Idrætspolitisk Redegørelse 2001 - Høringssvar

DAGSORDEN

for ordinært møde onsdag den 7. november 2001

16. Idrætspolitisk Redegørelse 2001 - Høringssvar

BTU 500/2001 J.nr. 1623.0001/01

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,

Kultur- og Fritidsforvaltningen har den 31. august 2001 sendt Idrætspolitisk Redegørelse 2001 i høring til samtlige udvalg. Høringssvarene vil indgå i grundlaget for Kultur- og Fritidsudvalgets endelige behandling af redegørelsen.

Bygge- og Teknikforvaltningen er meget positiv over for en indsats til gavn for byens idrætsliv og foreslår et forpligtende samarbejde på tværs af forvaltningsgrænser for at nå de mål og anbefalinger, som redegørelsen fremsætter for den kommende periode.

Forvaltningen er meget positiv over for en indsats til gavn for byens idrætsliv og vil gerne indgå i et forpligtende samarbejde på tværs af forvaltningsgrænser for at nå de mål og anbefalinger, som redegørelsen fremsætter for den kommende periode.

Forvaltningen kan imidlertid ikke anbefale at der etableres "egentlige idrætsanlæg" i parkerne. Dette kræver en nærmere forklaring.

Der er en lang tradition for at skabe mulighed for idræt i parkerne. Dette eksemplificeres måske bedst i Fælledparken, som gennem hele sin ca. 90-årig historie har været hjemsted for fodboldspil – mange anser Fælledparken for at være dansk fodbolds vugge. Men også i en lang række andre parker findes der boldbaner (i alt er ca. 40 fodboldbaner i de københavnske parker), som indgår som en integreret del af byens idrætsliv, både når det gælder træning og afvikling af turneringskampe. Også andre idrætsgrene har gennem årene fundet plads i parkerne, fx håndbold, tennis, cricket, softball, amerikansk fodbold, petanque osv. osv. Forvaltningen er tilfreds med denne udvikling og positiv over for idrættens tilstedeværelse i parkerne.

Udtrykket "egentlige idrætsanlæg" skal forstås som idrætsanlæg, hvor man af hensyn til idrætsudøvelse på højt plan må udelukke andre anvendelser af arealet, herunder fysisk hindre, at publikum får utilsigtet adgang til arealet, fx gennem indhegning.

Indhegning af boldbaner i parkerne søges undgået ud fra et ønske om at undgå en ensidig anvendelse af arealerne. I fredede parker kræver fredningsbestemmelserne endvidere, at der skal være offentlig adgang overalt i området, hvilket i princippet udelukker indhegning med det formål at hindre adgang til arealer.

Boldbaner i parkerne får ofte kritik for ikke være af samme høje standard som boldbaner i fx KI/KUC-regi. Selv om påstanden formentlig ville vise sig at være overdrevet, hvis man udsatte banerne for en objektiv teknisk måling, vil de bedste "parkbaner" dog næppe kunne komme på højde med de bedste "KI/KUC-baner". En væsentlig forklaring er, at parkbanerne ikke indhegnes, og anvendes derfor af spontane spillere både uden for sæsonen og ind imellem den organiserede brug. Hertil kommer helt andre anvendelser, fx solbadning, arrangementer (i Fælledparken kan fx nævnes 1. maj, pinsekarnivallet osv.). KI/KUC-banerne er normalt indhegnede, og brugen er kontrolleret. Her kan man styre spilleintensiteten, så den er afstemt efter banernes tilstand, vejret mm. Det betyder bl.a., at banerne får lov at hvile således at græsset kan regenerere efter opslidende brug, hvad der normalt ikke er ti lfældet i parkerne.

Hertil kommer, at de fleste af de store parker i Københavns Kommune er anlagt på gamle eng- og mosearealer med vandlidende jorder. De fleste parkbaner blev ikke i sin tid anlagt med dræn, særlige jordblandinger eller græsfrøblandinger, som det er tilfældet med idrætsanlæggenes baner. Det betyder, at slidstyrken og sæsonlængden er nedsat i forhold til idrætsanlæg. Gennem de sidste 10 år er en række af de dårligste baner blevet drænet, omlagt med ny jord og tilsået med forbedrede græsfrøblandinger. Det gælder 9 baner i Utterslev Mose, 6 baner på Damhusengen, 4 baner i Husumparken og 2 baner i Lersøparken. Herudover er der gennem de seneste år anvendt ca. 300.000 kr. om året til omlægning af baner i Fælledparken – en indsats, som vil fortsætte indtil alle banerne er omlagt i løbet af nogle år. Her omlægges der kun en bane om året, dels af økonomiske hensyn, dels for at undgå store indgreb i klubbernes spillemuligheder.

Parkbanernes tilstand kan forbedres yderligere gennem en mere intensiv løbende pleje, bl.a. ved at gøde, ved at intensivere klipningen og ved at gøre brug af vertikalskæring, plæneluftning og andre tiltag, som øger græssets vækst og tæthed. Sådanne tiltag har man hidtil været tilbageholdende med, primært pga. manglende ressourcer. Men mht. gødning, har også hensynet til miljøet og ønsket om at minimere nedsivning af kvælstof spillet en væsentlig rolle har været medvirkende til en tilbageholdenhed fra forvaltningens side. I parkerne har man desuden i en lang årrække ligeledes af miljøhensyn undladt at anvende kemiske ukrudtsmidler.

Den tidligere Parkafdeling samarbejdede med KI bl.a. ved at KI stod for 1-2 årlige vertikalskæringer af baner i Fælledparken. Efter Vej & Parks overgang til en ren bestillerorganisation kan denne praksis fortsættes, men Vej & Park er ikke som tidligere bundet af en bestemt maskinpark, og vil i princippet også kunne købe ydelsen hos enhver velassorteret anlægsgartnerfirma, herunder KTK. Spørgsmålet er snarere, om der kan findes ressourcer til en bredere indsats på denne front.

Når forvaltningen reagerer forholdsvis skarpt ved at afvise "egentlige idrætsanlæg" i parkerne, skyldes det ønsket om at beskytte parkarealerne mod en udvikling, hvor arealer, som hidtil har kunnet anvendes både til organiseret idræt og til fx spontant boldspil, solbadning, arrangementer, osv. overgår til arealer, som udelukkende anvendes til organiseret idræt. Vej & Parks nuværende praksis mht. tildeling af spilletider til klubber tager netop hensyn til, at græsarealerne også skal være tilgængelige for det uformelle/spontane idræt. Friheden til, helt spontant at tage en bold eller en frisbee og gå ned i parken for at spille er grundlæggende for parkernes funktion og også vigtig for udviklingen af befolkningens velvære og sundhed.

Mange undersøgelser peger på, at det især er den uformelle/"uorganiserede"/spontane idrætsudøvelse, som har trange vilkår. I denne sammenhæng er det vigtigt at udvide opmærksomheden og indsatsen til også at omfatte leg som en meget væsentlig form for bevægelse når det gælder børn og unge. Meget tyder på, at leg har afgørende betydning for børns/unges motoriske udvikling og sundhed. Her har Kultur- og Fritidsforvaltningen en stor og væsentlig opgave, hvis de mere konventionelle idrætsfaciliteter i højere grad skal åbne sig over for den spontane idræt, leg og bevægelse. I denne sammenhæng tilbyder Bygge- og Teknikforvaltningen gerne sin viden og sine erfaringer.

Med udgangspunkt i ovenstående bemærkninger, har forvaltningen udarbejdet følgende udkast til høringssvar:

"Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuset
1599 København V

Bygge- og Teknikudvalget finder redegørelsen relevant og ønsker at medvirke positivt og konstruktivt til realiseringen af dens mål og anbefalinger.

Redegørelsens statusafsnit omfatter ny og væsentlig viden, som også vil være værdifuld for Bygge- og Teknikforvaltningens indsats for at styrke idræt og bevægelse i de offentlige byrum. Især undersøgelser af voksnes, unges og børns idrætsvaner i Københavns Kommune er et godt grundlag for at målrette og udvikle indsatsen i de kommende år. Udvalget vil i denne sammenhæng tilbyde, at Bygge- og Teknikforvaltningen aktivt medvirker ved kommende undersøgelser, således at anvendelsen af byens parker, pladser og gader til idræt og bevægelse kan kortlægges endnu bedre.

Med hensyn til fremtidige tiltag (2001-3) har Bygge- og Teknikudvalget især hæftet sig ved redegørelsens anbefalinger om udvikling af anlæg til uformel idræt og bevægelse i de offentlige byrum, fx vandre-, løbe-, cykleruter, petanquebaner, legepladser, mindre asfalt- og græsarealer og vandaktiviteter. Udvalget ser i disse muligheder er stort potentiale for at skabe yderligere liv i byens rum og imødekomme væsentlige behov hos borgerne. Udvalget ser mange muligheder i at lade redegørelsens anbefalinger og idéer inspirere Bygge- og Teknikforvaltningens bestræbelser for at udvikle indholdet og udformningen af kommunale park-, plads- og gaderum, fx i form af projekt "Byens FRImærker", hvor små, "glemte" arealer aktiveres ved bl.a. at anlægge basketball-baner, klatremure, petanque-baner mv. kombineret med opholdsmuligheder, træplantning og blomster. Hertil kommer en indsats til gavn fo r vandaktiviteter på byens søer og i havnen. Udvalget opfordrer til et tæt samarbejde mellem Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen samt de øvrige relevante forvaltninger om udviklingen af konkrete projekter.

Bygge- og Teknikudvalget ser med stor forventning på den forestående strukturændring, som vil medføre, at KI og KUC fremover vil indgå i en ny og dynamisk organisation til gavn for idrætslivet i byen. Udvalget ser gode muligheder for et styrket samarbejde mellem denne nye aktør og Bygge- og Teknikforvaltningen, både hvad angår en styrket drift og udnyttelse af eksisterende idrætsfaciliteter i begge forvaltninger, en øget viden- og erfaringsudveksling og et udbygget samarbejde om udviklingen af nye faciliteter til idræt og bevægelse. Udvalget vil lægge vægt på, at fremtidige faciliteter i parkerne og i andre offentlige byrum respekterer traditionen for en flersidig anvendelse af arealerne og det vigtige i at skabe rum for spontan idræt, leg og bevægelse. Herudover vil Bygge- og Teknikudvalget gerne tilbyde, at Bygge- og Teknikforvaltningens viden og erfaringer inden for uformel/spontan idræt sudøvelse samt leg og bevægelse stilles til rådighed for andre forvaltninger i bestræbelserne for at styrke mulighederne for det uformelle idrætsliv på skoleområdet, i idrætsanlæggene osv.

Bygge- og Teknikudvalget vil prioritere en fortsat omlægning og opgradering af de græsboldbaner, som findes i parkerne med henblik på at øge banernes kvalitet og slidstyrke. Samtidig vil udvalget bede Bygge- og Teknikforvaltningen redegøre for mulighederne for at øge banernes løbende plejeniveau ved hjælp af bl.a. større klippeintensitet, vertikalskæring m.m. Disse indsatser er imidlertid afhængige af, at de nødvendige ressourcer kan tilvejebringes.

For at sikre et tæt og udbygget samarbejde på tværs af forvaltningsgrænser vil Bygge- og Teknikudvalget foreslå, at der oprettes et nyt "Koordineringsudvalg for Idræt og Bevægelse" (KIB) med højtplacerede embedsmænd fra Bygge- og Teknikforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen samt andre relevante forvaltninger. Det foreslås, at KIB får til opgave dels at koordinere den daglige drift og forvaltning af eksisterende faciliteter med henblik på en optimal udnyttelse af ressourcerne, dels at fremme idræt, leg og bevægelse, når der udvikles og planlægges nyanlæg af parker, pladser, skoler, idrætsanlæg osv. En redegørelse for udvalgets arbejde og resultater foreslås fremlagt for de berørte udvalg en gang årligt.

Med venlig hilsen

Søren Pind

/Jens Jacobsen"

"Idrætspolitisk Redegørelse 2001, Københavns Idrætsliv i fokus ved starten af det ny årtusinde"

Ole Bach