Budget 2004 for Bygge- og Teknikudvalget
Budget 2004 for Bygge- og Teknikudvalget
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 9. april 2003
Sager til drøftelse
22. Budget 2004 for Bygge- og Teknikudvalget
BTU 186/2003 J.nr. 1410.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter budgettet for 2004
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget skal aflevere budgetforslag for 2004 til Økonomiudvalget senest den 1. maj 2003.
Bygge- og Teknikforvaltningen foreslår, at Bygge- og Teknikudvalget drøfter ønskelisten for 2003, samt redegørelser vedrørende byfornyelse samt problemstilling omkring pensionsforpligtelser.
Budgetforslaget vil blive forelagt på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 30. april 2003.
SAGSBESKRIVELSE
Økonomiudvalget har på møde den 7. januar 2003 fastlagt rammerne for udvalgenes budgetlægning for 2003, og udvalgene skal senest den 1. maj 2003 aflevere budgetbidrag til Økonomiudvalget.
Budgetbidraget består af budgetbemærkninger, investeringsoversigt, takstbilag, personaleoversigt og ønskeliste. Endvidere har Økonomiudvalget besluttet, at der i forbindelse med budgetprocessen for 2004 skal udarbejdes en status for servicestrategien samt gives en vurdering af besparelsespotentialer for de kommende år inden for Bygge- og Teknikudvalgets område.
Fristen for aflevering af budgetforslaget er den 1. maj 2003, og budgettet vil således blive forelagt endeligt på Bygge- og Teknikudvalgets møde den 30. april 2003.
Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil
Forvaltningen foreslår, at drøftelsen på mødet den 9. april 2003 særligt rettes mod en gennemgang af ønskelisten, samt de vedlagte notater om overgangen til overenskomstansættelse samt om byfornyelse.
Ønskeliste
Vej & Park har udarbejdet et notat, der giver en nærmere beskrivelse af problemerne, som forvaltningen ser, særligt vedrørende vejvedligeholdelse og nye opgaver.
Der sker i øjeblikket en nedslidning af de københavnske veje, og de årlige vedligeholdelsesmidler er ikke tilstrækkelige til at undgå en yderligere forringelse af vejstandarden.
Kommunen overtager i den kommende periode en række nye driftsområder, særligt i Ørestaden, og det vil være nødvendigt at tilføre midler til løsning af disse meropgaver.
Det udestår endvidere finansiering af kommunens del af omlægningen af Kongens Nytorv samt andre større projekter i kommunen, og endelig er der en række nye driftsområder, der må prioriteres midler til, hvis de skal løses i Bygge- og Teknikforvaltningen regi.
Københavns Brandvæsen peger på, at udbygningen på Amager vil gøre det nødvendigt at få en mere centralt placeret brandstation, jf. det vedlagte notat.
Endvidere er der problem med merudgift til beredskabet som følge af åbningen af metroen.
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at der sker en drøftelse af udvalgets ønskeliste for 2004, herunder en eventuel prioritering af rækkefølgen for ønskerne.
Byfornyelse og overgang til overenskomstansættelse
Der er udarbejdet et foreløbigt notat vedrørende anvendelsen af den tildelte ramme til byfornyelse i 2003, samt et notat, der beskriver konsekvenserne for overgangen fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse, særligt vedrørende Københavns Brandvæsen og KTK.
Bilagsmateriale
Bygge- og Teknikforvaltningen har samlet bilagene til dagsordenen i to sæt: Et sæt overordnede bilag vedrørende ønskelisten, byfornyelsen samt overgangen til overenskomstansættelse; og et sæt bilag, der uddyber punkterne i Vej & Parks overordnede notat.
-
BILAG VEDLAGT
Overordnet bilagsmateriale:
- Notat af 31. marts 2003 fra Vej & Park vedrørende budget 2004 med bilag 1-12 (se nedenfor)
- Notat af 4. april 2003 fra Københavns Brandvæsen vedrørende ny brandstation på Amager.
- Notat af 24. marts 2003 vedr. ekstraomkostninger til beredskab som følge af metroen.
- Notat af 2. april 2003 vedrørende betydningen af overgangen fra tjenestemandsansættelse til overenskomstansættelse.
- Notat af 2. april 2003 vedrørende økonomiske konsekvenser af den reducerede tildelte ramme til byfornyelse.
Uddybende bilagsmateriale fra Vej & Park:
Bilag 1-12: Notater vedrørende budget 2004 – ikke finansierede opgaver og ikke finansierede ekstraudgifter
Mette Lis Andersen