Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2004
Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2004
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. marts 2004
Sager til beslutning
10. Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 samt handlingsplan for Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2004
BTU 132/2004 J.nr. 0616.0003/03
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen, Miljø- og
Forsyningsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at
Økonomiudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Bygge- og Teknikudvalget over
for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at evalueringen
af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003 tages til efterretning
at der
afholdes Bilfri Dag onsdag d. 22. september 2004 i dele af Middelalderbyen
efter de i denne indstilling beskrevne retningslinier
at Miljøtrafikugen
2004 afholdes i uge 39 efter retningslinierne beskrevet i denne indstilling
at udvalgene
forelægges forslag til et samlet større trafikforsøg i marts 2004
at udvalgene orienteres om de øvrige konkrete trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2004 i juni 2004
at mindreforbruget
vedrørende 2003 på 799.000 kr. søges overført til Vej & Parks anlægsramme,
funktion 2.22.3, i forbindelse med overførelsessagen til Borgerrepræsentationen
og under forudsætning af at de af Borgerrepræsentationen besluttede regler for
overførelsen er til stede
at finansiering af projektets samlede ramme på
4,4 mio. kr. drøftes
Miljø- og forsyningsforvaltningen indstiller,
at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Miljø- og Forsyningsforvaltningens bidrag til
Miljøtrafikugen på 1,3 mio. kr. dækkes af funktion 0.81.3, anlægsbevilling til jordoprensning. Midlerne overføres
til Vej & Parks anlægsramme, funktion 2.22.3
RESUME
Denne indstilling indeholder evalueringen af
Miljøtrafikuge 2003, inklusive Bilfri Dag. Miljøtrafikugen blev gennemført som
vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 8. maj 2003. Indstillingen indeholder også
de overordnede retningslinier for Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2004. De
konkrete trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2004 vil blive forelagt
udvalgene i juni.
Borgerrepræsentationen vedtog i maj 2003 de
overordnede retningslinier for afviklingen af Miljøtrafikugen 2003, 04 og 05.
Miljøtrafikugen i 20
03 blev gennemført i henhold til disse retningslinier,
bortset fra at den Bilfri dag kun blev gennemført søndag den 21. september og
ikke både den 21. september og den 22. september.
Det overordnede mål med Miljøtrafikugen var
at sætte fokus på udviklingen i trafikken i København, samt fremme og
synliggøre miljøvenlig trafikadfærd til gavn for dem, der bor og færdes i byen.
Indsatsområderne bestod af en kampagne om vores daglige transportvaner afviklet
som et bilafvænningskursus, en slogankonkurrence, en workshop, lokale
aktiviteter og 10 trafikforsøg, en formidlingsindsats og Bilfri Dag søndag den
21. september.
Trafikforsøgene fungerede godt, kampagnen
skabte debat om tiltaget til et Bilafvænningskursus og ca. 1000 unge deltog i
slogankonkurrencen. Den Bilfri Dag gav mulighed for at opleve en del af byen
med et klart lavere støjniveau end på en normal søndag. Den Bilfri Dag blev dog
påvirket af at der var kraftig regn det meste af dagen.
En samlet evaluering har vist, at der er
behov for at forenkle budskaberne i Miljøtrafikugen, indsnævre fokus og øge
informationsindsatsen.
Miljøtrafikugen er afholdt indenfor budgettet på 4,3 mio. kr. Der har
været et mindreforbrug på 799.000 kr. Den største afvigelse er opstået i
forbindelse med at afspærringer og skiltning af bilfrit område er blevet
billigere end budgetteret.
For 2004 foreslås, at den overordnede
handlingsplan for Miljøtrafikugen 2003-05 fortsat følges, men at der sker en
bedre kobling mellem de enkelte hovedindsatsområder, der gennemføres i
Miljøtrafikugen.
Hovedformålet med Miljøtrafikugen vil således
fortsat være:
Der skal sættes fokus på udviklingen i
trafikken i byen samt fremmes og synliggøres miljøvenlig transportadfærd til
gavn for dem, der bor og færdes i byen. I ugen skal vi demonstrere og
debattere, hvordan vi løser vores transportbehov under større hensyntagen til
miljøet, byen og vores sundhed
Indhold i Miljøtrafikugen 2004:
·
Miljøtrafikugen
afholdes fra en mandag til en søndag i den uge, den europæiske Bilfri Dag, d.
22. september, ligger. I 2004 vil det være uge 39, fra mandag d. 20. til og med
søndag d. 26. september.
·
Trafikforsøg
bliver opprioriteret i forhold til tidligere år. 1 større trafikforsøg,
initieret af kommunen, gennemføres i tæt samarbejde med politiet og lokale
grupper. Trafikforsøget forelægges udvalgene i marts måned. Forsøget kunne være
på en af brogaderne.
·
En række
mindre trafikforsøg – genereret af de lokale aktører – gennemføres i
tilknytning til det store trafikforsøg og på andre lokaliteter spredt i
kommunen.
·
De
lokale aktiviteter knyttes til de fysiske trafikforsøg. Der gives desuden
mulighed for aktiviteter uden geografisk forankring, f.eks. forsøg med
delebilsordninger, hvor forsøget kan løbe over 1 år og eventuelt danne optakt
til næste års Miljøtrafikuge.
·
Kampagne
som optakt til Miljøtrafikugen gennemføres igen i 2004.
·
Informationsindsatsen
intensiveres.
·
Bilfri
Dag afholdes onsdag d. 22. september, samme
dag som det europæiske initiativ
"In Town Without my Car". Primær målgruppe: Bilister der pendler til
arbejde i byen. Det afspærrede område gøres mindre, og omfatter den del af
Middelalderbyen, der ligger vest for Bremerholmlinien. Området afspærres fra
06.00 – 20.00. Til gengæld gøres området mere bilfrit end i 2003, taxier og
turistbusser får ikke adgang. Al nødkørsel får naturligvis adgang og HT-busser
kører som vanligt. Beboerne i det afspærrede område kan få tilladelse til at
køre ved henvendelse til kommunen. Der etableres det antal porte, som
Københavns Politi og Brandvæsen skønner nødvendig. Området er defineret i
samarbejde med Københavns Politi.
Aktiviteterne
under Bilfri Dag koncentreres i randen af området, især ved portene, og især i
myldretiderne. I selve området vil der være mere stille end sædvanligt.
Finansiering af Miljøtrafikugen 2004:
På baggrund
af erfaringerne fra tidligere Miljøtrafikuger og de i sagsfremstillingen
foreslåede aktiviteter foreslår forvaltningerne, at finansieringen af
projektets samlede ramme på 4,4 mio. kr.
drøftes.
Der er i forbindelse med kommunens budgetter for 2004 ikke afsat midler til gennemførelse af Miljøtrafikugen 2004. Såfremt at Miljøtrafikugen skal kunne planlægges og afvikles på en tilfredsstillende måde, er det nødvendigt at der træffes beslutning om projektets finansiering nu.
Såfremt der
træffes politisk beslutning om, at finansieringen skal ske indenfor
forvaltningernes nuværende budgetrammer, kan udgifterne til afholdelse af
Miljøtrafikugen 2004 fordeles således at 799.000 kr. dækkes af overførte midler
fra miljøtrafikuge 2003, Økonomiforvaltningen bidrager med op til 800.000 kr.
og Miljø- og Forsyningsforvaltningen bidrager med 1.300.000 kr. De resterende
1.500.000 kr. , som i givet fald skulle være Bygge- og Teknikforvaltningens
bidrag, er der ikke dækning for på forvaltningens budget.
Såfremt udgifterne skal afholdes af Vej & Park, foreslås det at disse anvises via anlægsrammen for 2004. Da midlerne under anlægsrammen er disponeret fuldt ud indtil 2008, kan denne anvisning kun lade sig gøre ved at udskyde planlagte anlægsaktiviteter. Ønsker udvalget at udskyde aktiviteter vil forvaltningen pege på projektet vedr. cykelparkering på Højbro Plads og eller en reduktion af puljen til trafiksikkerhedsprojekter.
Miljø- og Forsyningsforvaltningens bidrag til Miljøtrafikugen er på 1,3 mio. kr. Udgiften foreslås dækket af mindreforbrug fra 2003 på anlægsbevillingen til jordoprensning. Såfremt overførslen ikke vedtages af Borgerrepræsentation, vil det i 2004 være nødvendigt udskyde anlægsarbejde i Miljøkontrollen for 1,3 mio. kr. på jordoprensningsområdet.
Økonomiforvaltningen bidrager med op til 800.000 kr. til
finansiering af udgifter til information omkring Miljøtrafikugen og Bilfri dag.
Da Bilfri Dag i 2004 er en onsdag er det i samarbejde med Københavns Politi
vurderet, at det kræver yderligere information af borgerne at afvikle
arrangementet. Aktiviteten finansieres indenfor egen ramme, på bevilling
Økonomiforvaltningen drift, konto 06.5-11.
SAGSBESKRIVELSE
København har fire gange deltaget i
Miljøtrafikugen, to gange er der afholdt Bilfri dag i Indre By. Det sker med
baggrund i det europæiske initiativ "European Mobility Week" og "In town
without my car". De første tre år opfordrede Trafikministeriet og
Miljøministeriet de danske kommuner til at deltage. Den 8. maj 2003 godkendte
Borgerrepræsentationen en generel ramme for afviklingen af Miljøtrafikugen og
Bilfri Dag i årene 2003-2005, hvilket betyder, at der skal afholdes
Miljøtrafikuge i samme uge som den europæiske Bilfri Dag den 22. september,
også selvom der ikke sker en opfordring fra ministeriernes side.
Organisering
Miljøtrafikugen
og den bilfri dag gennemføres i et samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Bygge-
og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen. De tre
forvaltninger har nedsat en fælles styregruppe og en projektgruppe, som skal
koordinere de forskellige aktiviteter og sikre gennemførelsen af projektet i
2004 og 2005.
I det omfang øvrige forvaltninger ønsker at iværksætte
aktiviteter, vil planlægningen foregå i et samarbejde mellem projektgruppen og
de pågældende forvaltninger.
Bygge-
og Teknikudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget vil hvert år
i januar/februar få forelagt en evaluering af den gennemført Miljøtrafikuge og
en handlingsplan for den kommende Miljøtrafikuge. Handlingsplanen vil omfatte
et forslag til det kommende års aktiviteter og budget for de foreslåede
delprojekter.
Evaluering af Miljøtrafikugen og Bilfri dag 2003
Miljøtrafikugen 2003 blev igen gennemført i
samarbejde mellem Økonomiforvaltningen, Miljø- og Forsyningsforvaltningen og
Bygge- og Teknikforvaltningen.
Overordnet mål for Miljøtrafikugen og Bilfri
Dag 2003:
Der skal sættes fokus på udviklingen i
trafikken i byen samt fremme og synliggøre miljøvenlig transportadfærd til gavn
for dem, der bor og færdes i byen. I ugen skal vi demonstrere og debattere,
hvordan vi løser vores transportbehov under større hensyntagen til miljøet,
byen og vores sundhed.
Følgende var indsatsområderne:
1.
Byens
rum – tænk i nye muligheder
a. Bilfri Dag
b. Aktiviteter i hele byen uden trafikforsøg
c.
Aktiviteter i udvalgte bydele, hvor der kan afprøves forskellige trafikforsøg
2.
Den
daglige tur – tænk i nye vaner
a. Kampagne om transportvaner
b.
Konference/workshop
3. Formidlingsindsats
Evalueringen af Miljøtrafikugen og Bilfri Dag
er baseret på en spørgeskemaundersøgelse (sendt ud til 2.500 københavnere med
en svarprocent på 31 %), evalueringsmøder med alle interne og eksterne
samarbejdspartnere, samt vurderinger i Miljøtrafikugen og Bilfri Dags
projektgruppe.
Det er formentlig i høj grad københavnere, som i en eller
anden grad er positivt indstillet over for et initiativ som Miljøtrafikugen,
der har besvaret spørgeskemaundersøgelsen. Derfor ville nogle konklusioner
formentlig rykke sig i mindre positiv retning, hvis svarprocenten havde været
højere. Undersøgelsen giver et godt billede af målgruppens sammensætning. Dette
kan give baggrund for planlægning af fremtidige miljøtrafikuger. Det fremgår
eksempelvis af undersøgelsen, at miljøtrafikugens budskab og aktiviteter kun i
ringe grad når bilpendlere. På denne baggrund vil det derfor være
hensigtsmæssigt, at lægge vægt på denne målgruppe i planlægningen af
aktiviteter i Miljøtrafikugen og Bilfri Dag.
I det følgende ridses hovedkonklusionerne op,
idet der henvises til vedlagte evalueringsrapport.
1. Byens rum – tænk i nye
muligheder
Formålet med dette indsatsområde er, at sikre
en generel og en lokal debat om mulighederne for at bruge byen på en måde, der
sikrer større livskvalitet og flere udfoldelsesmuligheder for dem, der bor og
færdes her. Formålet er ligeledes at synliggøre og afprøve forskellige
muligheder for at udnytte byens rum.
Derfor er der formuleret følgende delmål for
hvert af de tre underindsatsområder:
1a. Formålet med den Bilfri Dag er at skabe
synlighed omkring byens problemer og potentialer. Det bilfri område skal
fungere som hele Miljøtrafikugens flagskib.
Bilfri Dag blev i 2003 afholdt
søndag den 21. september, og det er en synlig begivenhed, som mange
københavnere har kendskab til. Af den gruppe, som har besvaret det udsendte
spørgeskema, har 81 % kendskab til, at der har været afholdt Bilfri Dag, mod 56
% med kendskab til, at der har været afholdt Miljøtrafikuge.
Uheldigvis regnede det næsten
hele dagen, hvilket betød, at mange københavnere ikke havde lyst til at bevæge
sig ud og deltage i udendørs aktiviteter. Det vurderes at være en af årsagerne
til, at mindre end hver tiende af dem, der har besvaret spørgeskemaet, har
deltaget i aktiviteter i det bilfri område.
I forhold til målet om at skabe
synlighed omkring byens problemer og potentialer så vurderes Bilfri Dag 2003 at
have haft en synlig effekt. Knap halvdelen af dem, der har besvaret
spørgeskemaet siger, at den Bilfri Dag i forskellig grad har øget deres
opmærksomhed på udnyttelse af byens rum uden biler, og knap en tredjedel
overvejer i forskellig grad at bruge bilen mindre fremover.
1b. Formålet med aktiviteterne i byen generelt
er at skabe en debat om byens problemer, behov og potentialer med fokus på
byens rum, trafik, miljø, livskvalitet mm.
Aktiviteterne var enten knyttet til et
trafikforsøg, aktiviteter i et område uden trafikforsøg eller aktiviteter uden
geografisk forankring (f.eks. cykelkursus for indvandrerkvinder). Aktiviteterne
uden geografisk forankring og dem der var i forbindelse med et trafikforsøg
tiltrak flest borgere og opmærksomhed. De udsendte spørgeskemaer understøtter
ligeledes denne tendens. I de bydele, som ikke har haft trafikforsøg, har
mellem 81 og 90 % svaret nej til spørgsmålet "Har du kendskab til, om der var
aktiviteter i dit lokalo
mråde?"
1c. Formålet med aktiviteterne i udvalgte bydele
er – ved en koncentreret indsats – at skabe en synlighed omkring bydelens
problemer, behov og potentialer. Dette sker ved at afprøve forskellige fysiske
tiltag og iværksætte aktiviteter med fokus på byens rum, trafik, miljø,
livskvalitet mm.
Trafikforsøgene i de udvalgte bydele fungerer
godt. Der er mulighed for at sætte fokus på helt konkrete lokale
problemstillinger og løsningsmuligheder, og hermed er der bedre mulighed for at
starte en lokal debat. Et godt eksempel herpå er trafikforsøgene i Nørre
Kvarter, hvor der er skabt en dialog mellem forskellige interesseparter som
fortsætter efter Miljøtrafikugen. Et andet eksempel er trafikforsøget på
Vejlands Allé, hvor beboerne er blevet opmærksomme på, at den løsning, de
troede på, alligevel ikke fungerer efter hensigten.
2.
Den daglige tur – tænk i nye vaner
Formålet med dette indsatsområde er at sætte
fokus på vores daglige transportbehov og transportvaner. Målet er at synliggøre
de forskellige transportmuligheder, der findes for københavnerne, samt at skabe
debat om, hvordan vi kan transportere os, så vi skaber de bedst mulige vilkår i
byen.
Under dette indsatsområde blev der besluttet
to tiltag:
2a. Kampagne om transportvaner: Formålet var at
give den enkelte deltager et indtryk af de forskellige transportmuligheder, der
findes, samt at mindske antallet af bilture blandt deltagerne i Miljøtrafikugen.
Kampagnen op til miljøtrafikugen blev afholdt
som et "Bilafvænningskursus". Kurset var bygget op som en pendant til
rygestopkurser og henvendte sig til bilister, som havde lyst til at ændre deres
transportvaner og til at bruge bilen mindre. Der var 10 deltagere på kurset, og
det blev gennemført over 3 kursusgange i september 2003.
Deltagernes brug af bilen faldt uge for uge i
kursusperioden. Samlet set faldt andelen af bilture hos deltagerne fra 63% til
44 %. Deltagerne lod altså bilen stå i næsten én ud af tre ture.
Andelen af kilometer, der blev kørt i bil,
faldt fra 86 til 71 %. Der vil blive lavet en undersøgelse 1 år efter kurset,
som skal vise, om kurset har haft en blivende effekt.
Kurset gav anledning til debat såvel i danske
som i udenlandske medier. I de danske medier blev der fokuseret en del på for
eller imod kurset, og i mindre grad på kursets indhold. Derfor bør der i 2004
tilstræbes en tilgang til emnet, der bedre støtter diskussionen om
transportvaner.
2b. Workshop/Konference: Formålet var at skabe rammerne for en samlet debat
i byen omkring trafik og miljø
Erfaringerne fra Miljøtrafikugen 2002 var, at
der kun dukkede få deltagere op til de mange lokale debatarrangementer. Derfor
blev det besluttet, at der som forsøg skulle arrangeres en central
konference/workshop i 2003 som erstatning for de mange lokale
debatarrangementer. Arrangementet skulle tilrettelægges for almindeligt
interesserede borgere, specifikke interessegrupper samt politikere.
Temaet i 2003 var: Bæredygtige transportvaner,
mulighederne for at indrette vores daglige transportbehov, så miljøet,
trafiksikkerhed og fremkommelighed tilgodeses bedst muligt. Der skulle tages
udgangspunkt i forslaget til Trafik- og Miljøplan for København.
Workshoppen blev afholdt onsdag den 17.
september 2003 – og der var 35 deltagere. Der var oplæg om børnenes transport,
individuel rådgivning af beboere, virksomhedernes muligheder for at påvirke
medarbejderes transport samt om transport til indkøb. Workshoppen mundede ud i
ideer, som kommunen og deltagerne kunne arbejde videre med (se
evalueringsrapporten i bilag).
Foruden disse to tiltag, blev der også gennemført en
slogankonkurrence. Det skete i forbindelse med en rockkoncert i Tivoli.
Formålet med konkurrencen var at få unge i tale samt at finde et slogan for
Miljøtrafikugen 2004. Over 900
kom med forslag til et slogan og vinderen blev en 14-årig dreng, med følgende
slogan: "Det kører for dig".
3. Formidlingsindsats
Målet er at skabe
synlighed omkring de forskellige aktiviteter i Miljøtrafikugen. Endvidere skal
københavnerne og de besøgende informeres om retningslinierne for at færdes i de
bilfri områder.
Delmål:
·
Der gennemføres en informationsindsats både op til og
under Miljøtrafikugen for dermed at medvirke til at skabe debat om brugen af
byens rum, trafik- og miljøproblemer og transportvaner.
·
Informationen omkring de Bilfri Dage skal danne optakt
til og skabe opmærksomhed om Miljøtrafikugen op til dennes start. Via
pressearbejdet lanceres Miljøtrafikugen overfor Københavns borgere.
Spørgeskemaundersøgelsen viste, at der var et bredt
kendskab til Miljøtrafikugen og Bilfri Dag idet ca. 56% kendte til Miljøtrafikugen og 81% kendte til
Bilfri Dag. Det kan ikke konkluderes ud fra undersøgelsen, om kendskabet
skyldes de synlige begivenheder, medieomtalen eller informationsindsatsen.
Til gengæld viste spørgeskemaundersøgelsen et ringe
kendskab til aktiviteterne i bydelene da kun 19% af de adspurgte svarede
bekræftende på spørgsmålet. Der kan derfor være god grund til at øge
formidlingsindsatsen på dette område. Delmål:
·
Der lægges op til, at niveauet for
informationsindsatsen tager afsæt i den informationsindsats, der blev
gennemført i forbindelse med de Bilfri Dage i 2001 og Miljøtrafikugen 2002.
Derudover vil aktivitetskalenderen blive udvidet og blive mere detaljeret.
·
De øvrige udvalg i kommunen opfordres til at
iværksætte initiativer, der understøtter ovennævnte intentioner i
Miljøtrafikugen og Bilfri Dag 2003, 2004 og 2005.
Evalueringen har vist, at beboerne i Indre By
ikke har følt sig informeret tilstrækkeligt om Bilfri Dag. Tilsvarende viser evalueringen, at der ikke
har været tilstrækkelig forvarsling på indfaldsvejene.
Miljøtrafikugen 2004
For 2004 foreslås, at den overordnede
handlingsplan for Miljøtrafikugen 2003-05 fortsat følges, men at der sker en
bedre kobling mellem de enkelte hovedindsatsområder, der gennemføres i
Miljøtrafikugen. Derfor skal budskaberne i Miljøtrafikugen forenkles og fokus
skal indsnævres, ligesom formidlingsindsatsen skal øges.
Baggrund
Den 8. maj 2003 vedtog Borgerrepræsentationen
at der i årene 2003-2005 skal afholdes Miljøtrafikuge i samme uge som den
europæiske Bilfri Dag den 22. september, også selvom der ikke sker en
opfordring fra ministeriernes side.
Forvaltningerne foreslår, at Miljøtrafikugen
i 2004 afholdes i uge 39, hvor onsdag d. 22. september indgår. Sidste år var
det planen at afslutte Miljøtrafikugen med den bilfri dag. Forvaltningerne
foreslår for enkelthedens skyld, at Miljøtrafikugen afholdes i en kalenderuge,
således at Bilfri Dag i år indgår midt i Miljøtrafikugen.
Overordnet mål
Borgerrepræsentationen besluttede d. 8. maj 2003 at afholde
Miljøtrafikuge hvert år i årene 2003-2005.
Slogan 2004
Som nævnt blev der i forbindelse med en rockkoncert i
Tivoli gennemført en slogankonkurrence for at finde et slogan for
Miljøtrafikugen 2004. Det vindende slogan fra slogankonkurrencen i 2003 blev
"Det kører for dig". Det foreslås, at sloganet anvendes som Miljøtrafikugens
slogan i 2004, såfremt at det kan indpasses i en relevant grafisk sammenhæng.
Indsatsområder
2004
Miljøtrafikugen vil indeholde aktiviteter
indenfor tre forskellige indsatsområder:
1.
Byens
rum – tænk i nye muligheder (Bilfri Dag og trafikforsøg)
2.
Den
daglige tur – tænk i nye vaner (kampagne og lignende)
3. Formidlingsindsats
I det følgende beskrives hver delindsats for
sig med tilhørende delmål og succeskriterier.
1A -
Bilfri dag 2004
Med baggrund i det europæiske
initiativ "In Town Without My Car" har Københavns Kommune afholdt bilfri dag i
2001 og 2003. "In Town Without My Car" er fastlagt til den 22. september hver
år, og i år er det prioriteret at følge den fælles europæiske dato. Det
foreslås at Københavns Kommune i 2004 tilmelder sig, det Europæiske
initiativ "European Mobility Week" – herunder
"In Town Without My Car". På den baggrund har forvaltningeerne i samarbejde med
Københavns Politi udarbejdet et nyt forslag til Bilfri Dag – herunder et mindre
område – som det vurderes realistisk at gennemføre på en hverdag.
Formålet med Bilfri Dag 2004 er at skabe
opmærksomhed omkring transportmiddelvalg og miljøfordelene ved alternativer til
individuel biltrafik, med særlig fokus på indpendlere og besøgende i Københavns
Indre By.
Det betyder, at der hovedsageligt iværksættes
aktiviteter rettet mod bilister i København og til/fra det bilfri område i
særdeleshed. Vejnettet i det bilfri område vil være forbeholdt trafikanterne og
forventes ikke inddraget til særlige aktiviteter. Aktiviteterne under Bilfri
Dag koncentreres i randen af området, især ved portene, og især i
myldretiderne. I selve området vil der være mere stille end sædvanligt.
Ansøgning
til Justitsministeriet
I de generelle rammer for Miljøtrafikugen og
Bilfri dag 2003, 04 og 05, der blev vedtaget i Borgerrepræsentationen 8. maj
2003, blev det besluttet, at Bilfri Dag mindst skal afholdes i Indre By og
Christianshavn. Københavns Politi kan ikke godkende, at Bilfri Dag på en
hverdag i 2004 afholdes i hele dette område.
Forvaltningerne har opnået enighed om
nedenstående forslag med Københavns Politi, og vil på den baggrund – efter
politisk behandling af denne indstilling – ansøge Justitsministeriet om
tilladelse til at afholde Bilfri Dag i medfør af Færdselslovens §92d.
Geografisk
afgrænsning
Det foreslås, at den bilfri dag omfatter det
meste af Middelalderbyen, undtaget området mellem Bremerholmlinien og Holmens
Kanal/Gothersgade (se vedlagte kort). Området afgrænses således af
Bremerholmlinien, Gothersgade, Nørre Voldgade, Vester Voldgade, Stormgade,
Vindebrogade, og Holmens Kanal.
Det foreslås endvidere, at alle de omkransende
veje holdes åbne for biltrafik, således at trafikafviklingen sikres.
Praktisk
udformning
Det foreslås, at den Bilfri Dag omfatter
tidsrummet kl. 06 – 20. I det nævnte tidsrum foregår langt den største
indpendling og besøgstrafik til Middelalderbyen. En udvidelse af den bilfri
periode vil genere beboerne unødigt uden at bidrage yderligere til opnåelse af
formålet.
I samarbejde med politiet og brandvæsenet
fastlægges et antal porte, der giver adgang til området. Antallet af porte vil
være tilstrækkeligt til at sikre redningskøretøjer og lignende adgang. Derfor
foreslås alle andre gader ind til området lukket med faste afspærringer.
Forvaltningerne vil i samarbejde med politiet
fastlægge en plan for skiltning af det bilfri område og evt. anvisning af alternativer
for berørte bilister. Det er vigtigt at informere grundigt både omkring det
bilfri område og f.eks. på de større indfaldsveje.
Det fremlagte forslag er udarbejdet i
s
amarbejde med Københavns Politi, og politiet er indstillet på at deltage med
uniformeret politi i et omfang, der sikrer konstant bemanding med mindst en
betjent pr. port. Derudover skal hver port bemandes med mindst 2 vagter, f.eks.
fra Parkering København.
Berørte
beboere
Det foreslås at henstille til beboerne at
undlade bilkørsel på Den Bilfri Dag. Det foreslås dog samtidig at tillade
beboerne at benytte egen bil i nødvendigt omfang. Dette reguleres f.eks. ved at
beboerne ved henvendelse til forvaltningerne kan få en tilladelse til at køre i
det bilfri område, f.eks. i form af et mærkat, der sikrer en nem og hurtig
behandling ved kontrolportene.
Forvaltningerne planlægger at skrive til alle
beboere i det berørte område i flere omgang for at sikre den bedst mulige
information om projektet.
Andre
berørte parter
Det foreslås at tillade rutebusser (dvs.
linie 6A i Nørregade, Rådshusstræde og Løngangsstræde) at køre i det bilfri
område, mens turistbusser og taxier ikke tillades. Varelevering tillades efter
samme regler som gælder i gågaderne, dvs. varelevering er tilladt mellem kl. 04
og 11.
Udrykningskøretøjer tillades naturligvis i
fuldt omfang. Politiet og Københavns Brandvæsen vil i fællesskab udarbejde et
oplæg til det nødvendige antal porte, der skal sikre tilfredsstillende
afvikling af udrykningskørsel. I Middelalderbyen findes endvidere en række
behandlingssteder og offentlige institutioner som besøges af bevægelseshæmmede
eller syge. Kørsel til behandlingssteder ol. foregår ofte i taxi. Disse
transporter vil blive tilladt ved visitation ved indkørslerne til det bilfrie
område.
De største konsekvenser vil mærkes af
indpendlere, handlende og besøgende i området, der vil blive forhindret i at
ankomme i bil.
Forvaltningerne planlægger en omfattende
informationsindsats (breve, møder, annoncer, plakater og lignende) for at sikre
den bedst mulige information om projektet og dets konsekvenser for de berørte
parter.
1B. Trafikforsøg
Målet med trafikforsøgene er at skabe grundlag for diskussion om konkrete problemstillinger og fremadrettede løsningsmuligheder vedrørende trafik, byrum og miljø.
Der lægges op til tre delindsatser:
·
Et
større trafikforsøg (f.eks. på Nørrebrogade) med udgangspunkt i overordnet og
lokal planlægning i en udvalgt bydel.
·
Mindre
trafikforsøg i tilknytning til det store trafikforsøg, gerne med udgangspunkt i
lokale planer og ønsker
·
Små
trafikforsøg af lokal betydning
Et stort trafikforsøg
Det foreslås at gennemføre
et enkelt større trafikforsøg på en central strækning i København.
Trafikforsøget bør tage udgangspunkt i den generelle trafikplanlægning og
typiske trafikale og miljømæssige problemstillinger. Der kunne f.eks. være tale
om at sætte fokus på Nørrebrogade, for at illustrere muligheder for en ændret
trafikal indretning med f.eks. bedre forhold for busser og/eller cyklister.
Formålet med et enkelt større forsøg er at
afprøve og evaluere forskellige tiltag, og dermed skabe bedre grundlag for
fremtidige og mere permanente ændringer af gader og byrum. Hvis Nørrebrogade
vælges vil forsøget kunne give input til diskussionen om fremtidig udformning
af handels- og brogader, som også er aktuel vedr. Østerbrogade og
Amagerbrogade.
Forsøget bliver en koncentreret og meget
synlig indsats. Initiativet hertil kommer fra kommunen, hvorfor det er vigtigt
at projektet fastlægges i overensstemmelse med den øvrige planlægning.
Projektgruppen udvikler forsøget i tæt dialog
først med politiet og dernæst med de lokale interessenter, eksempelvis de
handlende. Styregruppen for Miljøtrafikugen godkender trafikforsøget, og
udvalgene præsenteres for en konkret plan for forsøget i marts 2004. Forsøget
skal evalueres grundigt, og denne evaluering vil blive forelagt udvalgene i
forbindelse med evaluering af Miljøtrafikugen 2004.
Mindre lokale trafikforsøg i
tilknytning til det store
I tilknytning til det store trafikforsøg kan borgere, organisationer og
institutioner i lokalområderne ansøge kommunen om støtte til mindre, lokale og
fremadrettede trafikforsøg og aktiviteter, der primært tager udgangspunkt i
lokale planer.
Formålet hermed er, at aktiviteterne ved koncentreret
indsats bliver mere synlige og dermed er med til at starte en lokal diskussion
om forskellige konkrete trafik problemer og løsninger.
De mindre trafikforsøg skal ligeledes
evalueres grundigt, og denne evaluering vil blive forelagt udvalgene i
forbindelse med evaluering af Miljøtrafikugen 2004.
Øvrige lokale trafikforsøg
Endelig er der for alle lokalområder i København mulighed
for at gennemføre små trafikforsøg af lokal betydning, eksempelvis ensretning
af en boliggade eller lignende.
Formålet hermed er at give mulighed for, at beboere og
grundejere ud til en given lokalvej kan afprøve konsekvenserne af en mindre,
lokal trafikomlægning.
2. Den daglige tur – tænk i nye muligheder
Formålet med dette
indsatsområde er at sætte fokus på vores daglige transportbehov og
transportvaner. Målet er at synliggøre de forskellige transportmuligheder, der
findes for københavnerne, samt at skabe en debat om, hvordan vi kan
transportere os så vi skaber de bedst mulige vilkår i byen.,
I 2004 vil der være et indsatsområde:
Kampagne
om transportvaner
Formålet er at
give den enkelte deltager et indtryk af de forskellige transportmidler der
findes, samt at mindske antallet at bilture blandt deltagerne i Miljøtrafikugen
På baggrund af
erfaringerne fra 2001, 02 og 03 vil der blive gennemført en kampagne med fokus
på ændring af transportvaner. Kampagnen vil blive tilstræbt knyttet tættere til
de øvrige tiltag i Miljøtrafikugen.
Kampagnens indhold
besluttes af styregruppen. Kampagnen søges tilrettelagt i samarbejde med HUR,
DSB og Metro.
3. Formidlingsindsats
Målet er at skabe
kendskab til miljøtrafikugens formål samt synlighed omkring de forskellige
aktiviteter i Miljøtrafikugen og Bilfri Dag. Endvidere skal københavnerne og de
besøgende informeres om adgangen til de bilfri områder.
Delmål:
Der gennemføres en overordnet informationsindsats både op til og under
Miljøtrafikugen og Bilfri Dag for dermed at medvirke til at skabe debat om
brugen af byens rum, trafik- og miljøproblemer og transportvaner. Via
informationsarbejdet lanceres Miljøtrafikugen og Bilfri Dag overfor
Københavnerne.
Der
lægges dels op til en øget informationsindsats i forhold til beboerne i det
bilfri område og dels en øget informationsindsats omkring adgangen til det
bilfri område overfor trafikanter fra København og omegnen.
Desuden
lægges op til at kommunen støtter de lokale arrangører af trafikforsøg med
planlægningen af den lokale informationsindsats.
Det
foreslås at succeskriterierne for informationsindsatsen, der er baseret på
erfaringerne fra 2003, er:
·
At 60% af de adspurgte københavnere i den
efterfølgende evaluering har kendskab til, at der har været Miljøtrafikuge i
København
·
At 25% af de adspurgte har kendskab til aktiviteter i
deres lokalområde
·
At 80% af de adspurgte har
kendskab til, at der har
været Bilfri Dag i Middelalderbyen
Økonomi
Udgifterne til afholdelse af
Miljøtrafikuge 2003 blev jævnfør nedenstående regnskab på 3.501.000 kr.
Miljøtrafikugen 2003
|
Budget |
Regnskab |
Bilfrit område (fysiske foranstaltninger, skilte, information, vagter
mm.) |
1.600.000 kr. |
1.026.000 kr. |
Udvalgte bydele (fysiske foranstaltninger) |
400.000 kr. |
353.000 kr. |
Bilfrit område og udvalgte bydele (aktiviteter) |
500.000 kr. |
326.000 kr.. |
Lokale aktiviteter i resten af byen |
300.000 kr. |
231.000 kr. |
Kampagne |
200.000 kr. |
175.000 kr. |
Information |
400.000 kr. |
397.000 kr. |
Konference/workshop |
100.000 kr. |
23.000 kr. |
2 mandeår |
800.000 kr. |
753.000 kr. |
Evaluering, møder, rejser mv. |
|
217.000 kr. |
I alt |
4.300.000 kr. |
3.501.000 kr. |
Der har i 2003 generelt været et mindre forbrug på alle poster. Den største afvigelse er opstået i forbindelse med afspærringer af bilfrit område. I forbindelse med tilladelsen til gennemførelse af den bilfri dag stillede Justitsministeriet krav om en grundig evaluering af Bilfri Dag, hvilket har betydet, at der har været behov for at anvende midler til gennemførelse af dette. Der ud over er der anvendt midler til at forvaltningerne og Københavns Politi har foretaget en studietur til München og Barcelona for at lære af deres erfaringer med gennemførelse Bilfrie Dage.
Samlet er der et mindre forbrug på 799.000 kr., som foreslås overført til 2004 til finansiering af Bilfri Dag og Miljøtrafikugen 2004.
Miljøtrafikuge 2004
På baggrund af erfaringerne
fra tidligere Miljøtrafikuger og de i sagsfremstillingen foreslåede aktiviteter
foreslår forvaltningerne, at finansieringen af Miljøtrafikugen 2004, 4,4 mio. kr., drøftes. De 4,4 mio. kr. svarer
til, hvad der anføres i indstillingen vedr. Miljøtrafikuge 2003 – 2005, som
blev vedtaget i Borgerrepræsentationen d. 8. maj 2003. Midlerne foreslås
anvendt således:
|
Budget
|
Bilfrit område
(fysiske foranstalt- ninger, skilte, information, vagter mm.) |
770.000 kr. |
Trafikforsøg
(fysiske foranstaltninger) |
860.000 kr.* |
Aktiviteter i
bilfrit område og i forbindelse med trafikforsøg |
630.000 kr. |
Lokale aktiviteter
uden geografisk forankring |
200.000 kr. |
Kampagne |
150.000 kr. |
Information |
700.000 kr. |
Evaluering |
210.000 kr. |
Sekretariat (ca. 2
mandedår) |
880.000 kr. |
I alt |
4.400.000 kr. |
*I forbindelse med gennemførelse af Miljøtrafikugen 2003 er der opstået en tvist med en entreprenør. Udfaldet af denne tvist kendes ikke, men vil med negativt udfald for Københavns Kommune kunne få økonomiske konsekvenser , hvorfor der er taget højde for dette i budgettet. Et negativt udfald af tvisten vil kunne betyde en udgift på op mod 200.000 kr.
På baggrund
af erfaringerne fra tidligere Miljøtrafikuger og de i sagsfremstillingen
foreslåede aktiviteter foreslår forvaltningerne, at finansieringen af
projektets samlede ramme på 4,4 mio. kr.
drøftes.
Der er i forbindelse med kommunens budgetter for 2004 ikke afsat midler til gennemførelse af Miljøtrafikugen 2004. Såfremt at Miljøtrafikugen skal kunne planlægges og afvikles på en tilfredsstillende måde, er det nødvendigt at der træffes beslutning om projektets finansiering nu.
Såfremt der
træffes politisk beslutning om at finansieringen skal ske indenfor
forvaltningernes nuværende budgetrammer, kan udgifterne til afholdelse af
Miljøtrafikugen 2004 fordeles således, at 799.000 kr. dækkes af overførte
midler fra miljøtrafikuge 2003, Økono
miforvaltningen bidrager med op til
800.000 kr. og Miljø- og Forsyningsforvaltningen bidrager med 1.300.000 kr. De
resterende 1.500.000 kr., som i givet fald skulle være Bygge- og
Teknikforvaltningens bidrag, er der ikke dækning for på forvaltningens budget.
Såfremt udgifterne skal afholdes af Vej & Park, foreslås det at disse anvises via anlægsrammen for 2004. Da midlerne under anlægsrammen er disponeret fuldt ud indtil 2008, kan denne anvisning kun lade sig gøre ved at udskyde planlagte anlægsaktiviteter. Ønsker udvalget at udskyde aktiviteter vil forvaltningen pege på projektet vedr. cykelparkering på Højbro Plads og eller en reduktion af puljen til trafiksikkerhedsprojekter.
Der anvises kassemæssig dækning for Miljø- og Forsyningsforvaltningens bidrag på 1,3 mio. kr. til Miljøtrafikugen på funktion 0.81.3 under Miljøkontrollen. Udgiften vil blive søgt dækket via overførsel af ikke-forbrugte anlægsmidler fra 2003 på jordoprensningsområdet. Hvis Borgerrepræsentationen ikke godkender overførslen, vil det være nødvendigt at udskyde anlægsarbejde på jordoprensningsområdet for i alt 1,3 mio. kr.
Økonomiforvaltningen bidrager med op til 800.000 kr. til finansiering af udgifter til information omkring Miljøtrafikugen og Bilfri dag. Da Bilfri Dag i 2004 er en onsdag er det i samarbejde med Københavns Politi vurderet, at det kræver yderligere information af borgerne at afvikle arrangementet. Aktiviteten finansieres indenfor egen ramme, på bevilling Økonomiforvaltningen drift, konto 06.5-11.
På baggrund af
tidligere gennemførte Miljøtrafikuger og Bilfrie Dage, er det vurderet, at der
udover bemanding af sekretariatet er behov for en arbejdsindsats på i alt 2
mandeår for at kunne gennemføre de i sagsfremstillingen foreslåede aktiviteter.
De 2 mandeår dækkes af de 3 forvaltninger inden for de eksisterende
budgetrammer i de tre forvaltninger således at Økonomiforvaltningen bidrager
med ½ mandeår, Miljø- og Forsyningsforvaltningen med ¾ mandeår samt Bygge- og
Teknikforvaltningen med ¾ mandeår.
Afgiftsfrie
arrangementer
Kommunen
opfordrer til og støtter lokale arrangementer økonomisk, som falder inden for
Miljøtrafikugens formål. Nogle af disse arrangementer bliver normalt afkrævet
en afgift af kommunen for råden over vejareal. Det vil sige, at en del af det
økonomiske bidrag fra kommunen vil skulle gå til at betale afgift til kommunen,
hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Derfor foreslås det som i 2003, at de
arrangementer, der er godkendt af forvaltningerne og indgår i den samlede aktivitetsliste
over arrangementer med udgangspunkt i Miljøtrafikugen 2004 holdes afgiftsfrie.
Miljøvurdering
Miljøvurdering af
Bilfri Dag 2003
Der blev foretaget trafiktællinger i
Holbergsgade, Gothersgade og Nørre Farimagsgade Trafiktællingerne er foretaget
i tidsrummet 06.00 – 18.00 på Bilfri Dag og søndagen før.
Indenfor det afspærrede område:
-
I Holbergsgade blev trafikken på Bilfri Dag
reduceret med 70% i forhold til søndagen før.
-
På Gothersgade blev trafikken på Bilfri Dag
reduceret med 65% i forhold til søndagen før.
Uden for det afspærrede område:
-
Trafikken blev på Bilfri Dag forøget med 26% på
Nørre Farimagsgade i forhold til søndagen før.
Der blev
foretaget en demonstration af støjmåling på Gothersgade ved
Prinsessegadekrydset, foretaget af Carl Bro Gruppen. Støjmålingen er en
beregning ud fra antallet af biler på den Bilfri Dag og på samme tid søndagen
inden, d. 14. september.
Udregningen
viser en forskel på 4 dB(A) på de 2 dage. Da både busser og taxier måtte køre i
området, vejede de perioder, hvor de passerede og gav samme støjniveau som på
en hverdag, tungt i det samlede billede. De højest målte værdier på Bilfri Dag
var 70 – 75dB(A), mens dagens gennemsnit lå på 58 dB(A) hvilket er en mærkbar
reduktion, i forhold til søndagen inden på 62 dB(A). På Bilfri Søndag kunne man
opleve perioder helt uden trafik, hvilket normalt ikke sker, hvorfor det gav
mulighed for at opleve et lydmiljø i byen, der adskiller sig fra det daglige
lydmiljø.
Miljøvurdering af Bilfri Dag og
Miljøtrafikugen 2004
Bilfri Dag
i år vil også blive evalueret gennem trafiktællinger på udvalgte strækninger.
Endvidere skal det undersøges, om det er muligt at beregne en generel trafik-
og miljøeffekt af forsøget.
Alle
Miljøtrafikugens aktiviteter evalueres også gennem trafiktællinger og andre
miljøvurderinger. Dette gælder særligt for det store forsøg, som kommunen selv
initierer.
Høring
I forbindelse med trafikforsøgene og Bilfri Dag vil der
blive gennemført en høring af Københavns Politi.
BILAG
VEDLAGT
Bilag 1: Evaluering af Miljøtrafikugen og
Bilfri dag 2003
Bilag 2: Kort over område for Bilfri Dag 2004
Bilag 3: Regnskab, Miljøtrafikugen og Bilfri
Dag 2003
Bilag 4: Uddybende notat (eftersendes)
BILAG VEDLAGT TIL
GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36
Observerundersøgelsen, rapport september 2003– bilag til evalueringsrapporten
Observerundersøgelsen, rapport oktober 2003 – bilag til evalueringsrapporten
Spørgeskemaundersøgelsen – bilag til evalueringsrapporten
Program 2003 – bilag til evalueringsrapporten
Brochure om Bilfri Dag 2003 – bilag til evalueringsrapporten
Bilafvænningskursus – bilag til evalueringsrapporten
Workshop – bilag til evalueringsrapporten
Peter Elsman Paul Sax
Møller