. 12 m. Promenaden skal gives en bymæssig udformning. Der skal i den supplerende lokalplan tages stilling til promenadens udformning i forbindelse med det åbne vandbassin nærmest havnen.

Langs gaden Islands Brygge skal der anlægges et areal med træer og offentlig tilgængelig gangsti på grusbefæstelse. Placering og udformning af stianlægget inden for område II skal fastlægges i den supplerende lokalplan.

For friarealerne på kajarealet i øvrigt gælder, at de skal gives en urban karakter og skal anlægges med plæner og pladsdannelser. Specielt skal arealet i forlængelse af Axel Heides Gade udformes som en markant plads som afslutning på alleen.

For område I fastlægges principielle byggefelter med detaljerede bestemmelser om, at bebyggelsen mod Axel Heides Gade og om hjørnerne mod de tilstødende veje skal opføres som sluttet bebyggelse i vejlinien. Mod Islands Brygge skal bebyggelsen opføres i den østlige vejlinie i sammenhængende enheder hver med facadelængder på mindst 50 m og højst 100 m. Mod de øvrige veje skal bebyggelse opføres i sammenhængende enheder hver med facadelængder på mindst 25 m og højst 100 m. Mod den grønne kile kan bebyggelsen dog opføres som punkthuse. En bygning langs Sturlasgade og to bygninger på havnefronten fastlægges som bevaringsværdige. Efter at de to bygninger på havnefronten er ombygget til boliger, kan der på det mellemliggende areal opføres en ny bygning til boliger eller erhverv.

I nybyggeriet må husdybden ikke overstige henholdsvis ca. 12 m for boligbebyggelse, ca. 15 m for erhvervsbebyggelse og ca. 18 m for punkthuse. Bebyggelsen skal opføres i 4-6½ etage. Gesimshøjden må ikke overstige ca. 21 m og bygningshøjden ikke ca. 25 m. Tagetagen kan udformes traditionelt eller som tilbagerykket etage. Vedrørende bebyggelsens ydre fremtræden er særligt fastlagt, at facader mod Islands Brygge, Axel Heides Gade og Artillerivej fortrinsvis skal udføres i teglsten med blank eller pudset overflade eller i beton med en bearbejdet overflade. Karnapper og altaner m.v. mod disse gader skal udformes således, at de indgår som integreret del af bygningskroppen. Facader mod interne veje og mod gårdrum kan udformes med fortrinsvis lette facadepartier af glas, metal, træ m.v. med henblik på at skabe god visuel sammenhæng mellem boliger og friarealer. For de bevaringsværdige bygninger er der fastlagt indi viduelle detaljerede bestemmelser om den ydre fremtræden.

Inden for område II forudsætter opførelse af ny bebyggelse generelt, at der i supplerende lokalplan fastlægges principielle byggefelter, samt andre mere detaljerede bebyggelsesregulerende bestemmelser.

PLH arkitekter har som grundlag for et forslag til lokalplantillæg fremsendt den som bilag C vedlagte situationsplan. Udgangspunktet for bygherrens andragende er den samlede bebyggelsesplan med dertil knyttede bebyggelsesmæssige intentioner præsenteret i DSI' Designguide af maj 1998, der for så vidt angår lokalplanens område II er blevet viderebearbejdet.

På situationsplanen (bilag C) er angivet en bebyggelsesplan bestående af overvejende længehuse beliggende med enten facade eller gavl i vejlinie. Det er i princippet denne bebyggelse, andrager ønsker opført. De cirkelrunde angivelser på kajarealet angiver, at man ønsker den eksisterende Bønne Silo bevaret og ombygget. Man ønsker dog ikke bebyggelsesplanen for detaljeret fastlagt, idet muligheden for at kunne imødekomme et bredere spekter af ønsker fra potentielle interessenter ønskes opretholdt. De skraverede byggezoner angiver således den frihedsgrad, man ønsker at kunne operere inden for. Konkret ønskes samme bestemmelser om facadelængder som i område I. De fastlagte husdybder for henholdsvis boliger og erhverv på 12 m og 15 m foreslås øget til 15 m og 18 m med mulighed for ved sammenbygning af bygninger med "atrier" og lignende at kunne øge husdybden. Her udover ønskes den maksimale gesimshøjde øget fra ca. 21 m til ca. 24 m og bygningshøjden fra ca. 25 m til ca. 26,5 m for dels at muliggøre placering af parkering i høj kælder dels at imødekomme en generel tendens til større etagehøjder i erhvervsbebyggelse.

Ved markering med bogstaverne B og E er det angivet, hvorledes man ønsker at fordele boliger og erhverv.

Vedrørende vejforhold, parkering og friarealer angives et hovedanslag, som ikke er endeligt bearbejdet.

Boliger inden for område II skal ifølge lokalplan nr. 303 som nævnt fortrinsvis placeres på kajarealet samt langs vandbassinerne. I selskabets forslag placeres boligbebyggelserne, bortset fra en del af bebyggelsen nærmest naboejendommene i øst, med udsigt over enten havneløbet eller vandbassinerne, hvorved intentionen om en attraktiv placering for de fleste boligers vedkommende er søgt imødekommet. Af den samlede rummelighed på godt 107.000 m² skal mindst ca. 37.500 m² være boliger. På kajarealet er der vist i alt 26.800 m² bebyggelse, hvoraf 9.800 m² er boliger.

Forvaltningen finder det ønskeligt, at en større del af byggemulighederne langs havnefronten anvendes til boligformål, ligesom placeringen af boliger mod industriejendommene i øst er uheldig såvel miljømæssigt som visuelt, eftersom det ikke er videre sandsynligt, at virksomhederne forsvinder inden for en overskuelig årrække. Miljøkontrollen anførte ved høringen i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan nr. 303 i 1998, at én af ejendommene på den sydlige strækning af Artillerivej, - en autolakeringsvirksomhed i virksomhedsklasse 3-4 med afstandskrav på 50-100 m - vurdereres at kunne være til gene for boliger inden for lokalplanens område II. På kajarealet ca. 60 m syd for lokalplanområdet ligger "Unicon Beton", der i 1998 blev vurderet som virksomhedsklasse 5 med afstandskrav på 150 m. En stor del af de sydlige byggefelter ligger inden for denne afstand og kan ikke u middelbart anvendes til boliger. I forbindelse med lokalplanarbejdet vil virksomhederne blive vurderet igen for at fastslå, om forholdene er ændrede.

Med hensyn til de ønskede frihedsgrader for bebyggelsens højde og dybde, er det forvaltningens vurdering, at lempelserne for så vidt angår erhvervsbebyggelse ikke ligger udover, hvad der er acceptabelt, og hvad der i øvrigt gives tilladelse til i andre byudviklingsområder. En husdybde på 15 m i boligbebyggelse som foreslået medfører for lejligheder under ca. 100 m² typisk uhensigtsmæssigt smalle, mørke lejligheder, og dispensationen bør derfor være betinget af boligstørrelser på mindst 100 m² i normaletager.

Den angivne bebyggelsesplan er som nævnt en viderebearbejdning af den oprindelige bebyggelsesplan og indeholder efter forvaltningens opfattelse såvel byarkitektoniske som bebyggelsesmæssige kvaliteter. Især skal fremhæves den fortsatte bygningsfront langs gaden Islands Brygges østside og de fritliggende gavlvendte bygningskroppe på kajarealet samt variationerne omkring vandbassinerne.

Bevaring af Bønne Silo, der består af to runde siloer hver med en diameter på ca. 25 m, kan som en pendant til Wennberg Silo på den anden side af Axel Heides Gade efter forvaltningens opfattelse forstærke understregningen af området visuelt og kulturhistorisk, uden at det dog vurderes at være af afgørende betydning. Bønne Silo er knap så høj som Wennberg Silo og kan indrettes med 12 etager. Siloens arkitektoniske kvaliteter er ikke på højde med Wennberg Siloens, og dens indretningsmuligheder er ikke så oplagte. Bevaring bør derfor gøres betinget af såvel en overbevisende arkitektonisk bearbejdning af facaderne som indretning med store, attraktive boliger. Forvaltningen finder det hensigtsmæssigt alternativt at muliggøre nybyggeri efter samme regler som for området i øvrigt.

En af planens kvaliteter er bygningernes placering med udsyn mod havneløbet, hvilket imidlertid samtidig indebærer, at området kan blive ret forblæst på grund af de ofte forekommende vindretninger fra vest/sydvest, der er vandsiden.

De angivne byggezoner er efter forvaltningens opfattelse ikke tilstrækkelige til at sikre, at den samlede udbygning sker på en hensigtsmæssig måde og således, at området efter endt udbygning vil fremstå med det tilsigtede helhedspræg. Udover at bebyggelsesplanen bør indgå i lokalplanen som eksempel på en mulig udformning, er det derfor forvaltningens opfattelse, at bestemmelserne om placering i vejlinie og facadelængder bør suppleres med bestemmelser, der præciserer de bebyggelsesplanmæssige intentioner, f.eks. i form af markering af positioner, der skal bebygges. Herved sikres væsentlige kvaliteter i områdets udbygning samtidig med, at en væsentlig fleksibilitet opretholdes.

Med hensyn til det tilsigtede helhedspræg finder forvaltningen, at bebyggelsen langs Axel Heides Gade arkitektonisk og materialemæssigt bør tilpasses bebyggelsen på nordsiden af gaden, men at bebyggelsen i område i øvrigt vil kunne gives en anden udformning og et andet materialevalg m.v. end forudsat i område I.

Der mangler en nærmere bearbejdning af krydset mellem gaden Islands Brygge og Axel Heides Gade. Desuden skal Islands Brygge, de interne veje, forløbet af diverse stiforbindelser og udformning af vandbassinerne afklares i forbindelse med det videre lokalplanarbejde. Det samme gælder den på situationsplanen angivne pladsdannelse ved Drechselsgade, der delvis ligger uden for lokalplanområdet.

På situationsplanen er angivet ca. 700 parkeringspladser på terræn svarende til ca. 2/3 af parkeringsdækningen i overensstemmelse med bestemmelser i lokalplan nr. 303. På kajarealet, hvor der er vist 26.800 m² bebyggelse, er angivet 168 parkeringspladser. Forvaltningen finder det uheldigt, at kajarealet i så stort omfang anvendes til parkering frem for rekreative formål og skal foreslå, at der i den supplerende lokalplan optages en bestemmelse om, at der på kajarealet sker yderligere begrænsning af terrænparkering f.eks. svarende til 1/3 af parkeringsdækningen i forhold til etagearealet af det planlagte byggeri på arealet (90 pladser).

Endelig skal bemærkes, at også den sydlige del af område I inddrages i lokalplantillægget, idet flytningen af Axel Heides Gade får betydning for de i dette område fastlagte byggefelter udover bebyggelsen på hjørnet af gaden Islands Brygge og Axel Heides Gade, jf. den samtidige indstilling herom.

A Lokalplantegning nr. 27.239, dateret juli 1998

B Lokalplantegning nr. 27.240, dateret juli 1998

C Situationsplan udarbejdet af PLH arkitekter, dateret 30. marts 2000

Knud E. Rasmussen

16. Redegørelse om udarbejdelse af forslag til ny lokalplan og kommuneplantillæg "Holmen"

BTU 165/2000 J.nr. 611:138.0010/00

Nærværende redegørelse fremsendes hermed til drøftelse i Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget med henblik på iværksætning af arbejdet med forslag til lokalplan "Holmen" til erstatning for den gældende lokalplan nr. 219 med tillæg 1 og 2 samt tilhørende forslag til kommuneplantillæg.

Det tilstræbes, at forslagene til lokalplan og kommuneplantillæg vil kunne forelægges udvalgene i maj 2000 med henblik på vedtagelse i Borgerrepræsentationen inden sommerferien.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 21. oktober 1998 det videre lokalplanarbejde på Holmen. Forvaltningen foreslog en forenklet områdeopdeling og fandt det ønskeligt, at der i stedet for yderligere lokalplantillæg udarbejdes en ny samlet lokalplan for Holmen. Da det kan konstateres, at Freja ejendomme A/S, der har overtaget salget af Holmen fra Forsvarets Bygningstjeneste, nu har afhændet størstedelen af Holmen, har forvaltningen meddelt selskabet, at man finder det ønskeligt, at der tilvejebringes en ny samlet lokalplan for Holmen til endelig vedtagelse ved årsskiftet i indeværende år. En sådan lokalplanlægning vil fremme områdets bymæssige omdannelse og lette byggesagsbehandlingen, herunder udstykning og etablering af friarealer samt parkeringsløsninger. Det er en forudsætning for dette lokalplanarbejde, at de enkelte grundejere fremkommer med deres byggeønsker. < /P>

Der foreligger konkrete skitseprojekter til ny bebyggelse eller omdannelse af eksisterende bebyggelse for såvel Schifters Kvarter, hvor der skal opføres andelsboliger, som for Motortorpedobådshallen, der indrettes til boliger og parkering, mens eksisterende bebyggelse indrettes til boliger og erhverv på den vestlige del af Frederiksholm. For Quintus Bastion er der udarbejdet en helhedsplan omfattende erhverv i eksisterende bygninger, rekreative funktioner i nyt byggeri samt etablering af en marina. For Dokøen er der på den nordlige del foreslået oprettet et reparationsværft for ældre skibe, hvor tørdokken og kranerne genbruges. På den øvrige del af Dokøen foreligger der ikke et konkret projekt, og udviklingen af Dokøen i sin helhed skal bl.a. vurderes i relation til nedennævnte fokusområde.

Lokalplanen forudsætter, at der vedtages et tillæg til kommuneplanen, da helhedsplanen for Quintus Bastion er i strid med kommuneplanens rammer, for så vidt angår anvendelsen.

Det har endvidere betydning for planovervejelserne, at Københavns Kommune i sommeren 1999 indledte et samarbejde med Københavns Havn, Freja ejendomme A/S og Miljø- og Energiministeriet om retningslinier for kvalitetsbyggeri i Københavns Havn. Samarbejdet har udpeget en række fokusområder, hvor særlige planlægningsmæssige overvejelser vil blive gennemført. Et af fokusområderne omfatter den centrale del af havnen omkring Kvæsthusbroen, Dokøen og Christiansholm. For Dokøens vedkommende tages der udgangspunkt i den gældende rammelokalplan for Holmen, der fastlægger den primære arealanvendelse til boligformål. For Christiansholms vedkommende overvejes forskellige anvendelser, selv om området lokalplanmæssigt er fastlagt til en blanding af boliger og serviceerhverv med 50 pct. boliger.

Lokalplanen tager udgangspunkt i den rummelighed og den fordeling af anvendelsen med mindst 50 pct. boliger, der er fastlagt for de centrale dele af Holmen i den gældende lokalplan, men der lægges op til, at opdelingen i 13 underområder udgår. For de enkelte dele – bortset fra Dokøen, Christiansholm og Margretheholm – forudsættes der fastlagt bebyggelsesplaner. Der skal tages stilling til spørgsmålet om spærring af Danneskiold-Samsøes Allé, vejbetjeningen af de enkelte ejendomme samt fastlæggelse af en cykelrute gennem området. Desuden foreslås der fastsat bestemmelser om det maksimale omfang af parkering på terræn, ligesom det overvejes at fastlægge parkering på såvel terræn som i konstruktion helt eller delvis som fællesanlæg. I det videre lokalplanarbejde skal der desuden tages stilling til den nærmere anvendelse af den rekreative del af Arsenaløen, der for ventes afhændet til kommunen, herunder muligheden for at opføre en sportshal.

Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet den 21. oktober 1998 det videre lokalplanarbejde på Holmen bl.a. på baggrund af ønsker fra det statslige ejendomsselskab Freja ejendomme A/S om justeringer af etageareal og anvendelse mellem de i lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1 fastlagte 13 underområder. Forvaltningen foreslog en forenklet områdeopdeling og fandt det ønskeligt, at der i stedet for yderligere lokalplantillæg udarbejdes en ny samlet lokalplan for Holmen.

På baggrund af ovennævnte redegørelse er der meddelt dispensationer til bl.a. udvidelse af arkitektskolen i eksisterende bygninger samt indgået aftaler på betingede skøder om afhændelse af underområderne FR-1 og FR-3 og FR-4 til ejendomsselskabet Norden, DO-1 til Byggeselskab Mogens de Linde, DO-2 og DO-3 til A.P Møller og hustru M.C. Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål, FR-6 (Schifters Kvarter) til Kuben samt FR-7 (Motortorpedobådshallen) til Motortorpedobådshallen, Holmen APS. Ved dispensationer og salg er det sikret, at den samlede fordeling af anvendelsen er i overensstemmelse med lokalplankravet om mindst 50 pct. boliger. Med ovennævnte salg er hovedparten af Holmen solgt, og det er kun et areal med en tidligere maskinhal på Frederiksholm, rekreative dele af Arsenaløen, Trekantgrunden ved Prinsessegade og Margretheholm, som ikke er afhændet.

Forvaltningen har på den baggrund ved årsskiftet meddelt Freja ejendomme, at man er indstillet på og finder det ønskeligt, at der tilvejebringes en ny samlet lokalplan for Holmen til endelig vedtagelse i indeværende år. Med henblik herpå er der afholdt en række møder med Freja ejendomme samt grundejerne for at tilvejebringe et samlet plangrundlag. Der foreligger konkrete byggeønsker for Schifters Kvarter, Motortorpedobådshallen og Nordens ejendomme, mens der for Dokøen endnu ikke foreligger et samlet projekt.

Holmen består af Arsenaløen, Christiansholm, Frederiksholm, Dokøen, Nyholm, Margretheholm og dele af Christianshavns Vold med bastionerne Quintus, Quinti Lynette og Charlotte Amalie.

Holmens bygninger er struktureret omkring den centrale og gennemgående Danneskiold-Samsøes Allé. På tværs af Danneskiold-Samsøes Allé findes et antal veje, og heraf er især Philip de Langes Allé væsentlig, idet den har aksial forbindelse tværs over havneløbet til Amaliehavens anlæg og videre gennem Amalienborg til Marmorkirken.

Bebyggelsesstrukturen på Holmen kan i plan forekomme stram og formalistisk. Dette indtryk blødes dog op af stedets grønne karakter, som er et vigtigt supplement til de store kvaliteter og variationer, der findes i byrummenes præcise afgrænsninger og underdelinger, som yderligere understreges og forstærkes af de arkitektoniske kvaliteter, der præger en stor del af bygningsmassen.

Bebyggelsen er domineret af lange og sluttede bygningskroppe, placeret så de flankerer hovedstrøget, Danneskiold-Samsøes Allé, og de smalle kanaler, Takkeloftsgraven/Magasingraven og Snedkergraven. Bebyggelsen i mellem de langsgående bygninger er placeret enten parallelt med eller vinkelret herpå. Dette princip brydes kun ved kanonbådsskurene, der har deres helt egen struktur placeret vinkelret på vandkanten mod Erdkehlgraven.

Den eksisterende bebyggelse er udformet med få dekorative elementer som til gengæld ofte repeteres i hele bygningens facadelængde. På en række bygninger er de enkelte facadeelementer præget af markante, store og ensartede vinduesåbninger, som gentages i en præcis rytme, hvorved bygningens fagdeling tydeliggøres. Et gennemgående tema er store og ubrudte tagflader bortset fra enkelte steder med pakhuskviste med luger, som ses for eksempel på hovedmagasinet. De modernistiske huse og den nyeste bebyggelse er kendetegnet ved flade tage, og enkelte haller på Holmen har store, buede tage. Flere bygninger har en vandret opdeling, der markerer et skift i facademateriale eller på anden måde i udformningen af bygningens øverste etage.

Den gennemgående materiale- og farveholdning er ligesom bebyggelsesstrukturen præcis og enkel. De væsentligste facadematerialer er sortgule tegl eller træ, som oftest er sort eller som ved udbygningen af Filmskolen og Rytmisk Musikkonservatorium i ubehandlet cedertræ. Tagfladerne er i hovedreglen sorte og kan være i forskellige materialer; tegl, tagpap eller skifer. Enkelte mindre tilbygninger har zinktag.

I marts 1993 besluttede regeringen at nedsætte "Udvalget vedrørende salget og udviklingen af Holmen" med repræsentanter for stat, kommune og private erhvervsvirksomheder. Udvalgets arbejde blev afsluttet med udsendelse af en afsluttende rapport i marts 1998. De videre forhandlinger om salget af de resterende arealer er overgået fra Forsvarets Bygningstjeneste til det statslige ejendomsselskab "Freja ejendomme A/S".

Københavns Kommune indledte i sommeren 1999 et samarbejde med Københavns Havn, Freja ejendomme A/S og Miljø- og Energiministeriet om retningslinier for kvalitetsbyggeri i Københavns Havn. Samarbejdet har udpeget en række fokusområder, hvor planlægningen vil blive prioriteret.

Det første resultat af samarbejdet forventes at foreligge i august 2000 og vil efterfølgende blive indarbejdet i forslaget til Kommuneplan 2001.

Københavns Inderhavn er udpeget som fokusområde. Målet for planlægningen her er at vurdere, hvor store bygningsvoluminer, der kan indpasses på Kvæsthusbroen, Dokøen, Christiansholm og Grønlandske Handels Plads, uden at det historiske by/havnerum kompromitteres.

For Dokøens vedkommende tages udgangspunkt i den gældende rammelokalplan for Holmen, der fastlægger den primære arealanvendelse til boligformål. For Christiansholms vedkommende overvejes forskellige anvendelser, selv om den kommune- og lokalplanmæssigt er fastlagt til en blanding af boliger og serviceerhverv med 50 pct. boliger.

Lokalplan nr. 219 "Holmen", tinglyst den 26. august 1993, er udarbejdet som "rammelokalplan", der bl.a. fastlægger bebyggelsens maksimale omfang samt sikrer arkitektoniske og kulturhistoriske værdier. Rammelokalplanen indeholder ikke detaljerede bestemmelser for ny bebyggelse, men muliggør anvendelsesskift i eksisterende bebyggelse og foreskriver, at nybyggeri kun kan ske efter bebyggelsesplaner fastlagt i supplerende lokalplaner.

Lokalplantillæg nr. 1, tinglyst den 4. marts 1996, er udarbejdet som grundlag for etablering af Arkitektskolen og andre kunstneriske uddannelser med ca. 35.000 m² etageareal i eksisterende bygninger samt i mindre omfang i nybyggeri på den nordlige del af Frederiksholm. Endvidere muliggøres om- og tilbygninger til Søværnets Materielkommando med 13.800 m² etageareal på Arsenaløen. Tillægget omfatter desuden anvendelse og bebyggelsens omfang opdelt i 13 underområder på Dokøen, Frederiksholm og den nordlige del af Arsenaløen (lokalplanens område I) således, at der af et samlet etageareal på maksimalt 173.300 m² skal indrettes mindst 86.700 m² til boligformål. Dette svarer til en maksimal bebyggelsesprocent på 60 for området under ét og en boligandel på mindst 50 pct., idet dog de fredede kanonbådsskure langs Erdkehlgraven er holdt uden for e tagearealet ved beregning af bebyggelsesprocenten.

Der er herved taget hensyn til fredede og bevaringsværdige bebyggelser samt til ønsket om at opnå et levende og attraktivt miljø. Hovedparten af erhvervsanvendelsen placeres på den nordlige del af Frederiksholm, mens boligerne placeres på Dokøen, den sydlige del af Frederiksholm og Arsenaløen - og således nærmest Christianshavns nuværende boligområder.

Lokalplanen opretholder eksisterende interne strukturerende veje og i tillæg nr. 1 udlægges Danneskiold-Samsøes Allé som vej i en bredde af 18,5 m. Vejen skal forsynes med spærring for gennemkørende trafik efter kommunens nærmere anvisning. De nuværende interne veje på Frederiksholm forudsættes fastlagt som veje. Desuden fastlægger lokalplanen offentligt tilgængelige promenader langs havneløbet og kanalerne.

Med lokalplantillæg nr. 2, bekendtgjort den 10. december 1998, sker der en mindre justering af etageareal og anvendelse mellem underområde DO-1 på den nordlige del af Dokøen og underområde AR-2 på den nordøstlige del af Arsenaløen, samtidig med at der fastlægges en bebyggelsesplan for en ny boligbebyggelse på 15.000 m² i sidstnævnte område.

Der foreligger et skitseprojekt til opførelse af en ny boligbebyggelse med støttede andelsboliger på Schifters Kvarter på Frederiksholm øst for Danneskiold-Samsøes Allé. Projektet er udarbejdet af Bornebusch Tegnestue A/S på vegne af Kuben og med Boplan Octocon A/S som forretningsfører.

Schifters Kvarter er i dag anlagt som en stor åben grønning. Grønningen afgrænses af markante bygninger opført på forskellige tidspunkter og i forskellige stilretninger og til forskelligartede anvendelser. Disse bygninger er beliggende, så de følger grønningens afgrænsning. Mod øst ligger de fredede kanonbådsskure udformet som gavlhuse vendt mod Erdkehlgraven med facader i tjæret træ og tage i røde tegl. Mod nord og vest ligger, for den oprindelige del af bebyggelsens vedkommende, fredede og bevaringsværdige bygninger opført fortrinsvis i blank gul mur. De fremtræder med store ubrudte tagflader bortset fra ovenlysvinduer placeret i plan med tagfladen. Den nye bebyggelse, der er opført til Filmskole, fremtræder med facader i træ og lys beton. Disse samt et funkisinspireret gulstenshus er opført med flade tage. Den sydlige afgrænsning er især domineret af m otortorpedobådshallens store volumen.

Midt på grønningen ligger den tidligere radiostation i en lille fin træbygning med mange detaljer. Bygningen er i Bydelsatlas Indre By/Christianshavn benævnt med høj bevaringsværdi på trin 3. Det bør overvejes, om den kan integreres i den fremtidige bebyggelseplan eller flyttes.

Grundarealet udgør 25.338 m², og skitseprojektet omfatter en bebyggelse på 17.500 m², hvilket svarer til en bebyggelsesprocent på 69. Bebyggelsen ønskes opføret i 3½ til 4 ½ etage og har et bebygget areal på ca. 4.600 m².

Som det fremgår af vedlagte bilag E, er bebyggelsen udformet med en lang bygning langs Danneskiold-Samsøes Allé, der brydes på midten af en stor portåbning, der fører ind til en grønning. Bebyggelsen inde på arealet opføres som længer vinkelret herpå. Ved Philip de Langes Allé placeres et fælleshus og to nye længer supplerer gymnastik- og eksercerhuset omkring et fælles adgangsareal. Mod syd ved Galionsvej er der omkring en fælles adgangsvej placeret længehuse også her med portmotiv.

Midt på grunden er friholdt en grønning som mod øst afsluttes i stiforløbet ved kanonbådsskurene. Dette stiforløb etableres som led i den sammenhængende havnepromenade, som ikke kan anlægges langs Erdkehlgraven på denne strækning, fordi de fredede bådskure er placeret helt tæt på vandkanten.

Tilkørsel til bebyggelsen sker fra Galionsvej og Philip de Langes Allé til parkering i lege-/opholdsgader udlagt mellem husene. Med 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal skal der etableres 175 parkeringspladser. Af situationsplanen, jf. bilag D, fremgår den ønskede indretning af parkering, hvor alle pladser etableres på terræn, der fordeles jævnt i bebyggelsen. Denne løsning medfører et stort arealforbrug for tilkørsel og parkering, og friarealprocenten bliver ca. 90. Forvaltningen foreslår, som det fremgår af afsnittet om forslaget til lokalplan, en begrænsning af parkeringen på terræn, hvilket forudsætter at resten skal etableres i konstruktion. Dette betyder, at lokalplanens friarealprocent på 100 vil kunne overholdes uden problemer.

Med bebyggelsens udformning er der lagt op til en konsekvent fagdeling med en fast facaderytme langs Danneskiold-Samsøes Allé med store regelmæssige åbninger, der udformes med altaner inden for murnichen. Længehuset langs Danneskiold-Samsøes Allé er udformet med en penthouseetage med et sadeltag med en taghældning på 15 grader. Den øvrige del af bebyggelsens tage er udformet med ensidig hældning, hvor tagfladen brydes med pergolaoverdækkede tagterrasser. Facaderne mod vej og alléer fremstår med tunge facader i sortgule tegl, mens facaderne mod fælles adgangsveje og grønning bearbejdes i lette materialer, fortrinsvis glas og træ, og med større variation i udformningen. Tage udføres med sort tagpap.

Bebyggelsesplanen respekterer den eksisterende bebyggelsesstruktur. Planens behandling af de grønne træk sker ligeledes med respekt for stedets karakter og landskabelige kvaliteter. Det er dog forvaltningens vurdering, at der savnes halvprivate uderum. Dette kan afhjælpes ved at fjerne parkeringen mellem de parallelle længer samt eventuelt ved at placere en længe parallelt med bygningen langs Danneskiold-Samsøes Allé, hvorved der kan opnås et mere intimt uderum også mellem disse længer. Eventuelle uheldige skyggevirkninger skal dog undersøges nærmere.

Bebyggelsens udformning med store portåbninger forekommer ikke umiddelbart overbevisende og et egentlig brud i facadeforløbet vil være at foretrække. I den eksisterende bebyggelse ses de store ubrudte tagflader, buede tage eller modernistiske flade tage. Tage med ensidigt fald er fremmede i sammenhængen, og at de brydes med tagterrasser virker yderligere utilpasset. Afslutningen af huset langs Danneskjold Samsøes Allé med tilbagetrukket penthouse kombineret med en tagopbygning med hældning, er elementer, der er vanskelige at forene til en harmonisk og smuk løsning, og her bør vælges en anden tagudformning.

Forvaltningen vurderer samlet, at projektet har kvaliteter, især hvad angår overvejelser om forholdet mellem bebyggelse og grønne fællesarealer, men forudsætter som det fremgår, at der sker en viderebearbejdning af projektet i dialog med forvaltningen. Som hidtil skal der stilles store krav til en arkitektonisk kvalitativ udformning, som kan modsvare den høje bygningskvalitet i de eksisterende bygninger og anlæg.

Tegnestuen Vandkunsten har på vegne af Motortorpedobådshallen, Holmen APS skitseret et forslag til indretning af boliger i den tidligere motortorpedobådshal, beliggende i det sydøstlige hjørne af Frederiksholm. I Bydelsatlas Indre By/Christians-havn er bygningen benævnt med middel bevaringsværdi på trin 4. Hallen er 32,5 m bred og ca. 160 m lang, svarende til et bebygget areal på ca. 5000 m². Den har et stort gennemgående, buet tag og er ca. 15 m høj. Der indrettes i alt ca. 50 boliger med et gennemsnitligt boligetageareal på omkring 165 m², svarende til et samlet boligetageareal på omkring 8.250 m².

Ejendommens grundareal udgør 7.871 m², og med et etageareal på ca. 8.250 m², vil bebyggelsesprocenten være ca. 105. Det vil ikke være muligt at opfylde lokalplanens friarealkrav inden for eget grundareal. Derfor er der behov for fælles friarealer med naboejendommene: Det Gl. Bådværft og Schifters Kvarter, hvor der er mulighed for et større friareal end lokalplanens krav, under forudsætning af at parkeringsforholdene løses i fællesskab.

Huset disponeres med boliger langs bygningens to facader med en mellemliggende intern gade, der strækker sig i hele bygningens længde. Bilag F viser boligernes placering omkring den interne gade. Tagfladen over gaden åbnes til et minimum 7 m bredt lys-indtag. Adgang til boligerne sker via den interne gade. I den østlige ende bevares et eksisterende vandbassin, der hænger sammen med Erdkehlgraven. Bilag G viser et perspektiv fra det interne gaderum ved vandbassinet.

Der indskydes dæk, og de nederste 2 etager i den vestlige del af bygningen foreslås indrettet til parkering med ca. 200 pladser. Over parkeringen kan indrettes 3 etager til boligformål. Den østlige ende af bygningen indrettes til boligformål i 4 etager. De enkelte boliger indrettes i 2 til 4 planer og er præget af meget store loftshøjder. De enkelte boligplaner indskydes som balkoner i den store hal. Herved opnås varierede lys-indtag og mere storladne rumforløb, end man almindeligvis oplever i boligbyggeriet.

Af den eksisterende bygning genbruges råhusets bærende konstruktioner, hvorimod facader og tag skal fornyes. Den taktfaste facaderytme markeret i de synlige bærende søjler fastholdes, og gitterspærene søges bevaret fritlagte i videst muligt omfang. I den interne gade og de åbne, øvre boligetager kan motortorpedobådshallens volumen opleves.

Da havnepromenaden ikke kan føres forbi motortorpedobådshallen ved Erdkehlgraven på grund af vandbassinet, der er trukket et stykke ind i hallen, foreslås det i projektet, at havnepromenaden føres tværs gennem motortorpedobådshallen og videre ad stien langs kanonbådsskurene.

Motortorpedobådshallen er i kraft af sin størrelse en markant og identitetsskabende bygning på Holmen. Det foreslåede projekt med at bevare og genanvende bygningen til boligformål er et interessant alternativ til en nedrivning med efterfølgende nybyggeri på samme sted. Sammen med de fredede bådskure, det bevarede bådværft og de bevarede bådhuse ved boligbebyggelsen Halvtolv vil motortorpedobådshallen fortsat danne en samklang af historiske huse set fra Erdkehlgraven.

Den videre bearbejdning af forslaget indebærer en radikal ændring af bygningens facadeudtryk, såvel de ydre facader som de nye facader langs den interne gade. Motortorpedobådshallens arkitektur vil blive en dialog mellem det istandsatte og restaurerede, det oprindelige ydre og den indre aptering med boliger og parkeringsdæk i en helt moderne formgivning og detaljering.

Det er forvaltningens vurdering, at der kan skabes et spændende og alternativt boligmiljø i kulturhistorisk interessante rammer, og at den eksisterende bygning i forbindelse med den videre arkitektonisk bearbejdning kan raffineres til et spændende bygningsværk.

I den tidligere maskinværkstedshal beliggende på hjørnet af Galionsvej og Danneskiold-Samsøes Allé har Søtoftegård A/S som en mulig køber udarbejdet et projekt med indretning af parkering i de 2 nederste plan og 6 boliger indrettet på det øverste dæk.

Den eksisterende bygning er sammensat af 3 bygningsdele, som alle er forskellige i udformning. Bygningen mod Galionsvej er den højeste og den eneste del, der kan indrettes i 3 plan, mens de to øvrige dele kan indrettes til parkering i 2 plan. Den højeste bygningsdel fremstår som en traditionel fabrikshal med den bærende konstruktion af bindingsværk i jern synlig i facaden og med mur i gule sten. Taget er udformet som et københavnertag, og midt på bygningen er der et gennemgående ovenlys.

Projektforslaget indeholder i alt 186 p-pladser, med ind- og udkørsel til Galionsvej. Mellem ind- og udkørslerne etableres, i en tilbygning, en trappeadgang til boligerne. Der er adgang til boligerne fra 2. etage og herfra, inden for bygningskroppen, individuel adgang videre til 3. etage, hvor selve beboelsen indrettes. Boligerne indrettes med hver et etageareal på ca. 220 m², og der etableres tagterrasser ved sammenbygningen med den sydfor liggende bygningskrop.

Bygningen er et produkt af Holmens forskelligartede aktiviteter og bygningsbehov, og den har sin berettigelse som bygning på baggrund af den kulturhistoriske tilknytning til stedet. I Bydelsatlas Indre By/Christianshavn er bygningen benævnt med middel bevaringsværdi på trin 4, hvilket i højere grad må tilskrives den kulturhistoriske værdi end den arkitektoniske udformning.

Bebyggelsen er beliggende meget tæt på de fredede nabobygninger mod syd (Det gamle Bådeværft og Bohlendachhuset), og forvaltningen finder, at en indskrænkning af bebyggelsen til kun at omfatte den høje gulstensbygning vil være en fordel for miljøet som helhed.

Den foreslåede indretning af beboelse over parkering virker ikke overbevisende. Bygningens indretning vil i høj grad være domineret af parkeringsanvendelsen og den hyppige biltrafik og indretningen forekommer ikke umiddelbart charmerende. Boligerne indrettes gennemgående fra facade til facade og får en dybde på ca. 25 m samt tagterrasse ved sammenbygningen. Det store ovenlys tilgodeser til en vis grad lysforholdene i de relativt dybe boliger, men på grund af den sammenbyggede bygnings tagform, er der ikke direkte udsigtsmuligheder fra boligen, bortset fra skåvinduer i de nordvendte værelser. Man finder på den baggrund disponeringen uacceptabel.

Forvaltningen vurderer, at den høje bygning med fordel kan indrettes til parkeringsformål, og man vil foreslå, at bygningen, uden de lavere tilbygninger, i lokalplanen fastlægges til anvendelse som fællesanlæg. Den høje bygning alene vil kunne rumme ca. 140 p-pladser indrettet i 3 plan.

Den nord-vestlige del og den syd-vestlige del af Frederiksholm, i tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 219 benævnt FR-1, FR-3 og FR-4, er solgt til Ejendomsselskabet Norden. Det samlede etageareal omfatter ca. 26.700 m², hvoraf ca. 7.000 m² skal anvendes til boliger, som indrettes i Søndre Magasin ud mod Takkelloftsgraven. Erhvervsetagearealet indrettes ligeledes i eksisterende bygninger, hvoraf to bygninger "Modelværkstedet" og "Beklædningsmagasinet" er indrettet til brug for Arkitektskolen. "Kedelsmedien" er planlagt indrettet med indskudte dæk, hvorved det samlede etageareal bliver ca. 2.400 m².

Parkeringsdækning vil ved 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal omfatte 250 parkeringspladser fordelt med ca. 80 på den nordlige del og 170 på den sydlige del af Frederiksholm og er foreslået etableret på egen grund på terræn.

Forvaltningen kan tilslutte sig den anvendelsen, som er i overensstemmelse med den justerede fordeling. Med hensyn til etablering af parkering på terræn, er det forvaltningens opfattelse, at de ubebyggede arealer ikke kan bære en så massiv udnyttelse til parkering og foreslår parkering på terræn reduceret og resten etableret i konstruktion formentlig som fællesanlæg, jf. nedenfor.

Den største del af Dokøen er solgt til A.P. Møller og hustrus M.C. Mc-Kinney Møllers Fond til almene formål. Der foreligger ikke et konkret projekt for ny bebyggelse, men det forudsættes, at der opføres 34.000 m² boliger og 4.000 m² erhverv.

Den øvrige nordligste del af Dokøen med den fredede tørdok, de fredede kraner og det fredede pumpehus er solgt til Byggeselskab Mogens de Linde. Tørdokken tænkes istandsat og overvejes anvendt til reparation af ældre skibe og slæbestederne til at trække mindre både på land for reparation. Området skal fungere som et aktivt arbejdsområde. Den nordlige kaj foreslås anvendt til museumsskibe og veteranskibe til forankring. Man forestiller sig, at nogle skibe kan anvendes til vandrerhjem. Det fredede pumpehus skal anvendes i overensstemmelse med sin oprindelige funktion og overvejes herudover anvendt til enten restauration, bolig eller erhverv. Det nærliggende "Snedkerværksted" foreslås bevaret og anvendt til værkstedsformål. Denne bygning ligger dog på naboejendommen. De ubebyggede arealer i øvrigt tænkes anvendt til udstillinger, cirkus o.l. Havnepromenaden foreslå s, af hensyn til skibsvirksomheden, ført øst om området.

Forvaltningen finder forslaget spændende, men anser det afgørende, at Dokøen vurderes som en samlet byarkitektonisk helhed, således som det for øjeblikket sker i Havneudvalgets regi. Der må desuden tages forbehold over for miljøforholdene, som formentlig vil være problematiske. I det videre planarbejde vil mulighederne blive overvejet i samarbejde med Miljøkontrollen og i forhold til et samlet projekt for Dokøen.

Med hensyn til permanent oplægning af skibe, herunder skibe anvendt til vandrerhjem bør også dette vurderes i sammenhæng med en samlet plan for Dokøen.

Bastionen er solgt til Byggeselskab Mogens de Linde og et computerfirma, Michael Gaardboe Holding Aps, der som fortsat lovlig anvendelse har indrettet et internationalt udviklings- og forskningscenter i eksisterende bygninger. På vegne af ejeren har Cubo Arkitekter A/S udarbejdet et forslag til en helhedsplan for området, herunder retablering af eksisterende bygninger og i mindre omfang nyt byggeri. Herudover omfatter forslaget etablering af en marina og friarealer med havnepromenader jf. bilag H. Det samlede etageareal udgør ca. 7.000 m². Heraf anvendes eller forudsættes anvendt ca. 4.200 m² til undervisning og forskning. Ca. 770 m² forudsættes anvendt til rekreative formål, mens de resterende ca. 2.030 m² tænkes anvendt til kontorerhverv.

Forvaltningen vurderer, at det er meget vanskeligt på dette sted at finde en rekreativ anvendelse til en bebyggelse med et samlet etageareal på ca. 7.000 m². En forudsætning vil i givet fald være en kommunal overtagelse af området. Forvaltningen finder, at ovenstående projekt indeholder en række kvaliteter, hvor det rekreative knytter sig til udearealerne, marina med dertil hørende funktioner, mens det øvrige etageareal anvendes til andet formål, herunder erhverv. Forvaltningen er af den opfattelse, at et mindre antal boliger skal søges indpasset i de eksisterende bygninger. Problematikken berører i øvrigt også enkelte andre af de i lokalplanen udlagte rekreative områder. Således skal det foreslås, at erhverv og boliger muliggøres i eksisterende bygninger i området benævnt Søminedepotet med et samlet etageareal på 1.200 m².

Bastionen er solgt til J.F. Handel og Enterprise med henblik på at indrette forskellige rekreative og kulturelle aktiviteter samt et spisehus i eksisterende bygninger samt på udearealerne. Det samlede etageareal omfatter ca. 1.740 m², hvoraf ca. 640 m² udgøres af det fredede "Krudthus". Ejeren ønsker at opføre mindre tilbygninger.

Det forudsættes, at bygningerne anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne om rekreative formål.

"Laboratoriegården" er solgt til Det Danske Spejderkorps, der har indrettet sig med administration, kursusvirksomhed og museum. Der er ønske om at indrette en bolig for portner i en eksisterende bygning. Det samlede etageareal udgør 1.953 m².

Området i øvrigt er udlagt til rekreative formål og er forudsat anvendt til idrætsformål bl.a. med mulighed for opførelse af en idrætshal. De fremtidige ejerforhold er endnu uafklarede, men det forventes, at Københavns Kommune overtager arealet bl.a. til idrætsformål for skolerne på Christianshavn.

I det videre planarbejde må bestemmelserne for dette område overvejes i samarbejde med de relevante forvaltninger.

I forbindelse med en projekteret ombygning/tilbygning og indretning til Netto butik i eksisterende bygning på Arsenaløen (AR-2), forudsætter det en mindre dispensation fra det maksimale erhvervsetageareal og bebyggelsesplan fastlagt i tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 219. Indstilling om dispensation forventes forelagt Bygge- og Teknikudvalget primo maj 2000.

Der er i forbindelse med de allerede igangsatte og gennemføret byggeprojekter opstået et behov for ensartede retningslinier og en gennembearbejdning af alle forhold, der vedrører de ubebyggede arealer. I forbindelse med lokalplanarbejdet er Henning Larsens Tegnestue på foranledning af Freja ejendomme i gang med udarbejdelse af en designmanual omfattende Frederiksholm, Arsenaløen og Dokøen.

Designguiden skal blandt andet indeholde retningslinier for udformning af overgangene mellem vand og land, hvilket omfatter udformning og materialevalg til promenader og eventuelle anlægspladser for turbåde, trappeanlæg til vandflade og udformning af lavere placerede træbrygger m.v. Retningslinierne skal endvidere omfatte udformning af belægninger på promenader, stier, fortove m.v. samt belysning og beplantning.

Der er forvaltningens vurdering, at Holmens særegne karakter bør fastholdes blandt andet ved en ensartet bearbejdning og standardisering af de forhold, der vedrører områdets offentlige uderum. Man finder det i den forbindelse rigtigt, at der tages udgangspunkt i de enkelte kvarterers særlige karakter, og at de bør understøttes. Det gælder eksempelvis Arsenaløens særlige landskabelige præg og forskellene imellem kanalrummenes intimitet og havnearealernes vide og urbane karakter.

Designmanualens væsentligste værdi ligger i, at der foretages en oversigtlig behandling og overordnet vurdering af forholdene under et, og at der ved den videre behandling af de enkelte projekter kan tages udgangspunkt i designmanualens retningslinier, som så eventuelt kan suppleres af de enkelte grundejeres eller brugeres særinteresser.

Forvaltningen imødeser derfor manualens udarbejdelse med stor interesse. Den forventes færdiggjort primo maj 2000 og kan således danne grundlag for lokalplanens bestemmelser.

Henning Larsens Tegnestue har endvidere gjort sig overvejelser om en parkeringsløsning, der tager udgangspunkt i en kombination mellem parkering i konstruktion og på terræn. De enkelte terrænparkeringspladser foreslås spredt ud over Frederiksholm, så der ikke findes større sammenhængende befæstede arealer.

Kommuneplantillægget omfatter Quintus Bastion og Søminedepotet m.v., der i Kommuneplan 1997 er udlagt til offentlige formål (O1*-områder). Tillægget skal med en særlig bemærkning muliggøre, at der kan indrettes boliger og erhverv i eksisterende bebyggelse.

Forvaltningen finder det som nævnt af hensyn til lokalplanområdets omdannelse og for at lette sagsbehandlingen ønskeligt, at der nu udarbejdes en ny samlet lokalplan for Holmen, der erstatter den eksisterende lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1 og 2.

Lokalplanen foreslås opdelt i 5 underområder svarende til den nugældende lokalplan. Underområde I opdeles i IA og IB og ikke som tidligere i 13 underområder. IA består af Dokøen og IB består af Frederiksholm og den nordlige del af Arsenaløen.

Anvendelsen fastlægges i princippet i overensstemmelse med Kommuneplan 1997. En mindre justering af anvendelsesbestemmelsen for underområde III fastlagt til rekreative formål vil blive foreslået, således at det bliver muligt at indrette boliger og erhverv på Quintus Bastion, Charlotte Amalies Bastion, Søminedepotet og Arsenaløen i eksisterende bygninger, hvor der desuden ønskes mulighed for opførelse af en sportshal.

I underområde I skal minimum 50 pct. af det samlede etageareal (eksklusive kanonbådsskurene) anvendes til boliger, hvoraf 34.000 m² skal opføres på Dokøen.

Bebyggelsesprocenten må for område I (IA og IB) under ét ikke overstige 60 for det samlede område, hvilket svarer til et maksimalt etageareal på ca. 173.300 m². Kanonbådsskurerne er ikke medregnet. Bebyggelsesprocenten for de øvrige underområder forudsættes fastlagt som i lokalplan nr. 219. På bilag I er angivet etagearealet af eksiterende bygninger opmålet af Stadskonduktørembedet og af ovenfor beskrevne projekt ønsker, der for område I (IA + IB) medfører et etageareal på ca.168.000 m² svarende til en bebyggelsesprocent på 58. Der er således en restrummelighed på ca. 5.300 m², hvoraf ca. 1.500 m² skal anvendes til boliger. Af bilaget fremgår desuden boligetagearealet af de enkelte projekter. Det forudsættes, at der i lokalplanen tages stilling til placering af restrummeligheden i samarbejde med Freja ejendomm e og de øvrige grundejere.

Det maksimale etageantal og bygningshøjder vil være 4 samt udnyttet tagetage.

I lokalplanen fastlægges principielle bebyggelsesplaner for nybyggeri, og der angives fredede og bevaringsværdige bygninger.

Forvaltningen finder, at den konsekvente og enkle bebyggelsesstruktur med længehuse placeret enten parallelt med eller vinkelret på hinanden sammenholdt med de sluttede og knappe bygningskroppe og store ubrudte tagflader, bør indgå som principper i en udformning af ny bebyggelse, hvad enten der er tale om større sammenhængende bebyggelser som Schifters Kvarter og Dokøen eller det drejer sig om mindre og supplerende bygningsanlæg.

Ved disponering af ny bebyggelse og de tilhørende faciliteter, der vedrører de ubebyggede arealer, herunder parkering og tilkørselsforhold, skal der tages hensyn til de landskabelige kvaliteter, så Holmens grønne præg og åbne karakterer fastholdes på trods af en bygningsmæssig intensivering i forhold til de eksisterende forhold.

Det er væsentligt, at ny bebyggelse fremstår med sin egen identitet, der supplerer og modsvarer den eksisterende bygningsmasse med tidssvarende arkitektur af høj arkitektonisk og materialemæssig kvalitet.

Materialer, farver og strukturerende elementer, der på særlige måde er identitetsgivende og kendetegnende for den eksisterende bebyggelse bør gendigtes i en ny sammenhæng og nye udformninger ved opførelse af nybyggeri. Den eksisterende bebyggelse er kendetegnet ved at være udformet i overensstemmelse med de respektive samtidige arkitektoniske stilretninger og på samme måde bør de ny bebyggelser, der føjes til, være repræsentative for et tidssvarende arkitektursyn.

Med hensyn til tagformer er det forvaltningens vurdering, at nye tage skal udformes med store og ubrudte tagflader i form af sadeltag med en hældning på f.eks. minimum 25 grader eller med meget lav hældning, hvis der muliggøres en penthouseetage. Andre tagformer kan dog ikke udelukkes, hvis der fremkommer særligt overbevisende forslag.

Som tidligere beskrevet i afsnittet om eksisterende forhold er det et særligt kendetegn for den eksisterende bebyggelse, at facadens fagdeling er tydelig markeret, og at den gentages i facadens længde. Bygningsfagene er ofte udformet med meget store og markante vinduesåbninger, adskilt af murpiller eller søjlemotiver. På mange bygninger markerer vandrette bånd øverst på facaden et skift i materialer eller formater. Bygningskroppene er enkle og knappe uden fremspring i form af karnapper, altaner terrasser m.v. Sådanne bygningsfremspring skal derfor placeres med stor omtanke for ikke at ødelægge opfattelsen af bygningskroppene som knappe og sluttede.

Materialeholdningen, der tidligere er beskrevet i afsnittet om de eksisterende forhold, er gedigen og uprætentiøs. Bygningerne fremstår for størstedelen enten med tunge facader dels i sortgule tegl, dels med pudsede og malede murstens- eller beton overflader, eller med lette facader i træ. Det forekommer naturligt, at samme materialer bliver gennemgående i nye bebyggelser, og at synlige tagflader udføres i sorte materialer svarende til hovedparten af den eksisterende bebyggelse.

Holmens bebyggelse er generelt velbevaret og godt vedligeholdt. De udpegede bevaringsværdige bygninger bør derfor opretholdes i samme udformning og materialer som hidtil.

Den overordnede vejstruktur er fastlagt i lokalplan nr. 219 samt i tillæggene. Herudover er der behov for yderligere vejudlæg i form af private fællesveje, herunder Arsenalvej, Kanonbådsvej og Refshalevej. Endvidere skal der sikres vejadgang til Dokøen. I den hidtidige planlægning har det været en mulighed, at dæmningen mellem Frederiksholm og Dokøen bortgraves, og at der etableres en broforbindelse i forlængelse af Phillip de Langes Allé. I forbindelse med fredning af kranerne på Dokøen har Skov- og Naturstyrelsen tilkendegivet at dæmningen ikke kan fjernes. En afklaring af trafikbetjeningen til Dokøen forudsættes tilvejebragt i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslaget.

Vejadgangen til Holmen sker fra Prinsessegade og Refshalevej. Prinsessegade er den primære adgangsvej med ca. 6.000 køretøjer på et hverdagsdøgn nord for Bodenhoffs Plads (talt marts 2000). Heraf skønner forvaltningen, at ca. 1.000 køretøjer kører igennem til Margretheholm/Refshaleøen. Fuldt udbygget forventer forvaltningen, at Holmen vil generere ca. 9.000 bilture på et hverdagsdøgn.

I tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 219 er det forudsat at Danneskiold-Samsøes Allé spærres for gennemkørende trafik. Baggrunden herfor er ønsket om at begrænse trafikale gener på Prinsessegade, hvor der i løbet af efteråret 2000 gennemføres en trafiksanering. Det er ønskeligt, at aflaste Prinsessegade således, at trafikbelastningen reduceres til 1990 niveau (4.300 køretøjer på et hverdagsdøgn nord for Bodenhoffs Plads). Dette vil i givet fald betyde, at trafikken til og fra Holmen skal begrænses. Den mest optimale løsning vil være en spærring mellem Arsenaløen og Frederiksholm med mulighed for gennemkørsel for kollektiv trafik, cykler o.l. Grundejerforeningen på Holmen har forslået en placering af en eventuel spærring mellem Frederiksholm og Nyholm. Forvaltningen skønner, at dette forslag vil medføre en for stor trafikbelastning af Prinsessegade, men en placering ved f.eks. Galionsvej kan eventuelt overvejes.

Lokalplanområdet berøres af to forslag til cykelruter. "Christianshavnsruten" forløber på bro fra Nyhavn, langs nordsiden af Trangraven til Prinsessegade, hvorfra den føres videre på sydsiden af Laboratoriegraven. "Refshaleruten" foreslås ført over Nyholm og frem til Elefanten og herfra på bro til Nordre Toldbod.

Holmens grønne karakter med en åben bebyggelse skal bevares og lægges til grund for disponering af de ubebyggede arealer. De strukturende elementer består af allétræer langs Danneskiold-Samsøes Allé og dennes tværveje samt solitære træer eller grupper af træer på åbne grønne arealer. Som overordnet princip fastlægges allétræer og nærmere bestemte solitære træer og grupper af træer som bevaringsværdig, og skal erstattes i det omfang, fornyelse er nødvendig.

Med hensyn til den strukturende allébeplantning langs Danneskiold-Samsøes Allé konstateres det, at alléen er hullet og ufuldstændig og vil forfalde bl.a. på grund af fejlbeskæring. Derfor stilles der forslag om udskiftning af træerne successivt med 10 – 12 m høje opstammede lindetrær.

Parkering på terræn og tilkørselsarealer skal underordne sig Holmens grønne struktur og karakter. Arealer af ovennævnte art bør derfor begrænses og integreres i den samlede plan for ubebyggede arealer. Med hensyn til parkeringen er der for de underområder, hvor der i tillæg til lokalplan nr. 219 er fastlagt detaljerede bestemmelser, angivet hvor mange pladser, der må etableres på terræn. For kunstskolerne under ét er der tale om et maksimalt antal på 155 pladser i forhold til et etageareal af størrelsesordenen 35.000 m². I Kuglegården på Arsenaløen må der maksimalt indrettes 75 pladser på terræn i forhold til et etageareal på 13.800 m².

For så vidt angår kanonbådsskurene, er der stillet krav om en plads pr. 100 m² etageareal, svarende til ca. 120 pladser. Af de ca. 120 pladser indrettes ca. 30 på terræn, mens der mangler anvisning af de resterende 90.

Med hensyn til projekterne på Schifters Kvarter, i Motortorpedobådshallen og på Nordens ejendomme vil parkering på terræn blive fastlagt i et omfang, der vil være væsentligt mindre end 1 plads pr. 100 m² etageareal. Det samlede behov for de nævnte projekter inklusive 120 pladser til kanonbådsskurene samt ombygningen af det fredede Gl. Bådeværft vil være omkring 680 pladser. Hvis de under beskrivelsen af de enkelte projekter nævnte muligheder for at indrette ca. 200 pladser i Motortorpedobådshallen og ca. 140 pladser i Maskinværkstedshallen udnyttes, vil halvdelen af pladserne være i konstruktion.

Det overvejes, om der kunne være behov for yderligere begrænsning af parkering på terræn og dermed endnu et parkeringshus. I givet fald måtte det anses for rimeligt, at kunstskolerne deltog heri. Endvidere overvejes det, om der skal medtages bestemmelse om, at parkeringsdækning skal være og ikke må overstige 1 parkeringsplads pr. 100 m² etageareal.

Det vil formentlig være hensigtsmæssigt at fastlægge parkeringen helt eller delvist som fællesanlæg bl.a. for at sikre en optimal udnyttelse af et fornuftigt samarbejde mellem de involverede grundejere. I øvrigt må en sådan model også overvejes for så vidt angår friarealer, da der ikke ved alle projekter er mulighed for at tilvejebringe tilstrækkelige friarealer på egen grund.

Dokøen, Margretheholm, Nyholm og Christiansholm er ikke omfattet af konkrete projekter. Disse områder vil forudsætte supplerende lokalplan. Eventuelt vil mindre justeringer blive foretaget.

1. Luftfoto
2. Lokalplan nr. 219 med tillæg nr. 1 og 2
3. Lokalplanområdets afgrænsning 1: 8000
4. Lokalplanområdets afgrænsning 1: 4000
5. Bebyggelsesplan for Schifters Kvarter
6. Motortorpedobådshallen, snit
7. Motortorpedobådshallen, perspektiv
8. Forslag til helhedsplan for Quintus
9. Arealfordelingen

Kurt Bligaard Pedersen Jens Jacobsen

17. Svar af 14. marts 2000 fra borgmester Søren Pind til Michael Larsen vedrørende klage over SBS Byfornyelse samt brev af 7. februar 2000 fra SBS Byfornyelse

BTU 178/2000 J.nr. 623:113.0001/98

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller svar af 14. marts 2000 fra borgmester Søren Pind til Michael Larsen vedrørende klage over SBS Byfornyelse samt brev af 7. februar 2000 fra SBS Byfornyelse til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

Michael Larsen klager i brev af 6. januar 2000 over SBS Byfornyelse. Plandirektoratet har sendt Michael Larsens brev til udtalelse hos SBS Byfornyelse, der udtaler sig i brev af 7. februar 2000.

Borgmester Søren Pind finder ikke grundlag for som udenforstående at tage stilling til det af Michael Larsen beskrevne handlingsforløb, og borgmesteren finder ikke anledning til at foretage sig yderligere i sagen.

Svar af 14. marts 2000 fra borgmester Søren Pind til Michael Larsen vedrørende klage over SBS Byfornyelse samt brev af 7. februar 2000 fra SBS Byfornyelse

Jens Jacobsen

18. Udlejning af offentligt vejareal ved Strandpromenaden til café

BTU 179/2000 J.nr. 2159.0007/99

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse, at der udlejes offentligt vejareal til etablering af cafe ved Strandpromenaden.

Under udvalgsmøde den 8. december 1999 godkendte udvalget udlejning af offentligt vejareal ved Strandpromenaden til etablering af en Cafe Jorden Rundt. Aftale med lejer er nu udformet men ikke underskrevet, fordi der er fremkommet indsigelser fra grundejerforeninger i området. På den baggrund ønskes sagen til drøftelse i udvalget.

Under Bygge- og Teknikudvalgets møde den 8. december 1999 godkendtes udleje af 690 m² vejareal på hjørnet af Strandvænget og Strandpromenaden for opførelse af en Cafe Jorden Rundt.

Efterfølgende har forvaltningen udformet lejekontrakt efter drøftelse med lejer inden for rammerne af den politiske beslutning, og der vedlægges kontrakt klar til underskrift som bilag 1. Som det fremgår, er kontrakten tidsbegrænset til 20 år med et løbende opsigelsesvarsel i lejeperioden på 10 år. Der er taget forbehold om offentlig anvendelse af arealet til havnetunnel og større vejanlæg.

Undervejs i forløbet har grundejerforeningerne i området gjort indsigelse over for udlejningen af arealet til det pågældende projekt, se venligst vedlagte bilag 2-5.

Den 7. april 2000 har Vej & Park afholdt møde med klagerne, hvor disse har fremført følgende punkter:

1. at der ikke er behov for cafe, da der i forvejen er flere spisemuligheder
2. at der vil opstå parkeringsproblemer omkring hjørnet ved Strandvænget og tilstødende beboerveje i området, særligt i perioden 1/5 – 1/9, hvor der vil være mange gæster til lystbådehavnen. Endelig vil der være særlige parkeringsproblemer ved middags- og aftenstid, hvor der i forvejen er 50 biler i området, som grundejerne har registreret det
3. at trafiksikkerheden i området bringes i fare derved at cafe placeres i "vejgaffel", og derved at vejadgangen til Svaneknoppen vil blive farlig på grund af den øgede trafik

Endelig anførtes, at der burde være udarbejdet lokalplan og foretaget nabohøring.

Forvaltningen anførte,

• at projektet er fundet positivt, og at det er naturligt med konkurrence for spisemuligheder

• at en del af gæsterne til cafeen vil være folk fra området, hvorfor der ikke påregnes parkeringsproblemer

• at trafiksikkerheden ikke vil blive bragt i fare på grund af etablering af en cafe det pågældende sted

Klagerne tilkendegav, at de ville søge projektet forhindret ved at bringe sagen på politisk plan.

Vej & Parks trafikkontor oplyser, at der som følge af cafeen ikke skønnes trafikproblemer eller nævneværdige parkeringsproblemer i området. Kontoret opgør de umiddelbare parkeringsmuligheder således:

Kantstensparkering på strækningen Strandvejen – roklubberne 70 pladser

Trekantsarealet og lokalkørebane ved Strandpromenaden 100 pladser

Parkeringsplads ved roklubberne 55 pladser

I alt 225 pladser

Kantstensparkering på strækningen Strandvænget – Strandøre 40 pladser

Plandirektoratet oplyser, som anført i udvalgsindstilling af 8. december 1999, at projektet ikke er lokalplanpligtig.

Byggedirektoratet oplyser, at projektet, som det foreligger oplyst og beskrevet, ikke kræver nabohøring eller orientering. Byggedirektoratet lægger herved til grund, at byggeriet ikke overstiger mere end 40% af det lejede grundareal, at bebyggelse ikke er højere end 8,5 meter og 2 etager, og at bebyggelse iagttager højden 0,4 x afstanden til modstående vejlinier.

Plandirektoratet og Byggedirektoratet skal senere i forløbet godkende det konkrete projekt.

Plandirektoratet oplyser, at såfremt spørgsmålet om lokalplanpligt af beboere indbringes for Naturklagenævnet, kan nævnet bestemme, at en meddelt tilladelse ikke må udnyttes. En klage kan således få opsættende virkning.

Efter hidtidig erfaring i Plandirektoratet er sagsbehandlingstiden ved Naturklagenævnet gennemsnitlig 9 måneder, idet spørgsmålet om eventuel opsættende virkning i reglen afgøres inden for 1 måned. Det er undtagelsen, at en klage gives opsættende virkning.

Vej & Park skal på grund af de fremsatte indsigelser bede Bygge- og Teknikudvalget om at drøfte sagen om udlejning af omhandlede vejareal.

Ole Bach