Mødedato: 08.11.2000, kl. 14:00

Redegørelse for igangsætning af arbejde med en byudviklingsplan (kvarterplan) for områder omkring Nørrebro Station

Redegørelse for igangsætning af arbejde med en byudviklingsplan (kvarterplan) for områder omkring Nørrebro Station

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. november 2000

 

 

Sager til drøftelse

 

27. Redegørelse for igangsætning af arbejde med en byudviklingsplan (kvarterplan) for områder omkring Nørrebro Station

 

BTU 498/2000 J.nr. 621.0015/00

 

 

INDSTILLING

Bygge- og Teknikforvaltningen fremsender denne redegørelse til Bygge- og Teknikudvalgets drøftelse med henblik på udarbejdelse af en byudviklingsplan (kvarterplan) for områder omkring Nørrebro Station.

 

RESUME

En byudviklingsplan for kvarteret omkring Nørrebro Station vil bidrage til at skabe rammer for en kvalitativ byomdannelse i et sammensat byområde med store omdannelsesmuligheder, der aktualiseres af den kommende Ringbane samt af udviklingen i de to netop udpegede kvarterløftområder (dele af Ydre Nørrebro og Bispebjerg). Området er i dag præget af nedslidning, både socialt og fysisk, og er bl.a. derfor udpeget til kvarterløft. Den stigende interesse for at investere i områdets udvikling bør udnyttes optimalt ved samlede overvejelser om den fremtidige struktur.

Området rummer ifølge Forslaget til Kommuneplan 2001 en større stationsnær byudviklingsmulighed til erhverv, men ingen boligbyggemulighed med stor herlighedsværdi. Der er mulighed for at udvide detailhandelsarealet i begge beliggenhedsbydele – Ydre Nørrebro og Bispebjerg.

Byudviklingsområdet gennemskæres af tre af de foreslåede "grønne cykelruter", hvoraf Nørrebroruten er delvis anlagt. Cykelruterne vil kunne forbinde området med større grønne områder og dermed tilføre nye herlighedsværdier.

De to nye kvarterløftområder på henholdsvis Ydre Nørrebro og det sydlige Bispebjerg grænser op mod hinanden i området ved Nørrebro Station, der samtidig er begge områders vigtigste kollektive trafikterminal og rummer muligheder for såvel en forbedring af de omliggende pladser som en ordning af de trafikafviklingsmæssige forhold omkring Nørrebrogadelinien og Fasangadelinien, der hører til blandt byens væsentligste trafikårer. De to områder falder geografisk delvis sammen med byudviklingsområdet, og indsatserne vil blive koordineret med henblik på en optimal udnyttelse af ressourcerne.

SBS-Byfornyelse har i samarbejde med en række kommuner udarbejdet et byudviklings- og demonstrationsprogram. Byudviklingsprojektet omkring Nørrebro Station vil kunne sætte fokus på en helhedsorienteret indsats med omdannelse af ældre byområder, ordning af de trafikale forhold og nyindretning af offentlige byrum. I den forbindelse kan opnås støtte via By- og Boligministeriets bypulje.

Redegørelsesnotatet er udarbejdet i samarbejde mellem Vej & Park og Plandirektoratet. Forvaltningens foreløbige planovervejelser retter sig først og fremmest mod området umiddelbart omkring Nørrebro Station. Her er behov for en bedre sammenhæng mellem de offentlige byrum på begge sider af banen, bl.a. for at styrke de to bydelscentre og skabe bedre omstigningsforhold mellem bane og bus/cykel.

Andre overvejelser drejer sig om de store DSB-arealer mellem Nørrebro og Bispebjerg Stationer. Arealerne giver mulighed for ny byudvikling, bl.a. til boligformål, samt for at skabe bedre sammenhæng i kommunens grønne struktur. Elementer i en sådan sammenhæng er desuden de planlagte cykelruter i Rentemestervej og langs højbanen. Ved styrkelse af det rekreative element kan området tilføres nye kvaliteter.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Formålet med byudviklingsplanen er at skabe rammerne for en kvalitativ byomdannelse af kvarteret omkring Nørrebro Station, der ligger på grænsen mellem bydelene Bispebjerg og Ydre Nørrebro i et sammensat byområde med byomdannelsesmuligheder, der bl.a. aktualiseres af Ringbanen, der på strækningen Hellerup-Flintholm tages i brug i 2002, samt de to nye kvarterløft i en del af Ydre Nørrebro og en del af Bispebjerg. Kvarteret omkring Nørrebro Station fremstår nedslidt og har lav status – men dets frodige mangfoldighed rummer samtidig potentialet til et spændende og dynamisk byområde.

Interessen for at investere i nybyggeri i området afspejles i dag i henvendelser til Bygge- og Teknikforvaltningen. Således er der interesse for at opføre erhvervsbebyggelse på en ubebygget kommunal ejendom på hjørnet af Frederikssundsvej og Lygten, for at udføre huludfyldning i tilknytning til den lave basarbebyggelse mellem Nørrebrogade, Mimersgade og Borgmestervangen og for at opføre erhvervsbebyggelse med et indslag af boliger på DSBs ejendom mellem Lygten og jernbanen. Desuden afføder anlægget af Ringbanen en række arbejder både på selve baneanlægget og på de tilstødende gader og torve. En påtænkt omlægning af Folmer Bendtsens Plads er blevet udsat, til der foreligger samlede overvejelser for kvarteret. Området rummer således både et betragteligt byomdannelsespotentiale samt åbenlyse problemer, jf. de nye kvarterløft på Ydre Nø rrebro og Bispebjerg. Derfor er det afgørende at disponere de enkelte arealer ud fra en samlet vurdering af områdets muligheder og behov.

Når Ringbanen åbner, ventes antallet af påstigere på Nørrebro Station mere end tredoblet. Stationen vil få øget betydning ikke mindst som skiftestation mellem tog og de mange buslinier, der krydser banen, samt en livlig cykeltrafik. Inden for en afstand af 1.000 m fra stationen ligger store erhvervsområder – ca. 50 ha – under gradvis omdannelse. Ved en gennemgang af områdernes fremtidige anvendelsesmuligheder indgår overvejelser om kvarterets behov, herunder for offentlig service og grønne områder, ligesom arealmulighederne må anskues i lyset af byens overordnede struktur. De trafikale konsekvenser af en fremtidig arealanvendelse må ligeledes vurderes i sammenhæng med kvarterets overordnede trafikårers rolle og trafikafviklingerne mv.

Stationsområdets rumlige og arkitektoniske karakter, dets funktionelle mangfoldighed og dets trafikale betydning indeholder en flerhed af byplanmæssige og byarkitektoniske problemstillinger. Terminalforholdene i relation til såvel tog- som busafvikling udgør et selvstændigt problemkompleks. Det er i Ringbaneprojektet forudsat, at der etableres ekstra adgange til stationen samt et stort antal cykelparkeringspladser. En tiltrængt omlægning af busstoppestederne ved stationen indgår som et væsentligt element i byudviklingsplanen.

Problemstillingerne i byudviklingsområdet er komplekse og drejer sig om byplanmæssige spørgsmål såsom arealanvendelse, bebyggelsestæthed og -struktur, om trafikafvikling, terminalforhold og trafikarealernes indretning samt om kvarterets rekreative forsyning og placering i byens overordnede grønne struktur. Derfor er dette redegørelsesnotat udarbejdet af en projektgruppe med deltagelse fra Vej & Park og Plandirektoratet. Samme projektgruppe vil stå for udarbejdelse af forslaget til byudviklingsplan, som også forudsætter inddragelse af Økonomiforvaltningen og andre kommunale forvaltninger, DSB, Banestyrelsen og HT samt lokale grupper og organisationer.

Der henvises i øvrigt til det som bilag vedlagte illustrerede notat om byudviklingsmuligheder i kvarteret omkring Nørrebro Station.

 

Forslag til Kommuneplan 2001

I Forslaget til Kommuneplan 2001, der efter intern høring i de stående udvalg ventes færdiggjort til beslutning i Borgerrepræsentationen med henblik på offentliggørelse i begyndelsen af 2001, har følgende retningslinier særlig interesse for området omkring Nørrebro Station:

Under afsnittet Byudviklingsstrategi fastslås som et mål, at byudviklingen lokaliseres stationsnært, så et miljømæssigt bæredygtigt by- og transportmønster fremmes. Nørrebro Station er fremhævet, idet der inden for en afstand af 1.000 m fra stationen, der med Ringbanen får høj regional trafikal tilgængelighed, findes en større stationsnær byudviklingsmulighed.

Byudviklingsområdet rummer derimod ifølge afsnittet Boliger ingen boligbyggemuligheder med stor herlighedsværdi. Umiddelbart op til grænsen for byudviklingsområdet ligger Ørnevej, der i kommuneplanforslaget er udpeget som "mindre boligbyggemulighed".

Nørrebro Stationsområde er i afsnittet Erhverv markeret som lokaliseringsmulighed for blandede erhverv. På baggrund af Bygge- og Teknikudvalgets behandling af forslaget i mødet den 25. oktober 2000 ventes Nørrebro Stationsområde "opklasset" til lokaliseringsmulighed for arbejdsplads-/besøgsintensive erhverv.

Nørrebro Station ligger som skæringspunkt mellem bydelscentrene Nørrebrogade i bydelen Ydre Nørrebro og Frederikssundsvej-Lygten i bydelen Bispebjerg. De to bydele er – på baggrund af en analyse af detailhandelstrukturen i de enkelte bydele – i afsnittet Detailhandel tildelt en ramme til nye butiksformål (nybyggeri eller omdannelse) på henholdsvis 2.000 m2 og 3.000 m2.

Under afsnittet Rekreation og fritidsområder fremhæves de grønne og blå elementers betydning for flyttemønstret. Flyttemotivundersøgelser peger mod, at kvarterets udseende, herunder adgangen til grønne områder, betyder mere for borgerne end andre egenskaber ved byen og kvarteret. På oversigtskortet for Den grønne struktur er som indsatsområder omkring Nørrebro Station vist Folmers Bendtsens Plads som prioriteret pladsomlægning og grønt strøg på Nørrebro omkring cykelruten, se nedenfor.

 

Cykelruter

Bygge- og Teknikudvalget har den 2. februar 2000 drøftet rapporten "Forslag til Grønne Cykelruter", der danner grundlag for den videre planlægning og udbygning af grønne cykelruter. Byudviklingsområdet omkring Nørrebro Station berøres af tre ruter: Nørrebroruten, der løber i det tidligere jernbanetracé og i dag er anlagt på strækningen mellem Nørrebrogade og Jagtvej som led i et sammenhængende forløb fra Lersøen over Nørrebro og Frederiksberg til Valby og Vigerslev, Grøndalsruten, der fra Grøndalsparken tænkes ført langs højbanen til Nørrebro Station og Mimersgade, og Hareskovruten, der bl.a. via Rentemestervej og en ny stibro over jernbanen ved Bispebjerg Station forbinder Utterslev Mose med Peblinge Sø.

En udbygning af de grønne forbindelser vil styrke det rekreative element og dermed højne byudviklingsområdets herlighedsværdi.

 

Ringbanen

Ringbanen mellem Hellerup Station i nord og Ny Ellebjerg Station i syd etableres som højfrekvent passagerbane, dels på eksisterende passager- og godsspor, dels på nye baneanlæg. Ringbanen færdiggøres i etaper. Strækningen fra Hellerup til Flintholm åbnes i foråret 2002, mens videreførelsen til Ny Ellebjerg tages i brug i slutningen af 2005. Ringbanen vil eventuelt kunne videreføres til Amager ad eksisterende godsspor.

 

Kvarterløft

Borgerrepræsentationen besluttede i mødet den 8. juni 2000 at fremsende ansøgning til By- og Boligministeriet om nye kvarterløft i 3 områder, hvoraf den sydlige del af Ydre Nørrebro fik første prioritet og "Pipfugle"- og Rentemestervejkvarteret på Bispebjerg fik anden prioritet. Ministeriet har efterfølgende givet tilsagn om at støtte disse to projekter. Aktuelt foregår der forhandlinger mellem Københavns Kommune og ministeriet om de nærmere vilkår for kvarterløftene, herunder om økonomien. Forhandlingerne forestås af Økonomiforvaltningen ved Kvarterløftsekretariatet, men der kan blive tale om at inddrage andre forvaltninger i forhandlingerne. Bygge- og Teknikforvaltningen er repræsenteret med 3 medlemmer i følgegruppen for kvarterløft. Som bilag til ansøgningen til ministeriet er udarbejdet beskrivelser af kvartererne, herunder idékat alog over mulige indsatsområder. Bygge- og Teknikforvaltningens overvejelser om området ved Nørrebro Station er omtalt. Det hedder, at kvarterløft ventes at indgå i det videre udviklingsarbejde med projektet, at der kunne prioriteres kvarterløftmidler til medfinansiering af omlægning af Folmer Bendtsens Plads, og at byudviklingsprojektet forventes at få karakter af et samarbejdsprojekt mellem de to kvarterløftområder og Mimersgade-kvarteret.

Byudviklingsplanen og de to nye kvarterløft kan således komme til at supplere og støtte hinanden. Da byudviklingsområdet dækker væsentlige dele af de to nye kvarterløftområder, vil den byplanmæssige indsats kunne koordineres med henblik på en optimal udnyttelse af ressourcerne.

Vedrørende områdernes afgrænsning henvises til vedlagte illustrerede notat om byudviklingsmuligheder i kvarteret omkring Nørrebro Station.

 

SBS-Byfornyelses "metodeudviklingsprojekt"

I forlængelse af regeringens bypolitiske udspil har SBS-Byfornyelse udarbejdet et byudviklings- og demonstrationsprogram. I programmet indgår en række byudviklingstemaer, der tænkes afprøvet ved konkrete projekter i 8 danske byer, heriblandt København. Byudviklingsprojektet for kvarteret omkring Nørrebro Station vil kunne sætte fokus på en helhedsorienteret indsats, der inddrager omdannelse af ældre byområder, ordning af trafikale forhold samt nyindretning af offentlige byrum.

SBS-Byfornyelse er af By- og Boligministeriets bypulje på i alt 96 mio. kr. blevet tildelt en ramme på 1,8 mio. kr. til projekter i de deltagende kommuner, hvoraf flere allerede har fået tilsagn om tildeling af puljemidler.

Midlerne kan alene anvendes til udarbejdelse af programmer og procesudvikling, men ikke til finansiering af konkrete anlæg. I forbindelse med byudviklingsplanen vil der f.eks. kunne søges midler til udarbejdelse af særlige byplan- og trafikanalyser.

 

Planovervejelser

Forvaltningens foreløbige overvejelser gælder nærområdet omkring Nørrebro Station samt en række fokusområder inden for byudviklingsområdet.

Nærområdet: Banens barriereeffekt og den manglende sammenhæng mellem de to bydelscentre ville kunne mindskes ved ordning af trafikforholdene ved stationen, herunder flytning af busstoppesteder under jernbanebroen. En ny pladsdannelse ved Mimersgade med en ny bygning mod Borgmestervangen ville kunne tilføre området et nyt bytorv, der kan bringes i sammenhæng med Lyngsies Plads vest for banen. Folmer Bendtsens Plads vil kunne indrettes til stationsforplads med busstoppesteder og cykelparkering. Ved Alexandravej kan en f.eks. en ny torvehal understøtte bycentrets mangfoldige byliv og byrummet omkring Lyngsies Plads.

DSB-arealer øst og vest for banen kunne udnyttes til erhverv, boliger og institutioner i en åben bebyggelsesstruktur i et grønt område med offentlig adgang. Den i dag rørlagte Lygteå kunne frilægges og tilføre området et vandelement. Stibroen, der i "Grønne Cykelruter" er foreslået anlagt over jernbanen, kunne samtidig bruges som forbindelse mellem de nye grønne områder på begge sider af banen.

Rentemestervej, som skal føre Hareskovruten videre mod nordvest, kunne anlægges som et grønt strøg med inddragelse af tilgrænsende, ubebyggede arealer, herunder arealer ved Drejervej.

Buerne i banedæmningen mellem Glentevej og Bregnerødgade kunne uden de store omkostninger åbnes og skabe bedre sammenhæng i området.

For nøjere belysning af de foreløbige overvejelser henvises til vedlagte illustrerede notat om byudviklingsmuligheder i kvarteret omkring Nørrebro Station.

 

Problemstillinger

De skitserede planovervejelser rejser en række hovedspørgsmål, der skal afklares. Særligt skal fremhæves:

  • Etablering af bedre sammenhæng mellem byrummene på begge sider af Nørrebro Station ved ordning af trafikforholdene vil gøre omstigningsforholdene mindre kaotiske, hvilket vil styrke de to bycentre. Indretning af byrummene skal vurderes i forhold til vejkapaciteten. En nøjere analyse af mulighederne for en omlægning og de trafikale konsekvenser heraf er derfor påkrævet.
  • Spørgsmålet om udnyttelse af byudviklingsområdets ubebyggede eller lavt udnyttede arealer med stationsnær placering bør vurderes konkret i forhold til bydelenes nuværende tæthed og trafikale problemer samt behovet for offentlig service og rekreative arealer samtidig med, at det belyses, hvorledes byens hovedstrukturelle karakter, herunder de overordnede landskabstræk tilgodeses.
  • Der bør således i den forbindelse foretages en kortlægning af områdernes behov for privat og offentlig service ved høring af kommunale og andre offentlige forvaltninger samt lokale netværk – eventuelt i samarbejde med kvarterløftene.
  • Det må belyses, i hvilket omfang grundforureningen sætter begrænsninger for den fremtidige udnyttelse af de tidligere erhvervs- og banearealer, og hvor store omkostningerne er ved oprensning/indkapsling af forureningen.
  • Afklaring af de kommune- og lokalplanmæssige konsekvenser i forbindelse med planovervejelserne og realiseringen heraf.
  • Afklaring af samarbejdsrelationerne i forhold til de nye kvarterløft, herunder gennem forvaltningens deltagelse i den tværgående kvarterløftfølgegruppe.

 

BILAG VEDLAGT

Notat om byudviklingsmuligheder i kvarteret omkring Nørrebro Station, dateret oktober 2000.

 

BILAG TIL GENNEMSYN I BORGMESTERENS FORKONTOR, RÅDHUSET, 1. SAL VÆRELSE 36

Model af nærområdet i mål 1:500

 

Jens Ole Nielsen

 

 

Til top