Flytning af midler fra anlæg til drift vedrørende byfornyelse
Flytning af midler fra anlæg til drift vedrørende byfornyelse
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. november 2001
Sager til beslutning
13. Flytning af midler fra anlæg til drift vedrørende byfornyelse
BTU 488/2001 J.nr. 1410.0013/00
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der flyttes 6,0 mio. kr. fra anlæg til drift vedrørende byfornyelse (fra konto 0.15.3 til 0.15.1) til finansiering af merudgift til ydelsesstøtte
RESUME
Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer, at midlerne til ydelsesstøtte på budgettet for 2001 ikke er tilstrækkelige, og foreslår derfor, at der overføres 6,0 mio. kr. fra anlæg til drift.
I sagen om forhøjelse af de anlægsudgifterne vedrørende byfornyelse som følge af finansieringsændringen, som Borgerrepræsentationen behandlede den 26. april 2001, blev problemet med underbudgettering af ydelsesstøtte nævnt, og samtidig blev det angivet, at det ville blive modsvaret med et tilsvarende mindreforbrug på anlæg.
Der søges nu om en teknisk omflytning mellem drift og anlæg.
SAGSBESKRIVELSE
Som konsekvens af den pr. 1. januar 2001 gældende ændrede byfornyelseslov behandlede Borgerrepræsentationen på mødet den 26. april 2000 (BR 156/01) en sag om finansieringsomlægning vedrørende byfornyelse. Under sagsfremstillingen blev det anført, at budgettet vedrørende ydelsesstøtte i 2001 vurderedes underbudgetteret.
Det blev samtidig anført, at merudgiften til ydelsesstøtte i 2001 kunne holdes inden for den samlede ramme til byfornyelse, idet merudgiften ville modsvares af et tilsvarende mindreforbrug på anlæg.
Bygge- og Teknikforvaltningen vurderer nu, at merudgiften i 2001 vedrørende ydelsesstøtte til byfornyelse vil være på 6,0 mio. kr., og det indstilles derfor, at beløbet overføres fra anlæg til drift.
Teknisk set betyder det en tillægsbevilling til konto 0.13.1, byfornyelse, og en negativ tillægsbevilling til konto 0.15.3, byfornyelse.
Ydelsesstøtte er kommunens betaling vedrørende lån for den tabsgivende del af gennemførte byfornyelsessager.
Bygge- og Teknikudvalget har med det nuværende bevillingsniveau mulighed for omflytning inden for drift og inden for anlæg, men en beslutning om overførsel mellem drift og anlæg kræver Borgerrepræsentationens godkendelse.
Jens Ole Nielsen