Finansiering af weekendrenhold 2005
Finansiering af weekendrenhold 2005
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde onsdag den 8. juni 2005
Sager til beslutning
9. Finansiering af weekendrenhold 2005
BTU 351/2005 J.nr. 21180.0013/04
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge – og Teknikudvalget beslutter,
om weekendrenhold
m.v. i 2005 skal finansieres ved overførsel af 6 mio. kr. fra vejvedligeholdelsesbudgettet
2005
RESUME
Forvaltningen
oplevede at de nye tiltag i 2004 for bl.a. weekendrenholdelse, fokusområder og
opsætning af flere affaldskurve, resulterede i en markant synlig forbedring af
byens renholdelsestilstand, særdeles i forbindelse med det ekstraordinært gode
vejr i august 2004.
Det samlede
renholdelsesbudget for 2005 er i forhold til budget 2004 reduceret på grund af
rammereduktioner og manglende finansiering af
vedligeholdelsen af nye områder/anlæg. Det er forvaltningen vurdering,
at renholdelsestilstanden i 2004 bør
opretholdes i 2005. Derfor har forvaltningen foreslået – og BTU vedtaget – at
bede om overførelse af 8 mio. kr. fra forvaltningens mindreforbrug i 2004.
Forvaltningen har redegjort for sagen i Vej og Parks
renholdelsesstrategi. Strategien blev gennemgået ved budgetseminar den 16.
marts 2005, samt drøftet ved udvalgsmøde den 6. april 2005 (BTU 205/2005 J.nr. 21180.0013/04).
Efter
forvaltningens renholdelsesstrategi anbefales det, at der anvendes yderligere 8
mio. kr. på renholdelse i 2005. Finansieres disse midler ikke af
mindreforbruget i 2004, foreslår forvaltningen
Tiltagene til
opretholdelse og forbedring af renholdelsesindsatsen vil være en fortsættelse
af weekendrenholdelse, etablering af godtvejrsberedskab og snappehold samt opsætning
og drift af 130 nye affaldskurve.
De foreslåede
tiltag inden for renhold er i første omgang søgt finansieret ved overførsel af
8 mio. kr. fra den ordinære overførselssag fra Bygge- og Teknikforvaltningens
disponible råderum i forbindelse med regnskabet for 2004.
Såfremt de 8
mio. kr. ikke ønskes bevilget fra den ordinære overførselssag, kunne en
reduceret indsats finansieres ved overflytning af 6 mio. kr. fra
vejvedligeholdelsesbudgettet til renholdelsesbudgettet.
Reduktion i
bevilling på 2 mio. kr. ved overførsel fra vejvedligeholdelsesbudgettet vil
medføre reduktion i serviceniveau for hhv. weekendrenhold på 0,7 mio. kr. samt
af indsats mht. opstilling af 130 nye affaldskurve til 1,3 mio. kr. sættes i
bero. Reduktion i serviceniveau for weekendrenholdelse forventes effektueret
ved reduktion af renholdelse i efterårs- og vintermånederne til kun at omfatte
en af weekendens dage mod det nuværende niveau, hvor der hele året udføres
renholdelse både lørdag og søndag.
Vejvedligeholdelsen i København er tilsvarende nødlidende,
hvilket forvaltningen har redegjort for ved budgetseminaret den 16. marts 2005.
Endvidere er status på vejvedligeholdelsen drøftet ved BTU møde d. 11. maj.
2005. Kommunens efterslæb er på dette område på 159 mio. kr.
Forvaltningen ønsker derfor en politisk prioritering om
midlerne skal anvendes på renholdelse eller vejvedligeholdelse, såfremt der
ikke tilføres midler til dette i form af den ordinære overførselssag for 2004.
SAGSBESKRIVELSE
Bygge- og
Teknikudvalget har modtaget Vej og Parks renholdelsesstrategi. Strategien blev
gennemgået ved budgetseminar den 16. marts 2005, samt drøftet ved udvalgsmøde
den 6. april 2005 (BTU 205/2005 J.nr. 21180.0013/04).
I renholdelsesstrategien er anført behov for
tiltag til opretholdelse og forbedring af renholdelsesindsatsen i København i
2005, svarende til et beløb på 8 mio. kr. Forvaltningen foreslår de anbefalede
tiltag finansieret ved midler fra den ordinære overførelsessag fra Bygge- og
Teknikforvaltningens disponible råderum i forbindelse med regnskabet for 2004.
Københavns status som europæisk metropol,
sammenholdt med den af byens brugere øgede anvendelse af byens rum, medfører et
stigende behov for og krav til renholdelsesindsatsens fleksibilitet og
frekvens, alt efter de enkelte områders affaldsmæssige belastning.
Forvaltningen har i 2002 og 2004 gennemført
undersøgelser af, hvordan byens brugere oplever udviklingen af renholdelsen i
byen. Essensen af resultaterne af undersøgelserne er, at byens brugere oplever,
at renholdelsestilstanden generelt er forværret fra 2002 til 2004. Endvidere
viser undersøgelserne, at byens brugere finder, at renholdelsestilstanden er af
væsentlig betydning for den samlede oplevelse af byen.
De øgede midler til renholdelse vil blive
anvendt til en fortsættelse af weekendrenholdelse, etablering af godtvejrsberedskab
og snappehold samt opsætning og drift af 130 nye affaldskurve.
Weekendrenholdelse sikrer at handelsgader,
fritidsområder og kulturelt velbesøgte områder renholdes udenfor normal
arbejdstid, så områderne også i disse perioder fremstår renholdte og dermed
attraktive for byens brugere.
Godtvejrberedskab og snappehold vil bestå af
6 fleksible renholdelsespatruljer med i alt 12 ansatte, der i tidsrummet kl.
14:00 – 21:00, udfører renhold i de områder der periodevis er særligt
belastede. I perioder med godt vejr vil indsatsen blive styrket på eksempelvis
pladser og i parker, mens fokus i perioder med dårligt vejr vil være på
handelsgader osv. Endvidere vil renholdelsespatruljerne hurtigt kunne omdirigeres
til områder, hvor enkeltstående kulturarrangementer mv. kortvarigt affaldsmæssigt
belaster et område ekstraordinært. I vinterhalvåret forventes snappeholdene i
et vist omfang at supplere den ordinære vintertjeneste.
Der er i sommerhalvåret et forøget behov for
affaldskurve, især i rekreative områder, på byens pladser og i områder med
mange gående. I disse områder vil opsætning af 130 nye affaldskurve have en
synlig effekt på områdernes renholdelsestilstand.
En opretholdelse og udvidelse af den
nuværende renholdelsesindsats, gennem de foreslåede tre tiltag, vil resultere i
en væsentlig styrkelse af renholdelsesindsatsens fleksibilitet og kapacitet.
Bygge- & Teknikforvaltningen besluttede på udvalgsmødet
den 2. juni 2004, at afsætte 2½ mio. kr. til at forbedre renholdelsen på
udvalgte gader i weekender/helligdage samt 1 mio. til
en styrket renholdelse på steder med særlig forurenende aktiviteter, herunder
på udvalgte lokaliteter i Ørestaden i
2004.
Renholdelsesindsatsen blev forøget i 2 tempi
i 2004. I første omgang skete et løft pr. 7. juli primært i forbindelse med
"smuktvejrsberedskab". Herudover skete et løft af weekendrengøring den 22.
august 2004.
Sammenholdes budgettet for 2004 på 73 mio.
kr. med forvaltningens 2005 budget, er budgettet blevet beskåret med 4 mio. kr.
til 69 mio. kr.
Bevillingen skal sikre, at der opretholdes
den samme standard for weekendrenholdelse som i 2004, samt at der gennemføres
nye tiltag for styrkelse af renholdelsesområdets fleksibilitet og kapacitet.
Forvaltningen har på den baggrund indstillet – og udvalget tiltrådt -, at der i
forbindelse med overførselssagen bevilges 8 mio. kr. til øget renholdelse af
København fra Bygge- og Teknikforvaltningens disponible råderum i forbindelse
med regnskabet for 2004.
Såfremt overførselssagen ikke godkendes i BR,
ønsker forvaltningen en politisk stillingtagen til, om renholdelsen skal
gennemføres ved en udskydelse af en række vejarbejder således at der kan
overføres midler fra vejvedligeholdelsesbudgettet til renholdelsesbudgettet.
Konsekvensen af en overførsel fra
vejvedligeholdelsesbudgettet på 6 mio. kr. vil være en udskydelse af visse
vejvedligeholdelser, således at Kommunens efterslæb på vejområdet vil stige til
165 mio. kr. Dette er uheldigt, set i lyset af, at forvaltningen beder om
midler på dette budgetmæssigt trængte område. Imidlertid må der, såfremt
overførselssagen ikke tiltrædes prioriteres mellem de to alternativer med hver
deres konsekvens.
Prioriteres renholdelse vil København i 2005
fremstå renere, og i langt større grad være rustet til at kunne imødegå
perioder med meget byliv, samtidigt med at byen fremstår ren og veldreven.
Ulempen vil være en yderligere udhuling af byens vedligeholdelsesstand, hvor
effekten vil ses på længere sigt i form af flere "uacceptable veje", der ud
over komfortmæssige problemer har en tilstand, hvor reparationer udføres på et
økonomisk ufordelagtigt tidspunkt.
Økonomi
Den øgede renholdelsesindsats foreslås
finansieret ved overførsel af 6 mio. kr. fra vejvedligeholdelsesbudgettet 2005,
til renholdelsesbudgettet i 2005, såfremt der ikke tilføres midler til dette i
form af den ordinære overførselssag for 2004.
Bevillingen vil blive fordelt som følger:
|
Overførselssag |
Finansiering via
vejvedligeholdelse |
Weekendrenholdelse |
3,9 mio. kr. |
3,2 mio. kr. |
Godtvejrsberedskab og
snappehold |
2,8 mio. kr. |
2,8 mio. kr. |
130 ekstra affaldskurve |
1,3 mio. |
0 |
I alt |
8,0 mio. kr. |
6,0 mio. kr. |
Der
forventes ingen væsentlige miljømæssige påvirkninger.
Høring
Forslaget skal ikke sendes i høring.