Ansøgning om områdefornyelse
Ansøgning om områdefornyelse
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004
Sager til beslutning
19. Ansøgning om områdefornyelse
BTU 138/2004 J.nr. 621.0010/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller at Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler
at Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen bemyndiges til at fremsende ansøgninger til Erhvervs- og Boligstyrelsen om reservatio n af midler til områdefornyelse i Mimersgadekvarteret og Øresundsvejskvarteret
at Bygge- og Teknikforvaltningen og Økonomiforvaltningen bemyndiges til, såfremt der opnås ovennævnte reservationer, at nedsætte arbejdsgrupper på tværs af forvaltningerne med henblik på udarbejdelse af byfornyelsesprogrammer for de 2 områder. Programmerne skal danne baggrund for Borgerrepræsentationens beslutninger om områdefornyelserne, og efterfølgende indsendes til ministeriet.
RESUME
Lov om byfornyelse og byudvikling, som blev vedtaget i Folketinget den 19. december 2003, åbner mulighed for at kommunerne kan udpege områder til gennemførelse af beslutninger om områdefornyelse. Områdefornyelse er en mellemform af de igangværende kvarterløft og helhedsorienterede byfornyelsesprojekter.
En del af de i finanslov 2004 afsatte midler til bygningsfornyelse er øremærket til anvendelse i områder, hvor der er truffet beslutning om områdefornyelse. For at få del i disse midler foreslås det, at kommunen ansøger om områdefornyelse, således at ældre, nedslidte byområder med sammensatte problemer og behov for bygningsfornyelse prioriteres højest.
I brev fra Erhvervs- og Boligstyrelsen af 7. januar 2004 fastsættes fristen for anmodning om reservation af midler til områdefornyelse til den 1. april 2004. Det foreslås derfor, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med relevante forvaltninger søger om reservation til at gennemføre 2 beslutninger om områdefornyelse i 2004 i henholdsvis Mimersgadekvarteret og Øresundsvejskvarteret. Begge områder, der rummer henholdsvis omkring 16.000 og 13.000 beboere er karakteriseret ved en stor andel af små, uinstallationsmæssigt utidssvarende boliger, lav beskæftigelse, mange beboere på overførselsindkomster og en stor andel beboere af fremmed herkomst.
Såfremt reservation opnås er det tanken at etablere arbejdsgrupper med deltagelse af relevante forvaltninger med henblik på udarbejdelse af egentlige byfornyelsesprogrammer for de to områder. Programmerne forventes i givet fald at kunne forelægges Borgerrepræsentationen til behandling og indsendelse til ministeriets godkendelse i begyndelse af 2005.
SAGSBESKRIVELSE
Lov om byfornyelse og
byudvikling
I finanslov 2004 er der afsat en samlet statslig udgiftsramme på 300 mio. kr. til byfornyelse (hvoraf Grundejernes Investeringsfond forudsættes at bidrage med 50 mio. kr.). Det vides ikke, hvor stor den statslige udgiftsramme bliver for de kommende år og hvordan den fordeles. I år er den opdelt på følgende måde:
· 50 mio. kr. afsættes til områdefornyelse. Det forudsættes, at staten finansierer højst 1/3 og kommunerne bidrager med mindst 2/3 af udgifterne til områdefornyelse. Dvs. at der er en samlet offentlig ramme på 150 mio. kr. på landsplan til områdefornyelse.
Rammen kan anvendes til programudarbejdelse, borgerinddragelse, fysiske forbedringer af torve, pladser, opholdsarealer o.l., kulturelle og boligsociale tiltag, samt trafikforanstaltninger. Et projekt vedrørende områdefornyelse løber over 5 år fra vedtagelse af beslutningen.
Det statslige bidrag til områdefornyelse kan højst andrage 10 mio. kr. pr. projekt. Da kommunerne skal bidrage med minimum 2/3 af det samlede beløb andrager det samlede offentlige beløb for hvert områdefornyelsesprojekt minimum/ca. 30 mio. kr. (dvs. samme størrelsesorden som det igangværende kvarterløftprojekt i Nordvest).
· 50 mio. kr. af den statslige udgiftsramme afsættes til bygningsfornyelse i de områder, der er udpeget til områdefornyelse. Kommunerne forudsættes ligeledes at bidrage med 50 mio. kr. dvs. at den samlede offentlige ramme til dette formål er ca. 100 mio. kr. på landsbasis svarende til, at der vil kunne gennemføres byfornyelsesinvesteringer for et samlet beløb - inklusiv private midler - på 150-200 mio. kr.
Der må påregnes tildelt hvert område 5-10 mio. kr. i statslig udgiftsramme til bygningsfornyelse.
· Resten af den statslige udgiftsramme – 200 mio. kr. – kan anvendes til bygningsfornyelse udenfor de områder, der er udpeget til områdefornyelse, dog således, at de kommuner, der gennemfører områdefornyelse forpligtes til at prioritere anvendelsen af disse midler i de områder, hvor der gennemføres områdefornyelse. Også her forudsættes det, at kommunerne bidrager med det samme beløb, således at den samlede offentlige støtte andrager 400 mio. kr. og den samlede aktivitet på landsbasis kan forventes at blive op mod dobbelt så stor, når private midler medregnes.
Denne ramme uddeles efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. Københavns Kommunes andel af den statslige udgiftsramme påregnes at udgøre ca. 42 % eller ca. 84 mio. kr. svarende til en årlig offentlig indsats på ca. 170 mio. kr. i København
Det er uvist, om der efter, at der er opnået reservation til områdefornyelse, i de følgende år kan søges om yderligere statslige midler til områdefornyelse og bygningsfornyelse i områderne af den særlige ramme dertil. Af den almindelige udgiftsramme til bygningsfornyelse er det derimod muligt for kommunen at prioritere ejendomme beliggende i områder omfattet af områdefornyelse over en længere årrække.
Proceduren for
beslutninger om områdefornyelse
1. Det forudsættes, at kommunen gennemfører et planlægningsarbejde, der munder ud i udpegning af områder med behov for områdefornyelse og at kommunen foretager en prioritering mellem disse.
2. Kommunen ansøger Erhvervs- og Boligstyrelsen om reservation af midler. Ansøgningen skal indeholde en kort beskrivelse af området, en beskrivelse af de påtænkte initiativer og et budget over de forventede udgifter. Ansøgningsfristen er 1. april 2004.
3. Ministeriet forventes at meddele reservation i løbet af maj 2004 og at fastsætte en frist (ca. februar 2005) til fremsendelse af byfornyelsesprogrammer.
4. Inden den af ministeren fastsatte frist træffer Borgerrepræsentationen beslutning om områdefornyelse og indsender den til ministeriet. Samtidig ansøges ministeriet om andel i den særlige statslige udgiftsramme på 50 mio. kr. til bygningsfornyelse i områderne.
Beslutningen skal indeholde et byfornyelsesprogram, udarbejdet sammen med de berørte parter, svarende til de kvarterplaner, som blev udarbejdet i forbindelse med kvarterløftprojekternes indledende fase.
Hvilke områder kan
komme i betragtning til områdefornyelse.
Mht. udvælgelsen af områder anføres i byfornyelsesloven samt bekendtgørelsen om udvælgelseskriterier for reservation til områdefornyelse, at områdefornyelse retter sig mod (i prioriteret rækkefølge):
· Nedslidte byområder i større byer med stort behov for bygningsfornyelse
· Nedslidte byområder i mindre byer
· Nyere byområder med store sociale problemer i større byer
· Ældre erhvervs- og havneområder, der ikke kan omdannes på markedsvilkår
Ved nedslidte byområder i større byer forstås traditionelle byfornyelsesområder med et væsentligt bygningsfornyelsesbehov. Områderne er blandede erhvervs- og boligmæssigt og har forskellige ejerforhold og byfunktioner. Der skal primært være behov for en fysisk genopretning på såvel område- som bygningsniveau. Der skal i området være flere og sammensatte problemer af fysisk og social karakter, samt ressourcer og muligheder lokalt til at gøre noget ved problemerne. Det forudsættes således, at sker en integration af områdefornyelse og bygningsfornyelse.
Det foreslås derfor, at kommunen prioriterer ældre, nedslidte byområder med sammensatte problemer og behov for bygningsfornyelse højest. Herved er der mulighed for at få del i den særlige udgiftsramme, der er afsat til bygningsfornyelse i områder med områdefornyelse.
Der er ikke fastsat bestemmelser om områdernes størrelse, men det er erfaringen fra de Københavnske kvarterløftprojekter, at et byområde, hvor der gennemføres områdefornyelse, ikke bør være større end Holmbladsgadekvarteret med cirka 16.000 beboere, hvis det skal være praktisk muligt at gennemføre borgerinddragelsen og opnå overskuelighed i projekterne.
Bygningsfornyelse og
friarealer.
Bygningsfornyelsen er en væsentlig del af de aktiviteter, der skal ske i områderne med områdefornyelse. Der er imidlertid ved den nye lov sket en række ændringer med hensyn til såvel hvilke ejendomme (opgjort efter ejerform), der kan opnå støtte, som hvilke arbejder, der kan opnås støtte til samt i støtteudmålingen.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om bygningsfornyelse af private eller kommunale udlejningsboliger, ejerboliger og andelsboliger, erhverv og tilvejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet. Det er en forudsætning for at kunne træffe en beslutning om bygningsfornyelse, at ejeren ansøger om støtte ved fremsendelse af et projekt. Frivillighedsprincippet svarer til den tidligere lovs kap. 3, § 11, stk. 5-sager, men der kræves ikke tilslutning fra lejerne i den nye lov. Imidlertid foreslår forvaltningen at det kræves, at ejeren fremsender underskrifter fra mindst 50 % af lejerne, før støttesagen behandles.
Det er ikke længere muligt at bygningsforny almene boliger.
Til private eller kommunale udlejningsboliger kan der ydes støtte til boliger som mangler installationer i form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen, eller som er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt. Beslutningen kan omfatte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder vedrørende bygningen, nedrivning, (når denne er begrundet i bygningens fysiske tilstand eller hensynet til at skaffe rimelig adgang til lys, luft og opholds – eller friarealer for den eksisterende boligbebyggelse) samt opførelse af mindre tilbygninger med henblik på etablering af wc eller bad, hvor bygningen ikke indeholder wc eller bad, eller hvor der er brug for tekniske installationer eller lignende.
Til vedligeholdelsesudgifter ydes støtten i form af kontant tilskud. Til forbedringsudgifterne ydes støtten i form af indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af forbedringsforhøjelsen. Forbedringsforhøjelsen beregnes i henhold til de almindelige regler i lejeloven med fradrag af indfasningsstøtten.
For ejerboliger og andelsboliger kan der ydes støtte til boliger som mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er opført før 1950 og er væsentligt nedslidt og som bebos af henholdsvis ejeren eller andelshaveren. Støtten kan kun ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm samt til afhjælpning af kondemnable forhold.
Støtten ydes i form af kontant tilskud til højst 1/4 af de støtteberettigede udgifter, dog 1/3 såfremt ejendommen er fredet eller bevaringsværdig med en bevaringsværdi fra 1-4 i SAVE-registreringen.
En beslutning om bygningsfornyelse kan omfatte støtte til erhvervslokaler beliggende i den bygning, bygningsfornyelsesbeslutningen vedrører. Dog kan erhvervslokaler, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig indflydelse på driften ikke omfattes af beslutningen. Støtten kan kun ydes til istandsættelse af erhvervslokalernes klimaskærm.
Med hensyn til friarealer kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om tilvejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler for flere ejendomme, herunder for ejendomme der ikke indeholder beboelse, når det er nødvendigt for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne arealer. Beslutningen kan også omfatte nedrivning af bebyggelse. Beslutningen kan kun i begrænset omfang omfatte ejendomme opført efter 1. januar 1950 eller indeholder boliger, hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter anden lovgivning. Udgifterne til etablering af fælles friarealer afholdes af kommunen med 50 % statsrefusion.
Strategi for
udvikling af byens eksisterende lokalområder
Forslag til Kommuneplan 2005 forventes at omfatte en revideret byfornyelsesstrategi på baggrund af kommunens hidtidige erfaringer herunder med kvarterløft, og som følge af den nye byfornyelseslov. Byfornyelsesstrategien påregnes i forlængelse af overvejelserne i denne indstilling at indeholde en redegørelse for behovet for områdefornyelse, en udpegning af egnede kvarterer til områdefornyelse samt en prioritering af disse. Endvidere vil kommuneplanen indeholde strategiske overvejelser om, hvilken type indsats, kommunen bør lægge vægt på med henblik på at fremme lokalområdernes udvikling. Overvejelserne vil samtidig - i forlængelse af de hidtidige kriterier i forbindelse med den tidligere ordning Aftalt Boligforbedring - omfatte kriterier for udvælgelse af ejendomme til bygningsfornyelse.
Udvælgelse af områder
til fornyelse
Forvaltningen har gennemført en oversigtlig scanning af hele kommunen på grundlag af en række tilgængelige indikatorer med henblik på at indkredse, hvilke kvarterer der i særlig grad, der har behov for en indsats. På grundlag heraf er der identificeret en række områder, som er blevet overvejet nærmere. Der er udvalgt 4 indikatorer, der - indtegnet på kort over hele kommunen - giver et oversigtligt billede af, hvor i kommunen, der er særlige koncentrationer af små, uinstallationsmæssigt utidssvarende boliger og beboere med særlige sociodemografiske karakteristika (jf. temakortene bilag 1-4). De 4 indikatorer er: 1. andel små boliger, 2. boliger uden bad/toilet, 3. andel beboere med herkomst i mindre udviklede lande og 4. andel beboere uden for arbejdsstyrken.
Kortlægningen viser, at områder med en flerhed af problemer af fysisk og social karakter overvejende findes i brokvartererne. Der er i disse områder en række kvarterer med sammenfald af boliger med manglende installationer, små lejligheder, lav beskæftigelse, mange på overførselsindkomster og en stor andel beboere af fremmed herkomst.
I mellemkrigstidens byområder er boligernes tekniske standard generelt god, men områderne er ofte kendetegnet ved, at der mangler bymæssige funktioner og kvaliteter, at der er mange små lejligheder, lav beskæftigelse og mange på overførselsindkomster.
Det er markant, at der i de fleste nyere almene bebyggelser er lav beskæftigelse, mange på overførselsindkomster og ikke mindst en stor andel beboere af fremmed herkomst.
I overvejelserne om områdefornyelse er der set bort fra områder, hvor der allerede er iværksat en lignende indsats. Det gælder kvarterløftområderne, Tingbjerg/Utterslevhuse, Remisevænget/ Hørgården/ Dyvekevænget, Indre Vesterbro og Indre Nørrebro samt områder, hvor der pågår helhedsorienteret byfornyelse efter byfornyelsesloven: Folehaven og Ydre Vesterbro. Endvidere ses der bort fra områder, hvor det skønnes, at en positiv udvikling er i gang. Det gælder Islands Brygge, Nansensgade-kvarteret og Christianshavn.
Almene bebyggelser er kun
prioriteret såfremt de indgår i mere blandede kvarterer med behov for
bygningsfornyelse, idet bygningsfornyelsesmidlerne, som tidligere nævnt, ikke
kan anvendes i almene bebyggelser.
Den oversigtlige kortlægning peger på, at følgende områder har behov for en særlig indsats:
1. Haraldsgadekvarteret
2. Mimersgadekvarteret
3. Tåsingegadekvarteret
4. Øresundsvejskvarteret
5. Sundholmsvejkvarteret
6. Bogholder Allé
7. Ydre Vesterbro
8. Det gamle Valby
9. Sjælør
I tabel 1 er disse 9 områder sammenlignet mht. de ovennævnte 4 indikatorer på problemernes omfang.
Tabel 1.
Sammenligning af udvalgte områder1 Små boliger Uden
eget bad/toilet Med
herkomst i mindre
udviklede lande Uden
for Arbejdstyrken Område 1.1.2003 % 1.1.2003 % 1.1.2002 % 1.1.2002 % 1 Haraldsgade 2683 55,42 268 5,54 3119 33,47 2142 33,05 2 Mimersgade 4382 51,65 2215 26,11 4451 27,73 3452 28,61 3 Tåsingegade 3508 49,01 941 13,15 646 5,55 1665 18,90 4 Øresundsvej 5316 63,43 2247 26,81 1317 10,09 2418 23,36 5 Sundholmsvej 3321 44,36 906 12,10 1852 13,97 2455 24,67 6 Bogholder Allé 3099 62,52 453 9,14 552 7,18 1137 20,99 7 Ydre Vesterbro 6646 45,29 4979 33,93 3742 14,17 5403 25,14 8 Det gamle Valby 2716 48,37 1004 17,88 1727 17,19 1621 23,09 413 34,27 20 1,66 941 35,28 642 40,43 Note 1. Jf.
tabellen bilag 6
<
p class=MsoNormal>9 Sjælør
Nedenstående sammenvejning af de 4 indikatorer danner baggrund for prioriteringen af områderne. De 9 områder er placeret på en skala fra 1-9 for hver indikator, hvor 1 angiver hvilket område, der har det største problem. I sammentællingen vil det område, der har færrest point, have det største behov for forbedringer og vil derfor blive højest prioriteret.
Tabel 2.
Sammenvejning af udvalgte områder
|
|
Små boliger |
Uden eget Bad/toilet |
Herkomst i mindre udviklede lande |
Uden for arbejdsstyrken |
I alt |
Priori- Tering |
|
|
||||||
|
1 Haraldsgade |
3 |
8 |
2 |
2 |
15 |
2 |
|
2 Mimersgade |
4 |
3 |
3 |
3 |
13 |
1 |
|
3. Tåsinggade |
5 |
5 |
9 |
9 |
28 |
8 |
|
4. Øresundsvej |
1 |
2 |
7 |
6 |
16 |
3 |
|
5. Sundhomsvej |
8 |
6 |
6 |
5 |
25 |
7 |
|
6. Bogholder Allé |
2 |
7 |
8 |
8 |
25 |
7 |
|
7. Ydre Vesterbro |
7 |
1 |
5 |
4 |
17 |
4 |
|
8. Det gamle Valby |
6 |
4 |
4 |
7 |
21 |
6 |
|
9. Sjælør |
9 |
9 |
1 |
1 |
20 |
5 |
De 4 valgte indikatorer peger på følgende prioritering af områderne:
1. ; Mimersgadekvarteret
2. Haraldsgadekvarteret
3. Øresundsvejskvarteret
Mimersgadekvarteret foreslås prioriteret højest, idet området ud fra de
beskrevne indikatorer bedst opfylder ministeriets kriterium om at være et
nedslidt byområde, hvor der er væsentligt behov for bygningsfornyelse
(traditionelt byfornyelsesområde). Området indeholder 8.484 lejligheder, hvoraf
462 er uden wc i lejligheden og yderligere 1.753 ikke har bad, hvilket er
væsentligt over gennemsnittet i kommunen. Det skønnes at udgifterne til
etablering af manglende wc/bad vil beløbe sig til i størrelsesorden 500 mio.
kr. i området. Hertil kommer udgifterne til afhjælpning af vedligeholdelsesmangler,
der skønnes at være af tilsvarende størrelsesorden.
Derudover er Mjølnerparken, en
almen bebyggelse med en meget ensidig beboersammensætning, herunder en stor
andel beboere uden beskæftigelse, beliggende i området.
Kvarteret er nabo til kvarterløft
Nørrebro Park Kvarter og kvarterløft Nord-Vest. Umiddelbart nord for kvarteret
ligger Haraldsgadekvarteret. Dette område har dog et væsentligt mindre
bygningsfornyelsesmæssigt behov, så derfor og ud fra et ønske om en vis
geografisk spredning af indsatsen foreslås det, at Øresundsvejskvarteret prioriteres
som nummer to.
Øresundsvejskvarteret må også beskrives som et mere traditionelt byfornyelsesområde
med bygningsfornyelsesbehov. Området omfatter 8.400 lejligheder, hvoraf 84 er
uden toilet i lejligheden og yderligere 2.163 ikke har bad. Udgifterne til
etablering af de manglende wc/bad skønnes at ville udgøre i størrelsesorden 500
mio. kr., hvortil kommer udgifterne til afhjælpning af vedligeholdelsesmangler,
der skønnes at udgøre mindst 700 mio. kr.
Afgrænsningen af de 2 prioriterede områder er vist i bilag 5, 8 og 10.
Indsatsområder og
organisering
Målet er at gennemføre en helhedsorienteret indsats, der kombinerer en indsats på følgende hovedområder:
- Bygningsfornyelse
- Det fysiske miljø herunder gader, pladser, grønne områder o.l.
- Boligsociale aktiviteter og social netværksopbygning
- Integration
- Erhverv og beskæftigelse
- Kultur og idræt
En nødvendig forudsætning for at vende udviklingen i de to udvalgte områder er, at alle forvaltninger prioriterer de to udvalgte områder i deres investerings- og aktivitetsplaner for årene 2005-2010. Alle forvaltninger vil derfor blive inddraget i de næste faser af arbejdet med områdefornyelsen: Udarbejdelse af ansøgninger, organisering, udarbejdelse af byfornyelsesprogram, gennemførelse.
I det videre arbejde vil organiseringen af områdefornyelse blive fastlagt nærmere.
På centralt niveau internt i kommunen skal organiseringen sikre tværgående koordinering og samordning af forvaltningernes indsats. Ressourceforbruget i forvaltningen til disse projekter er stort og må give anledning til overvejelser for fremtidige indsatser. I 2003 var der 5 kvarterløftprojekter og 2 partnerskabsprojekter i gang samtidig. Det medførte ressourcemæssige problemer i flere forvaltninger. I 2004 er der 4 projekter i gang - 2 kvarterløft i hhv. Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarter og to partnerskabsprojekter i hhv. Remisevænget/Hørgården/Dyvekevænget og Tingbjerg/Utterslevhuse. Med to nye områdefornyelsesprojekter vil forvaltningen have nået grænsen for, hvad der er forsvarligt at have i gang samtidigt med de nuværende ressourcer.
På lokalt niveau kan organiseringen først fastlægges efter konsultationer med lokale interessenter. Som udgangspunkt foreslås nedsat en lokalstyregruppe bestående af repræsentanter fra områdets beboere, foreninger, erhvervsliv og lokale kommunale institutioner. Styregruppen får til opgave at gennemføre områdefornyelsen inden for rammer udstukket af Borgerrepræsentationen. Styregruppen sekretariatsbetjenes således at borgerinddragelsen og samarbejdet med kommunens forvaltninger og andre samarbejdsparter kan koordineres.
ØKONOMI
Der foreslås udarbejdet ansøgninger om reservation af statslige midler til områdefornyelse for det maksimale beløb, 10 mio. kr. pr. område, i alt 20 mio. kr. Kommunen skal i så fald bidrage med mindst 40 mio. kr. til områdefornyelserne.
Opnås statslig reservation til områdefornyelserne skønnes der mulighed for efter ansøgning til ministeriet at opnå en andel i den særlige ramme til bygningsfornyelse i forbindelse med områdefornyelse på samlet op mod 25 mio. kr. Kommunen skal i så fald bidrage med et tilsvarende beløb.
Derudover forpligter kommunen sig til ud af den resterende ramme til bygningsfornyelse, som på landsbasis udgør maksimalt 200 mio. kr., hvoraf kommunens andel påregnes at udgøre ca. 42 % eller 84 mio. kr., at prioritere de ejendomme, der er beliggende i områderne med områdefornyelse.
Den samlede indsats i begge områder udgør i givet fald i de år, beslutningerne gennemføres mindst 110 mio. kr., hvoraf staten refunderer højst 45 mio. kr.
Det skønnes, at det er muligt at indpasse beslutningerne i den beløbsramme, der på Plan & Arkitekturs afsnit af investeringsoversigten for 2004 -2007 er afsat til byfornyelsesformål, konto 0.15.3.
Budgetansvarlig institution: 44010 Plan & Arkitektur.
MILJØVURDERING
Miljø er et tværgående tema, der så vidt muligt skal indgå i alle de ovenfor nævnte indsatsområder.
ANDRE KONSEKVENSER
-
HØRING
De administrerende direktører fra de øvrige forvaltninger er orienteret om denne indstilling. Endvidere er følgegruppen for kvarterløft, hvori deltager repræsentanter fra alle forvaltninger, orienteret.
BILAG
Bilag 1. Temakort, procent små boliger
Bila g 2. Temakort, procent boliger uden bad/toilet
Bilag 3. Temakort, procent med herkomst i mindre udviklede lande
Bilag 4. Temakort, 16-66 årige uden for arbejdsstyrken
Bilag 5. Forslag til valg af områder
Bilag 6. Sammenligning af udvalgte områder
Bilag 7. Beskrivelse af Mimersgadekvarteret
Bilag 8. Kortbilag, afgrænsning af Mimersgadekvarteret
Bilag 9. Beskrivelse af Øresundsvejskvarteret
Bilag 10. Kortbilag, afgrænsning af Øresundsvejkvarteret
Bilag 11. Brev af … fra Lejerbo og Mjølnerparkens afdelingsbestyrelse
Erik Jacobsen Mette Lis Andersen