Redegørelse om undersøgelse af teknikeransvaret forud for beslutningen om nedrivning af forhuset Viktoriagade 5
Redegørelse om undersøgelse af teknikeransvaret forud for beslutningen om nedrivning af forhuset Viktoriagade 5
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004
Sager til drøftelse
20. Redegørelse om undersøgelse af teknikeransvaret forud for beslutningen om nedrivning af forhuset Viktoriagade 5
BTU 130/2004 J.nr. 623:114.0001/04
INDSTILLING
Nærværende redegørelse fremsendes til Bygge- og Teknikudvalget med henblik på en drøftelse af den advokatundersøgelse af ansvarsspørgsmålet vedrørende den tekniske rådgivning, som (i mødet den 19. juni 2002) blev besluttet iværksat i forbindelse med udvalgets behandling af indstillingen om nedrivning af forhuset Viktoriagade 5.
RESUME
I forbindelse med gennemførelse af byfornyelsesarbejderne på forhuset Viktoriagade 5 viste det sig, at istandsættelsesudgifterne blev væsentlig dyrere end oprindelig forudsat, og at bygningen trods denne store investering fortsat ville indeholde store skævheder og problematiske konstruktioner.
Efter forhandling med ejeren og dennes tekniske rådgiver om vilkår og muligheder for videreførelse af den igangsatte byfornyelse på ejendommen godkendte Bygge- og Teknikudvalget i mødet den 19. juni 2002, at ombygningen af ejendommen blev standset, og at der skulle udarbejdes et tillæg til byfornyelsesbeslutningen om nedrivning af forhuset. Tillægget til byfornyelsesbeslutningen blev tiltrådt i Borgerrepræsentationens møde den 3. oktober 2002.
I forbindelse med udvalgets behandling af sagen i mødet de n 19. juni 2002, udtrykte udvalget ønske om at få iværksat en uvildig undersøgelse af mulighederne for at gøre ansvar gældende overfor ejerens tekniske rådgiver Jørgen Schramm A/S.
Efter gentagne initiativer fra forvaltningens side i løbet af sommeren og efteråret 2002 lykkedes det på et møde i januar 2003 at få ejeren til at igangsætte undersøgelsen af ansvarsspørgsmålet vedrørende den tekniske rådgivning med Gorrissen Federspiel Kierkegaard som advokater.
I november 2003 modtog forvaltningen resultatet af advokatundersøgelsen, som konkluderer, at Københavns Kommune ikke kan rejse noget økonomisk krav mod de involverede parter (SBS Byfornyelse, L.A. Finans ApS, Jørgen Schramm A/S eller Goritas Bygningsundersøgelser eller Franck Geoteknik) i forbindelse med renoveringen af Viktoriagade 5.
Der er i undersøgelsen sat fokus på, om ejendommen var undersøgt i tilstrækkelig omfang, inden kommunen godkendte projektforslaget, og om det ville have haft betydning for kommunens vurdering af projektet som urealistisk.
Sammenfattende anføres det, at den omstændighed, at kommunen muligvis har været for optimistisk og skønnet forkert, ikke kan bebrejdes nogen ansatte i kommunen som tjenesteforseelse.
Undersøgelsen afsluttes med en konstatering af, at hændelsesforløbet i denne sag må tilskrives en række uheldige omstændigheder, og at der ikke haves nogen sikkerhed for, at en lignende situation ikke vil kunne opstå igen, men at det under alle omstændigheder kunne overvejes at have mere faste retningslinier vedrørende for eksempel forholdet mellem de nødvendige ressourcer og det forventede slutresultat.
Til det ovenfor anførte om mere faste retningslinier for byfornyelsen skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen allerede i 1997 i forbindelse med evalueringen af Handlingsplanen for Indre Vesterbro har vedtaget, at når ombygningsudgifterne overstiger 15.000 kr. pr. m² etageareal i 1997-priser (indeks 144), skal man overveje nedrivning.
Byfornyelsesbeslutningen for Saga-karréen, herunder den aktuelle ejendom, er desuden gennemført efter en tidligere lovgivning, der indebar, at forundersøgelser af ejendommenes tilstand var relativt overfladiske og til tider mangelfulde, fordi udgiftsrammerne til disse undersøgelser var fastsat urealistisk lavt (2.000 kr. pr. ejendom og 500 kr. pr. lejlighed).
Problemet er søgt afhjulpet med byfornyelsesloven fra 1998 og senere, hvorefter byfornyelsesselskaberne i hvert enkelt tilfælde skal indgå aftale med kommunen om de nødvendige udgifter til den forudgående registrering med henblik på en sikrere budgettering af ombygningsudgifterne allerede i planlægningsfasen.
SAGSBESKRIVELSE
I Bygge- og Teknikudvalgets møde
den 19. juni 2002 (BTU 337/2002) godkendte udvalget en indstilling fra
forvaltningen om at sætte byfornyelsesarbejderne på forhuset Viktoriagade 5 i
stå, og at udarbejde et forslag til tillæg til byfornyelsesbeslutningen for Saga-karreen
(Tillæg 1), der omfatter nedrivning af forhuset Viktoriagade 5.
Efter at byfornyelsesarbejderne
på ejendommen var sat i gang, blev det konstateret, at ejendommen var i meget
dårligere stand end forudsat, og at ejendommen trods væsentlige merudgifter
fortsat ville indeholde store skævheder og problematiske konstruktioner.
I forbindelse med sagens
behandling i udvalget blev der rejst spørgsmål om, hvorfor
byfornyelsesarbejderne ikke var blevet stoppet tidligere, og udvalget bad om,
at der blev gennemført en uvildig undersøgelse af, om der kunne gøres ansvar
gældende overfor ejerens tekniske rådgiver, Jørgen Schramm A/S, som havde været
rådgiver i to tidligere sager, hvor ejendommene også måtte nedrives, fordi de
blev for dyre.
Indstilling om vedtagelse af
Tillæg 1 til byfornyelsesbeslutningen for Saga-karreen blev efter høring af de
berørte ejere og lejere anbefalet i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 4.
september 2002 (BTU 419/2002) og tiltrådt af Borgerrepræsentationen i mødet den
3. oktober 2002 (BR 504/02).
Medio juli 2002 rettede
forvaltningen henvendelse til ejendommens administrator med henblik på
igangsætning af undersøgelsen af ansvarsspørgsmålet vedrørende den tekniske
rådgivning, og den 14. august 2002 blev der afholdt et møde med ejendommens
ejer Leif Albér og dennes administrator Niels Bowmann, hvor det blev aftalt, at
ejeren skulle kontakte en advokat, som kunne forestå undersøgelsen af mulighederne
for at gøre ansvar gældende overfor den tekniske rådgiver.
Den 19. september 2002
fremsendte forvaltningen et udkast til kommissorium for undersøgelsens indhold
og formål, og den 7. januar 2003 blev der afholdt et møde med repræsentanter
fra Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard, som af ejeren er valgt til
at gennemføre undersøgelsen. På mødet blev alle sagens akter udleveret til
advokatfirmaet, som ligeledes modtog en journaludskrift over samtlige ud- og
indgåede breve.
I november 2003 modtog forvaltningen resultatet af advokatundersøgelsen.
Advokatundersøgelsens indhold og resultat
På baggrund af forvaltningens
udkast til kommissorium af 19. september 2002 og på baggrund af drøftelserne på
mødet den 7. januar 2003 formulerede advokatfirmaet følgende kommissorium for
undersøgelsens formål og indhold:
"Formålet med undersøgelsen er
at tilvejebringe en uvildig vurdering af, hvorvidt der kan gøres et juridisk
ansvar gældende (uden at der er tale om et specifikt civilretsligt
erstatningsansvar) mod en eller flere af de i sagskomplekset involverede personer,
selskaber eller institutioner."
Vurderingen af, hvilke personer,
selskaber m.v., der skulle undersøges, fremgår ikke af kommissoriet, men er
overladt til advokatfirmaet. Det drejer sig om SBS Byfornyelse, L.A. Finans
ApS, Jørgen Schramm A/S, Goritas Bygningsundersøgelser og Franck Geoteknik A/S
samt København Kommune.
Undersøgelsen bygger på en
gennemgang af skriftligt materiale udleveret fra Københavns Kommune vedrørende
byfornyelsen af Viktoriagade 5, herunder også interne notater, og der er i
begrænset omfang indhentet materiale fra andre involverede i sagen.
Der er foretaget en teknisk
undersøgelse af ejendommen, der er gennemført af 2 uvildige teknikere
(ingeniører), der er udpeget af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Endelig har advokatfirmaet
gennemført samtaler med personer, som efter advokatfirmaets opfattels
e har
kunnet bidrage til sagens oplysning. Det drejer sig om repræsentanter fra
Rådgivende Ingeniører og Arkitekter (RIA), Plan & Arkitektur, Jørgen
Schramm A/S, Goritas Bygningsundersøgelser og SBS Byfornyelse.
Konklusionen fra de 2 uvildige ingeniørers tekniske undersøgelse af
ejendommen er ifølge advokatundersøgelsen følgende:
"Forholdene med hensyn til
egentlige svampeangreb på 1. og 4. sal antages ikke at have været mulige at
registrere før åbning af konstruktioner, men skævheder i bygningen burde
formodentlig henlede opmærksomheden på, at bygningen skulle undersøges for
trænedbrydende svamp, hvilket også er foretaget. Når der optræder Ægte Hussvamp
i en bygning, bør det altid give anledning til skærpet opmærksomhed, da denne
svamp er særlig kritisk for bygningens konstruktioner.", og
"Det fuldstændige omfang af en
fundamentsforstærkning kan normalt først fastlægges i forbindelse med arbejdets
udførelse, men da det er vigtigt for at undgå fremtidige differenssætninger at
hele bygningen efterfølgende er korrekt funderet, ville man som udgangspunkt
skulle regne med fundamentsforstærkning under samtlige fundamenter."
Advokatundersøgelsen
konkluderer, at SBS ikke kan drages til ansvar i forbindelse med sin håndtering
af byfornyelsen af Viktoriagade 5 for Københavns Kommune, at Jørgen Schramm A/S
i sin egenskab af totalrådgiver for L.A. Finans ApS ikke har tilsidesat de
krav, man normalt må sætte til en teknisk rådgiver, og at der på denne baggrund
ikke er grundlag for noget krav mod L.A. Finans ApS, og der derfor heller ikke
er grundlag for noget erstatningskrav mod Jørgen Schramm A/S.
For så vidt angår Goritas
Bygningsundersøgelser og Franck Geoteknik konkluderer undersøgelsen, at der
ikke har været påvisninger af, at nogen af disse firmaer har udført
undersøgelser på en måde, som strider mod, hvad der kan forventes i forbindelse
med sådanne undersøgelser, og at der følgelig ikke er grundlag for at rejse
noget erstatningskrav.
På baggrund af ovenstående
konkluderes det, at Københavns Kommune ikke kan rejse noget økonomisk krav mod
SBS Byfornyelse, L.A. Finans ApS, Jørgens Schramm A/S eller Goritas
Bygningsundersøgelser eller Franck Geoteknik A/S i forbindelse med renoveringen
af Viktoriagade 5.
Med hensyn til Københavns Kommunes
rolle har advokatundersøgelsen sat fokus på, om ejendommen var undersøgt i
tilstrækkelig omfang inden kommunen godkendte projektforslaget, herunder om det
vil være af betydning, hvorvidt kommunen på baggrund af tilstrækkelige
undersøgelser ville have indset, at betingelserne for gennemførelse af
projektet var urealistiske.
Sammenfattende anføres det, at
den omstændighed, at kommunen muligvis har været for optimistisk og skønnet
forkert, ikke kan bebrejdes nogen ansatte i kommunen som tjenesteforseelse. Konklusionen
er, at der ikke er grundlag for at gøre noget tjenesteansvar gældende mod
personer hos Københavns Kommune.
Undersøgelsen afsluttes med en
konstatering af, at hændelsesforløbet i denne sag må tilskrives en række
uheldige omstændigheder, og at der ikke haves nogen sikkerhed for, at en
lignende situation ikke vil kunne opstå igen, men at det under alle omstændigheder
kunne overvejes at have mere faste retningslinier vedrørende for eksempel forholdet
mellem de nødvendige ressourcer og det forventede slutresultat.
Til det ovenfor anførte om mere
faste retningslinier for byfornyelsen skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen
allerede i 1997 i forbindelse med evalueringen af Handlingsplanen for Indre
Vesterbro har vedtaget, at når ombygningsudgifterne overstiger 15.000 kr. pr.
m² etageareal i 1997-priser (indeks 144) skal man overveje nedrivning.
Byfornyelsesbeslutningen for
Saga-karréen, herunder den aktuelle ejendom, er desuden gennemført efter en
tidligere lovgivning, der indebar, at forundersøgelser af ejendommenes tilstand
var relativt overfladiske og til tider mangelfulde, fordi de økonomiske
muligheder for disse undersøgelser på daværende tidspunkt var fastsat
urealistisk lavt (2.000 kr. pr. ejendom og 500 kr. pr. lejlighed).
Problemet er søgt afhjulpet med
byfornyelsesloven fra 1998 og senere, hvorefter byfornyelsesselskaberne i hvert
enkelt tilfælde skal indgå aftale med kommunen om de nødvendige udgifter til
den forudgående registrering med henblik på en sikrere budgettering af
ombygningsudgifterne allerede i planlægningsfasen.
Konklusion
Det kan konstateres, at
undersøgelsen viser, at der ikke kan gøres ansvar gældende overfor den tekniske
rådgiver eller andre eksterne teknikere, som har været involveret i sagen.
Endvidere fremgår det, at man
fra Københavns Kommunes side har undervurderet ejendommens dårlige stand. Det
skyldes især, at man først efter byggestart fik klarlagt, at de væsentligste
årsager til de uoprettelige skævheder, skyldtes at husets hovedskillevæg var
udført i bindingsværk, hvoraf en del var fjernet, og at bundremmen var rådnet
væk. Desuden betød de generelle nedskæringerne på byfornyelsesrammerne, at
forvaltningen måtte foretage en meget stram styring af økonomien for at
overholde de afsatte udgiftsrammer på sagen.
Forvaltningen anbefaler, at
advokatundersøgelsen tages til efterretning, og at honoraret for forgæves
projektering, som har været tilbageholdt siden godkendelsen af det endelige
byggeregnskab for byfornyelsesarbejderne på ejendommen, nu afregnes endeligt
med ejeren L.A. Finans ApS.
Af ovennævnte indstilling om
standsning af byfornyelsesarbejderne og nedrivning af forhuset Viktoriagade 5,
som blev godkendt i udvalgets møde den 19. juni 2002, fremgår det, at der i
forbindelse med aftalen med ejeren om nedrivning af bygningen var forudsat
udbetalt en erstatning for forgæves projektering på i alt 824.568 kr., ekskl.
moms.
Dette beløb er endnu ikke
afregnet med ejeren L.A. Finans ApS, men har afventet udvalgets stillingtagen
til resultatet af advokatundersøgelsen, jfr. ovenfor.
Desuden kan det oplyses, at
udgifterne til advokatundersøgelsen på 254.000 kr., inkl. moms, er afholdt over
byfornyelsessagen.
-
Høring
-
BILAG VEDLAGT
A.
Gorrissen
Federspiel Kierkegaard: Advokatundersøgelse af Byfornyelsen af Viktoriagade 5,
November 2003
BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I
BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
1. Gorrissen Federspiel Kierkegaard: Bilagsmappe til
advokatundersøgelse af byfornyelsen af Viktoriagade 5. Bilag 1 – 8, November
2003
Jens Ole Nielsen