Mødedato: 10.03.2004, kl. 14:00

Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar om strukturkommissionens betænkning

Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar om strukturkommissionens betænkning

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Økonomiforvaltningens udkast til høringssvar om strukturkommissionens betænkning

 

BTU  78/2004  J.nr. 0420.0001/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget  anbefaler Økonomiudvalget

at  nedenstående tekst indarbejdes i kommunens høringssvar om strukturudvalgets betænkning

 

 

RESUME

I sit møde den 3. februar 2004 behandlede Økonomiudvalget en indstilling fra Økonomiforvaltningen om høringssvar vedrørende Strukturkommissionens betænkning.

Økonomiudvalget besluttede at sende et udkast til høringssvar i høring i bl.a. de stående udvalg.

 

I udkast til svar til Økonomiudvalget peges på 4 vejstrækninger, det vil være nærliggende at lade overgå til en ny regional myndighed. Endvidere tilkendegives, at det findes afgørende for den kollektive trafik, at den samlede koordinering af driften samles hos én regional myndighed.

 

 

 


SAGSBESKRIVELSE

" Den overordnede trafikplanlægning

Københavns Kommune er enig i, at den stigende mobilitet og pendling medfører et stadig større behov for koordinering af opgaverne i forhold den kollektive trafik og infrastruktur og at det vil være hensigtsmæssigt med større regionale enheder i relation til trafikplanlægningen.

 

Der skal her specielt peges på, at der som konsekvens heraf må gennemføres overvejelser om, hvorledes den fremtidige regionale vejstruktur skal opbygges og herunder hvorledes den regionale vejstruktur skal integreres med Københavns Kommunes vejnet. I forbindelse hermed indgår også spørgsmålet om en eventuel opdeling af det københavnske vejnet på to vejbestyrelser.

 

Det er Københavns Kommunes opfattelse, at det vil være nærliggende, at det regionale overordnede vejnet føres ind til det regionale centrum som følger:

 

·        Lyngbyvejens indføring via Nørre Allé/Tagensvej og senere via en ny vejforbindelse til Kalkrænderihavnsgade/Folkebernadottes Allé

·        Hillerødmotorvejens forlængelse til Søerne

·        Holbækmotorvejens indføring til Bernstorffsgade

·        Amagermotorvejens indføring til Kalvebod Brygge

 

således at disse vejstrækninger overgår til en ny regional myndighed.

 

Såvel vejsystem, som trafikfordeling i Indre By og på Amager i dag er af en karakter, så det ikke er muligt at udpege vejstrækninger, som har særlig regional betydning. Skulle der på et senere tidspunkt etableres et mere sammenhængende overordnet vejnet rundt om Indre by og fra Indre By til Amagermotorvejen vil det være naturligt at dette vejnet også realiseres og drives af den regionale myndighed.

 

Driften af den kollektive trafik

Københavns Kommune finder det afgørende for den kollektive trafik, at den samlede koordinering af driften samles hos én regional myndighed.

 

Der skal her specielt peges på de muligheder, der vil fremkomme for en mere optimal anvendelse af den kollektive trafiks samlede ressourcer, når planlægningen af den kollektive trafikbetjening kan ske uden hensyntagen til regionens inddeling i (amts)kommuner og når den delvise suboptimering, der skyldes den nuværende opdeling af den kollektive trafik på flere selvstændige trafikselskaber, kan afløses af en helhedsplanlægning under en samlet økonomisk ramme."

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

-

 

BILAG VEDLAGT

·        Indstilling og bilag, som Økonomiudvalget behandlede den 3. februar 2004, samt Økonomiudvalgets beslutning

 

 

Ole Bach


 


Til top