Forslag om fælles gårdanlæg i karreen Under Elmene, Kongedybet og Amager Boulevard
Forslag om fælles gårdanlæg i karreen Under Elmene, Kongedybet og Amager Boulevard
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 11. august 2004
Sager til beslutning
2. Forslag om fælles gårdanlæg i karreen Under Elmene, Kongedybet og Amager Boulevard
BTU 346/2004 J.nr. 451:131.0001/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
at forvaltningen offentliggør et byfornyelsesforslag og gennemførelsesprojekt for et fælles gårdanlæg, der omfatter karreen, begrænset af Under Elmene 7-7A, 9-13, Kongedybet 3-5 og Amager Boulevard 128A-B, 130, idet forvaltningen efter indsigelsesfristens udløb vil komme med endelig indstilling om byfornyelsesbeslutning og gennemførelsesprojekt
at indsigelsesfristen fastsættes til 8 uger
RESUME
Formålet med forslaget er at forbedre karreens friarealer ved etablering af et fælles gårdanlæg, som ejerne efterfølgende skal drive og vedligeholde.
Forslaget, der er udarbejdet efter ønske fra ejer- og beboerrepræsentanter i karreen, omfatter 2 beboelsesejendomme med 180 beboere fordelt på 94 boliger samt 8 erhvervslej emål mv.
Udgifterne til anlæggets etablering skønnes at andrage 1.800.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50 %.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
De nuværende forhold i
karreen fremgår af forslaget.
Gårdarealerne – der er opdelt
af plankeværker og skure – er overvejende dårligt vedligeholdt og indrettet
således, at de ikke kan betegnes som tilfredsstillende til ophold og leg.
Ifølge kommuneplanen ligger
karreen i et boligområde, hvor der ved nybyggeri tillades en maksimal
bebyggelsesprocent på 150 og forudsættes en friarealprocent på 40. Karreens
bebyggelsesprocent er 400 og friarealprocenten 8.
Forslaget omfatter to
5-etages beboelsesejendomme opført i 1916 og 1923. Den ene ejendom er en
andelsboligforening,og den anden er en udlejningsejendom. Der er 94 boliger i
karreen og 8 butikslejemål mv. Det samlede gårdareal er ca. 850 m2.
Pr. 1. januar 2004 var der
180 beboere i karreen, heraf 29 under 15 år, 26 over 67 år, medens 125 var i
gruppen 15-66 år.
Forhandlinger
Repræsentanter for karreens
ejendomme har rettet henvendelse til Grønne Gårde med anmodning om, at der
gennemføres en forbedring af karreens friarealer.
I anledning heraf har der
været holdt møde med ejer- og beboerrepræsentanter, hvor der blev givet en
orientering om reglerne om gårdanlæg mv. i Lov om byfornyelse og udvikling af
byer.
Der er herefter i samarbejde
med repræsentanter udarbejdet et forslag, der er tiltrådt af disse.
Forslaget
De enkelte ejendommes
gårdarealer foreslås indrettet som fælles gårdanlæg efter de retningslinier,
der fremgår af forslaget.
Forslagets gennemførelse har
en række væsentlige positive miljømæssige konsekvenser. Der er blandt andet
indarbejdet en række byøkologiske elementer i gennemførelsesprojektet.
Der pålægges karreens ejendomme
servitutter, som blandt andet omfatter bestemmelser om den fremtidige
vedligeholdelse af anlægget.
Økonomi
Forslaget udføres i henhold
til Lov om byfornyelse og udvikling af byer, og det er forudsat, at
anlægsarbejderne udføres inden for de rammebeløb, som er fastsat i loven.
Anlægsarbejdet vil på
sædvanlig måde blive udbudt i licitation i henhold til Økonomi- og
Erhvervsministeriets regler.
Det samlede tilskud i sagen
skønnes at udgøre 1.800.000 kr., der betales af stat og kommune med hver 50 %.
Tilskuddet anvises af det rådighedsbeløb, Borgerrepræsentationen har afsat til
gårdanlæg på budgettet for 2004 (konto 0.15.3*), samt af de forventede
rådighedsbeløb på budgettet for de følgende år til samme formål.
Ejerne afholder
driftsudgifterne ved det fremtidige anlæg.
Miljøvurdering
Forslaget forventes først og fremmest at forbedre beboernes
psykiske og fysiske sundhed samt deres livskvalitet. Det drejer sig om større
oplevelses-, udfoldelses- og kontaktmuligheder i det nære boligmiljø for såvel
børn som voksne.
Der sker også en forbedring af
beboernes færdselsmuligheder i gården, hvilket også kommer beboere med nedsat
bevægelses- og orienteringsevne til gode.
Forslaget medfører endvidere bedre luftkvalitet i gården,
idet der sker en væsentlig forøgelse af den grønne beplantning i gårdrummet.
Beplantningen sammensættes endvidere varieret, så den – ud over det syns- og
duftmæssige aspekt – er med til at øge bybørns og voksnes naturkendskab.
Der sker herudover en væsentlig reduktion i udledningen af
overfladevand til kloaksystemet. Plante-, grus- og græsfladerne sikrer, at en
stor del af regnvandet nedsiver lokalt og dermed kommer grundvandet til gode.
Forslagets gennemførelse medfører også en reduktion af
jordforureningen, idet overfladejorden – der forventes at vær
e lettere
forurenet – køres til deponering eller rensning, hvilket også mindsker risikoen
for grundvandsforurening.
Den nye flisebelægning lægges i bærelag af genbrugsmaterialer.
Byggematerialer, der efter endt levetid kun kan
bortskaffes ved deponering, fravælges.
Ved valg af beplantningen tages der hensyn til, at den
skal kunne udvikle sig flot uden brug af sprøjtemidler.
Der sættes plads af i gården til opsamling af organisk
affald, papir og storaffald.
Endelig medfører forslagets gennemførelse en nedgang i
el-forbruget, idet der opsættes gårdbelysningsarmaturer, hvori der kan anvendes
energisparepærer.
Høring
Forslaget udsendes i
offentlig høring med en indsigelsesfrist på 8 uger.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1: Forslag
til fælles gårdanlæg.