Anvendelse af beboelseslejligheder til hotellejligheder

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. oktober 2002

16. Anvendelse af beboelseslejligheder til hotellejligheder

BTU 487/2002 J.nr. 403.0030/02

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller problematikken omkring anvendelse af beboelseslejligheder til hotellejligheder til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse.

Der har i pressen været en del omtale af beboelseslejligheder, der benyttes til hotellejligheder. I det omfang lejlighederne er omfattet af boligreguleringsloven, kan de som udgangspunkt ikke benyttes til en hotellejlighed med skiftende brugere, da dette vil være i strid med boligreguleringsloven.

Lejlighederne skal anvendes til helårsbeboelse, hvilket som udgangspunkt forudsætter folkeregistertilmelding, medmindre det på anden måde godtgøres, at der er tale om helårsbeboelse.

Er der imidlertid tale om udlejning til skiftende personer, der hver især bebor lejemålet kortvarigt, men som sørger for at tilmelde sig Folkeregisteret på adressen, vil forholdet næppe være i strid med boligreguleringsloven.

Der har i pressen været en del omtale af hotellejligheder. Begrebet hotellejligheder omfatter typisk den form for hoteldrift, der består i udlejning af lejlighedslignende hotelværelser. De i pressen omtalte hotellejligheder er imidlertid i udgangspunktet almindelige beboelseslejligheder, hvor et firma forestår udlejningen – evt. i form af en fremleje – for en kortere eller længere periode. I modsætning til de hotellejligheder, der udlejes som led i en traditionel hoteldrift, så er de i pressen omtalte hotellejligheder geografisk spredt og typisk omfattet af boligreguleringslovens krav om anvendelse til helårsbeboelse.

Forvaltningen skal her nærmere redegøre for de muligheder, der er for at regulere forholdet i henhold til boligreguleringsloven.

Er en beboelseslejlighed omfattet af boligreguleringsloven, er der i henhold til boligreguleringslovens § 46 krav om, at den skal benyttes til helårsbeboelse, og ved en lejers fraflytning har ejeren i henhold til boligreguleringslovens § 48 pligt til genudlejning. Lejligheden må normalt ikke være ledig i mere end 6 uger. Kommunen administrerer denne bestemmelse og har dermed mulighed for at sikre sig, at lejligheder ikke står unødigt tomme ved at pålægge de respektive ejere at sørge for at leve op til denne pligt.

I relation til boligreguleringsloven er det i praksis afgørende, at der er folkeregistertilmelding, og at perioder uden folkeregistertilmelding er på under 6 uger.

Helårsbeboelseskravet kan dog også opfyldes uden folkeregistertilmelding, hvis det dokumenteres, at lejer anvender lejemålet til mere end 180 overnatninger om året.

Hvis en person for eksempel arbejder 4-5 dage om ugen i København, men har en helårsbolig i provinsen, vil der i boligreguleringslovens forstand være tale om helårsbeboelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i henhold til boligreguleringslovens § 47 ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke er tilladt personer, der hører til samme husstand, at benytte mere end én bolig i samme kommune. Københavns kommune, Frederiksberg kommune og kommunerne i Københavns, Roskilde og Frederiksborg amter betragtes i denne henseende som een kommune.

Spørgsmålet om, hvor vedkommende skal tilmeldes Folkeregisteret, skal afgøres efter reglerne i lov om Det Centrale Personregister. Kommunalbestyrelsen skal således registrere personer, der anvender flere boliger her i landet, med bopæl i den af boligerne, som de efter en samlet vurdering må siges at have mest tilknytning til. Kommunalbestyrelsens afgørelse træffes bl.a. efter en vurdering af antallet af overnatninger i boligen, boligens afstand fra det daglige arbejde, om ægtefælle eller samlever og børn bor i boligen, boligens størrelse og kvalitet og om personens ejendele opbevares i boligen.

Som udgangspunkt lægges borgernes oplysning – som afgives under strafansvar – om benyttelsen af boligen til grund. I visse grænsetilfælde, f.eks. når benyttelsesgraden efter det oplyste ligger tæt på 180 dage, anmodes om dokumentation f.eks. i form af arbejdsgivererklæring eller rejsebilag.

I henhold til boligreguleringslovens § 50 må en bolig, der inden for de sidste 5 år har været benyttet til helårsbeboelse, ikke uden kommunalbestyrelsens samtykke tages i brug til sommerbeboelse el.lign. midlertidig benyttelse, der er til hinder for, at boligen fortsat benyttes til helårsbeboelse.

I Københavns Kommune gives der sædvanligvis afslag på ansøgninger om midlertidig anvendelse, bortset fra folketingsmedlemmer/ministre, der efter praksis får tilladelse til at anvende mindre boligenheder - typisk l - 2 værelser - når de i øvrigt har hovedbopæl udenfor Storkøbenhavn. Der gives således ikke tilladelse til at benytte en beboelseslejlighed til midlertidigt ophold som et alternativ til hotel o.lign.

Kommunens kontrol af tomme boliger består i, at Økonomiforvaltningen, Københavns Folkeregister løbende foretager en samkøring af 2 kommunale registre, Folkeregisteret og Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Samkøringerne viser et betydeligt antal lejligheder uden tilmelding. Langt den overvejende del af de manglende tilmeldinger hænger sammen med sædvanlige flytninger. Rettidig tilmelding til en ny adresse er efter folkeregisterbestemmelserne senest 5 dage efter indflytning, og alene af den grund vil der altid forekomme "tomme" adresser, men hertil kommer at så godt som alle boligskift indebærer en eller anden periode til istandsættelse, før faktisk indflytning finder sted.

For at få udsorteret de lejligheder, som står uden tilmelding i mere end 6 uger, og hvor der er medgået et tidsrum, der ligger ud over en "normal" flyttetid, eller hvor der er tale om gengangere fra den forrige kørsel, foretager Folkeregisteret nogle supplerende undersøgelser, bl.a. ved at skrive ud til husejere, administratorer m.v. På denne måde opnås flere tilmeldinger.

Den rest der bliver tilbage, oversendes til Bygge- og Teknikforvaltningen med henblik på en nærmere undersøgelse af, om boligreguleringsloven er overtrådt. Langt størstedelen af disse sager bliver løst inden for relativt kort tid ved indsendelse af dokumentation for boligens genanvendelse til helårsbeboelse ved udlejning eller salg eller ved tilmelding til Folkeregisteret. Typisk efter 1-3 henvendelser. Når der fra ejerens side fremføres en rimelig grund til lejlighedens ledighed, såsom istandsættelse, ombygning, dødsbobehandling eller pågående salgsforhandlinger omkring ejerlejligheder m.v., får ejeren henstand i ca. 3 måneder.

Udover sagerne fra Folkeregisteret får forvaltningen anmeldelser fra borgere, andelsboligforeninger, lejerforeninger m.m. om tomme boliger. Her undersøges ved direkte henvendelse til ejeren eller brugeren, hvad årsagen er til, at lejligheden står ubenyttet, og der meddeles om fornødent frister for boligernes genanvendelse som helårsbeboelse.

På årsbasis behandler Bygge- og Teknikforvaltningen ca. 3.000 sager om tomme boliger, og ud af disse forekommer egentlige ulovlige anvendelser kun i meget begrænset omfang. Et mindre antal sager fører til politimæssig behandling, og kun i enkelte sager bringes lovens sanktionsmuligheder i brug ved tiltalerejsning.

Et beboelseslejemål, der er omfattet af boligreguleringsloven, vil som udgangspunkt ikke kunne benyttes til en hotellejlighed med skiftende brugere, da dette vil være i strid med boligreguleringslovens § 50 samt forvaltningens praksis for anvendelsen af denne bestemmelse.

Er der imidlertid tale om udlejning til skiftende personer, der hver især bebor lejemålet kortvarigt, men som sørger for at tilmelde sig Folkeregisteret på adressen, vil forholdet næppe være i strid med boligreguleringsloven.

Det er Bygge- og Teknikforvaltningens erfaring i forbindelse med den konkrete sagsbehandling, at brugerne af hotellejlighederne typisk er forskere, gæsteundervisere, virksomhedskonsulenter, faglige specialister el.lign., der i forbindelse med projektarbejde m.v. har behov for en bolig i København. Opholdet strækker sig typisk over en periode på 3-12 måneder.

Ole Sperling