Forslag til budget 2001 for Bygge- og Teknikudvalget
Forslag til budget 2001 for Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. august 2000
Sager til beslutning
2. Forslag til budget 2001 for Bygge- og Teknikudvalget
BTU 322/2000 J.nr. 1410.0013/00
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,
- Bygge- og Teknikudvalget godkender de i sagsfremstillingen anførte korrektioner til forslag til budget 2001
- Bygge- og Teknikudvalget foreslår en ramme for garantistillelsen til byfornyelse og sanering samt støttet byggeri på 600 mio. kr.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget godkendte udvalgets forslag til budget 2001 på møde den 12. april 2000.
Økonomiudvalget har på møder den 16. maj 2000 og den 20 juni 2000 foretaget tekniske korrektioner af udvalgenes rammer. Netto udgør korrektionerne i alt -764 tusinde kroner. De nærmere korrektioner fremgår af sagsfremstillingen.
Der er endvidere i sagsfremstillingen omtalt korrektion på 220 tusinde kroner til KTK til fortsat vedligeholdelse og ejendomsskatter vedrørende arealet på Bispebjerg Bakke, indtil arealet sælges.
Der foreslås en forhøjelse af taksten for udrykning til blinde alarmer i forhold til takstbilaget udsendt til mødet den 12. april. Kommunen (Københavns Brandvæsen) skønnes at få en merindtægt på ca. 250 tusinde kroner, som forvaltningens ramme bliver reduceret med.
Betalingsordningen for IT-ydelser ændres, således at Bygge- og Teknikudvalgets ramme reduceres med 1.750 tusinde kroner. Forvaltningen betaling for IT-ydelser forventes at falde tilsvarende.
Økonomiforvaltningen har i brev af 1. august 2000 anmodet Bygge- og Teknikforvaltningen om at indarbejde rammeløft på 1.682 tusinde kroner vedrørende efterregulering af tidligere korrektion for ændrede regler om sygedagpenge. Forvaltningens ramme er herefter reduceret med 4.614 tusinde kroner i 2001 vedrørende sygedagpenge. Forvaltningen vurderer, at den samlede korrektion fortsat er for høj og har anmodet Økonomiforvaltningen om en nærmere gennemgang og specifikation af beregningen.
Rammen bliver dermed samlet reduceret med i alt 862 tusinde kroner.
De enkelte korrektioner er beskrevet under sagsfremstillingen.
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og Teknikudvalget skal i henhold til de af Økonomiudvalget fastsatte procedurer for budgetlægningen aflevere bidrag til Økonomiforvaltningen.
Bygge- og Teknikudvalget behandlede forslag til budget for 2001 på mødet den 12. april 2000. I det følgende beskrives forslagene til ændringer i forhold til denne indstilling. Der er vedlagt bilag med den samlede budgetopstilling, hvor ændringerne er indbygget.
Følgende tabel giver en samlet oversigt over ændringerne, og de enkelte ændringer beskrives derefter nærmere.
IM-konto |
Institution |
Beskrivelse |
Beløb |
6.51.1 |
Sekretariatet |
Ændret betaling for IT-ydelser |
-1.750 |
6.51.1 |
Sekretariatet |
Efterregulering vedrørende ændrede sygedagpengeregler |
|
6.51.1 |
Sekretariatet |
Lønpulje til brandmænd |
-4.595 |
6.51.1 |
Sekretariatet |
Ændret pris- og lønskøn |
1.541 |
0.21.1 |
Vej & Park |
Ansættelse af parkbetjente |
2.186 |
1.06.1 |
KTK |
Bispebjerg Bakke |
220 |
0.95.1 |
Kbh. Brandvæsen |
DUT-korrektioner |
104 |
0.95.1 |
Kbh. Brandvæsen |
Takstændring for blinde alarmer |
-250 |
Samlet |
-862 |
Betalingsordning for IT-ydelser ændres, jf. sag på Bygge- og Teknikudvalgets dagsorden i mødet den 7. juni 2000. Forvaltningens ramme er som følge heraf reduceret med 1.750 tusinde kroner. Udgiften til IT-ydelser forventes at falde tilsvarende. Økonomiudvalget behandlede sagen den 20. juni 2000, og Økonomiforvaltningen har i brev af 1. august 2000 anmodet om, at korrektionen indarbejdes i budgetbidraget.
Økonomiforvaltningen har ved brev af 1. august 2000 meddelt Bygge- og Teknikforvaltningen, at der som korrektion af rammen vedrørende ændrede regler for sygedagpenge foretages et rammeløft i 2001 på 1.682 tusinde kroner.
Rammen i 2000 blev reduceret med 6.296 tusinde kroner (i 2001 pris- og lønniveau), og Bygge- og Teknikudvalgets ramme er således samlet reduceret med 4.614 tusinde kroner i 2001 som følge af de korrigerede regler for sygedagpenge. Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer umiddelbart, at dette beløb er noget højere end de forventede merindtægter vedrørende ændringen. Bygge- og Teknikforvaltningen har anmodet Økonomiforvaltningen om en nærmere gennemgang og specifikation af beregningen, og Bygge- og Teknikforvaltningen vil vende tilbage til sagen, når der foreligger et bedre grundlag.
Der var afsat 4,595 mio. kr. til revideret overenskomst for brandmænd i 2001. Overenskomsten er ikke godkendt, og pengene tilbageføres derfor, som det er besluttet i forbindelse med udmøntningen af lønpuljen under Økonomiudvalget. Midlerne var midlertidig placeret i Sekretariatets budget.
Pris- og lønskønnet er hævet, og det betyder, at forvaltningen får 1,541 mio. kr. ekstra. Det foreslås, at de foreløbig placeres i forvaltningens puljer under Sekretariatet.
Vej & Parks ramme hæves 2.186 tusinde kroner til aflønning af tjenestemænd fra Bus Danmark, der er ansat som parkbetjente.
KTK fraflytter arealet på Bispebjerg Bakke, men KTK vil fortsat have udgifterne til ejendomsskatter og opsyn mv., indtil arealet sælges.
Der er foretaget DUT-korrektioner på netto 104 tusinde kroner i Københavns Brandvæsen. De er sammensat af en skønnet merudgift til brandsyn i mindre forsamlingslokaler på 464 tusinde kroner samt en skønnet merindtægt på 360 tusinde kroner til udrykning til blinde alarmer. Bekendtgørelsen er ændret, således at der nu er adgang til at opkræve betaling til udrykning til lovpligtige anlæg. Det foreslås, at denne mulighed benyttes i Københavns Kommune.
Bekendtgørelsen fastlægger betalingen for udrykning til blinde alarmer vedrørende det lovbundne område til 3.500 kr. pr. udrykning. Det er ligeledes lagt til grund for beregningen af korrektionen af forvaltningens ramme.
Det foreslås, at taksten for udrykning til andre blinde alarmer ligeledes fastsættes til 3.500 kr. I budgetforslaget til den 12. april 2000 var taksten forudsat til ca. 2.934 kr. Der skønnes en merindtægt ved takstforøgelsen på ca. 250 tusinde kroner, som forvaltningens ramme vil blive reduceret med. Takstbilaget er korrigeret tilsvarende.
Indenrigsministeriet har besluttet at revidere kontoplanen fra 2001. Funktionen vedrørende redningsberedskab, som Københavns Brandvæsen er opført under, flyttes fra 1.09 til 0.95. Det samme gælder kontoen i Sekretariatet vedrørende Beredskab Storkøbenhavn.
Vej & Park har budgetteret på kontiene 2.38 og 2.39, der nedlægges fra 2001. Beløbene vedrører vedligeholdelse af veje for staten og går samlet set i 0, og de overføres til konto 2.03, arbejder for fremmed regning.
Forvaltningens samlede ramme for budget 2001 var ved indstillingen 12. april 2000 opgjort til 1.159.678 tusinde kroner.
Den af Økonomiudvalget den 20. juni fastsatte ramme er på 1.158.914. I tabellen er anført korrektioner på i alt -862 tusinde kroner, og rammen bliver herefter på 1.158.816, altså en afvigelse på -98 tusinde kroner.
Dette er nettovirkningen af korrektionen vedrørende Bispebjerg Bakke (220 tusinde kroner), virkningen af takstforhøjelsen for blinde alarmer (-250 tusinde kroner), korrektion vedrørende IT-ydelser (-1.750 tusinde kroner) og korrektion vedrørende sygedagpenge (1.682 tusinde kroner), der ikke indgår i rammen fastlagt på Økonomiudvalgets møde den 20. juni 2000.
Ud over de nævnte korrektioner er der foretaget en omlægning mellem Sekretariatet og Vej & Park, idet der foreslås tilført Vej & Park 300 tusinde kroner til styrkelse af bogholderi mv.
Økonomiudvalget har besluttet, at der i forbindelse med budget 2001 skal fastlægges en ramme for garantier vedrørende byfornyelse og sanering samt støttet byggeri. Det indstilles, at Bygge- og Teknikudvalget foreslår en samlet ramme for garantier for byfornyelse og sanering samt støttet byggeri på 600 mio. kr. i 2001. Der henvises til vedlagte bilag for en nærmere gennemgang.
BILAG VEDLAGT
- Revideret budgetmateriale til Økonomiudvalget bestående af budget, investeringsoversigt, takstbilag, personaleoversigt og ønskeliste
- Revideret udgave af forvaltningens budget fordelt på hovedområder
- Notat fra Plandirektoratet vedrørende ramme for garantier for byfornyelsen
/Jens Jacobsen