Busfremkommelighed på Tagensvej og Frederiksborgvej
Busfremkommelighed på Tagensvej og Frederiksborgvej
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004
Sager til beslutning
8. Busfremkommelighed på Tagensvej og Frederiksborgvej
BTU 140/2004 J.nr. 2139.0010/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gennemføres et projekt til forbedring af bustrafikkens fremkommelighed på Tagensvej og Frederiksborgvej, som beskrevet i denne indstilling.
at der gives en anlægsbevilling under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) på 900.000 kr. i form af en udgiftsbevilling på 1,8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 900.000 til etablering af ovennævnte. Projektet samfinansieres med HUR med 50 % til hver af parterne. Købehavns Kommunes andel finansieres af de midler der j.fr. Borgerrepræsentationens beslutning af 5. februar 2004 (BR 35/04) er overført fra "Pulje til trafik og nye boligområder" til Vej & Parks anlægsramme, til gennemførelse af busfremkommelighedsprojekter
RESUME
Projektet omfatter
signaltekniske arbejder i form af aktiv busprioritering i ni kryds på Tagensvej
og Frederiksborgvej på strækningen fra Nørre Allé til Emdrup Torv, så busserne
kan fastholde og forlænge det grønne lys.
Ved Tuborgvej
etableres bushelle ved stoppestedet i retning mod byen.
Ved Hovmestervej
forsynes de lange fodgængerfelter over Tagensvej med midterheller. Herved
bortfalder behovet for den nuværende ekstraordinært lange sikkkehedstid med
rødt lys for fodgængere i disse felter, og der opnås længere grøntid både for
fodgængere og busser.
Ændringerne vil betyde, at busserne i gennemsnit vil spare ca. 3 minutters rejsetid mod byen om morgenen og ca. 2 ½ minuts rejsetid ud af byen om eftermiddagen. Desuden vil de periodiske forsinkelser mod byen i krydset ved Nørre Allé blive begrænset betydeligt, og enkelte busser vil her spare en forsinkelse på op til 4 minutter. Den øvrige biltrafik vil normalt opnå en mindre reduktion i rejsetid i forhold til dagens situation. Cykeltrafikken vil samlet set få lidt bedre forhold end de har i dag.
Desuden vil de signaltekniske ændringer i krydset Nørre Allé / Tagensvej løse et betydeligt sikkerhedsproblem, da cyklister lige ud ad Tagensvej (fra byen) og højresvingende biler fra Tagensvej mod Nørre Allé (ud af byen) ikke længere vil have grønt lys samtidig.
Endelig vil etableringen af midterheller i fodgængerovergangene i krydset ved Hovmestervej imødekomme et lokalt ønske om bedre forhold for langsomtgående fodgængere i dette kryds.
Sagen var på dagsordenen for
Et supplerende bilag om muligheden for venstresving i
krydset ved Hovmestervej samt om rejsetidsbesparelsen fra Emdrup Torv til
Søerne er vedlagt.
SAGSBESKRIVELSE
Busfremkommelighedsprojektet på Tagensvej og Frederiksborgvej er det første element i udmøntningen af strategien for de kommende års arbejde med forbedring af bustrafikkens forhold i København ("Busstrategi 2003").
Projektet bygger på et forarbejde gennemført af Vej &
Park i samarbejde med HUR. Frederiksborgvej og Tagensvej trafikeres i dag med
buslinien 6A med op til 14 busser i timen i hver retning, og er dermed en
relativ vigtig forbindelse i det overordnede kollektive trafiknet.
Bustrafikkens fremkommelighed på strækningen kan ikke betegnes som direkte
dårlig i dagens situation, men med en relativ begrænset indsats kan man opnå
meget store forbedringer, og dermed opnås en betydelig gevinst i forhold til
anlægsinvesteringen.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Tagensvej har en årsdøgntrafik på ca 20.000 biler og mellem 3.000 cyklister på den yderste del af strækningen og 17.000 cyklister på strækningen mellem Nørre Allé og søerne. Buslinie 6A kører med op til 14 afgange i hver retning i timen, og befordrer ca. 800 passagerer i timen i retning mod byen om morgenen og ud af byen om eftermiddagen. Med den nuværende situation er observeret, at bustrafikken i morgenmyldretiden mod byen har en samlet ventetid på op til 7 minutter ved de signalregulerede kryds på strækningen. Specielt i krydset ved Nørre Allé er der i nogle situationer observeret forsinkelser på op til 4 ½ minut. Der er således en meget stor rejsetidsgevinst at hente ved at sikre dels, at "den grønne bølge" tager hensyn til bussernes trafikrytme, dels at den generelle trafikafvikling er så god, at busserne ikke "hænger" i en kø før de meste belastede kryds.
De foreslåede signaltekniske tiltag er baseret på traditionel signalteknik, idet avanceret teknik som f.eks. adaptive signalsystemer vil være for dyre i forhold til den mergevinst, der er mulighed for at opnå.
Generelt gælder, at fordelingen af grøntid i de enkelte kryds er fastholdt uændret, så fodgængeres forhold ved krydsning af Tagensvej ikke forringes. Som i dag anvendes der også fast tidsstyrede signalprogrammer for henholdsvis morgen, eftermiddag og dagtimer.
Samordningen ("den grønne bølge") mellem krydsene er derimod optimeret, og her indgår nu også bussernes skønnede stoppestedsophold ved fastsættelsen af den grønne bølge. Det er videre lagt til grund, at biler maksimalt må udsættes for to stop på strækningen som følge af en for dem ikke ideel samordning. I samordningen er således taget hensyn til både bussers og bilers fremkommelighed.
Som overbygning på dette fast tidsstyrede system etableres aktiv busprioritering i de fleste kryds. Det sker på de steder, hvor der er risiko for, at bussen efter et tilfældigt forlænget stoppestedsophold ikke kan følge den grønne bølge. Herved kan bussen forlænge det grønne lys nogle sekunder, og nå med over, hvis den befinder sig mindre end 80 – 100 meter fra krydset på det tidspunkt, hvor signalet ellers ville skifte til gult.
Nedenstående tabeller viser den beregnede gennemsnitlige
køretid for busser og biler i den nuværende situation og i en situation med den
foreslåede busprioritering.
Strækningen |
Busser
- |
Busser
- |
Biler
- |
Busser
- |
Nuværende
forhold |
520
sek. |
690
sek. |
390
sek. |
350
sek. |
Med
busfremkommelighed |
460
sek. |
520
sek. |
310
sek. |
350
sek. |
Forskel |
-
60 sek. |
-170
sek. |
-80
sek. |
0
sek. |
Figur 1. Beregnet ændring i køretiden
for busser og
biler i morgentrafikken
Strækningen |
Busser
- |
Busser
- |
Biler
- |
Busser
- |
Nuværende
forhold |
630
sek. |
590
sek. |
350
sek. |
400
sek. |
Med
busfremkommelighed |
490
sek. |
540
sek. |
350
sek. |
300
sek. |
Forskel |
-
140 sek. |
-50
sek. |
0
sek. |
-100
sek. |
Figur 2. Beregnet ændring i køretiden for busser og
biler i eftermiddagstrafikken
Ud over de her viste besparelser i køretid skal lægges gevinsten ved at undgå de ovennævnte periodiske forsinkelser i krydset ved Nørre Allé. Cykeltrafikken vurderes generelt at opnå bedre fremkommelighed, da etablering af grøn bølge for busser normalt også vil medføre en forholdsvis god grøn bølge for hurtige cyklister.
I Krydset ved Nørre Allé (Fredrik Bajers Plads) er ligeledes konstateret relativt mange trafikuheld med bløde trafikanter, hvor højresvingende biler (fra Tagensvej mod Nørre Alle) rammer ligeud kørende cyklister ad Tagensvej fra byen. Ved den foreslåede ændring af signalanlægget vil de to trafikstrømme ikke længer have grønt lys samtidig. Denne løsning forventes at betyde en reduktion på gennemsnitlig ét cyklistuheld årligt.
Ligeud kørende cyklende ad Tagensvej mod byen får ved Nr.
Allé en betydelig fremskudt start i forhold til bilerne. Herved forbedres også
afviklingsforholdene for højresvingende biler mod Skt. Hans Torv, hvilket er af
stor betydning for bussernes fremkommelighed, da højresvinget sker fra
busbanen. I øvrigt udformes signalreguleringen med en faserækkefølge, der ikke
tilskynder gennemkørende biltrafik fra Lyngbyvejen til Søtorvet til at køre
over Skt. Hans Torv frem for over Fredensbro.
Ændringen i krydset medfører ikke ændret kapacitet i
Lyngbyvejens indføring.
For at opnå ovenstående forbedringer er det nødvendigt at forbyde det skarpe venstresving fra Tagensvej nordvestfra til Nr. Allé mod nord. Dette venstresving er talt til maksimalt 69 biler i timen (kl. 8-9), hvoraf størstedelen straks efter svinger til højre mod Rigshospitalet. Disse biler vil fremover være henvist til at svinge ved Blegdamsvej, alternativt ved Jagtvej.
Etableringen af midterheller i det signalregulerede kryds ved Hovmestervej vil skabe bedre forhold for langsomme fodgængere på tværs af Tagensvej, og samtidig gøre det muligt at forlænge grøntiden for busser i de situationer, hvor de ellers ville komme frem til krydset netop når det er blevet rødt lys for dem.
Endelig foreslås, at der etableres en bushelle i stoppestedet ved Tuborgvej (fra byen). Denne bushelle vil først og fremmest skabe bedre forhold for af- og påstigende buspassagerer, men vil også i nogen grad gøre det lettere for busserne at "flette ind" ind i den øvrige trafik når de forlader stoppestedet.
I projektet er undersøgt muligheden for at etablere busbaner
på større eller mindre dele af strækningen. Det vurderes dog, at etablering af
busbaner vil medføre kapacitetsproblemer for den øvrige trafik på strækningen,
samt en stor reduktion i antallet af parkeringspladser. Den tidsmæssige gevinst
for bustrafikken vil være begrænset, og set i forhold til generne for den
øvrige trafik og en betydelig anlægsomkostning, kan en løsning med busbaner
ikke anbefales.
Der søges en anlægsbevilling under Vej & Parks anlægsramme (konto 2.22.3, Vejanlæg) på 900.000 kr. i form af en udgiftsbevilling på 1,8 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 900.000 til etablering af ovennævnte. Projektet samfinansieres med HUR med 50 % til hver af parterne.
Af den samlede anlægssum på 1,8 mio. kr. planlægges 1,2 mio.
kr. anvendt til signalteknik, mens de resterende 600.000 kr. planlægges anvendt
til etablering af ét fremrykket stoppested ved Tuborgvej og to midterheller i
krydset ved Hovmestervej.
Købehavns Kommunes andel finansieres af de 7,1 mio. kr., der
j.fr. Borgerrepræsentationens beslutning af 5. februar 2004 (BR 35/04) er
overført fra "Pulje til trafik og nye boligområder" til Vej & Parks
anlægsramme, til gennemførelse af busfremkommelighedsprojekter.
Brug af trafikstyring i
signalanlæggene mindsker generelt ventetiden for busserne og medfører færre
stop. Dermed vil miljøbelastningen fra bussernes tomgangskørsel og
accelerationer bliver formindsket. Samtidig vil hurtigere transport med
busserne gøre busserne til et mere attraktivt alternativ til andre
transportformer.
Den aktive prioritering
af busserne sker ikke på andre motorkørende trafikanters bekostning. Derfor
vurderes miljøeffekten fra privatbilismen samlet at være neutral eller en smule
positiv.
Høring
Løsningsforslaget er udarbejdet i samarbejde med HUR.
Københavns Politi har detailgodkendt ændringerne af krydset
Tagensvej / Nørre Allé og har principgodkendt de øvrige dele af projektet.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Oversigt over de kryds hvor der foreslås
signaltekniske ændringer
Bilag 2: Beskrivelse af ændringerne i de enkelte kryds
Bilag 3: Skitse med midterheller i krydset ved Hovmestervej
Bilag 4: Skitse med placering af bushelle ved krydset med Tuborgvej
Udsendt med dagsordenen for
Supplerende
bilag 5: Notat om muligheden for venstresving i krydset ved Hovmestervej samt
om den samlede rejsetidsbesparelse fra Emdrup Torv til Søerne