Skarverne på Fugleø i Sortedams Sø

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Skarverne på Fugleø i Sortedams Sø

 

BTU 125/2004  J.nr. 2202.0001/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

at Bygge- og Teknikforvaltningen vil etablere et forsøg med lyd, der kun bortskræmmer skarven, som metode til løsning af skarvproblematikken på Fugleø.

 

 

RESUME

Træerne på Fugleø i Sortedams Sø er belastet af skarvens ekskrementer. 

 

I januar 2003 (BTU 13/2003) blev det i Bygge- og Teknikudvalget besluttet, at skarverne på Fugleø skulle bortskræmmes fra øen ved hjælp af lasergevær. Dette viste sig imidlertid at være i modstrid med dyreværnsloven, hvorfor Bygge- og Teknikforvaltningen har opgivet denne mulighed. Derudover har Bygge- og Teknikforvaltningen overvejet og undersøgt muligheder for at bortskræmme skarven med gængse foranstaltninger, der får skarverne til at flyve væk som bekæmpelse af æg eller reder. Man har også overvejet regulering vha. lyddæmpet våben. Af alternative metoder er tidligere undersøgt muligheden for at anvende akustiske midler, net/wire samt besøg på øen. Ingen af disse muligheder kan anbefales, hvorfor Bygge- og Teknikforvaltningen har søgt yderligere alternativer til løsning af problematikken.

 

Bygge- og Teknikforvaltningen har undersøgt tre nye metoder:

 

Metode 1: Overrisling af beplantningen med det formål at holde træerne "rene" for skarvekskrementer. Økonomi: ca. 312.000 kr. + moms for levering, montering, ide, design og opstart af anlægget. Primær usikkerhed ved metoden: Hvis skarverne sætter sig på jorden på øen, har deres ekskrementer indvirkning på jordforholdene, hvorfor træernes levevilkår fortsat er forringet.

 

Metode 2: Udsendelse af lyd, der kun bortskræmmer skarven. Faresignaler har det formål kun at skræmme skarverne væk fra øen. Økonomi: ca. 30.000 kr. + moms for optagelse af lyden af den danske skarv samt ca. 15.000 kr. for udstyr og montering. Primær usikkerhed ved metoden: Der kan ske lydchikane af naboer, andre fugle kan skræmmes væk og skarver kan tilvænnes lyden.

 

Metode 3: Anvendelsen af duesøm og reflekser med det formål at forhindre skarven i at sidde på træerne. Økonomi: ca. 25.000 kr. + moms for indkøb af udstyr. Økonomi på montering kræver nærmere undersøgelser. Primær usikkerhed ved metoden: Man kan risikere at træerne på Fugleø dør ved monteringen af duesøm. Skarverne vil formentligt hurtigt vænne sig til reflekser.

 

På trods af usikkerheden om effekten af metode 2, vil Bygge- og Teknikforvaltningen foreslå, at denne metode afprøves, da den er billig og har få negative "bivirkninger". Metoden er endnu ikke anvendt i Danmark og kræver derfor først, at man får lavet optagelser af den danske skarvs faresignal. Derefter kan metoden afprøves på skarverne på Fugleø.

Samtidig anbefaler Bygge- og Teknikforvaltningen, at man formidler skarvproblematikken til borgerne vha. skiltning ved Fugleø samt på kommunens hjemmeside. Formidlingen vil bestå af fakta om skarven samt information om Bygge- og Teknikforvaltningens arbejde for at bevare træerne på Fugleø.

Bygge- og Teknikforvaltningen har endnu engang overvejet at løse problemet på Fugleø ved at regulere Skarven ved hjælp af lyddæmpet våben. Alle former for regulering af skarven kræver imidlertid en dispensation fra fredningen. På den baggrund har forvaltningen drøftet muligheden for at en sådan dispensation kan opnås med Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsens vurdering er, at en dispensation ikke vil kunne gives, da dispensationsmuligheden primært er til for at tilgodese fiskeri- og erhvervsinteresser. Hertil kommer, at piletræerne på Fugleø ikke af styrelsen vurderes at have tilstrækkelig stor bevaringsværdi.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Træerne på Fugleø i Sortedams Sø er belastet af det op igennem 1990'erne stigende antal skarvers ekskrementer. I januar 2003 blev det i Bygge- og Teknikudvalget besluttet, at skarverne på Fugleø skulle bortskræmmes fra øen ved hjælp af lasergevær. Dette viste sig imidlertid at være i modstrid med dyreværnsloven, hvorfor Bygge- og Teknikforvaltningen har opgivet denne mulighed. Derudover har Bygge- og Teknikforvaltningen overvejet og undersøgt muligheder for at bortskræmme skarven med gængse foranstaltninger, der får skarverne til at flyve væk som bekæmpelse af æg eller reder. Man har også overvejet regulering vha. lyddæmpet våben. Af alternative metoder er tidligere undersøgt muligheden for at anvende akustiske midler, net/wire samt besøg på øen.

Ovenstående forslag til løsningsmetoder kan af forskellige årsager ikke anbefales til at løse den aktuelle skarvproblematik. Derfor har Bygge- og Teknikforvaltningen nu undersøgt uafprøvede alternativer til løsning af problemet.

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Der findes ikke flere afprøvede alternativer til bortskræmning af skarven end dem nævnt i tidligere indstillinger jf. ovenstående. Derfor har Bygge- og Teknikforvaltningen indhentet yderligere oplysninger på tre uprøvede ideer: Overrisling af beplantningen, udsending af lyd, der kun bortskræmmer skarven, samt opsætning af duesøm og reflekser. Der er i de tre metoder kun beregnet materialer og montering. Efterfølgende drift er ikke økonomisk indregnet i ovenstående metoder, hvilket heller ikke er tilfældet for efterfølgende vurdering af metodernes effekt og problemer. Det skyldes, at man ikke har erfaring med disse metoder, og at det kræver nærmere undersøgelse at give et bud på disse økonomiske forhold.

Effekten af følgende metoder er alle blevet kommenteret af en biolog fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), der bl.a. forsker i spørgsmål angående skarvens forvaltning og populationsdynamik. Desuden har en konsulent fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Mortalin samt en konsulent fra Duebekæmperen udtalt sid om deres erfaringer med duesøm og reflekser.

 

Metode 1. Overrisling af beplantningen

Formålet med overrislingen er at afskylle beplantningen med rindende vand, således at fuglenes ekskrementer ikke når at skade bladene. Metoden kræver en dykpumpe med filter, der pumper det filtrerede vand til øen via et rør. Dette rør afgrener sig i 3 lodrette rør, der afsluttes ved trækronerne med en sprinklerdysse, der i en vinkel på ca. 10 grader fordeler vandet 360 grader rundt over beplantningen. Overrislingen styres af en elektronisk timer, der indstilles til aktivering efter behov. Der vil ikke være støjgener forbundet med denne metode. Firmaet Damotek Design aps har opfundet ideen.

Økonomi:

Ide, design, levering, montering og opstart af ovennævnte anlæg koster ca. 312.000 kr. Dertil kommer driftudgifter til eftersyn og strøm, samt en vurdering af effekten af metoden. Dette arbejde og udgifter forventes at blive varetaget af kommunen.

Forventede effekt:

Overrislingen kan måske have en skræmmeeffekt på øens skarver (og dermed effekt på antallet af skarver). Dette vil i så fald også påvirke de øvrige fugle på Fugleø, som formentlig ikke kan yngle der pga. forstyrrelser. At sprøjte vand på træerne anses ikke som en god langsigtet løsning, da nogle (eller alle) træer alligevel kan gå ud, hvis skarverne sætter sig på jorden. Når skarvernes ekskrementer udvaskes til jorden, påvirker det jordforholdene, så træernes levevilkår fortsat er forringet.

 

Metode 2. Udsendelse af lyd, der kun bortskræmmer skarven

Formålet med artsprogrammerbare afskrækningslyde er, at man kun skræmmer skarven og ikke andre fuglearter væk fra Fugleøen. Skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Duebekæmperen har forslået denne metode, der går ud på, at man monterer en computer på øen, der udsender skarvers faresignaler. Man har i øjeblikket kun mulighed for at afprøve lyden fra den amerikanske skarv, men man ønsker at optage lyden af den danske art, hvilket formentligt vil have en større effekt. Til denne metode benyttes en computer, der udsender de relevante lyde i udvalgte tidsintervaller og decibel.

 

Økonomi:

Optagelser af den danske skarvs faresignaler vil koste ca. 30.000 kr. + moms. Computer, højtaler samt solarpanel koster ca. 15.000 kr. + moms inkl. montering. Der er ingen strømudgifter forbundet med computeren, da den kører på solar panel. Dertil kommer driftudgifter til sikring af udstyr, eftersyn samt en vurdering af effekten af metoden. Dette arbejde og udgifter forventes at blive varetaget af kommunen.

Forventede effekt:

Skarverne udvikler normalt tilvænning, hvis advarselssignaler anvendes som den eneste bortskræmnings metode. Derfor anbefaler producenterne, at man indblander chikaneriforstyrrende lyde i programmet. Der kan evt. arbejdes på et system, hvor lyd- og synseffekter benyttes i kombination. Dette vil da formentlig medføre, at andre fugle også bliver bortskræmt. Man ved endnu ikke, hvor høj lyden skal være, for at det giver effekt på skarverne på Fugleø. Til dette skal nævnes, at miljøkontrollen ikke anbefaler metoder, der kan give støjgener til naboerne til øen i Sortedams Sø.

 

Metode 3. Duesøm og reflekser

Duesøm er beregnet til at holde duer og evt. større fugle som måger væk fra rækværker, skorstene, tagrender og rør m.v. De er ca. 33 cm lange og monteres ved limning, silikone alternativt sømmes/skrues de fast til emnet.

Økonomi:

Pris pr meter duesøm kr.: 82,50 + moms. Et overslag for hele øen er ca. 25.000 kr. + moms, derudover kommer montering af duesømmene. Driftudgifter til eftersyn samt en vurdering af effekten af metoden, forventes at blive varetaget af kommunen.

Forventede effekt:

For at duesøm skal have nogen afværgende effekt, er man nød til at sætte duesøm, hvor skarven potentielt kan finde på at sætte sig. Dette betyder, at træerne stort set skal have duesøm overalt.

Duesøm er umiddelbart ikke beregnet til at sætte på levende træ. Det kan være kritisk for træerne at blive smurt ind i lim eller sømmet til overalt.

Der har været tilfælde, hvor duer har anvendt piggene til placering af rede. Samme tilpasning formodes at kunne forekomme hos skarven.

Man kan risikere, at skarven sætter sig på jorden, og dermed stadigvæk er med til at påvirke jordforholdene, hvilket ikke er gunstigt for træernes vækst på Fugleø.

Reflekser er ikke nogen løsning, da de i bedste fald kortvarigt medfører afskrækning, hvorefter fuglene vil indfinde sig igen.

Duesøm og reflekser kan holde andre fugle væk fra træerne, hvilket ikke er ønskeligt.

 

Formidling

Bygge- og Teknikforvaltningen har haft mange henvendelser fra borgere om sagen. Dels fra borgere der støtter bortskræmningen af skarverne og dels fra borgere, der ser skarverne som et spændende indslag i bynaturen. Der er en stigende tendens til, at befolkningen ikke ønsker at leve sammen med dyr og ønsker dem fjernet af mange forskellige årsager. Derfor har Dyrenes Beskyttelse rettet henvendelse med bl.a. en indvending om, at bortskræmning af skarverne fra Fugleø er en principsag. Bliver skarven bortskræmt vil dette have en uheldig signalværdi. Ud fra disse betragtninger ser Bygge- og Teknikforvaltningen en stor vigtighed i, at skarvproblematikken bliver formidlet til borgerne, uanset hvilken metode Bygge- og Teknikudvalget ønsker at gå videre med.

Det forventes, at der vil gå tid, inden en mulig løsning er etableret på øen. Et informationsskilt foran Fugleø, der gør rede for problematikken, samt information på kommunens hjemmeside kan være med til at give borgerne den rette indsigt dermed en større forståelse for den komplicerede sag. Formidlingen vil bestå af fakta om skarven samt information om Bygge- og Teknikforvaltningens arbejde for at bevare træerne på Fugleø.

Økonomi:

Informationstavle: Ca. 15.000 kr.

Hjemmeside: Der er ingen økonomi forbundet med dette.

 

Regulering

Regulering af skarverne kan ske ved, at man fjerner eller ødelægge reder, eller at man fjerner, prikker eller sprøjter æggene. Dette er dog ikke en relevant løsning på Fugleø, da belastningen med ekskremente r primært stammer fra rastende trækfugle. Skarven kan alternativt reguleres ved skydning med lyddæmpet våben. Alle former for regulering af skarverne kræver dispensation fra fredningen. Skarven blev fredet i 1980 i overensstemmelse med EF- fuglebeskyttelsesdirektivet af 2. april 1979. Bygge- og Teknikforvaltningen har været i dialog med Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsens vurdering er, at en dispensation ikke vil kunne gives, da dispensationsmuligheden primært er til for at tilgodese fiskeri- og erhvervsinteresser. Hertil kommer, at piletræerne på Fugleø ikke af styrelsen vurderes at have tilstrækkelig stor bevaringsværdi.

 

Forvaltningen har endnu engang overvejet at løse problemet på Fugleø ved at regulere Skarven ved hjælp af lyddæmpet våben. Alle former for regulering af skarven kræver imidlertid en dispensation fra fredningen. På den baggrund har forvaltningen drøftet muligheden for at en sådan dispensation kan opnås med Skov- og Naturstyrelsen. Styrelsens vurdering er, at en dispensation ikke vil kunne gives, da de pågældende piletræer på Fugleø ikke af styrelsen vurderes at have tilstrækkelig stor bevaringsværdi.

 

Økonomi

 

Metode 2. Udsending af lyd, der kun bortskræmmer skarven	Ca. 45.000. kr.*
Formidling	Ca. 15.000 kr. *

*= alle beløb er ekskl. moms.

 

Til ovennævnte beløb skal lægges udgifter til drift samt til en efterfølgende vurdering af metodernes effekt og problemer. Da der ikke er erfaring med denne metode, kan disse beløb ikke fastlægges på nuværende tidspunkt, men det er forvaltningens vurdering, at der er tale om maksimalt kr. 30.000.

Samtlige udgifter foreslås finansieret via Vej & Parks budget til naturforvaltning (drift), hvor der er afsat midler til uforudsete opgaver.

 

 

Miljøvurdering

Udfra en biologisk betragtning har skarven en positiv indvirkning på søernes vandkvalitet, i og med at den spiser skidtfisk.

De ovennævnte metoder har følgende miljøpåvirkninger:

Metode 1. Der skal anvendes strøm til oppumpning af vand til anlægget. Man har ikke kendskab til påvirkningen af den øvrige fuglefauna på øen.

Metode 2. Der kan være støjgener forbundet med denne metode, desuden har man ikke kendskab til påvirkningen af den øvrige fuglefauna på øen.

Metode 3. Fasthæftningen af duesøm kan have den konsekvens, at træerne på Fugleø beskadiges.

 

Ole Bach