Store Rengøringsdag i København 2005
Store Rengøringsdag i København 2005
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 11. maj 2005
Sager til beslutning
4. Store Rengøringsdag i København 2005
BTU 274/2005 J.nr. 21180.0013/04
INDSTILLING
Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Miljø-
og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og
Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det i
budgetaftalen for 2004 afsatte beløb på 1 mio. kr. til rengøringsdag, som i
2004 har stået på Økonomiforvaltningens budget, funktion 6.51, overføres til Miljøkontrollen,
funktion 0.80.1, Fælles formål, og
at midlerne udmøntes som foreslået i
indstillingen.
RESUME
I budgettet for 2004 blev der
afsat 1 mio. kr. til rengøringsdag. Pengene blev ikke udmøntet i 2004.
Formålet med gennemførelsen af Store
Rengøringsdag i København 2005 er at inddrage københavnerne i at få fjernet
affald og gjort rent i byen. Københavnerne vil blive involveret i valg af
lokaliteter for oprydningen samt i selve oprydningen. Geografisk vil rengøringsdagen
dække hele byen.
Rengøringsdagen foreslås afholdt
lørdag den 27. august 2005. Projektet koordineres og ledes af "Opzoomerne på
dansk" med Miljø- og Forsyningsforvaltningen som overordnet projektansvarlig.
Opzoomerne har udarbejdet en projektbeskrivelse, som præciserer deres opgaver
ud fra nogle kriterier fastlagt i samarbejde med Miljøkontrollen.
Miljøkontrollen har været i løbende kontakt og koordineret projektet med Vej
& Park, Bygge- og Teknikforvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
I "Aftale om budget
(Forligs-)Parterne er endvidere
enige om at afsætte 1 mio. kr. i 2004 til en rengøringsdag i foråret 2004, hvor
byens lokale foreninger, klubber og beboerforeninger mv. kan søge om tilskud
til at få gjort en særlig renholdelsesindsats i lokalområderne, hvor
foreningerne medvirker ved at stille med frivillig arbejdskraft. Miljø- og Forsyningsforvaltningen
samt Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejder oplæg til Borgerrepræsentationen
herom.
Pengene blev ikke udmøntet i 2004.
Formålet med rengøringsdagen er at inddrage københavnerne i at få
fjernet affald og gjort rent i hele byen. Planen er, at samtlige husstande i de
15 københavnske bydele modtager en invitation i form af et postkort, hvori baggrunden,
intentionerne og datoen for afholdelse af Store Rengøringsdag oplyses.
Endvidere oplyses, hvor man kan tilmelde sig som frivillig arbejdskraft på
dagen, samt hvor man kan melde ind, hvis man har ønsker til, hvor i ens
lokalområde, indsatsen skal koncentrere sig den 27. august. Beboerne i
lokalområdet skal således være medbestemmende ved valg af lokalitet, så
beboerne bliver tilskyndet til at deltage i fjernelsen af affald og i rengøringen.
På selve dagen den 27. august vil de forskellige aktiviteter blive
igangsat samlet i den enkelte bydel. De deltagende borgere udstyres med
arbejdsredskaber og affaldssække, og aktiviteterne vil herefter være af
forskellig karakter alt efter det behov, borgerne i den pågældende bydel har
givet udtryk for. Det forventes, at der i nogle bydele vil være fokus på
opsamling af affald (papir, dåser o.l.) på fortovet, mens der i andre bydele
vil være behov for oprydning og rengøring (vask af bænke og borde) på bydelens
torv eller åbne plads. Sidst på dagen
kører R98/KTK rundt til de forskellige lokalområder og indsamler affald og
redskaber.
"Opzoomerne på dansk" varetager
projektlederrollen for gennemførelse af projektet med Miljø- og
Forsyningsforvaltningen som overordnet projektansvarlig. Miljøkontrollen har
over for Opzoomerne specificeret betingelserne for projektet, nemlig at Store
Rengøringsdag i København 2005 geografisk skal dække hele byen. Ligeledes er
det specificeret, at en række foreninger, nemlig som minimum Agenda-centrene,
etniske butiksejere og miljøambassadørerne i Mjølnerparken og Apostelgården,
skal inddrages i gennemførelsen af projektet. På denne baggrund har Opzoomerne
udarbejdet projektforslaget "Store Rengøringsdag i København" af 1. marts 2005,
som tilgodeser Miljøkontrollens specifikationer.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen ved Miljøkontrollen har løbende været
i kontakt og koordineret projektet med Bygge- og Teknikforvaltningen ved Vej
& Park. Ifølge budgetaftalen for 2004 skal Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen udarbejde et oplæg til
Borgerrepræsentationen om, hvordan projektet udmøntes.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
På et møde den 20. januar 2005 i Miljøkontrollen blev idéer til
indholdet og et muligt tidspunkt for rengøringsdagsdagen drøftet. I mødet
deltog repræsentanter for byens foreninger og grønne organisationer, Vej &
Park, Kommune Teknik (KTK) og Renholdningsselskabet af 1898 (R98).
På mødet blev det klart, at inddragelse og mobilisering af borgerne til
en rengøringsdag tager tid. Da formålet med dagen netop er at inddrage
københavnerne i planlægning og gennemførelse af dagen, er det mest
hensigtsmæssigt, at Store Rengøringsdag i København afholdes efter sommerferien
2005. Rengøringsdagen foreslås afholdt lørdag den 27. august 2005.
På mødet den 20. januar 2005 blev det ligeledes klart, at hvis borgerne
skal bidrage med frivillig arbejdskraft, skal der være en gulerod i den anden
ende (som afslutning på dagen).
Endelig blev der gjort opmærksom på, at der teknisk vil være restriktioner
på at få fjernet affaldet, da det må forventes, at affaldsmængden bliver stor
kombineret med, at indsamlingen vil ske en lørdag, hvor det er vanskeligt at
skaffe ekstra mandskab til at afhente affaldet, og modtagestationerne typisk er
lukkede.
På baggrund af tilkendegivelserne på mødet blev det efterfølgende
besluttet at lade Opzoomerne varetage projektlederrollen for gennemførelse af
projektet med Miljø- og Forsyningsforvaltningen som overordnet
projektansvarlig. Valget er faldet på Opzoomerne, da de ifølge
"Driftsoverenskomst med Opzoomerne på dansk" (BR4/05) med deres arbejde omkring mobilisering af borgere i lokale netværksgrupper
i forhold til byforskønnelse og andre aktiviteter gennem de sidste år har vist,
at de udfylder feltet mellem Agenda-centrene og den boligsociale indsats.
Konsekvenser for borgerne
Det er formålet med afholdelsen af Store Rengøringsdag i København, at
flest mulige borgere skal inddrages og involveres i gennemførelsen af dagen.
Dette gælder både ved valg af lokalitet for selve rengøringen samt i den
praktiske udførelse af rengøringen.
Det fremgår af Opzoomernes projektforslag, at Store Rengøringsdag vil
give københavnerne god mulighed for at være med til at opretholde Københavns
miljømæssige image som en ren by at bo i og besøge. Ligeledes fremgår det, at
de borgere, der deltager i projektet, også på længere sigt vil opnå en følelse
af ansvar for det område, de varetager.
Endelig forventes det, at der umiddelbart efter afholdelsen af Store
Rengøringsdag i København 2005 vil være rent i byen, og at dette vil opleves
positivt af byens borgere.
Økonomi
I forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 afsatte forligsparterne i
budgetaftalen 1
mio. kr. til en rengøringsdag. Pengene har i 2004 stået på
Økonomiforvaltningens budget, funktion 6.51.
Beløbet i budgetaftalen for 2004 foreslås overført til Miljøkontrollen,
funktion 0.80.1, Fælles formål, således at der kan anvises kassemæssig dækning
for rengøringsdagen.
De afsatte midler til rengøringsdagen foreslås udmøntet på følgende måde:
"Opzoomerne på dansk"*: 513.000
kr.
Anskaffelse af materiel + 3-årig drift**: 150.000 kr.
Køb af ydelser fra KTK og/eller R98***: 200.000
kr.
Bortskaffelse af affald: 50.000 kr.
Uforudsete udgifter: 87.000 kr.
I alt 1.000.000 kr.
* Se
vedlagte projektbeskrivelse med budgetforslag fra Opzoomerne.
** Indkøb af koste, spande mm, som i
en 3-årig periode fremover kan
rekvireres
efter behov.
*** Fejning
af vej, kantsten mm efter rengøringsdagen.
Miljøvurdering
Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen
er omfattet af Miljø- og Forsyningsforvaltningens positivliste.
Det vurderes, at der på kort sigt vil være en
væsentlig positiv miljøpåvirkning af gennemførelsen af Store Rengøringsdag i
København 2005.
Til sagtypen er knyttet følgende miljømålsætninger:
"Mindre affald og
mindre indhold af farlige stoffer i affaldet", "Bedre udnyttelse af
ressourcerne i affaldet og mindre affald til forbrænding og deponering", "Mest
miljø for pengene", "Et affaldssystem, der passer til byen" og "Et affaldssystem,
der er logisk og velkendt" (
"Kommunen
vil integrere affaldsindsamling med friarealer, så fælles affaldspladser
(gårdmiljøstationer, kvartermiljøstationer) kan blive mødesteder, hvor socialt
samvær og genanvendelse forenes" (Agenda 21 plan 2005).
Store Rengøringsdag i København 2005 vil give
øget opmærksomhed på renholdelse af byen og på affaldssortering/korrekt
håndtering af affald for de borgere, foreninger og grønne organisationer, der
deltager. Deltagerne i rengøringsdagen har netop lokalkendskab og vil via deres
deltagelse kunne bidrage til integrering af affaldsindsamlingen i lokalområdet.
Det betyder, at gennemførelsen af projektet vil bidrage til opfyldelsen af
miljømålsætningerne i
BILAG VEDLAGT
Bilag 1. Projektbeskrivelsen "Store
Rengøringsdag i København" af 1. marts 2005 udarbejdet af "Opzoomerne på
dansk".
Bilag 2.
Budgetforslag til Store Rengøringsdag i Københavns Kommune 2005