Ombygning af Amager Strandvej
Ombygning af Amager Strandvej
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 8. december 2004
Sager til beslutning
7. Ombygning af Amager Strandvej
BTU 482/2004 J.nr. 21162.0001/03
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at de 3 kryds på Amager Strandvej ombygges som beskrevet i denne indstilling
at der i krydset ved Italiensvej etableres yderligere et fodgængerfelt med gulblink såfremt udgiften til gennemførelse af projektet bliver mindre end forventet
at der gives en anlægsbevilling på 12,6 mio. kr. til gennemførelse af projektet og der anvises dækning herfor på Vej & Parks Anlægsramme konto 2.22.3 (Vejanlæg), udformet som en udgiftsbevilling på 13,6 mio. kr. og en indtægtsbevilling på 1,0 mio. kr. (Amager Strandpark I/S konto 0.23.3 (strandområder)
at der bevilges et årligt rammeløft på 100.000 kr. til øgede driftsomkostninger som følge af de to nye signalanlæg ved hhv. Øresundsvej og Svend Vonvedsvej
Bygge- og
Teknikudvalgets beslutning i mødet den 6. oktober 2004
Sagen blev udsat.
RESUME
Den 10. september 2003 (BTU 409/2003) godkendte Bygge- og Teknikudvalget, at forvaltningen udarbejder et skitseprojekt til ombygning af de 3 kryds, der kommer til at udgøre hovedadgangene til Amager Strandpark. Ombygningen af disse 3 kryds udgør en første etape, mens en senere etape vil omfatte en ombygning af krydsene Prags Boulevard og Hedegaardsvej tillige med etableringen af en række hastighedsdæmpende støttepunkter på strækningen.
Behovet for en trafikdæmpning af Amager Strandvej, er bl.a. udtrykt af beboerne, som efter Øresundsbroens åbning oplever Amager Strandvej som mere utryg for de bløde trafikkanter.
Årsagen til den øgede utryghed, er ikke at der kører flere biler på Amager Strandvej efter Øresundsbroens åbning, da trafiktællinger viser, at det samlede antal af køretøjer tværtimod er faldet. Det vurderes at den øgede utryghed i stedet skyldes at, mængden af den tunge trafik er øget.
Når Amager Strandpark til tid åbnes i 2005, vil personbiltrafikken på Amager Strandvej atter stige, dog kun sæsonmæssigt.
I forbindelse med det igangværende arbejde med Amager Strandpark igangsatte forvaltningen derfor en analyse af, hvordan Amager Strandvej kan udformes, så den vil være mere sikker at færdes på for de bløde trafikanter, selv om vejen bliver adgangsvej til et nyt regionalt trafikmål. Udgangspunktet for analysen var Trafikplan for Amager, hvor en trafikdæmpning af Amager Strandvej indgår.
Analysen viste, at den ønskede forbedring af trafiksikkerheden på strækningen ud for den kommende strandpark kan opnås ved at etablere regulerede kryds (rundkørsel eller signalregulering) samt en række hastighedsdæmpende støttepunkter, hvor cyklende og gående kan krydse mere sikkert. Kun de tre nedenfor nævnte kryds er omfattet
De foretagede kapacitetsberegninger viser, at rundkørsler ved de 2 hovedadgangsveje til Amager Strandpark (Øresundsvej og Svend Vonvedsvej) ikke vil kunne afvikle trafikken på de gode stranddage. Derfor er der i skitseprojektet foreslået signalregulerede kryds ved Øresundsvej og ved Svend Vonvedsvej.
Skitseprojektet, som ligger til grund for nærværende indstilling, omfatter udelukkende første etape i form af to signalregulerede kryds ud for hhv. Øresundsvej og Svend Vonvedsvej, mens der ud for Italiensvej – hvor der kun vil blive adgang til den nye strandpark for gående og cykler – umiddelbart etableres et støttepunkt i form af fodgængerfelt med midterstøttepunkt og gult advarselsblink, jf. bilagene 3, 5 og 7.
Undervejs har skitseprojektet måtte tilpasses flere opståede situationer. Krydset ved Øresundsvej er blevet omprojekteret da naturklagenævnet afviste at udtage 3,8 ha af fredningen med henblik på at bygge boliger. Dette medførte at svingbanerne i forbindelse med den planlagte boligvej bortfaldt. HUR fremkom med ønske om buslommer ved alle tre kryds, hvorfor disse måtte indarbejdes i projektet. Da de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med Amager Strandpark projektet bl.a. viste fund i stranden ud for Italiensvej, blev tilslutningen ændret for at tilgodese den nye linieføring for stien, som besluttet i Amager Strandpark projektet. Den sidste justering fandt sted i forbindelse med en beslutning om afkortning af broen ud for Svend Vonvedsvej, hvilket medførte at adgangsvejen på dette sted skulle forlænges 14 m mod øst.
Med disse ændringer indarbejdet, er de samlede udgifter til gennemførelse af projektet, beregnet til 13,6 mio. kr. i prisniveau juni 2004.
Sagen var på dagsordenen for
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Amager Strandvej opleves som utryg for de bløde
trafikkanter, hvilket bl.a. er kommet til udtryk i en række henvendelser fra
beboere. Det er forvaltningens vurdering, at dette dels skyldes at
hastighedsbegrænsningerne ikke overholdes, dels at mængden af den tunge trafik
er steget efter Øresundsbroens åbning selvom det samlede antal af køretøjer er
faldet. Der er dog ikke konstateret flere uheld efter broens åbning. Når Amager
Strandpark åbnes i 2005, vil personbiltrafikken på Amager Strandvej atter
stige, dog kun sæsonmæssigt.
Uddybning af indstilling og
evt. alternativer hertil
Udgangspunktet for skitseprojektet har været "Trafikplan for
Amager, Handlingsplan", hvor der bl.a. foreslås etableret rundkørsler i de
centrale kryds på Amager Strandvej.
Forvaltningen har foretaget kapacitetsberegninger på
baggrund af de forventede trafiktal efter åbningen af Amager Strandpark. Resultaterne
viser, at rundkørsler ved de 2 hovedadgangsveje til Amager Strandpark
(Øresundsvej og Svend Vonvedsvej) ikke vil kunne afvikle trafikken på de gode
stranddage. Da dage med stor tilstrømning af biler til stranden er sammenfaldende
med store mængder cyklister og gående kræver det krydsløsninger, hvor trafikken
kan afvikles på en sikker og overskuelig måde i spidsbelastningssituationer.
Derfor er der i skitseprojektet foreslået signalregulerede kryds og ikke
rundkørsler ved Øresundsvej og ved Svend Vonvedsvej.
Krydset ved Ørsesundsvej (bilag
2-3)
Ved Øresundsvej øges antallet af svingbaner for at kunne
opnå en tilstrækkelig kapacitet.
Efter anmodning fra HUR, etableres der to buslommer (den
nordlige med plads til to busser, den sydlige med plads til kun en bus, idet
den ene af de to linier, drejer op ad Øresundsvej).
Samtidig med det nye signalanlæg, vil der blive opsat nye
belysningsmaster.
Krydset ved Italiensvej (bilag
4-5)
For så vidt angår krydset Amager Strandvej/Italiensvej, så
tager skitseprojektet udgangspunkt i, at Italiensvej lukkes for gennemkørsel
ved Metroen. Selv om metrolinien til lufthavnen først ventes at åbne i 2007, er
Italiensvej som følge af anlægsarbejderne lukket for gennemkørende biltrafik i
2004.
Da der ud for Italiensvej kun vil blive adgang til Amager
Strandpark for gående og cykler, vurderes den trafikalt bedste løsning at være
2 fodgængerfelter med midterstøttepunkter og gule advarselsblink således at
fodgængere kan krydse sikkert uanset i hvilken side af Italiensvej de kommer
gående fra. Inden for projektets økonomiske ramme, vil det dog kun være muligt
at anlægge et fodgængerfelt med midterstøttepunkt. Såfremt det i forbindelse
med enten detailprojekteringen eller udførelsen af projektet viser sig
økonomisk muligt, foreslås det sidste forgængerfelt med midterstøttepunkt
anlagt.
Efter anmodning fra HUR, etableres der to buslommer, hver
med plads til to busser.
Krydset ved Svend Vonvedsvej (bilag 6-7)
Ved Svend Vonvedsvej øges antallet af svingbaner i Amager
Strandvej for at give krydset en tilstrækkelig kapacitet. Desuden etableres der
et nyt ben i krydset, nemlig den nye adgangsvej til Amager Strandpark.
Efter anmodning fra HUR, etableres der to buslommer, hver
med plads til to busser.
Samtidig med det nye signalanlæg, vil der blive opsat nye belysningsmaster.
Projektsekretariatet for Amager Strandpark har for ganske
nylig oplyst, at broen ved Svend Vonvedsvej vil blive flyttet 14 m længere mod
øst. Dette vil betyde, at adgangsvejen skal forlænges tilsvarende og vil blive
tilsvarende dyrere. Dette er ikke vist på tegningsbilaget, men er indregnet i
udgiften på de 13,6 mio. kr.
Som det fremgår af bilag 7, udføres tilslutningen af Svend
Vonvedsvej til Amager Strandvej som en "S"-kurve idet den nye adgangsvej til Amager
Strandpark ligger forskudt i forhold til Svend Vonvedsvej (placeringen af den
nye adgangsvej kan ikke ændres, da den af fredningsmæssige årsager skal ligge
mellem de to "diger").
Økonomi
De samlede udgifter til gennemførelse af projektet, er
beregnet til 13,6 mio. kr. i prisniveau juni 2004.
Udgifterne foreslås finansieret ved en anlægsbevilling på
13,6 mio. kr. til gennemførelse af projektet på Vej & Parks anlægsramme,
konto 2.22.3, Vejanlæg.
Midlerne til projektet er sammensat af reservationer fra
flere forskellige puljer: 5,0 mio. kr. fra "Pulje til trafik og nye boligområder
(90 mio. kr. Puljen)", 3,0 mio. kr. fra "Pulje til trafiksanering i forbindelse
med Metroen 3. etape", 1,0 mio. kr. fra Amager Strandpark og endelig 4,6 mio.
kr. fra Vej & Parks anlægsramme.
Forskellen på 4,6 mio. kr. mellem det nuværende prisoverslag
på 13,6 mio. kr. og det tidligere skønnede på 9,0 mio. kr. (BTU 409/2003)
skyldes følgende forhold:
·
de projektmæssige ændringer ved etablering af
buslommer i begge vejsider ved hvert af de tre kryds er beregnet til 1,7 mio.
kr.
·
forlængelse af adgangsvejen fra Svend Vonvedsvej
frem til brofaget vurderes at beløbe sig til 1,0 mio. kr.
·
prisstigninger (indeksregulering) i perioden
udgør omtrent 0,5 mio. kr.
·
mens resten – 1,4 mio. kr. – må tilskrives at
det oprindelige overslag var prissat for lavt.
De 4,6 mio. kr. foreslår forvaltningen som beskrevet ovenfor
anvist på Vej & Parks anlægsramme. Midlerne fremskaffes ved at udskyde
Modstrømscykelsti projektet i Gothersgade (2,5 mio. kr.) og ved et mindre
forbrug på Købmagergade projektet. Gothersgade foreslås udskudt pga. at
forvaltningen ikke pt. kan tilrettelægge et løsningsforslag, der tilgodeser
cyklister i begge retninger. Konkurrencen om en ny Købmagergade bliver ikke så
dyr som for ventet, hvorfor der vil være ca. 1,5 mio. kr. der kan anvendes til
andet formål.
Forvaltningen vurderer samtidig, at det ikke er muligt at
reducere i Amager Strandvejs projektet og at projektet er af så væsentlig
betydning at en gennemførelse ikke kan udskydes.
Miljøvurdering
Forvaltningen har foretaget en
intern miljøvurdering, med fokus på såvel situationen under udførelsen som
efter det færdige anlæg. De væsentligste forhold opsummeres her:
Udførelsen af arbejdet
vil medføre transport af jord og belægningsmaterialer, i form af eksisterende
materialer, der transporteres bort og nye der køres til. Denne transport
forsøges reduceret, ved i størst muligt omfang at lade eksisterende belægninger
indgå i det færdige anlæg, dels ved at genindbygge så stor en del af den
eksisterende jord som muligt, under hensyntagen til en konkret afvejning af
teknik, miljø og økonomi.
Det færdige anlæg skønnes
ikke i sig selv at generere mere trafik, men vurderes i stedet at kunne afvikle
den fremtidige trafikmængde mere sikkert.
Miljøkontrollen har foretaget
støjberegninger på Amager Strandvej på baggrund af følgende trafiktal:
Støjberegninger
for Amager Strandvej |
|
|
||
Periode |
Lokalitet |
ÅDT |
% tung trafik |
Støj (dB) |
Før
broen |
|
|
|
|
1997 |
Syd for
Prags Boulevard |
12500 |
8 |
70 |
1999 |
Syd for
Hedegårdsvej |
10700 |
17 |
66 |
Idag |
|
|
|
|
2002 |
Syd for
Prags Boulevard |
9500 |
17 |
69 |
2002 |
Syd for
Hedegårdsvej |
13200 |
10 |
66 |
Efter
Amager Strandparks åbning - en hverdag |
|
|
||
2006 |
Syd for
Prags Boulevard |
11100 |
17 |
69 |
2006 |
Syd for
Hedegårdsvej |
14600 |
10 |
66 |
Efter
Amager Strandparks åbning - en god stranddag |
|
|||
2006 |
Syd for
Prags Boulevard |
14100 |
13 |
70 |
2006 |
Syd for
Hedegårdsvej |
16400 |
9 |
67 |
Bemærkninger |
|
|
|
|
Beregningerne
er foretaget af Miljøkontrollen 2003.10.30. |
Figur
1
Bemærk,
at der er to faktorer der spiller ind på støjen, nemlig årsdøgnstrafikken (ÅDT)
og lastbilprocenten (% tung trafik)
Resultatet er, at der kun er 1dB(A) forskel på støjniveauet
"før" og "efter" (1dB(A), hvilket er ganske lidt idet
1db(A) er den mindste forskel det menneskelige øre kan registrere, 3 dB(A) en
væsentlig forskel, mens en forøgelse på 6 dB(A) svarer til en fordobling af
støjen.
Høring
I forbindelse med
projektudviklingen er
Projektet er løbende blevet
afstemt med Amager Strandpark.
Privat fællesvej ved Svend Vonvedsvej
Som det fremgår af bilag 4, udføres tilslutningen af Svend
Vonvedsvej til Amager Strandvej som en "S"-kurve idet den nye adgangsvej til
Amager Strandpark ligger forskudt i forhold til Svend Vonvedsvej (placeringen
af den nye adgangsvej kan ikke ændres, da den af fredningsmæssige årsager skal
ligge mellem de to "diger"). Da Svend Vonvedsvej er privat fællesvej, vil
grundejerne skulle orienteres. Bl.a. fordi de fremover – i stedet for den
eksisterende vej – nu skal vedligeholde den nye. Ændringen vil dog ikke påføre
de private grundejere øgede udgifter til hverken anlæg eller vedligehold.
KE's areal ved Svend Vonvedsvej
Som nævnt ovenfor, udføres tilslutningen af Svend Vonvedsvej
til Amager Strandvej som en "S"-kurve. "S"-kurven går bl.a. ind over det grønne
område langs Svend Vonvedsvej som ejes af Københavns Energi (KE). Forvaltningen
er p.t. i forhandling med KE om en overdragelse af disse.
Øgede driftsomkostninger
Projektet medfører øgede driftsomkostninger til de to
signalanlæg ved Øresundsvej og Svend Vonvedsvej. Årligt vil dette beløbe sig
til kr. 100.000,-.
Tidsplan
Såfremt projektet godkendes i BR i oktober 2004, kan
projektet påbegyndes til forårret og afsluttes inden vinteren 2005. Af hensyn
til koordineringen med Projekt Amager Strandpark, skal krydset ved Svend
Vonvedsvej med den tilhørende adgangsvej til Amager Strandpark være afsluttet
01 juli 2005, hvor broen forventes at være færdig.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1:
Oversigtstegning over de tre krydsombygninger i sammenhæng med den ny Amager
Strandpark
Bilag 2:
Krydset ved Øresundsvej, eksisterende forhold
Bilag 3:
Krydset ved Øresundsvej, forslag til ombygning
Bilag 4:
Krydset ved Italiensvej, eksisterende forhold
Bilag 5:
Krydset ved Italiensvej, forslag til ombygning
Bilag 6:
Krydset ved Svend Vonvedsvej, eksisterende forhold
Bilag 7: Krydset ved Svend Vonvedsvej, forslag til ombygning
Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets
møde den 6. oktober 2004
Bilag 8: Supplerende notat af 26. november 2004