Mødedato: 09.03.2005, kl. 14:00

Fremtidsmuligheder for Graffiti

Fremtidsmuligheder for Graffiti

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. marts 2005

 

 

Sager til beslutning

 

8.      Fremtidsmuligheder for Graffiti

 

BTU 132/2005  J.nr. 21180.0007/03

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender

at opgaven med graffitiafrensning af byudstyr udbydes med virkning fra 1. januar 2006.

 

 

RESUME

< st1:PersonName>Bygge- og Teknikudvalget har tidligere tilkendegivet, at man ønsker graffitiafrensning udbudt – bl.a. på baggrund af henvendelser fra konkurrencestyrelsen. I sommeren 2004 har Kommune Teknik København (KTK) derfor fået foretaget en vurdering af fremtidsmulighederne for KTK's afdeling for Graffiti Service ved konsulentfirmaet Rambøll Management. Vurderingen er et led i opfølgningen på KTK's effektiviseringsplan.

I rapporten peger Rambøll Management på, at den private facadeafrensning kun lovligt kan/har kunnet finde sted, fordi KTK's Graffitienhed, som er en del af kommunen, samtidig afrenser byudstyr. Dette hænger sammen med at kommunale enheder efter de kommunalretlige regler kun kan udføre opgaver for private, hvis opgaven er en biproduktion samt en opgave der udføres samtidigt og knyttet til en lovlig kommunal hovedopgave (accessorisk virksomhed).

Rapporten pegede samtidig på, at et udbud, der kun omfatter afrensning af byudstyr vil få store følger for KTK's samlede graffitivirksomhed. Konkret er vurderet, at et udbyd vil betyde et tab på 2,1 mio. kr. Dette beløb er medtaget som del i KTK's effektiviseringsplan. I beregningen indgår indtægter som følge af salg af den private del af graffitikampagnen. Såfremt denne indtægt ikke kan realiseres via den valgte udbudsprocedure, bliver tabet større. Ud over dette skal vurderes, om tjenestemænd beskæftiget med Grafittiafrensning, i tilfælde af tabt udbud kan genplaceres til andre funktioner inden for forvaltningens virksomhed. Alternativet kan blive nedlæggelse af stillingerne med deraf følgende rådighedsløn i 3 år. Udbudet vil vise om en del af denne "udgift" neutraliseres af en mindre udgift for Vej & Park til den fremtidige entreprenør.

Vej & Park står for at skulle udbyde opgaven med graffitiafrensning, som efter de kommunalretlige regler kun kan omfatte byudstyret og ikke den private facadeafrensning.

Kommunen har en interesse i at der findes en velfungerende grafittiordning for private grundejere, men må efter forvaltningsloven kun være aftalepart, såfremt opgaven vedr. afrensning af byudstyr udføres i kommunalt regi.

Det foreslås at der indhentes "forhåndsgodkendelser" fra de private grundejere om hvorvidt de vil lade en evt. privat entreprenør fortsætte graffiti ordningen for dem, inden et udbud.

Forvaltningen anbefaler, at et udbud gennemføres med virkning fra 1. januar 2006.


SAGSBESKRIVELSE

Københavns Kommunes Stop Graffiti Kampagne startede i 1999 med afrensning af facader og byudstyr på Christianshavn. Siden er yderligere bydele kommet til og ordningen omfatter for tiden bydelene Christianshavn, Søerne, Frederiksstaden, Indre by, Vanløse og Vesterbro.

Stop Graffiti Kampagnen har tydeligvis en positiv effekt . Således har 70 % af borgerne i indre by bemærket kommunens ekstra indsats. 79 % udtaler, at graffitien fjernes hurtigere og 49 % mener, at der er mindre graffiti i indre by sammenlignet med de øvrige bydele. Tallene er noget mindre for bydelen Vesterbro. Graffiti kampagnen finansieres i dag ca. 50 % fra kommunen og 50 % fra private.

Vej & Park's graffitiaftale med KTK udløb med udgangen af 2002. I stedet for at genforhandle graffitiaftalen, blev det besluttet at forlænge den eksisterende graffitiaftale til den 1. maj 2003. Vej & Park udbød i foråret 2003 graffitiafrensningen i København.

Den 31. marts 2003 opstod der uklarhed omkring mulighederne for at overdrage private graffitiaftaler indgået mellem KTK og de enkelte grundejere, som er tilmeldt ordningen.

Den 5. maj 2003 vurderer advokatfirmaet Lindh Stabell Horten A/S, at disse aktive privataftaler ikke kan overdrages til en evt. ny entreprenør uden den enkelte grundejers samtykke. En tilbudsgiver uden for kommunen kan derfor ikke regne med at kunne overtage den eksisterende kontraktbestand. Advokatfirmaet anbefalede følgelig, at graffitiudbudet blev annulleret.

Med baggrund i dette meddelte Vej & Park tilbudsgiverne, at udbudet annulleres. Vej & Park har siden forlænget graffitiaftalen med KTK.

I sommeren 2004 har KTK fået foretaget en vurdering af fremtidsmulighederne i forhold til reglerne ifølge kommunalfuldmagten for KTK's varetagelse af opgaverne  for Graffiti Kampagnen ved konsulentfirmaet Rambøll Management.

Udgangspunktet for vurderingen har været, at de serviceydelser, som KTK i dag udfører, forventes helt eller delvist udbudt af Vej & Park, og dels et behov fra KTK for en vurdering af, hvorvidt den nuværende udførelse og organisering af

Grafitti Service er bæredygtig i forhold til opgaveudførelsesloven og kommunalfuldmagtsreglerne.

Det var her Rambøll Managements vurdering at;

-                det er overvejende sandsynligt, at KTK's afrensning af private facader er lovlig i den nuværende form, idet aktiviteten kan retfærdiggøres enten efter de særlige kommunalretlige regler om kommunernes adgang til at sælge biproduktion samt en opgave der udføres samtidigt og knyttet til en lovlig kommunal hovedopgave (accessorisk virksomhed).

 

-                lovligheden af den private facade afrensning afhænger af, at kommunen (KTK) samtidig afrenser byudstyr. Dette skyldes, at det er en grundlæggende forudsætning for anvendelsen af principperne om biproduktion og accessoriske ydelser, at biproduktionen eller den accessoriske virksomhed er knyttet til en lovlig kommunal hovedopgave. Hvis KTK derfor måtte tabe et eventuelt udbud om byudstyret, vil det være ensbetydende med, at KTK's afrensning af de private facader vil være ulovlig.

 

I konsekvens af de kommunalretlige regler vil forvaltningen foreslå, at et udbud af graffitiafrensning alene omfatter afrensning af byudstyr.

Forvaltningen anbefaler, at udbudet gennemføres med virkning fra 1. januar 2006.

Det vil være nødvendig t at opsige de aktive privataftaler til udgangen af 2005, men da forvaltningen har stor interesse i, at det fortsat bliver muligt for private fortsat at tilmelde sig en ordning med graffitiafrensning af facader, vil forvaltningen samtidig med opsigelsen give den enkelte grundejer mulighed for at melde tilbage om, hvorvidt man er interesseret i at fortsætte i ordningen med en evt. ny entreprenør.

I forbindelse med drøftelser mellem KTK og Vej & Park har KTK påpeget, at der i KTK er fremkommet metoder til graffitiafrensning der er særligt skånsomme overfor den underliggende bygningsmasse. Det foreslås at erfaringerne fra dette arbejde medtages i udbuddet på lige fod for alle tilbydere, med henblik på at sammenlignelige tilbud.

 

Økonomi

Udgifter til udbudet kan afholdes inden for Vej & Parks driftsbudget.

Med baggrund i historiske resultater for Graffiti, vil et evt. tabt udbud betyde en tabt fremtidig årlig indtægt i størrelsesordenen 2,1 mill.. Beløbet er beskrevet som led i KTK's effektiviseringsplan. . I beregningen indgår indtægter som følge af salg af den private del af graffitikampagnen. Såfremt denne indtægt ikke kan realiseres via den valgte udbudsprocedure, bliver tabet større. Udbudet vil vise om en del af denne "udgift" neutraliseres af en mindre udgift for Vej & Park til den fremtidige entreprenør.

Herudover vil der samlet kunne opstå engangs afviklingsomkostninger i størrelsesordenen ca. kr. 5 mill. (væsentligst tjenestemændsforpligtelser), såfremt det mod forventning ikke viser sig muligt at genplacere medarbejderne inden for forvaltningens område.

 

 

Miljøvurdering

Forslaget vil ikke have nogen nye miljøpåvirkninger.

 

BILAG VEDLAGT

-

 

Ole Bach


 


Til top