Mulighed for, som vejmyndighed, at give økonomisk kompensation når offentlig vej anvendes som byggeplads.

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. august 2005

 

 

Sager til beslutning

 

14.      Mulighed for, som vejmyndighed, at give økonomisk kompensation når offentlig vej anvendes som byggeplads.

 

BTU 395/2005  J.nr. 2150.0004/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget beslutter

at godkende nedenstående brev til Statsamtet København vedrørende mulighed for at yde kompensation når offentlig vej anvendes som byggeplads

 

RESUME

Bygge- og Teknikudvalget har på sine møder henholdsvis den 15. september 2004 og den 8. december 2004 drøftet mulighederne for at yde økonomisk kompensation til erhvervsdrivende m.fl. i situationer med omsætningsnedgang på grund af anlagte byggepladser og lignende. Sagen var endvidere for BTU på mødet den 9. marts, til beslutning. Udvalget besluttede her at udsætte sagen.

Søren Pind har efter mødet den 9. marts 2005, forespurgt Indenrigs- og sundhedsministeren om kommunens mulighed for at yde kompensation for de gener en erhvervsdrivende påføres som følge af, at kommunen mod betaling stiller offentligt vejareal til rådighed for en privat bygherre. Udvalget fik på sit møde den 8. juni 2005 en kopi af Indenrigs- og Sundhedsministerens svar på Søren Pinds spørgsmål. Ministeren afviser heri at besvare spørgsmålet, under henvisning til, at det af begrundelsen fremgår, at der er tale om en konkret sag, hvorfor sagen skal behandles af Statsamtmanden for København. Forvaltningen foreslår derfor at forelægge spørgsmålet for Statsamtet København.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Bygge- og Teknikudvalget har på sine møder henholdsvis den 15. september 2004 og den 8. december 2004 drøftet mulighederne for at yde økonomisk kompensation til erhvervsdrivende m.fl. i situationer med omsætningsnedgang på grund af anlagte byggepladser og lignende. Sagen var endvidere for BTU på mødet den 9. marts til beslutning. Udvalget besluttede her at udsætte sagen.

Forvaltningen har i samarbejde med advokat Anders Valentiner Branth undersøgt de juridiske muligheder for som vejmyndighed at give økonomisk kompensation, når offentlig vej mod betaling anvendes som byggeplads af en privat bygherre. Det er forvaltningens opfattelse, at der ikke er lovhjemmel for en udbetaling af en sådan kompensation, idet kommunen ikke kan findes at være erstatningsansvarlig. Det er endvidere forvaltningens opfattelse, at en sådan udbetaling heller ikke vil kunne omfattes af den ulovbestemte hjemmel, kommunalfuldmagten, da der i givet fald ville være tale om, at ydelsen afholdes udelukkende for at begunstige enkelte personer eller konkrete virksomheder.

Søren Pind har efter mødet den 9. marts 2005 forespurgt Indenrigs- og Sundhedsministeren om kommunens mulighed for at yde kompensation for de gener en erhvervsdrivende påføres som følge af, at kommunen mod betaling stiller offentligt vejareal til rådighed for en privat bygherre. Udvalget fik på sit møde den 8. juni 2005, en kopi af Indenrigs- og Sundhedsministerens svar på Søren Pinds spørgsmål. Ministeren afviser heri at besvare spørgsmålet under henvisning til, at det af begrundelsen fremgår, at der er tale om en konkret sag, hvorfor sagen skal behandles af Statsamtmanden for København.

Af hensyn til ønsket om at undersøge alle muligheder, og på baggrund af ministerens svar, har forvaltningen udfærdiget  nedenstående brev til Statsamtet København.

 

" Statsamtet København

Tilsynet

Hejrevej 43

2400  København NV

 

 

 

 

 

Mulighed for at yde kompensation til en erhvervsdrivende

 

På vegne af Bygge- og Teknikudvalget i Københavns Kommune, skal jeg hermed anmode Statsamtmanden for København oplyse, hvorvidt udbetaling af en kompensation til den erhvervsdrivende i nedenstående situation ligger indenfor kommunalfuldmagtens rammer.

 

Såfremt De kommer frem til, at udbetaling af en sådan kompensation ville være lovlig, skal jeg desuden anmode om, at De oplyser, hvilke betingelser der skal være opfyldt forud for en sådan kompensation samt hvorvidt dette, under henvisning til ligebehandlingsprincippet, vil kunne danne præcedens for fremtidige lignende sager.

 

Beskrivelse af den konkrete sag:

I juni 2003 fik Arbejdermuseet tilladelse til at etablere en skurby i en del af Rømersgade. Skurbyen var nødvendig af hensyn til en større renovering af ejendommen. Københavns Kommune opkrævede i perioden 24. juni 2003 – ultimo juni 2004 ca. kr. 55.000 pr. mdr. som afgift for særlig råden over offentlig vej, jf. lov om offentlige veje § 102, stk. 1.

 

Den 1. november 2003 startede en nabo til Arbejdermuseet en frisørsalon. I perioden frem til ultimo 2004, var bygningen, hvori salon ligger, dækket af ovennævnte skurby. For at synliggøre frisørsalon, var der opsat skilt udenpå skurene, som henviste dertil.

 

Vejmyndighedens opgave:

Vej & Park er på kommunens vegne vejmyndighed for offentlige vejarealer, jf. lov om offentlige veje § 2, stk. 5. I henhold til lovens § 102, skal vejmyndigheden godkende særlig råden over offentlig vej til bl.a. midlertidig opsætning af skure og byggepladsarealer. I Københavns Kommune har Borgerrepræsentationen besluttet, at tilladelse gives under betingelse af betaling af en særlig afgift.

 

Tilladelsen gives under hensyntagen til de trafikale forhold på stedet, med det udgangspunkt at den særlige råden skal begrænses mest muligt både tids- og omfangsmæssigt, således at det er til så lidt gene som muligt for de omkringboende.

 

I den konkrete sag var der tale om en omfattende renovering, som foregik i gården til og på bagsiden af ejendommen. Det har været nødvendigt at benytte store byggekraner for at løfte alle materialer mv. ind på arbejdsområdet.

 

Forvaltningens vurdering af de erstatningsretlige forhold:

Frisøren har efterfølgende gjort gældende, at konsekvensen af, at den nystartede salon i starten var "pakket ind" i en skurby, og derfor var vanskelig for kommende kunder at finde frem til, er, at indtægten ikke har været som forventet, ligesom frisøren har oplevet en forøgelse i kundetilstrømningen efter at forholdene er normaliseret.

 

Da frisøren først åbnede den 1. november 2003, har der ikke kunne påvises en indtægtsnedgang i forhold til perioden forud for Arbejdermuseets renovering.

 

Forvaltningen finder ikke, at kommunen som vejmyndighed ifalder erstatningsansvar, da de grundlæggende betingelser herfor ikke er opfyldt. Der er således ikke tale om, at kommunen har begået fejl i forbindelse med godkendelsen af opsætningen af skurbyen, ligesom kommunen ikke har forsømt sin kontrolpligt i forhold til den særlige råden over offentlig vej. Såfremt en privat grundejer påføres tab som følge af en anden privat grundejers renovering af bygninger, og deraf afledt særlig råden over vejareal, er dette et privatretligt spørgsmål, som må afklares mellem den direkte skadevolder og skadelidte.

 

Der gælder en vis tålegrænse i forhold til det, at måtte acceptere øvrige grundejeres behov for renovering af deres ejendomme, herunder opstilling af containere, skure m.v., som er nødvendige for arbejdets gennemførelse. Kommunen har som vejmyndighed en forpligtelse til at muliggøre en sådan renovering, bl.a. ved at give tilladelse til nødvendig råden over offentlig vej.

 

Det følger endvidere af retspraksis på området for vejarbejde, at der som udgangspunkt ikke ydes erstatning for sædvanlige ulemper ved vejarbejder. Udgangspunktet er, at alle må acceptere vejarbejde, og den vanskeliggørelse af adgangen til ens ejendom dette medfører, så længe arbejdet er indenfor det der med rimelighed må antages at være almindeligt for den pågældende type arbejde. Jf. nærmere om dette i U1977B.146, som ganske vist omhandler den situation, hvor vejmyndigheden tillige er bygherre, men som dog må gælde analogt for de situationer, hvor vejmyndigheden giver tilladelse til private til særlig råden over offentlig vej i forbindelse med renovering m.v.

 

Endelig er det forvaltningens opfattelse, at det faktum, at kommunen opkræver en afgift for denne særråden over offentlig vej, ikke i sig selv medfører en ret for de omkringboende til at få del i denne afgift.

 

 

Mulighed for at yde ulovhjemlet kompensation:

Da forvaltningen mener, at der ikke foreligger erstatningsansvar i den konkrete sag, har kommunen hidtil afvist at yde kompensation til frisøren under henvisning til, at der som udgangspunkt gælder et forbud mod, at en kommune begunstiger enkeltpersoner uden særlig lovhjemmel hertil.

 

Slutteligt kan det oplyses, at jeg den 14. april 2005 stillede nedenstående spørgsmål, nr. S 783, til Indenrigs- og Sundhedsministeren:

 

"Vil ministeren oplyse, om et politisk flertal i en kommune kan betale kompensation/erstatning til en erhvervsdrivende for de gener, som pågældende påføres som følge af, at kommunen mod betaling har stillet offentligt vejareal til rådighed for en privat bygherre, når administrationen finder udbetalingen uhjemlet, og i øvrigt oplyse om ministeren er enig heri?"

 

Det fremgik af begrundelsen for spørgsmålet, at der var tale om en konkret sag i Københavns Kommune, hvorfor Indenrigs- og Sundhedsministeren oplyste, at ministeriet ikke har mulighed for at tage spørgsmålet om lovligheden af Københavns Kommunes eventuelle beslutning om at betale kompensation/erstatning til en erhvervsdrivende op, før statsamtmanden for Københavns Amt har udtalt sig herom.

 

Såfremt De måtte have spørgsmål til ovenstående, eller har behov for yderligere oplysninger, er De naturligvis velkommen til at kontakte mig.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Søren Pind "

 

 

Ole Bach