Høring af Kommuneplanforslag 2005

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 9. marts 2005

 

 

Sager til beslutning

 

20.      Høring af Kommuneplanforslag 2005

 

BTU 146/2005  J.nr. 2141:108.0002/04

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller til Bygge- og Teknikudvalget

at  Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2005 om indhentelse af de stående udvalgs udtalelse til forslag til Kommuneplan 2005 besvares ved fremsendelse af nærværende indstillings sagsbeskrivelse

 

RESUME

Økonomiudvalget har i mødet den 18. januar 2005 besluttet at indhente de stående udvalgs udtalelser til det udarbejdede forslag til Kommuneplan 2005 inden forslaget forelægges Borgerrepræsentationen med henblik på en offentliggørelse af Kommuneplanforslag 2005.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af den i foråret 2004 gennemførte offentlige høring og Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. august 2004 om kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere".

Kommuneplanforslaget adskiller sig fra de tidligere kommuneplaner ved i langt højere grad at være tematisk opbygget. Da sektorerne indgår på forskellig vis i de enkelte temaer, er det vanskeligt umiddelbart at se, om alle væsentlige retningslinier i den nugældende kommuneplan er medtaget i forslaget, samt i hvilket omfang der er tilføjet nye retningslinier. Der ses bl.a. ikke at være opstillet retningslinier for den samlede erhvervsstruktur, herunder erhvervslivets behov og muligheder, forholdene for voksne og ældre, kulturpolitik, integration og ressourcebesparende byggeri.

I forslaget indgår ikke et samlet forslag til bydelsplanlægning. Der er vedlagt udkast til en kommende bydelsplan for Valby, der er en ny form for bydelsplan. Såfremt denne model skal udbredes til større dele af eller til hele kommunen, vil der blive tale om en overordentlig stor arbejdsmæssig indsats. Københavns karakter og størrelse medfører i forhold til den almindelige kommunestørrelse, at der her er et større behov for en mellemliggende bydels- og kvarterplanlægning, bl.a. i relation til en forståelig og relevant dialog med borgerne. En opprioritering af trafik- og bymiljøplaner vil i et vist omfang kunne imødekomme dette behov, såfremt arealanvendelsesplanlægningen og sektorplanlægningen inddrages heri.

Der er endvidere et behov for en nærmere konkretisering af en række af hovedstrukturens retningslinier. Der peges på, at emner som nærmere skal vurderes i den kommende planperiode: Byprofilen, bevaringsforhold og byrum, fleksible rammer for anvendelse af arealer og bygninger, differentierede bilparkeringsnormer, deponering af forurenet jord og støjretningslinier. Bygge- og Teknikforvaltningen skal pege på, at det endvidere vil være relevant at se på emner som rammerne for lokalplanlægningen i lyset af stationsnærheden som lokaliseringsprincip, udviklingsstrategi for Københavns potentiale som "event-", turist-, kultur- og idræts­by af internationalt format, naturfredninger, herunder fortsat fredning af byens parker, friarealnormer i relation til blandede bebyggelser, herunder især samspillet mellem institutionernes friarealer og friarealerne til omliggende bebyggelser i de tætte byområder, hovedretningslinier for opsætning af paraboler og telemaster som led i en telekommunikationsstrategi og cykelparkering.

Opfyldelsen af de opstillede mål involverer såvel kommunale som private initiativer, investeringer og drift. Bygge- og Teknikforvaltningen forudser, at forvaltningens omkostninger ved etablering og vedligeholdelse af både den trafikale og rekreative infrastruktur i de nye byområder forøges udover de i dag gældende økonomiske rammer for anlæg og drift.

Forslaget til Kommuneplan 2005 er bl.a. ændret i forhold til Kommuneplan 2001 ved, at der indføres en egentlig rækkefølgeplanlægning for de udpegede byudviklingsområder, at der udpeges 5 byomdannelsesområder i henhold til planlovens særlige bestemmelser herom, at det fastsættes, at boliger skal være helårsboliger, og der fastsættes en mindstestørrelse på boliger, samt at der fastsættes en kvote på 2.400 nye kollegie- og ungdomsboliger frem til 2017, at mindstegrundstørrelsen i B1-områderne fastsættes til 500 m² grundareal, og at der er mulighed for at udvide etagearealet, hvis arealet anvendes til kulturelle formål. Derudover tilføjes E- og J-rammerne en ny generel ramme (E0 og J0), med en lav bebyggelsesprocent som grundlag for mindre værksteder, studier, atelier og lignende (kreative erhverv m.v.), og der foretages en yderligere opdeling af O-rammen (offentlige formål), med særlige rammer for kolonihaver (OK1 og OK2).

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Overborgmesteren har på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 18. januar 2005 med brev af 21. januar 2005 fremsendt forslag til Kommuneplan 2005 med bilag, med anmodning om, at Økonomiforvaltningen senest den 7. marts 2005 modtager de stående udvalgs høringssvar. Det er efterfølgende aftalt, at besvarelsen kan afvente Bygge- og Teknikudvalgets møde den 9. marts 2005. Det fremsendte materiale består af:

-        Forslag til Hovedstruktur for Kommuneplan 2005

-        Forslag til Rammedel f or Kommuneplan 2005

-        Forslag til Byudviklingsstrategi for København 2005

-        Forslag til Miljøvurdering af retningslinier i Kommuneplan 2005

-        Forslag til Bydelsplan for Valby

-        Bilaget "Støj og byudvikling i København"

-        Kort der viser, hvor der er sket rammeændringer i forhold til Kommuneplan 2001.

Det samlede materiale er den 27. januar 2005 udsendt til udvalgets medlemmer.

 

Den forudgående proces

Forslag til Kommuneplan 2005 er udarbejdet efter den i foråret 2004 gennemførte offentlige høring om Kommuneplanstrategi 2005, og på baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning i mødet den 26. august 2004 (BR 377/04) om kommuneplanstrategien "Fremtidens København og københavnere".

Bygge- og Teknikforvaltningen har ved Vej & Park samt Plan & Arkitektur været repræsenteret i en række af de arbejdsgrupper, der har været nedsat under Økonomiforvaltningen omkring udarbejdelsen af Kommuneplanforslaget.

Bygge- og Teknikforvaltningen har i forbindelse med den gennemførte forvaltningshøring den 22. november 2004 fremsendt forvaltningens bemærkninger til det i oktober 2005 udarbejdede udkast til Kommuneplanforslaget. Notatet er fremlagt som bilag A. Notatet indeholder en nogle betragtninger over forslaget samt en række forslag til faktuelle ændringer. Notatet indgår sammen med bemærkninger fra øvrige forvaltninger i det foreliggende Kommuneplanforslag.

Forvaltningen har i forbindelse med det nu fremsendte forslag haft lejlighed til på ny at drøfte bemærkninger til forslaget med Økonomiforvaltningen. Dette har ført til enighed om, at en række administrative og tekniske ændringer vil blive indarbejdet, inden forslaget offentliggøres. Økonomiforvaltningen har dog af principielle grunde ikke ønsket at give tilsagn om ændringer i Hovedstrukturens mål og retningslinier, men henvist sådanne til den politiske høring.

 

Generelle bemærkninger

Det foreliggende kommuneplanforslag adskiller sig fra de tidligere kommuneplaner ved i langt højere grad at være tematisk opbygget. Dette blev varslet allerede i forbindelse med kommuneplanstrategien. I forbindelse med udvalgshøringen om kommuneplanstrategien nævnte Bygge- og Teknikudvalget spørgsmålet om en omsætning af kommuneplanstrategien med dens meget brede beskrivelse af udviklingen til en operationel kommuneplan. I hovedstrukturen er det i en vis udstrækning lykkedes at omsætte de brede mål i kommuneplanstrategien til mere operationelle retningslinier, men disse har kun i begrænset omfang givet sig udslag i rammerne for lokalplanlægningen, som i forhold til Kommuneplan 2001 er ændret på relativt få punkter.

Bydelsplanlægning

I forslaget indgår ikke et samlet forslag til bydelsplanlægning, som var et væsentligt selvstændigt bind i kommuneplan 2001. Dette anses for beklageligt, uanset den kommende bydelsplan for Valby tænkes at varsle en ny form for bydelsplaner med sit særlige indhold og sin særlige fremstillingsprocedure med inddragelse af lokale interessegrupper m.v. Såfremt Valby-modellen skal udbredes til større dele af eller til hele kommunen, vil der blive tale om en overordentlig stor arbejdsmæssig indsats.

Netop en kommune af Københavns karakter og størrelse, hvor springet mellem lokalplanlægning og kommuneplanlægning er mere markant end i mindre kommuner, må behovet for mellemliggende bydels- og kvarterplanlægning anses for særligt påkrævet og fornøden, bl.a. i relation til en forståelig og relevant dialog med borgerne.

I den forbindelse vil forslaget om at opprioritere trafik- og bymiljøplanerne i et vist omfang kunne imødekomme dette behov, såfremt arealanvendelsesplanlægningen og sektorplanlægningen af tilstødende arealer m.v. på et bredere plan inddrages heri.

Hovedstruktur

Den anderledes disponering af indholdet i hovedstrukturen i forhold til den nugældende kommuneplan 2001 gør det vanskeligt at gennemskue, i hvilket omfang alle væsentlige retningslinier i den nugældende kommuneplan er medtaget i forslaget, eller hvorvidt der er tilføjet nye retningslinier.

Der skal her peges på, at der i forhold til gældende Kommuneplan ikke ses at være opstillet retningslinier for den samlede erhvervsstruktur, herunder erhvervslivets behov og muligheder, forholdene for voksne og ældre, kulturpolitik, integration og ressourcebesparende byggeri.

Den nye måde at udforme kommuneplanen på har ligeledes medført, at en række forhold ikke er nærmere konkretiseret i hovedstrukturens retningslinier. Der er derfor også i forhold til hi dtidige kommuneplaner behov for, at der i den kommende planperiode iværksættes et udrednings- og analysearbejde af en række emner. Dette fremgår af en række af afsnittene i Hovedstrukturen.

Udover emner såsom byprofilen, bevaringsforhold og byrum, samt mere fleksible rammer for anvendelse af arealer og bygninger, differentierede bilparkeringsnormer, deponering af forurenet jord og støjretningslinier, der i materialet foreslås færdiggjort eller iværksat i planperioden, skal Bygge- og Teknikforvaltningen pege på følgende emner, hvor en yderligere bearbejdning vil være relevant:

-           De konkrete rammer for lokalplanlægningen i lyset af stationsnærheden som lokaliseringsprincip.

-           Udviklingsstrategi for Københavns potentiale som "event-", turist-, kultur- og idræts­by af internationalt format.

-           Naturfredninger, herunder fortsat fredning af byens parker.

-           Friarealnormer i relation til blandede bebyggelser, herunder især samspillet mellem institutionernes friarealer og friarealerne til omliggende bebyggelser i de tætte byområder.

-           Hovedretningslinier for opsætning af paraboler og telemaster som led i en telekommunikationsstrategi.

-           Cykelparkering.

Det skal bemærkes, at manglende eller upræcise retningslinier vil kunne forstærke behovet for nedlæggelse af forbud i henhold til planlovens § 14 med efterfølgende udarbejdelse af lokalplan og eventuelt kommuneplantillæg.

Opfyldelse af de opstillede mål forudsætter en helhedsorienteret indsats på samtlige kommunale områder og involverer i stort omfang såvel kommunale som private initiativer, investeringer og drift. Sådanne mål er vigtige for København i en internationalt skærpet konkurrence mellem storbyerne. Af særlig interesse for Bygge- og Teknikforvaltningen er naturligvis de forventede anlægs- og driftsomkostninger, der er forbundet med etablering og vedligeholdelse af både den trafikale og rekreative infrastruktur i de nye byområder.

 

Konkrete ændringer

Forslaget til Kommuneplan 2005 adskiller sig fra Kommuneplan 2001 mere konkret på en række nye elementer. Af væsentlige ændringer skal fremhæves følgende:

-           Der indføres en egentlig rækkefølgeplanlægning for de udpegede byudviklingsområder, opdelt i 1. planperiode (2006-2011), 2. planperiode (2012-2017) og perspektivperioden (2018 og senere). Udviklings-, bygge- og anlægsprojekter i strid med den fastlagte rækkefølge kan dermed umiddelbart afvises. Herved opnås, at byudviklingsindsatsen i højere grad baseres på kommunal- og samfundsøkonomiske overvejelser, og at den bl.a. kan tilrettelægges således at områder, hvor udviklingen er begyndt, kan færdiggøres til hele og fungerende byområder, inden der tages hul på nye områder. Der skabes dermed grundlag for en bedre og mere hensigtsmæssig udnyttelse af foretagne investeringer og følgeomkostninger ved byudviklingen, herunder offentlige investeringer i infrastruktur og servicetilbud.

-           Der er udpeget 5 byomdannelsesområder i henhold til planlovens særlige bestemmelser herom. Områderne skal omfatte områder, hvor den miljøbelastende anvendelse i den langt overvejende del er ophørt eller under afvikling. Det bliver herved inden for disse områder muligt at udarbejde lokalplaner, der fastlægger anvendelsen til miljøfølsomme funktioner, som f.eks. boliger, uanset at der fortsat i området er miljøbelastende virksomheder, såfremt kommunen har sikkerhed for, at miljøbelastningen ophører inden for 8 år.

-           Det fastsættes i rammerne for boliganvendelse, at boliger skal være helårsboliger, men at der ved lokalplan kan tillades indtil 10 procent af boligerne anvendt uden helårsstatus. Nye boliger skal mindst være på 75 m², og ved etableringen af etagebebyggelser skal gennemsnittet mindst udgøre 95 m², medmindre særlige bygningsmæssige forhold gør sig gældende, eller det er erstatningsbyggeri for boliger på samme ejendom. Der kan ved lokalplan tillades mindre boliger, såfremt disse boliger ikke udgør mere end 10 procent af boligerne.

-           Der fastsættes en kvote på 2.400 nye kollegie- og ungdomsboliger fordelt således, at der i hver af de 3 planperioder frem til 2017 kan etableres indtil 200 boliger i de centrale byområder/brokvartererne og 600 i de øvrige byområder. Boligerne skal have en størrelse på 30-40 m² og kan kun placeres inden for et bydelscenter eller inden for en afstand på 500 m fra en station, og såfremt bebyggelsesprocenten for området er fastsat til mindst 110. Andelen af kollegie- og ungdomsboliger må maksimalt udgøre 10 procent af boligerne i et område.

-           Med udgangspunkt i Bygge- og Teknikudvalgets drøftelser om muligheden for at sikre en åben, grøn og villapræget bebyggelse i villaområderne (B1), optages der i rammerne en bestemmelse om en mindstegrundstørrelse på 500 m² grundareal i disse områder.

-           I rammerne for boliger (B), boliger og servicerehverv (C), serviceerhverv (S) og lettere industri (E), tilføjes der mulighed for ved lokalplan at fravige rammens maksimale bebyggelsesprocent med indtil 10 procent, såfremt dette areal opføres og indrettes til kulturelle formål i bred forstand, primært af publikumsorienteret art.

-           I E- og J-rammerne er der tilføjet en ramme benævnt henholdsvis E0 og J0. Der er i det fremsendte materiale udpeget 6 områder, der fastlægges med disse rammer. Der er tale om to områder i Nordvestkvarteret, et område på Østamager, et i Vanløse, et i Valby og et på Østerbro. Dertil skal yderligere lægges et område ved Skjulhøj Allé i Vanløse, som Økonomiforvaltningen er indstillet på at foreslå medtaget. De udpegede områder er karakteriseret ved at være områder, der overvejende er ekstensivt udnyttet med fortrinsvis lav, ældre og nedslidt bebyggelse af varierende kvalitet.

Ideen med disse rammebestemmelser, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er fastsat til 60, og friarealprocenten til 20, er at skabe de kommuneplanmæssige rammer for at fastholde og udvikle områdernes karakter som blandede områder og med et bygningspotentiale for mindre værksteder, studier, atelier og lignende (kreative erhverv m.v.). Det er hensigten, at det skal være muligt at tage bopæl/overnatte inden for disse områder.

-           Der foretages en yderligere opdeling af O-rammen (offentlige formål), idet der er udarbejdet særlige rammer for kolonihaver – OK1 og OK2 – for henholdsvis kolonihaveområder, hvor der i sommerperioden må overnattes og kolonihaveområder uden overnatningsmuligheder. Rammerne omfatter de eksisterende haver, der i henhold til kolonihaveloven er fastlagt som varige haver, og områder hvor der vil kunne etableres nye haver.

 

Kommunaløkonomiske konsekvenser, supplerende infrastruktur

Byudviklingsstrategiens kapitel 4: "En økonomisk bæredygtig storby" indeholder en række beregninger af de kommunaløkonomiske konsekvenser af byudviklingen. Det fremgår ikke eksplicit af teksten i hvilket omfang anlægs- og driftsudgifter til veje, parker og andre faciliteter, der hører under Bygge- og Teknikudvalget, er medregnet.

Beregningerne inkluderer forventede investeringer i højklasset kollektiv trafik (f.eks. Metrobetjening af Nordøstamager, havnetunnel mellem Nordhavnen og Refshaleøen og en ny vejforbindelse mellem Nordhavnen og Helsingørmotorvejen).

Veje, stier og grønne områder internt i de enkelte byudviklingsområder er dermed forudsat finansieret af de private investorer. Anlægs- og driftsudgifter forventes derfor ikke at belaste den kommunale økonomi.

De interne veje, stier og grønne områder kan imidlertid på sigt medføre driftsomkostninger for kommunen. I Ørestaden er en del af det interne vejnet efter anlæg blevet overtaget af kommunen, der står for drift og vedligehold. Det samme kan ske i de nye områder. De store byudviklingsområder vil ikke kun indeholde interne lokalgader, men også større veje med en funktion og belastning, som kendes fra bydelsgader i den eksisterende by.

Beregningerne inkluderer heller ikke udgifter til øvrige afledte investeringer i vejforbindelser og lignende. Flere af de udpegede byudviklingsområder vil medføre nødvendige justeringer af det eksisterende vej- og sti net i kommunen. Disse justeringer vurderes ikke at kunne pålægges de private investorer i byudviklingsområderne. Gennemførelsen af disse nødvendige anlæg må forventes at skulle finansieres af Københavns Kommune. De kommunale budgetter er disponeret til vedligeholdelse og forbedringer i den eksisterende by, og det vil ikke være muligt indenfor Bygge- og Teknikforvaltningens nuværende økonomiske rammer at finansiere yderligere udbygninger.

Nedenstående oversigt indeholder en umiddelbar vurdering af hvilke udbygninger, der kan blive tale om, men det er svært at præcisere de nødvendige udbygninger, før byudviklingen er planlagt yderligere.

Sydhavnen, inkl. Islands Brygge Syd

Den biltrafik, der genereres af byudviklingen i Havnestaden og på Islands Brygge skal afvikles på Lossepladsvej og særligt Artillerivej. For at sikre en acceptabel afvikling af denne trafik kan det blive nødvendigt med nye vejforbindelser, f.eks. en forbindelse mellem Artillerivej og Ørestads Boulevard.

Den biltrafik, der genereres af byudviklingen i Sydhavnen skal afvikles på langs eller tværs af centrumforbindelsen. Centrumforbindelsen er i forvejen stærkt belastet, og ny trafik på tværs vil tage noget af kapaciteten fra den centrumrettede trafik. Konsekvenserne kan blive, at nogle trafikanter vil vælge alternative ruter, f.eks. over Amager eller ad Holbækmotorvejen og Folehaven. Byudviklingen vil derfor kræve en revurdering af trafikafviklingen i hele den sydvestlige del af Københavns Kommune som grundlag for eventuelt at etablere nye vejforbindelser.

Århusgadekvarteret i Nordhavnen

Udbygningen i Nordhavnen er betinget af etablering af en ny vejforbindelse mellem Nordhavnen og Lyngbyvej. Omkostningerne til denne vejforbindelse er medtaget i beregningerne.

Yderligere byudvikling i Nordhavnen udover Århusgadeområdet er henlagt til efter planperioden (efter 2017). Til den tid vil den nye vejforbindelse formentligt ikke være tilstrækkelig til at afvikle den genererede biltrafik såfremt byudviklingen fortsættes. Derfor må der til den tid overvejes supplerende nye vejforbindelser.

Nordøstamager

I beregningerne er medtaget havnetunnel og Metrobetjening af området. Forvaltningen vurderer, at det også vil blive nødvendigt at forbedre trafikafviklingen for både biler og cykler på Amager, f.eks. i forbindelse med havnetunnelens sammenhæng med Ring 2 eller motorvejsnettet. Dette kan medføre væsentlige forbedringer og ombygninger af de eksisterende veje eller nye vejanlæg, herunder til sikring af fredeliggørelse af byområder, der ønskes aflastet såsom Indre By og de tilstødende bykvarterer langs de nye overordnede vejforbindelser.

Ørestaden syd for Vejlands Alle

Vejene i Ørestaden anlægges af Ørestadsselskabet. Nogle af vejene er dog efterfølgende overtaget af Københavns kommune. De større trafikanlæg (Metro og Øresundsmotorvejen) er anlagt.

 

Miljøvurdering

Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

BILAG VEDLAGT TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

A.       Bygge- og Teknikforvaltningens bemærkninger af 22. november 2004 til første udkast til Kommuneplanforslag 2005

B.       Kopi af Overborgmesterens høringsbrev af 21. januar 2005

 

 

Mette Lis Andersen