Mødedato: 09.01.2002, kl. 14:00

Mødeplan 2002 for Bygge- og Teknikudvalget

Mødeplan 2002 for Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

DAGSORDEN

for konstituerende møde onsdag den 9. januar 2002

 

Sager til beslutning

2. Mødeplan 2002 for Bygge- og Teknikudvalget

BTU 2/2002 J.nr. 01116.0002/98

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller,

at Bygge- og Teknikudvalget godkender forslag til mødeplan for 2002

RESUME

Der afholdes som udgangspunkt møder i Bygge- og Teknikudvalget hver anden uge, dog undtaget skolernes ferier. Onsdage vælges som fast mødedag. Der planlægges desuden et antal temamøder i 2002.

SAGSBESKRIVELSE

Mødested og -tidspunkt

Ordinære møder og temamøder afholdes som hovedregel på Rådhuset i Bygge- og Teknikudvalgets mødesal på 1. sal (værelse 51) i tidsrummet kl. 14.00 til 18.00.

Der er mulighed for at få foretræde for Bygge- og Teknikudvalget. Hensigten er, at udvalgets medlemmer skal have mulighed for at få belyst enkeltpersoners eller gruppers synspunkter på en sag, der er på udvalgets dagsorden.

Som udgangspunkt afsættes 15 minutter til hvert foretræde. Foretræde foregår normalt fra kl. 14.00 umiddelbart forud for det møde, på hvilket sagen drøftes i udvalget. Den egentlige politiske behandling af sagen foregår derimod for lukkede døre på selve udvalgsmødet.

Der er ikke foretræder forud for temamøder.

Ordinære møder

Medlemmer af Bygge- og Teknikudvalget har mødepligt til udvalgets ordinære møder. For kalenderåret 2002 berammes 21 ordinære møder i Bygge- og Teknikudvalget:

16. januar 2002

6. februar 2002

27. februar 2002

6. marts 2002

20. marts 2002

3. april 2002

24. april 2002

8. maj 2002

15. maj 2002

29. maj 2002

19. juni 2002

14. august 2002

21. august 2002

4. september 2002

18. september 2002

2. oktober 2002

9. oktober 2002

30. oktober 2002

6. november 2002

20. november 2002

4. december 2002

Temamøder

Temamøder i Bygge- og Teknikudvalget omhandler sædvanligvis emner, som udvalgsmedlemmerne ønsker drøftet med det formål at få et dybere indblik i enkelte fagområder. Der afsættes desuden temamøde til drøftelse af det kommende års budget.

Der føres ikke protokol under temamøder og der er ikke mødepligt.

For kalenderåret 2002 reserveres foreløbig 10 temamøder:

23. januar 2002

20. februar 2002

13. marts 2002

17. april 2002

28. august 2002

11. september 2002

25. september 2002

23. oktober 2002

13. november 2002

27. november 2002

Temamødet den 13. marts 2002 foreslås reserveret til Budget 2003.

Besigtigelsesrejse

Bygge- og Teknikudvalget har 3 gange i den forløbne periode været på besigtigelsesrejse.

Dagene den 22.-24. maj 2002 foreslås reserveret til besigtigelsesrejse.

Jens Jacobsen

 

Til top