Udformning af trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2005
Udformning af trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2005
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde onsdag den 8. juni 2005
Sager til beslutning
10. Udformning af trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen 2005
BTU 350/2005 J.nr. 0616.0015/05
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget godkender,
at der i Miljøtrafikugen 2005 gennemføres 14
trafikforsøg, som beskrevet i nærværende indstilling.
RESUME
Projektgruppen har efter udvalgsbehandlingerne MFU 105/2005 og BTU 246/2005 været i dialog med ansøgere og Københavns Politis Færdselsafdeling om de forskellige trafikforsøg i Miljøtrafikugen 2005. På baggrund heraf er der udarbejdet skitser for de forskellige trafikforsøg samt foretaget økonomiske overslag heraf (se bilag 1). Viderebearbejdningen har resulteret i, at ansøgningen om hastighedsnedsættelse på Folehaven kan imødekommes. Desuden er der kommet en anmodning om forsøg med etablering af p-plads til delebiler i Mimersgadekvarteret og Indre Nørrebro, som også kan gennemføres.
Viderebearbejdningen betyder således, at følgende trafikforsøg kan gennemføres indenfor den fastsatte ramme:
Spærringer i Mimersgadekvarteret
Afmærkning af delebilspladser
Trianglen – et stykke cykelsti og udvidet fortov
Sikkert til Sundbyøster Skole – ensretning af Smyrnavej
Krydset Øresundsvej/Kirkegårdsvej/Spaniensgade
Grøn forbindelse – Kirkegårdsvej
Cykelsti på Øresundsvej – delstrækning
Trafiksanering i Prinsessegadeområdet
Hastighedsnedsættelse på Folehaven og Ellebjergvej
Fembenede kryds ved Grøndals Parkvej/Rebildvej
Guldbergsgade som sivegade omkring kryds v. Møllegade
Hastighedsdæmpning i Struenseegade
Åbne pladser i Indre By inkl. forsøg i Nansensgade og
Istedgade – miljøprioriteret gade.
Viderebearbejdningen har endvidere ført til at ansøgninger om fem trafikforsøg ikke anbefales gennemført.
Disse forsøg er:
Skråparkering i Lyongade
Forbedring af trygheden for cyklister i krydset Øresundsvej/ Amagerbrogade
Sikring af Øresundsvej ved Rødegårdsparken
Iindsnævning af kørebanen i krydset Elbagade/ Grækenlandsvej og
Etablering af højresvings lysregulering i 4 kryds i Indre By.
Aktiviteter i Miljøtrafikugen gennemføres i henhold til
bilag 2, som tidligere vedtaget. Aktiviteterne justeres i forhold til den
endelige udformning af trafikforsøgene.
SAGSBESKRIVELSE
Af handlingsplanen om Miljøtrafikugen og Bilfri Dage 2005 fremgår, at de politiske udvalg i juni skal orienteres om de konkrete udformninger af de trafikforsøg og aktiviteter, der gennemføres i Miljøtrafikugen 2005.
På Miljø- og Forsyningsudvalgets
møde den 25. april 2005 behandledes indstillingen om "Konkrete trafikforsøg og
aktiviteter i Miljøtrafikugen og gennemførsel af Bilfri dage
Trafikforsøg
På baggrund af Miljø- og Forsyningsudvalgets og Bygge- og Teknikudvalgets behandling af indstillingen "Konkrete trafikforsøg og aktiviteter i Miljøtrafikugen og gennemføresel af Bilfri Dage 2005" på møderne hhv. 25. april (MFU 105/2005) og 4. maj (BTU 246/2005), har projektgruppen i dialog med ansøgerne og Københavns Politis Færdselsafdeling arbejdet videre med den konkrete udformning af de enkelte trafikforsøg. Viderebearbejdningen har resulteret i, at ansøgningen om hastighedsbegrænsing på Folehaven kan imødekommes. Desuden er der kommet en anmodning om forsøg med etablering af p-plads til delebiler i Mimersgadekvarteret og Indre Nørrebro, som også kan gennemføres. Viderebearbejdningen har endvidere ført til, at ansøgninger om fem trafikforsøg ikke anbefales gennemført.
Trafikforsøg, der
anbefales gennemført
Status er, at der nu forelægger en skitse af de trafikforsøg der gennemføres (se bilag 1). Der er sket afgørende afklaring af to projekter siden sidste politiske behandling:
·
Afmærkning af delebilspladser i
Mimersgadekvarteret og Indre Nørrebro
Projekterne gennemføres indenfor rammerne af Bygge- og Teknikudvalgets
kommende beslutning om, hvordan parkering for delebiler skal reguleres.
·
Hastighedsnedsættelse på Folehaven og
Ellebjergvej. Politiet har efter ekstra behandling i Miljø- og
Forsyningsudvalget (se bilag 3) og længere dialog med projektgruppen
accepteret, at hastighedsgrænsen nedsættes på Folehaven og Ellebjergvej fra
Efter den politiske behandling af sagen, fortsætter dialogen med ansøgerne om den endelige udformning af trafikforsøgene.
På baggrund af skitserne har forvaltningerne foretaget en første overordnet vurdering af udgifterne til hvert enkelt trafikforsøg.
Nedenfor fremgår en oversigtlig liste over trafikforsøg og tilhørende økonomiske overslag. Nærmere beskrivelse af forsøgene (herunder forsøgenes konsekvenser for eksempelvis parkering) fremgår af bilag 1.
1. Spærringer i Mimersgadekvarteret ca. 70.000 kr.
2. Afmærkning af delebilspladser ca. 10.000 kr.
3. Trianglen – et stykke cykelsti og udvidet fortov ca. 35.000 kr.
4. Sikkert til Sundbyøster Skole – ensretning af Smyrnavej ca. 5.000 kr.
5. Krydset Øresundsvej/Kirkegårdsvej/Spaniensgade ca. 90.000 kr.
6. Grøn forbindelse – Kirkegårdsvej ca. 40.000 kr.
7. Cykelsti på Øresundsvej – delstrækning ca. 30.000 kr.
8. Trafiksanering i Prinsessegadeområdet ca. 30.000 kr.
9. Hastighedsnedsættelse på Folehaven og Ellebjergvej ca. 10.000 kr.
10. Fembenede kryds ved Grøndals Parkvej/Rebildvej ca. 20.000 kr.
11. Guldbergsgade som sivegade omkring kryds v. Møllegade ca. 40.000 kr.
12. Hastighedsdæmpning i Struenseegade ca. 30.000 kr.
13. Åbne pladser i Indre By inkl. forsøg i Nansensgade ca. 40.000 kr.
14. Istedgade – miljøprioriteret gade ca. 130.000 kr.
Fysiske foranstaltninger i alt 580.000 kr.
Hertil kommer
Tegning af trafikforsøg v. konsulent 50.000 kr.
Forskønnelse af trafikforsøg 50.000 kr.
Godt 10% til uforudsete udgifter v. trafikforsøg 80.000 kr.
Trafikforsøg i alt 760.000
kr.
Ramme til trafikforsøg 760.000
kr.
Projekter der ikke
anbefales gennemført
Viderebearbejdningen af ansøgningerne og dialogen med politiet om trafikforsøgene har medført, at det anbefales, at fem projekter udgår.
Forvaltningerne anbefaler, at trafikforsøget om skråparkering i Lyongade frafaldes. Projektet vil, hvis det skal få den ønskede effekt med pæn og effektiv parkering i et smukt gaderum, blive et meget dyrt forsøg. Det vil bl.a. kræve at niveauforskellene mellem p- arealet og fortovet udjævnes med asfalt – hvilket erfaringsmæssigt er meget dyrt (ca. 500 kr. pr. m2 + afstribning ca. 55 kr. pr. meter, dvs. ca. 160.000 kr. uden beplantning mm.). Samtidig etableres flere andre relevante trafikforsøg i Øresundsvej-kvarteret, således at der ud over Lyongade udføres trafikforsøg for (overslagsmæssigt) 160.000 kr. i kvarteret.
I forbindelse med
forsøget med cykelstier på Øresundsvej har projektgruppen på foranledning af
forespørgsel fra ansøger undersøgt muligheden for at forbedre trygheden for
cyklister i krydset Øresundsvej/Amagerbrogade. På grund af krydsets udformning
har det vist sig, at det ikke er muligt forsøgsmæssigt at ændre på forholdet
for cyklister. Vej & Park undersøger i stedet muligheden for at forbedre
krydset permanent.
Sikker krydsning af Øresundsvej ved Rødegårdsparken er frafaldet efter dialog med ansøger. Projektet vil først have relevans i forbindelse med, at Rødegårdsparken gøres mere spændende og tilgængelig for hele kvarterets beboere.
Forbedring af krydset Elbagade/Grækenlandsvej går på at sikre de bløde trafikanter bedre krydsningsmulighed. Der er i forvejen udvidede fortovskanter i krydset, og da der kører bus i Elbagade, vurderes det ikke muligt at indsnævre kørebanen yderligere i krydset, da det vil skabe farlige situationer for især cyklister, der så vil blive presset af busser og biler.
Indre By Lokalråd har ønsket at afprøve højresvings lysregulering i 4 kryds, det drejer sig om Gyldenløvesgade/Nørresøgade, Øster Farimagsgade/Sølvgade, Sølvgade/ Øster Farimagsgade/Webersgade og Hammerichsgade/Kampmannsgade. Det er ikke muligt at etablere disse foranstaltninger midlertidigt, dels grundet pladsproblemer dels fordi det ikke er muligt at tilføje et ekstra signal midlertidigt. Krydset Gyldenløvesgade/Nørre Søgade er allerede planlagt ombygget permanent med den ønskede højresvingsregulering.
Aktiviteter i Miljøtrafikugen
Bygge- og Teknikudvalget fik forelagt en oversigt over ansøgninger om aktiviteter på udvalgsmødet i Miljø – og Forsyningsudvalget den 25. april og i Bygge- og Teknikudvalget den 4. maj 2005. Aktiviteter i Miljøtrafikugen gennemføres i henhold til bilag 2, som blev ve dtaget på disse møder. Aktiviteterne justeres i forhold til den endelige udformning af trafikforsøgene.
KONSEKVENSER FOR BORGERNE
En
række lokale organisationer og enkelte borgere vil få mulighed for at afprøve deres
ideer og ønsker for en anderledes udformning af gader, trafikafvikling mv.
Miljøtrafikugen,
Bilfri Dage og de dertil knyttede
aktiviteter vil give mulighed for at udnytte og opleve byrummet på andre måder
end sædvanligt.
Et
stort antal borgere vil være henvist til offentlig trafik frem for egen bil i
løbet af de Bilfri Dage, hvis de har et ærinde i Indre By.
ØKONOMI
Følgende
ramme blev besluttet på Borgerrepræsentationens møde den 17. marts 2005:
Trafikforsøg (fysiske
foranstaltninger) |
760.000
kr. |
Aktiviteter med
geografisk afgrænsning |
725.000
kr. |
Aktiviteter uden
geografisk afgrænsning |
150.000
kr. |
Trafikforsøg
og aktiviteter vil blive afholdt indenfor den ramme som tidligere er besluttet. Konkretiseringen af forsøgene er tilpasset
til den allerede besluttede ramme.
MILJØVURDERING
Sagstypen er omfattet af positivlisten over sager
der skal miljøvurderes. Der henvises til, at der tidligere er udarbejdet en
miljøvurdering af sagen jf. Borgerrepræsentations
beslutning den 17. marts 2005.
BILAG VEDLAGT
Bilag 1: Skitser og beskrivelse af trafikforsøg 2005
Bilag 2: Aktivitetsliste
Bilag 3: Drøftelse af uddybning af forvaltningernes vurdering af de indkomne ansøgninger til aktiviteter i Miljøtrafikugen.
Peter Elsman Mette Lis Andersen