Mødedato: 10.03.2004, kl. 14:00

Høring om betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af it-udbudet i 2002

Høring om betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af it-udbudet i 2002

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Høring om betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af it-udbudet i 2002

 

BTU 149/2004  J.nr. 1103.0068/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikudvalget indstiller,

at Bygge- og Teknikudvalget tilslutter sig modellen for betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af it-udbudet i 2002, der er beskrevet i vedlagte indstilling fra Økonomiforvaltningen

 

 

RESUME

Det foreslås, at Bygge- og Teknikudvalget tilslutter sig Økonomiforvaltningens indstilling, der vedrører udvalgenes betaling for en række nye it-ydelser. Betalingen følger principperne i den eksisterende betalingsmodel for it-ydelser i Københavns Kommune, som blev vedtaget i 2000 (BR 336/2000). Herudover indebærer indstillingen, at udvalgene kompenseres for merudgifterne som følge af it-udbudet i 2002, jf. indstilling (BR 251/2002), som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 16. maj 2002 og indstilling (BR 396/2002) om KMD-programmel, som blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 22. August 2002. Grundlaget for kompensationerne er, at de økonomiske konsekvenser af KMD's markante prisstigninger for applikationsanvendelse i udgangspunktet neutraliseres for udvalgene.

 

                 Betaling for brug af Indkøbssystemet og Help Desk får budgetmæssig virkning fra 1. januar 2004. Der udlægges 1 mill. kr. til udvalgene som kompensation i forbindelse med Help Desk.

 

                 Som forudsat i redegørelsen om Københavns kommunes indkøb (BR 268/03) skal brugen af Indkøbssystemet fremover finansieres af udvalgene. På baggrund af tal fra 2003 vurderes udgiften ikke at overstige 1 mill. kr.

 

Betalingen for brug af KMD-programmel betyder, at Bygge- og Teknikforvaltningen pålægges en ekstraudgift på 643.000 kr. i 2004 og årene fremover. Bygge- og Teknikforvaltningen kompenseres via en tillægsbevilling.

Omlægningen af betalingen for Help Desk-funktion betyder, at Bygge- og Teknikforvaltningen får en skønnet ekstra udgift på 100.000 kr., der tilsvarende kompenseres via en tillægsbevilling.


SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Med henblik på forelæggelse for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen har  Økonomiforvaltningen den 3. marts 2004 anmodet om Bygge- og Teknikudvalgets bemærkninger til vedlagte indstilling fra Økonomiforvaltningen vedrørende betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af it-udbudet i 2002. Frist for bemærkninger er sat til den 19. marts 2004.

 

Borgerrepræsentationen vedtog i 2000 (BR336/2000) en betalingsmodel for it-ydelser. En række ændringer på it-området tilsiger imidlertid en umiddelbar mindre justering af modellen nu. Økonomiforvaltningen forventer efterfølgende i efteråret 2004 at fremlægge en samlet ny betalingsmodel for it-ydelser.

 

Det forslås således at

 

-   Økonomiudvalget fra 2004 overfører 32,8 mill.kr. årligt til dækning af prisstigninger ved anvendelse af KMD programmel som forudsat i BR indstilling (396/02) om KMD programmel, der blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 22. august 2002.

 

-   Økonomiudvalget overfører 2 mill.kr. til udvalgene til dækning af udvalgenes forbrug af generelle specialblanketter. Forbrug over 2 mill.kr. udfaktureres til udvalgene efter faktisk forbrug.

 

-   De enkelte udvalgs anvendelse af indkøbssystemet (Den offentlige Indkøbsportal – DOIP) som forudsat i indkøbsredegørelsen (BR 268/2003) pr. 1. januar 2004 og frem faktureres 2 kr. pr. forretningsdokument.

 

-   Udgifterne til KMD og DM Datas Help Desk fremover afholdes decentralt og afspejler det faktiske forbrug af Help Desk-funktion. Der overføres 1 mill.kr. til udvalgene fra Økonomiudvalget.

 

 

Vurdering

Bygge- og Teknikforvaltningen har ingen bemærkninger til Økonomiforvaltningens indstilling, og foreslår, at Bygge- og Teknikudvalget tilslutter sig den skitserede model.

 

Økonomi

Betalingen for brug af KMD-programmel betyder, at Bygge- og Teknikforvaltningen pålægges en ekstraudgift på 643.000 kr. i 2004 og årene fremover. Bygge- og Teknikforvaltningen kompenseres via en tillægsbevilling.

 

Omlægningen af betalingen for Help Desk-funktion betyder, at Bygge- og Teknikforvaltningen får en skønnet ekstra udgift på 100.000 kr., der tilsvarende kompenseres via en tillægsbevilling.

For de to øvrige omlægninger er ikke skønnet, hvad det økonomisk vil betyde for Bygge- og Teknikforvaltningen.

 

Miljøvurdering

-

 

Høring

-

 

 

BILAG VEDLAGT

·       Økonomiforvaltningens indstilling vedrørende betaling for nye IT-ydelser, samt kompensation for merudgifter som følge af it-udbudet i 2002

 

Mette Lis Andersen


 


Til top