Fastsættelse af kriterier for tildeling af støtte efter byfornyelseslovens kapitel 5, Aftalt Boligforbedring

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 8. november 2000

14. Fastsættelse af kriterier for tildeling af støtte efter byfornyelseslovens kapitel 5, Aftalt Boligforbedring

BTU 487/2000 J.nr. 620.0013/98

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

I mødet den 27. januar 2000 vedtog Borgerrepræsentationen Bygge- og Teknikforvaltningens indstilling om kriterier i forbindelse med støtteordningen Aftalt Boligforbedring, som indgår i byfornyelseslovens kap. 5.

Heromhandlede indstilling indeholder forslag til kriterier for år 2001, der bl.a. indebærer, at midlerne ligesom i år i størst muligt omfang kanaliseres ind i de udpegede byfornyelsesområder og kvarterløftområder – også de nye – samt i øvrigt anvendes til at understøtte kommunens boligpolitiske og trafikmiljømæssige målsætninger. I betragtning af at der i 2000 ikke var tilstrækkelig mange ansøgninger fra private udlejningsejendomme til at udnytte samtlige midler, foreslås kriterierne udvidet.

Som omtalt i indstillingen for år 2000 er der i den nye byfornyelseslov indført ændrede regler om fordeling af støtten, hvorefter kommunerne skal fastsætte kriterier for prioritering af ansøgningerne, herunder til hvilke typer af arbejder eller i hvilke geografiske områder, der kan ydes støtte. Kriterierne kan afpasses efter det lokale byfornyelsesbehov og den planlagte byfornyelsesindsats.

Efter offentliggørelsen af kriterierne i lokaldækkende aviser modtog Bygge- og Teknikforvaltningen inden udløbet af ansøgningsfristen den 1. maj 2000 107 ansøgninger fra private andelsboligforeninger og 68 ansøgninger fra private udlejningsejendomme.

Københavns Kommune har i år 2000 fået tildelt 231.619.911 kr. af landsrammen på 400 mio. kr. fordelt med 56.470.751 kr. til private andelsboligforeninger og 175.149.160 kr. til private udlejningsejendomme.

Bygge- og Teknikforvaltningen har herefter overfor Bygge- og Teknikudvalget indstillet en fordeling af midlerne til ansøgerne. Bygge- og Teknikudvalget vedtog i mødet den 7. juni 2000 forvaltningens indstilling.

Bygge- og Teknikforvaltningen forventer, at investeringsrammen på landsbasis for år 2001 til Aftalt Boligforbedring fortsat vil udgøre 400 mio. kr. fordelt med 300 mio. kr. til private udlejningsejendomme og 100 mio. kr. til private andelsboligforeninger.

Forvaltningen vurderer, at der i så fald også for år 2001 vil være mulighed for, at kommunen kan få tildelt et beløb på ca. 230 mio. kr. fordelt med 174 mio. kr. til private udlejningsejendomme og 56 mio. kr. til private andelsboligforeninger, svarende til kommunens investeringsramme for år 2000.

Dette er noget over kommunens relative andel og er baseret på, at en række kommuner – som i 1999 og 2000 – ikke vil benytte sig af ordningen.

Som omtalt i indstillingen for år 2000 finder forvaltningen med baggrund i det i Bygge- og Teknikudvalget den 19. august 1998 afholdte temamøde, at midlerne til Aftalt Boligforbedring i stort omfang bør anvendes i byfornyelsesområderne. Herudover bør midlerne anvendes i kvarterløftområderne og i øvrigt til fremme af kommunens boligpolitiske målsætninger samt til opfyldelse af Trafik- og miljøhandlingsplanens boligbestræbelser.

Kommunen skal – når kriterierne er vedtaget – bekendtgøre kriterierne. Bekendtgørelsen skal finde sted senest den 15. januar 2001. Bekendtgørelsen skal foretages på den måde, som kommunen normalt bekendtgør sine beslutninger.

I januar 2000 annoncerede Plandirektoratet kriterierne i alle lokalaviser i kommunen, herunder Søndagsavisen. Annoncen fyldte ca. 1 A4 arks størrelse, og den samlede udgift var 109.810,32 kr. + moms. Det foreslås, at annoncen i 2001 ligeledes begrænses til et A4 arks størrelse, og at annonceringen fortsat foretages i alle lokalblade, herunder Søndagsavisen.

Forvaltningen har vurderet de vedtagne kriterier i relation til de fremsendte ansøgninger for år 2000. Herudover har man vurderet kriterierne i relation til den gennemførelse, der indtil videre har fundet sted for ejendomme med reservationer for 1999.

Selvom der har været en betydelig interesse for kriterium 1, støjisolering, finder man ikke anledning til at foreslå et stærkt øget beløb hertil på bekostning af andre arbejder. Beløbet har i år været passende i den forstand, at alle ansøgere med et støjniveau på over 68 dB har kunnet imødekommes. Det foreslås derfor, at der fortsat afsættes ca. 10% af den forventede ramme til dette kriterium, dvs. 24 mio. kr.

Kriterium 2-4, lejlighedssammenlægninger, ekspansion af boliger op til tagetagen og konvertering af erhverv til boliger anvendes til at forfølge boligpolitiske målsætninger, hvilket forvaltningen finder bør videreføres i år 2001.

Da de ansøgninger, der kunne imødekommes, ikke fuldt ud svarede til de afsatte 28 mio. kr., finder forvaltningen, at der næste år bør afsættes samme andel til kriterium 2-4, dvs. 28 mio. kr. Af samme årsag foreslås arealbegrænsningen på 50 m² ved lejlighedssammenlægninger ophævet, hvilket er i overensstemmelse med de øvrige boligpolitiske tiltag.

Kriterium 5, beliggenhed i udpegede byfornyelsesområder, er indført for at give en besparelse på de statslige rammer til tung byfornyelse, det vil sige indsats efter byfornyelseslovens § 11, stk. 1. Forvaltningen finder fortsat, at midlerne til aftalt boligforbedring skal anvendes til at understøtte den tunge byfornyelse.

Efter vedtagelsen i Borgerrepræsentationen den 14./15. juni 2000 af indstilling om de kommende års byfornyelse er der nu 14 udpegede byfornyelseskarreer (inkl. Ålandsgade-karreen), hvoraf der forventes truffet beslutning for de 4 (Reverdilsgade-karreen, Hotel-karreen, Stampesgade-karreen og Reventlowsgade-karreen) i år. Da kriterierne skal offentliggøres i januar, finder forvaltningen, at kun de 10 resterende områder fortsat bør være omfattet af kriterium 5.

Kriterium 6, beliggenhed i kvarterløftområde, foreslås opretholdt uændret, således at også de 2 nye udpegede områder (dele af Bispebjerg og Ydre Nørrebro) bliver omfattet, idet der er en forpligtelse til at understøtte kvarterløftbestræbelserne med andre bevillinger.

Kriterium 7, installationsmangler, svampeskader eller funderingsproblemer foreslås ligeledes opretholdt. Det foreslås dog, at kriteriet udvides til at omfatte energibesparende foranstaltninger og klimaskærm generelt.

De krav/betingelser der i øvrigt er knyttet til kriterierne skønnes hensigtsmæssige og foreslås opretholdt uændret.

Forvaltningen skal på denne baggrund foreslå følgende kriterier for prioriteringen:

1. Ejendomme beliggende langs veje, der i Trafik- og Miljøplanen er udpeget som særligt støjplagede, og hvor der ønskes gennemført støjbeskyttende foranstaltninger mod gade i form af vinduesudskiftninger og støjværn med videre

Kommunen rummer i dag omkring 15.000 boliger med et biltrafikalt støjniveau over 70 dB(A) og over 50.000 boliger med en støjbelastning på 65 – 70 dB(A). Indsatsen bør først og fremmest tilgodese de mest støjbelastede boliger beliggende langs kommunens overordnede vejnet.

Der afsættes her en beløbsramme på op til 24 mio. kr. til denne prioritet. Af de 24 mio. kr. afsættes der 6 mio. kr. til private andelsboligforeninger, og de resterende 18 mio. kr. afsættes til private udlejningsejendomme.

 

2. Ejendomme uanset beliggenhed, hvis der foretages sammenlægning af små boliger

Der kan normalt kun forventes støtte til udgifterne ved sammenlægningen, men såfremt alle eller næsten alle lejligheder sammenlægges, kan der forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning.

Denne prioritet er et led i realiseringen af kommunens boligpolitiske målsætninger.

 

3. Ejendomme uanset beliggenhed, hvis der foretages ekspansion af boliger op i tagetager

Der kan forventes støtte til selve ekspansionen og til taget. Det vil dog være en betingelse, at projektet er økonomisk forsvarligt, og at udgiften pr. m² etageareal ikke overstiger nybyggeriets pris.

Denne prioritet er ligeledes et led i realiseringen af kommunens boligpolitiske målsætninger.

 

4. Ejendomme, hvor erhvervslejemål konverteres til eller tilbageføres til boligstatus

Indsatsen omfatter i overensstemmelse med kommunens boligpolitiske målsætninger lejemål beliggende i områder, der planmæssigt ønskes anvendt til boligformål, eller hvor boligandelen ønskes styrket, eksempelvis i dele af Indre By.

Der afsættes her en beløbsramme på op til 28 mio. kr. til prioritet 2 - 4. Af de 28 mio. kr. afsættes der 7 mio. kr. til private andelsboligforeninger, og de resterende 21 mio. kr. afsættes til private udlejningsejendomme.

 

5. Ejendomme beliggende i de 10 udpegede byfornyelseskarreer

Der kan forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning. Der opstår derved en mulighed for at mindske trækket på den ordinære ramme til den tunge byfornyelse, men på grund af investeringsloftet på knapt 250.000 kr. pr. lejlighed forventer forvaltningen ikke, at der vil blive brugt store dele af investeringsrammen på denne prioritet.

 

6. Ejendomme beliggende i de 5 kvarterløftområder

Der kan ligeledes her forventes støtte til alle arbejder, der sædvanligvis udføres i forbindelse med en byfornyelsesbeslutning, men ejendommen må dokumentere, at der foreligger installationsmangler eller et opretningsbehov, der ikke kan forventes dækket uden støtte.

Kommunen er her forpligtet til at supplere op med midler i henhold til aftalen med regeringen om at understøtte kvarterløftprojekterne med andre bevillinger.

 

7. Ejendomme uanset beliggenhed med manglende wc, bad eller fjernvarme samt ejendomme med konstaterede råd- eller svampeskader eller funderingsmangler og tilsvarende, der truer ejendommens eksistens, samt ejendomme hvor der ønskes gennemført energibesparende foranstaltninger eller opretning af klimaskærm

Generelt gælder, at der ved udvælgelsen vil blive lagt vægt på, at der samtidig tilbydes udførelse af ustøttede arbejder.

Endvidere vil det være en betingelse, at ejendommens beliggenhed eller benyttelse ikke strider mod en fysisk planlægning i øvrigt, og projektet respekterer bygningens karakter og omgivelser og bevaringsmæssige hensyn, samt at ejendommen efter arbejdets gennemførelse vil være stabiliseret, så den kan påregnes bevaret i mindst 30 år.

I det omfang, der etableres badeværelser, er det et krav, at de udføres som tung konstruktion, jf. SBI anvisning nr. 169 og 180.

De 10 udpegede byfornyelseskarreer er følgende, jf. de vedlagte kortbilag:

• Ballumgade Nord begrænset af Tøndergade, Amerikavej, Hedebygade, Møgeltøndergade og Ballumgade.
• Tøndergade-karreen begrænset af Tøndergade, Sundevedsgade, Vesterbrogade og Amerikavej.
• Sundevedsgade-karreen begrænset af Sundevedsgade, Enghavevej og Vesterbrogade.
• De 4 karreer på Vesterbro begrænset af Dybbølsgade, Sønder Boulevard og Flensborggade.
• Amerikavej-karreen begrænset af Amerikavej, Trøjborggade og Vesterbrogade.
• Nørre Sideallé-karreerne begrænset af Nørre Allé, Ahornsgade, Poppelgade og Møllegade.
• Ålandsgade-karreen, begrænset af Ålandsgade, Holmbladsgade og Geislersgade.

De 5 kvarterløftområder er følgende, jf. de vedlagte kortbilag:

• Nord Vest-kvarteret (Femkanten) begrænset af Skoleholdervej, Støvnæs Allé, Rådvadsvej, Utterslev Torv, Utterslevvej og Frederikssundsvej.
• Holmbladsgade-kvarteret begrænset af Prøvestensbroen, Prags Boulevard, Uplandsgade, Amagerbrogade, Brysselsgade, Frankrigshusene, Wittenbergsgade, Lergravsvej og Amager Strandvej.
• Kongens Enghave-kvarteret begrænset af Vigerslev Allé, Sjælør Boulevard, Gåsebæksrenden, Kalvebodløbet, Sluseløbet, Frederiksholmløbet, Belvedere Gade, Vasbygade og Enghavevej.
• Nord Vest-kvarteret (Bispebjerg) begrænset af Birkedommervej, Tomsgårdsvej, Hulgårdsvej, Borups Allé, Hillerødgade langs kommunegrænsen, baneterrænet op til Lygten, Bisiddervej og Frederiksborgvej.
• Ydre Nørrebro Syd-kvarteret begrænset af Nørrebrogade, Banen, Lundtoftegade, Ågade langs kommunegrænsen og Jagtvej.

De arbejder, der sædvanligvis udføres i en byfornyelsesbeslutning i Københavns Kommune, tager sigte på følgende:

• at bygningerne istandsættes, så de er tætte og hele på tag og facader og er holdbare i 40-50 år
• at bygningerne er forsynet med centralvarme forberedt for lavtemperatur og tilsluttet fjernvarmenettet
• at bygningerne er isolerede (termovinduer eller forsatsrammer, isolering af vinduesbrystninger samt mod kælder og tag)
• at afhjælpe sundheds- og brandfare og herunder, som et minimum, eget toilet med håndvask i hver lejlighed
• at bygningerne har tidssvarende og ressourcebesparende installationer og armaturer
• at boligerne, hvor det ønskes, forsynes med bad og moderniserede køkkener. Køkkener moderniseres dog alene, hvor forholdene nødvendiggør det
• at boligerne har adgang til grønne opholdsarealer eller forsynes med altaner, hvor det bygningsmæssigt er muligt

Tilskudsordningen er en ren statslig støtteordning, som blot administreres af kommunen.

Gennemførelsen af omhandlede sager skønnes at give en belastning på den kommunale økonomi på følgende områder:

Det forventes, at der kan blive tale om at foretage midlertidig eller permanent genhusning i enkelte sager. Omfanget af genhusning afhænger af omfanget af de arbejder, der foretages på ejendommen. Genhusning vil f.eks. ikke være nødvendig, såfremt der kun udføres tag/fagarbejder, mens genhusning anses for at være nødvendig ved f.eks. etablering af nyt badeværelse og udskiftning af køkkener. Endvidere kan der blive tale om genhusning, hvor forbedringsarbejderne indebærer huslejestigninger på over 83 kr./m² på årsbasis. Den samlede udgift til midlertidig og permanent genhusning skønnes at kunne udgøre op til i størrelsesorden 2 mio. kr. Udgifter til genhusning er refusionsberettigede udgifter, hvortil staten yder 50% refusion.

Herudover har en lejer af en udlejningsbolig mulighed for at opnå boligsikring som følge af forbedring. Boligsikring ydes som et tilskud svarende til halvdelen af forskellen mellem hidtidig leje efter fradrag af boligstøtte og lejen efter forbedringen. Lejeren skal dog selv betale mindst 30 kr. pr. m² af forhøjelsen. Samlet kan forbedringen bevirke en forøgelse af den årlige boligsikring med op til 2 mio. kr., som dog aftrappes over 10 år.

Det skønnes, at det er muligt at kunne indpasse beslutningen i den beløbsramme, der på Plandirektoratets afsnit af investeringsoversigten for 2001-2004 er afsat til byfornyelsesformål konto 00.25.3.01.

Kassemæssig dækning anvises af de på budgettet for 2001 under 44010 Plandirektoratet konto 0.15.3 til byfornyelse og boligforbedring optagne rådighedsbeløb og af de på budgetterne for de følgende år til samme formål forventede rådighedsbeløb.

Budgetansvarlig institution: Plandirektoratet.

10 kortbilag visende de 10 udpegede byfornyelseskarreer samt afgrænsningen af kvarterløftområderne Nord Vest-kvarteret (Femkanten), Holmbladsgade-kvarteret, Kongens Enghave-kvarteret, Nord Vest-kvarteret (Bispebjerg) og Ydre Nørrebro Syd-kvarteret.

Jens Ole Nielsen