Håndværksområdet's fremtid i KTK
Håndværksområdet's fremtid i KTK
Bygge- og Teknikudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 7. september 2005
Sager til beslutning
2. Håndværksområdet's fremtid i KTK
BTU 483/2005 J.nr. 700.0001/03
INDSTILLING
Som opfølgning af
· Håndværksområdet – afdelingen Bygningsservice – i KTK lukkes pr. 1. januar 2006 eller snarest mulig derefter.
· Udgifterne i forbindelse med lukningen af håndværksområdet finansieres af kommunekassen. Udgifterne skønnes at blive ca. 40 mio. kr.
· Budgetkravet til KTK i medfør af den effektiviseringsplan, som Borgerrepræsentationen besluttede den 25. marts 2004, nedjusteres med den del af resultatet, som forventedes netto at komme fra håndværksområdet, hvilket er følgende for hvert af årene (prisniveau 2003): 2006: 7,1 mio. kr., 2007: 8,0 mio. kr., 2008: 9,8 mio. kr., 2009: 10,1 mio. kr. og 2010: 10,1 mio. kr.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 24. august 2005
Udsat efter ønske fra Sven Milthers (F), Jens Johansen (F), Mikkel Warming (Ø), Winnie Larsen-Jensen (A), Kim Christensen (A) og Joan Jensen (A).
RESUME
Nærværende sag fremlægges for
Den manglende opfyldelse af denne forudsætning i effektiviseringsplanen ændrer markant på KTK's mulighed for at realisere den ønskede økonomiske forbedring og vurderes, at have en samlet negativ effekt på effektiviseringsplanens økonomiske afløb på ca. 77 mio. kr. over hele effektiviseringsperioden (2003-2010).
Forvaltningen indstiller, at håndværksområdet i KTK lukkes med virkning fra 1.januar 2006 eller snarest mulig derefter, idet arbejdet med andre løsninger ind til videre ikke har vist sig at kunne løse problemet med konsekvenserne af den manglende omsætning i forhold til de økonomiske forventninger, som følger af effektiviseringsplanen..
Forvaltningen indstiller, at kommunen finansierer de direkte udgifter på ca. 40 mio. kr. til lukning af håndværksområdet, da årsagen til omfanget af problemerne fra 2006 og frem skyldes et sammenstød mellem KTK's rammebetingelser ifølge effektiviseringsplanen og Ejendomsenhedens rammebetingelser ifølge dens etableringsgrundlag. Udgifterne relaterer sig primært til afskedigelse af ca. 108 medarbejdere, hvoraf ca. 30 er tjenestemænd.
Forvaltningen indstiller derudover, at de budgetkrav til KTK, som følger af effektiviseringsplanen for år 2006 og resten af effektiviseringsplanperioden nedjusteres med den del af overskuddet i KTK, som ifølge effektiviseringsplanen skulle komme fra håndværksområdet. Såfremt der ikke sker en nedjustering, vil den øvrige del af
KTK blive pålagt et endnu større krav om effektivisering. Den samlede nedjustering over årene 2006 til 2010 er på ca. 45,1 mio. kr. Der vil på trods af nedjusteringen fortsat være et positivt økonomisk afløb af effektiviseringsplanen på netto 9,2 mio. kr. og KTK vil derfor fortsat kunne tilbagebetale det lån, som dækker underskuddene i år 2004 og 2005.
Sagen var på dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets
møde den 24. august 2005, hvor den blev udsat efter ønske fra Sven Milthers
(F), Jens Johansen (F), Mikkel Warming (Ø), Winnie Larsen-Jensen (A), Kim
Christensen (A) og Joan Jensen (A).
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen
besluttede en 7-årig effektiviseringsplan for KTK den 25. marts 2004 (BR
152/04). Effektiviseringsplanens økonomiske krav i 2003-ni
veau er, at et underskud
i 2003 på ca. 45 mio. kr. bliver til et overskud i 2010 på ca. 24 mio. kr. Heraf
skal KTK's håndværksområde bidrage med brutto ca. 11 mio. kr. ud af de ca. 24
mio. kr. Effektiviseringsplanen opstiller en række indsatsområder og konkrete
aktiviteter, samt forudsætninger for planens gennemførsel og økonomiske afløb.
Den væsentligste forudsætning i denne forbindelse er, at KTK's eksterne
omsætning skal fastholdes på 2003-niveau jfr. effektiviseringsplanens side 9 "Anerkendelse af, at en fastholdelse af
KTK's omsætning er en væsentlig forudsætning for opnåelse af den ønskede
effekt". Den eksterne omsætning på håndværksområdet forudsættes i
effektiviseringsplanen at være på ca. 110 mio. kr. Fremdriften i og
implementeringen af planen evalueres årligt af KPMG. Dette er sket første gang
i foråret 2005. I denne evaluering fremhæves ligeledes forudsætningen vedr. den
eksterne omsætning som altafgørende for planens succes, jfr. side 5.
Af BR-beslutningen
fremgår det "… Såfremt handlingsplanen
helt eller delvist viser sig ikke at være realisabel og de forventede
økonomiske forbedringer derfor ikke kan realiseres i det forventede omfang
fremsender Bygge- og Teknikudvalget en indstilling om sagen til Økonomiudvalget
og Borgerrepræsentationen ….".
Nærværende sag
fremlægges for Bygge- og Teknikudvalget, idet effektiviseringsplanens
forudsætning vedrørende fastholdelse af KTK's omsætning f.s.v.a. håndværksområdet
ikke har været opfyldt i 2004, ikke kan forventes at blive opfyldt i 2005 og
ikke har udsigt til at blive opfyldt fremover på grund af etableringen af
Ejendomsenheden pr. 1.januar 2006 af strukturelle årsager. Den manglende opfyldelse
af denne forudsætning i effektiviseringsplanen ændrer markant på KTK's mulighed
for at realisere den ønskede økonomiske forbedring og vurderes, at have en
negativ effekt på effektiviseringsplanens økonomiske afløb på ca. 77 mio. kr.
Denne vurdering er foretaget på baggrund af en forventet årlig omsætning på ca.
50 mio. kr.
Tabellen neden for
viser de økonomiske konsekvenser for KTK af, at håndværkområdets omsætning
falder til ca. 50 mio. kr. pr. år. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i
de økonomiske forhold for den prognose, som fremgår af halvårsregnskabet for
2005, hvorfor denne kolonne er taget med i tabellen. De 77 mio. kr. fremkommer
ved at lægge db3 for 2006 til 2010 sammen.
Omsætning 50
mio. kr. |
Prognose |
|
|
|
|
|
|
2005 |
2006 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Omsætning |
91,7* |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
50,0 |
Variable udgifter
(79/21) |
72,4 |
39,5 |
39,5 |
39.5 |
39,5 |
39,5 |
DB 1 |
19,3 |
10,5 |
10,5 |
10,5 |
10,5 |
10,5 |
Afdelingens
kap.omk. |
15,1 |
15,6 |
15,6 |
15,6 |
15,6 |
15,6 |
DB 2 |
4,2 |
-5,1 |
-5,1 |
-5,1 |
-5,1 |
-5,1 |
Andel fælles
KTK/BTF omk. |
7,4 |
6,7 |
6,7 |
6,7 |
6,7 |
6,7 |
Andel eff.plan
rådighed |
4,6 |
3,6 |
2,5 |
0,4 |
0 |
0 |
Andel eff.plan
øvrige |
2,0 |
2,4 |
2,4 |
2,4 |
2,4 |
2,4 |
DB 3 – bidrag
til dækning af alle fælles udgifter |
-9,8 |
-17,8 |
-16,6 |
-14,6 |
-14,2 |
-14,2 |
Resultatkrav |
-1,7 |
1,4 |
2,2 |
4,1 |
4,4 |
4,4 |
DB 4 – bidrag
til KTK's resultat |
-15,5 |
-19,2 |
-18,9 |
-18,7 |
-18,6 |
-18,6 |
* inkl. intern
omsætning |
|
|
|
|
|
|
En så stor nedgang i
omsætningen vil medføre en reduktion i antallet af medarbejdere. Det skønnes,
at der vil være tale om nedlæggelse af mellem 40 og 50 stillinger. Engangsudgiften
hertil skønnes at kunne blive mellem 14 og 16 mio. kr. Beløbet er ikke
medtaget i beregningerne, da det er behæftet med stor usikkerhed for så vidt
angår antal, stillingskategori og tidsmæssig placering.
I KTK er
håndværksområdet – murer-, maler- og tømrerfagene – organisatorisk samlet i
afdelingen "Bygningsservice". I overensstemmelse med Københavns Kommunes udbudspolitik
er denne afdeling i konkurrence med private om opgaver i kommunen over ca.
25.000 kr.
Af
effektiviseringsplanen og de efterfølgende økonomiske analyser af området fremgår
det, at KTK's håndværksområde både fagligt og økonomisk har sin styrke i løsningen
af opgaver:
o
hvor den
samlede økonomi i sagen generelt er under ca. 4 mio. kr.
o
hvor der
kun anvendes et begrænset antal underentreprenører
o
hvor
projektstyringen ikke i sig selv er meget kompleks og kompliceret, som den
f.eks. er ved komplekse eller store totalentrepriser.
Disse analyser er
forelagt Bygge- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget i forbindelse med
oktoberkalkulen for 2004 og aprilkalkulen for 2005.
Implementeringen af
effektiviseringsplanen, de deraf afledte analyser, samt den eksterne evaluering
har vist, at KTK's fravalg af større og komplekse totalentrepriser allerede har
haft den forventede positive økonomiske effekt for KTK, idet tabene på bl.a.
disse sager er faldet betragteligt.
For at kunne
fortsætte den positive udvikling på håndværksområdet hen imod, at håndværksområdet
kan levere det forudsatte resultat til den samlede opfyldelse af effektiviseringsplanens
økonomiske krav, er det en forudsætning i effektiviseringsplanen, at den årlige
eksterne omsætning er på ca. 110 mio. kr.
Den økonomiske
udvikling i afdelingen har været således:
|
2003: |
2004: |
2005*: |
Budget: |
+10,4 |
+ 6,0 |
+ 8,9 |
Realiseret resultat (db2): |
-16,6 |
- 3,8 |
+ 4,2 |
Resultat i f. t. budget: |
- 27,0 |
- 9,8 |
- 4,7 |
* Skøn baseret på
prognosen udarbejdet i forbindelse med halvårsregnskabet for KTK.
Med de
begrænsninger, som kommunalfuldmagten m.m. lægger for at generere omsætning
uden for Københavns Kommune, skal KTK have en omsætning fra Københavns Kommune
på ca. 95 mio. kr. pr. år for realistisk set at kunne nå den omsætning, som er
forudsat i effektiviseringsplanen. I forhold til den eksterne omsætning i 2004
vil der være tale om en stigning på ca. 42 mio. kr. Denne omsætning var
oprindeligt forudsat skaffet i overensstemmelse med udbudspolitikken ved, at
KTK i takt med implementeringen af effektiviseringsplanen øger sin
konkurrenceevne og således bliver i stand til at vinde flere af de opgaver, som
kommunens forvaltninger udbyder.
Borgerrepræsentationen
har besluttet at etablere en Ejendomsenhed i Københavns Kommune (BR 589/03).
Ejendomsenheden skal varetage alle anlægs-, vedligeholdelses- og driftsopgaver
i forbindelse med kommunens ejendomme med undtagelse af den indvendige
vedligeholdelse. Det er en del af Ejendomsenhedens forretningsgrundlag at løse
opgaverne via en ændring af den hidtidige udbudsstrategi i form af færre, men
større udbud end det tidligere har været tilfældet i kommunen. Det forventes,
at ændringen i udbudsstrategien vil medføre en væsentlig effektiviseringsgevinst
i de kommende år. Ejendomsenhedens samlede opgaveportefølje til drift- og
vedligeholdelsesopgaver forventes at blive på ca. 200 mio. kr. pr. år.
Denne ændrede
strategi for udbud af opgaver knyttet til kommunens ejendomme, vil KTK ikke
kunne matche. Dette skyldes det beskrevne fravalg af, at byde på denne type af
store opgaver. Fravalget er sket i overensstemmelse med effektiviseringsplanen
for KTK og en ændring i KTK's forretningsstrategi med henblik på at kunne
matche Ejendomsenhedens fremtidige udbud vil forudsætte en væsentlig oprustning
af især personale og kompetencer i KTK.
Det er
Ejendomsenhedens vurdering, at opgaver for ca. 15 mio. kr. pr. år vil udbydes i
en størrelse og form, som betyder, at KTK på nuværende tidspunkt realistisk set
vil kunne byde og forvente at vinde opg
aven.
Af de opgaver som
KTK har løst for Københavns Kommune i 2004 er det vurderingen at ca.75 %
ville være opgaver, som fremover ville skulle løses via Ejendomsenheden og de
resterende 25 % ville fortsat ligge til løsning i fagforvaltningerne.
Set i forhold til de
forudsætninger som ligger til grund for effektiviseringsplanen for KTK, vil
denne forretningsstrategi for Ejendomsenheden medføre, at KTK kun kan forvente
en omsætning på max. ca. 15 mio. kr. i f. t. omsætningsbehovet fra Ejendomsenheden
på ca. 71 mio. kr. (75 % af 95 mio. kr..) og at KTK fra fagforvaltningerne
kun kan forvente en omsætning på ca. 10 til 15 mio. kr. i f. t. omsætningsbehovet
på ca. 24 mio. kr. (25 % af 95 mio. kr.). Vurderingen i f. t. fagforvaltningerne
er baseret på talmateriale fra 2003 og 2004.
Ejendomsenheden har
via en skrivelse af 2.maj 2005 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen
tilkendegivet, at man ikke kan anbefale en
model, hvor Ejendomsenheden mister friheden til at vælge det billigste bud og
har tilkendegivet, at såfremt, at KTK skal garanteres en omsætning fra
Ejendomsenheden i den forudsatte størrelse på ca. 71 mio. kr., vil det medføre
et tab i potentiel effektiviseringsgevinst for Ejendoms-enheden på ca. 14 til
18 mio. kr. pr. år, idet Ejendomsenheden forventer en effektiviseringsgevinst i
udbudet på mellem 20 og 25%.
Samlet set betyder
ovenstående, at KTK – håndværksområdet – fra 1. januar 2006 vil få et væsentlig
reduceret omsætningspotentiale i Københavns Kommune. Potentialet vil samlet set
kunne blive i en størrelsesorden på 30 til 35 mio. kr. Dette skal ses i f. t. forudsætningerne i
effektiviseringsplanen på 95 mio. kr.
Hertil komme omsætning genereret fra salg af ydelser uden for kommunen
primært til andre offentlige myndigheder. Den samlede omsætning skønnes på
denne baggrund, at kunne blive på ca. 50 mio. kr.
Der er tale om en så
stor negativ ændring for KTK, at de økonomiske konsekvenser for
effektiviseringsplanens økonomiske succes – en nedjustering med ca. 77 mio. kr.
– nødvendiggør en forelæggelse for Bygge- og Teknikudvalget samt
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i overensstemmelse med beslutning
BR152/04.
En lukning af håndværksområdet
i KTK vil medføre,
o
at ca.
108 medarbejdere afskediges, heraf er ca. 30 tjenestemænd
o
at der
skal anvendes ca. 40 mio. kr. i direkte lukningsudgifter
o
at der i
KTK bliver et nettodriftstab i forhold til effektiviseringsplanen på mellem ca.
7 og 10 mio. kr. pr. år over den resterende effektiviseringsplanperiode.
o
at der i
Ragnhildgade 1 frigøres arealer svarende til en samlet salgspris på mellem 7 og
10 mio. kr. Der er her tale om et skøn baseret på de foreløbige vurderinger i
forbindelse med arealanalysen.
På denne baggrund
indstiller Bygge- og Teknikforvaltningen, at håndværksområdet i KTK lukkes pr.
1. januar 2006 eller snarest mulig derefter, at de direkte lukningsudgifter
finansieres af kommunekassen, samt at
effektiviseringsplanens forventninger til det økonomiske resultat i 2003-niveau
netto nedjusteres med følgende
beløb: 2006: 7,1 mio. kr., 2007: 8,0 mio. kr., 2008: 9,8 mio.kr., 2009: 10,1
mio. kr. og i 2010: 10,1 mio.kr. Der er tale om en nettonedjustering idet der
er fratrukket 1 mio. kr. pr. år, som er afledte besparelser andre steder i KTK
af en lukning af håndværksområdet. Det samlede akkumulerede resultat af
effektiviseringsplanen vil være på 9,2 mio. kr. Der vil således være tale om,
at det økonomiske afløb af effektiviseringsplanen fortsat er positivt, men
perioden for tilbagebetalingen af det lån, som finansierer underskuddene i
planens første år forlænges.
Baggrunden for den
foreslåede finansiering er, at det som en del af Borgerrepræsentationens
vedtagelse af effektiviseringsplanen for KTK fremgår at:
"Indstilling om,
·
at der til Bygge- og Teknikudvalget i 2004
gives et internt lån på 31,6 mio. kr. og at der i budget 2005 indarbejdes et
lån på 7,5 mio. kr. til finansiering af de forventede underskud i KTK. I disse
underskud er indarbejdet finansiering i de 2 år af yderligere
kapacitetstilpasning på i alt 3,8 mio. kr. og 4,4 mio. kr. til indkøb og drift
af partikelfiltre i overensstemmelse med tidligere BR-beslutning. Der
forudsættes at ske en regulering med de faktiske underskud konstateret i
regnskaberne for 2004 og 2005, således
at lånets størrelse bliver identisk med det
realiserede resultat for KTK i de 2 år. Lånet tilbagebetales i perioden
2006-2010, hvor der aktuelt forventes et regnskabsmæssigt overskud i KTK på
93,3 mio. kr. for perioden; ……Såfremt handlingsplanen helt eller delvist viser
sig ikke at være realisabel og de forventede økonomiske forbedringer derfor
ikke kan realiseres i det forventede omfang, sender Bygge- og Teknikudvalget en
indstilling om sagen til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, samt
·
at KTK's økonomiske ramme i
effektiviseringsplanperioden frem til og med 2010 udskilles fra Bygge- og
Teknikudvalgets øvrige økonomiske ramme."
Af mulige
alternativer til en lukning har været overvejet følgende modeller:
1.
En
overførsel af håndværksområdet til Ejendomsenheden i Kultur- og Fritidsforvaltningen.
2.
En
opgradering af især de styringsmæssige kompetencer i håndværksområdet, således
at der sker en tilpasning til den ændrede udbudsstrategi i kommunen.
3.
En
nedjustering af kapaciteten på håndværksområdet, således at den tilpasses den
fremtidige mulige omsætning
Disse modeller er
uddybet i vedlagte bilag 1, hvor der også er en uddybende beskrivelse af
håndværksområdets økonomiske situation.
I KTK bliver der et nettodriftstab i forhold til effektiviseringsplanen
i 2003-niveau på mellem ca. 7 til 10 mio. kr. pr. år. Driftstabet fordeler sig
med 7,1 mio. kr. i 2006, 8,0 mio. kr. i 2007, 9,8 mio. kr. i 2008 og 10,1 mio.
kr. i 2009 og årene fremefter. Samlet er der tale om en nedjustering af
effektiviseringsplanens økonomiske afløb på 45,1 mio. kr. Det samlede positive
afløb reduceres dermed fra 54,3 mio. kr. til 9,2 mio. kr.
Konsekvenserne af beslutningen for effektiviseringsplanens økonomiske
afløb fremgår af vedlagte bilag 1.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og Teknikforvaltningens
positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Sagen har været forelagt Bygge- og Teknikforvaltningens
hovedsamarbejdeudvalg og KTK's samarbejdsudvalg, hvor medarbejdersiden har
afgivet vedlagte udtalelse.
BILAG VEDLAGT
1.
Uddybende økonomisk notat.
2.  
;
Oversigt over de økonomiske konsekvenser i f. t.
effektiviseringsplanen.
3.
Høringssvar fra KTK's samarbejdsudvalg, der er tale om
det forslag, som næstformanden i ASU fremlægger på samarbejdsudvalgets møde den
24. august 2005.
4.
Høringssvar fra Bygge- og Teknikforvaltningens
hovedsamarbejdsudvalg.
5.
BR's vedtagelse af effektiviseringsplanen af den 25.
marts 2004.
6.
Oversigt over den økonomiske udvikling inden for de
enkelte fagområder.
Udsendt med dagsordenen for Bygge- og Teknikudvalgets møde den 24.
august 2005
Mette Lis Andersen