Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. maj 2000

11. Redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder

BTU 217/2000 J.nr. 620.0023/00

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

By- og Boligministeriet har tildelt Københavns Kommune en ordinær ramme på 670,3 mio. kr. for 2000. Beslutningerne for Hotel-karreen og Reventlowsgade-karreerne foreslås tilsagnsdækket i 2000, og planlægningen af Ballumgade Nord foreslås iværksat med henblik på beslutning og delvis rammetræk i 2001. Herudover afsættes midler til mertilsagn, Boligkommissionen, § 11, stk. 5 og gårdrydning.

I mødet den 27. februar 1992 (B.F. 1992, side 500-507, jfr. B.F. 1991, side 2231-33) tiltrådte Borgerrepræsentationen magistratens indstilling af 2. december 1991 om de kommende års byfornyelse.

De foreslåede karreer var bl.a. udvalgt på grund af bygningernes vedligeholdelsestilstand, installationsmangler og mangel på egnede friarealer.

I Kommuneplan 1997 er der mere generelt redegjort for byfornyelsesbehovet, og de udvalgte karreer er i overensstemmelse hermed.

Af indstillingen fremgik, at magistraten hvert år ville forelægge Borgerrepræsentationen en redegørelse for byfornyelsens forløb og de bevillingsmæssige muligheder.

Bygge- og Teknikforvaltningen har senest med indstilling af 5. maj 1999, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den 16. og 17. juni 1999 (BR nr. 2261/99), redegjort herfor.

Borgerrepræsentationen har efter mødet den 4. marts 1999 behandlet de i vedlagte bilag A nævnte byfornyelses-/saneringssager, forelagt af Plandirektoratet.

Den forudsatte tidsplan for byfornyelsen på Indre Vesterbro er dermed – på trods af områdets løbende høje byfornyelsesmæssige prioritering i planlægningsmæssig henseende – forsinket med 1-1½ år som følge af de seneste års reducerede byfornyelsesmidler, og gennemførelsen af Eskildsgadekarreen og Svendsgadekarreen har måttet udskydes til rammetræk i 1999. Eskildsgadekarreen måtte etapedeles, så en del af rammetrækket kunne udskydes til 2000.

Den statslige ramme udgjorde 2.000 mio. kr. i 1999. Af denne bevilling fik Københavns Kommune i første omgang 787,2 mio. kr., som man budgetterede med i Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling af 5. maj 1999.

Rammen blev senere forhøjet med 1,2 mio. kr. til 788,4 mio. kr. Rammen er udnyttet fuldt ud.

Foruden den ordinære ramme på 788,4 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt en ekstraordinær ramme på 140,8 mio. kr. bl.a. til gennemførelse af kvarterløftindsatsen i Nordvestkvarteret, Kongens Enghave og Holmbladsgadekvarteret, der som forsøg m.v. er godkendt særskilt af ministeriet.

Københavns Kommunes andel af den statslige ramme på 2.000 mio. kr. for 1999 udgjorde dermed i alt 46,5 pct. eller 929,3 mio. kr., der er anvendt således:

Eskildsgadekarreen 1. etape 105,2 (100)

Svendsgadekarreen 70,2 (63)

Byfornyelsescentret m.v. 6,0 (4)

I alt 181,2 (167)

Geislersgadekarreen 50,9 (47)

Mertilsagn/tillæg 157,5 (200)

I alt 208,4 (247)

Sanering 93,0 (50)

Gårdrydning 51,9 (52)

Boligkommissionen 115,2 (110)

Genhusning m.v. 41,9 (50)

§ 11, stk. 5 sager 96,9 (111)

I alt 398,9 (373)

Ordinær ramme 788,4 (787)

Kvarterløft, forsøg m.v. 140,9 (0)

De givne tilsagn og mertilsagn fremgår mere detaljeret af vedlagte bilag B.

Tallene i parentes er de i forvaltningens indstilling af 5. maj 1999 anslåede.

Årsagerne til tilsagnsforhøjelserne er prishoppet i 1995, sædvanlige indeksstigninger og ufuldstændige registreringer.

Afregningen af saneringssager skulle være afsluttet i 1999, og med henblik herpå er der reserveret en større ramme hertil. Alle saneringssager er afregnet med undtagelse af 3, hvor der af Boligministeriet er givet udsættelse med regnskabsaflæggelsen til 30. juni 2001og 6, hvor der er givet udsættelse til 30. juni 2000.

I Kvarterløft Holmbladsgade kvarteret er der – efter indstilling fra det lokale kvarterløftsekretariat – meddelt bindende tilsagn på i alt 77,7 mio. kr. til gennemførelse af 18 projekter, fordelt på 15 ejendomme.

Herudover vil den ønskede byfornyelse blive finansieret af en egenfinansiering på 16 mio. kr. og knap 9 mio. kr. fra puljen til aftalt boligforbedring.

Bevillingerne er overvejende givet til vedligeholdelse af tag, facader og vinduer. Nogle er dog givet til gennemgribende bygningsfornyelse eller til etablering af fælles friarealer, enkelte til byøkologiske foranstaltninger.

I Kvarterløft Kongens Enghave kvarteret er der – efter indstilling fra styregruppen for kvarterløftprojekter i Kongens Enghave Bydel – meddelt bindende tilsagn på i alt 29,2 mio. kr. til 6 ejendomme.

Herudover vil den ønskede byfornyelse blive finansieret af en egenfinansiering på ca. 24 mio. kr.

Bevillingerne er givet til udskiftning/renovering af altaner og tage.

I 1999 blev rammerne til aftalt boligforbedring fordelt mellem kommunerne på samme måde som de ordinære rammer. Borgerrepræsentationen vedtog i mødet den 10. december 1998 kriterier for fordeling af Københavns Kommunes andel. Af landsrammen på 400 mio. kr. fik Københavns Kommune tildelt 194 mio. kr., som blev fordelt med ca. 48,5 mio. kr. til 22 private andelsboligforeninger med i alt ca. 585 lejligheder og ca. 145,5 mio. kr. til 49 private udlejningsejendomme med i alt ca. 1.194 lejligheder.

I 2000 fordeles rammen efter samme kriterier som i 1998. Københavns Kommune forventer en andel på 42% af landsrammen på 400 mio. kr., eller 168 mio. kr. fordelt med 126 mio. kr. til udlejningsejendomme og 42 mio. kr. til private andelsboligforeninger.

Som anført i forvaltningens indstilling af 13. maj 1998 blev spørgsmålet om nye strategier drøftet senere, nemlig i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 20. august 1999. På baggrund af disse drøftelser vedtog Borgerrepræsentationen i forbindelse med budgettet, at et idéoplæg om byfornyelsesstrategien skulle udsendes i bredest mulig høring.

Høringen forventes udsendt inden sommerferien med svarfrist den 1. oktober 2000.

Forvaltningen finder dog, at planlægningen af Ballumgade Nord bør iværksættes nu med henblik på beslutning i 2001.

Resultatet af høringen om strategien vil dermed kunne indgå i beslutningsgrundlaget.

By- og Boligministeriet har i skrivelse af 17. marts 2000 udmeldt de statslige bevillingsrammer. Det hedder i skrivelsen:

"På finansloven for 2000 er by- og boligministeren blevet bemyndiget til at meddele tilsagn om statsstøtte til beslutninger om bygningsfornyelse i henhold til lov om byfornyelse (LB 664, 1999), beslutninger om byfornyelse og boligforbedring i henhold til lov om byfornyelse og boligforbedring (LB 820, 1994) og til gennemførelse af saneringsplaner m.v. i henhold til saneringsloven (LB 385, 1983) inden for en samlet tilsagnsramme på 2.250 mill. kr.

Der er på forhånd reserveret i alt 1.003 mill. kr. til helhedsorienteret byfornyelse, den særlige kvarterløftindsats med dertil hørende bygningsfornyelse, eksisterende kvarterløftprojekter, forsøg m.v. Heraf finansieres 36,5 mill. kr. af midler overført fra 1999.

Der er således en samlet nettoramme på 1.283,5 mill. kr. til rådighed til fordeling mellem kommunerne, hvortil kommer 68,4 mill. kr. overført fra 1999. Den samlede kommunefordelte ramme for 2000 udgør således 1.351,9 mill. kr.

By- og Boligministeriet tildeler hermed kommunen en vejledende investeringsramme for 2000 på 670,3 mill. kr.

Det kan til orientering oplyses, at kommunens vejledende investeringsramme er beregnet som summen af følgende 4 delelementer.

Grundfordeling 537,1 mill. kr.

Opsparingstillæg 0,0 mill. kr.

Generel overudmelding 104,6 mill. kr.

Andel i overført beløb fra 1999 28,6 mill. kr.

På grund af afrunding svarer den tildelte ramme ikke nødvendigvis præcist til summen af delelementerne.

Der er nedenfor givet en kort beskrivelse af de principper, der er anvendt ved fordelingen af de vejledende investeringsrammer mellem kommunerne. Endvidere er vedlagt et notat med en mere grundig beskrivelse af fordelingsprincipperne.

Den vejledende investeringsramme er udtryk for størrelsen af den investeringsramme, indenfor hvilken kommunen normalt kan påregne at få tildelt bindende tilsag i indeværende finansår.

Da en del kommuner erfaringsmæssigt ikke udnytter de tildelte vejledende rammer, er der i lighed med tidligere år foretaget en vis overudmelding i forhold til den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. Den samlede udmelding udgør 250 mill. kr., ekskl. de ovenfor nævnte reserverede beløb.

Der kan ikke tildeles bindende tilsagn ud over den investeringsramme, der er fastsat på finansloven. På grund af overudmeldingen kan det ske, at investeringsrammen opbruges inden årets udgang. Hvis dette sker, vil der blive lukket for tildeling af bindende tilsagn i den resterende del af året.

Det skal understreges, at overudmeldingen er fastsat således, at alle kommuner, der ønsker det, efter By- og Boligministeriets skøn vil kunne få bindende tilsagn indenfor den vejledende investeringsramme. Dette skøn er dog behæftet med nogen usikkerhed."

Som det fremgår af styrelsens skrivelse, er øremærkede formål såsom helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft samt forsøg i øvrigt igen blevet tilgodeset på bekostning af den tunge byfornyelse.

For 2000 vil Københavns Kommune således få ca. 52 pct. af den til kommunerne udmeldte, ikke øremærkede ramme, hvilket er noget over, hvad der relativt er tildelt kommunen i de foregående år.

I lighed med de tidligere år forventer forvaltningen, at Københavns Kommune også i 2000 opnår en betydelig andel af de øremærkede rammer til forsøg såsom kvarterløft m.v., men sådanne rammeudvidelser medvirker ikke til at gennemføre de af kommunen planlagte aktiviteter vedrørende den tunge byfornyelse.

Som det ligeledes fremgår af skrivelsen, har Københavns Kommune igen fået en andel af overudmeldingen på linie med de øvrige kommuner. Stigningen i kommunens andel af byfornyelsesmidlerne skal ses i lyset heraf.

Overudmeldingen øger imidlertid sandsynligheden for, at rammerne opbruges længe inden årets slutning, hvilket ville medføre, at Københavns Kommune ikke kan gøre brug af den fulde tildelte ramme på 670,3 mio. kr.

Forvaltningen agter derfor at udnytte hele rammen hurtigst muligt, selvom dette vil kunne indebære en række problemer i årets sidste måneder, hvis der opstår behov for mertilsagn, som der ikke er taget højde for. I så fald vil tilsagnsdækningen skulle udsættes til 2001.

Til bevillingsrammen for 2000 foreslås følgende prioritering:

Eskildsgade-karreen 2. etape 120 mio. kr.

Reventlowsgade-karreerne 1. etape 118 mio. kr.

Hotel-karreen 21 mio. kr.

Byfornyelsescenteret 5 mio. kr.

I alt 264 mio. kr.

Mertilsagn/tillæg 200 mio. kr.

Gårdrydning 40 mio. kr.

Boligkommissionen 75 mio. kr.

Genhusning m.v. 50 mio. kr.

§ 11, stk. 5 sager 41 mio. kr.

I alt 406 mio. kr.

Det skønnes nødvendigt at etapedele Reventlowsgadekarreerne. Projekteringen kan finde sted uanset udskydelsen af rammetrækket fra november 2000 til marts 2001, idet rammetrækket først er tvingende nødvendigt, når byggeriet skal i gang.

Boligkommissionen anvendte i 1999 115 mio. kr., hvilket var 5 mio. kr. mere end forudsat, hvorfor der i år foreslås afsat 75 mio. kr. til Boligkommissionens sager. Derved fastholdes et årligt gennemsnit på 80 mio. kr.

Med hensyn til fordelingen af § 11, stk. 5 midlerne henvises til den samtidig hermed forelagte indstilling.

Der må dog tages forbehold for de enkelte poster i det opstillede prioriteringsforslag, idet der kan ske ændringer indbyrdes på grund af tidsmæssig forskydning af nødvendige tilsagn. Eventuelt overskydende rammer vil blive anvendt til at tilsagnsdække 2. etape af Reventlowsgade-karreerne.

For år 2001 budgetteres med en uændret bevillingsramme på 670 mio. kr.

Dette vil give mulighed for at indplacere Ålandsgade-karreen og 1. etape af Ballumgade Nord til rammetræk i år 2001.

Budgettet for 2001 kan herefter opstilles således:

Reventlowsgade-karreerne 2. etape 61 mio. kr.

Centeret 5 mio. kr.

I alt 66 mio. kr.

Ålandsgade-karreen 20 mio. kr.

Ballumgade Nord 1. etape 214 mio. kr.

I alt 234 mio. kr.

Mertilsagn/tillæg 150 mio. kr.

Gårdrydning 40 mio. kr.

Boligkommissionen 80 mio. kr.

Genhusning m.v. 50 mio. kr.

§ 11, stk. 5 sager 50 mio. kr.

I alt 370 mio. kr.

Som nævnt tidligere forventes idéoplæg til ny byfornyelsesstrategi udsendt i høring. Forvaltningen finder derfor, at behandlingen af spørgsmålet om disponeringen af de forventede rammer for 2002 og 2003 bør udskydes til resultatet af høringen foreligger.

1. Fortegnelse over byfornyelsessager efter Borgerrepræsentationens møde den 4. marts 1999
2. Fortegnelse over meddelelse tilsagn/mertilsagn

Knud E. Rasmussen